Indhold. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 2 af 186

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011

2 Indhold Indledning... 8 Uddrag af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 8 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen Læsevejledning Del 1 Faktuelle oplysninger Beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen Generelle kommentarer En samlet grafisk oversigt over gennemsnitlig klassekvotient og elev-lærer-ratio Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Antal elever pr. computer Generelle kommentarer Gennemsnitlige udgifter pr. elev Generelle kommentarer Elevfravær Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Planlagte timer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 2 af 186

3 Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Generelle kommentarer Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling Generelle kommentarer Skolernes karakterer Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i det pågældende fag Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 3 af 186

4 Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Del 2 Kvaliteten i de pædagogiske processer Elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevsamtaler Dokumenteringsværkstøjer Evalueringsstrategi Test Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Samarbejde mellem skole og hjem Elevplaner Skole / hjemsamtaler og forældremøder Forældresamarbejde Skolebestyrelse og klasseforældreråd Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 4 af 186

5 Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Den specialpædagogiske bistand Fleksible undervisningsformer og læringsrum Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet Organisering af den specialpædagogiske bistand Rummelighed og inklusion Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Skole/hjemsamarbejdet i relation til tosprogede elever Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog Faglighed i arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog Målsætning og principper for tosprogsområdet Generelle kommentarer Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 5 af 186

6 Aabybro Skole Samarbejde mellem indskoling og SFO Elevplaner i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv Årsplaner Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekroner Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Kompetenceforum Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekroner Skole Ørebroskolen Aabybro Skole Arbejdet med visitationsgrundlaget Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 6 af 186

7 Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Del 3 Indsatsområder og fokuspunkter SMTTE-modellen SMTTE-modellen som konkret evalueringsværktøj Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Grundlagsforståelse Servicemål Skolens arbejde med Servicemålene i skoleåret 2009/10 og 2010/ Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ingen bemærkninger Ørebroskolen Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 7 af 186

8 Indledning Skolerne i Jammerbugt Kommune er nu i god gænge med at skabe sammenhæng mellem de centralt fastsatte krav om dokumentation og evaluering og de lokale politiske fokusområder. Kvalitetsrapporten skal ses i sammenhæng med den overordnede evalueringsplan for Jammerbugt kommunale Skolevæsen. Det er målet med selve kvalitetsrapporten, at den skal være et brugbart redskab i arbejdet med at udvikle hele skoleområdet og derfor knytter den sig an til skolens udviklingsplan samt aftalestyring på skoleområdet. Hvert år være vil der være en evaluering af indholdet og fremstillingen af informationerne i kvalitetsrapporten med henblik på at optimere begge. Målet er, at kvalitetsrapporten på mange områder vil kunne tilgodese alle interessenter omkring folkeskolen, herunder de daglige brugere, ledere og lærere, den kommunale forvaltning og det politiske niveau. Nærværende kvalitetsrapport er blevet til i fællesskab mellem de enkelte skoler og forvaltningen. Rapporten omhandler de områder, der i følge bekendtgørelsen skal være behandlet i en kvalitetsrapport samt nogle felter, forvaltningen har fundet relevante. Den enkelte skole har besvaret et elektronisk spørgeskema omhandlende både kvantitative og kvalitative forhold. Desuden er der indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Efterfølgende er kvalitetsrapporten blevet gjort til genstand for gruppesamtaler med skolelederne og skolechefen og den samlede kvalitetsrapport er blevet udformet i forvaltningsregi. Børne- og Familieudvalget har i skolernes aftalestyring sat fokus på to af temaerne i skolepolitikken: Inklusion Læring Ovenstående temaer vil således være særlige forhold, som skolerne i deres prioriteringer har særlig opmærksomhed på. Uddrag af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 8 af 186

9 Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 9 af 186

10 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006, fastsættes: Formål med og indhold af kvalitetsrapporter 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens 40 a, stk. 2. Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre oplysninger end de i 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende det pågældende skoleår. Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets udvikling. Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om bestemte forhold, jf. 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn. 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. 5. Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. 6. Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 10 af 186

11 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af 1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, 2) den specialpædagogiske bistand og 3) undervisningen i dansk som andetsprog. Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., jf. 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne vurderes. Rammebetingelser 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte skole af, 1) hvilke klassetrin skolen udbyder, 2) antal af spor pr. klassetrin, 3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og 4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis 1) specialpædagogisk bistand og 2) undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) antal af elever pr. klasse, 2) antal af elever pr. lærer, 3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister, 4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling, 5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev, 6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og 7) planlagte timer, jf. lovens 16. Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner: 1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 11 af 186

12 2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse 5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af 1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, 3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og 4) undervisningen i dansk som andetsprog. Resultater m.v. 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om 1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver, 2) resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens 55 b, og 3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test. Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1. Yderligere midlertidige indholdskrav 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 12 af 186

13 Udformning af kvalitetsrapporter 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger, der er nævnt i Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde. Der skal indgå en begrundelse herfor. Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, skal foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 4. Tidsfrister 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens 40 a, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf. lovens 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens 40 a, stk. 3, 3. pkt. Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. 9, og lovens 55 b, må dog ikke offentliggøres. Ikrafttræden 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. 3. Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007 P.M.V. Kim Mørch Jacobsen Direktør Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 13 af 186

14 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 1 I bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, foretages følgende ændringer: 1. I 12, stk. 1, ændres»15. oktober«til:»31. december«. 2. I 13, stk. 1, ændres»31. december«til:»31. marts året efter«. 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. september Undervisningsministeriet, den 2. september 2008 P.M.V. Peter Grønnegård Afdelingschef Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 14 af 186

15 Læsevejledning Rapporten indledes med sammenfattende bemærkninger til arbejdet med Kvalitetsrapport for skolevæsenet i i Jammerbugt Kommune. De sammenfattende bemærkninger er fremkommet på baggrund af skolechefens gruppesamtaler med skolelederne efter den enkelte skoles indberetning af oplysninger til Kvalitetsrapporten. Herefter følger en samlet beskrivelse af Jammerbugt Kommunes Skolevæsen. Der er tale om enkelte kvantitative oplysninger med kommentarer. Efterfølgende kommer de indsamlede data opstillet i diagrammer med generelle kommentarer. Efter de generelle kommentarer kommer den enkelte skoles kommentarer. Disse er udtryk for skoleledelsens og skolebestyrelsens holdning til området. Generelt om datamaterialet Kvalitetsrapporten 2011 dækker to skoleår: 2009/10 og 2010/11. Jammerbugt Kommune ansøgte marts 2010 om dispensation i henhold til folkeskolelovens 40 a, stk. 1, 1. pkt., og bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter, 3, stk. 1 Undervisningsministeriet om dispensation til igangsættelse af forsøg om den årlige udarbejdelse af kvalitetsrapporten for folkeskoleområdet, således at kvalitetsrapporten ikke skal udarbejdes hvert år, men i stedet hvert andet år på baggrund af oplysninger for begge år. Undervisningsministeriet meddelte efterfølgende i henhold til folkeskolelovens 55, stk. 1, meddele, at det ansøgte forsøg kan iværksættes. Konkret at der gives dispensation for perioden , således at kommunen udarbejder en kvalitetsrapport i 2011 for skoleårene 2009/10 og 2010/11. Som bekendt har Jammerbugt Kommune besluttet en skolereform, hvilke medførte, at flere skoler blev nedlagt med virkning fra skoleåret 2011/12. Dette forhold har rejste visse udfordringer med hensyn til, hvorledes de nu nedlagte skoler behandles i kvalitetsrapporten. Spørgsmålet blev rejst overfor Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der på vegne af Undervisningsministeriet den meddelte, at der gives dispensation til at udlade data i kvalitetsrapporten, der specifikt omhandler forhold på skoler, der i dag er lukkede. Dette inkluderer ligeledes nedlagte skoler, hvor der i dag finder undervisning sted på de samme lokaliteter, men hvor skolen nu hører til en anden skole, der ikke er lukket. Den nye skolestruktur vil fra skoleåret 2011/12 og frem medføre, at indholdet i de fremtidige kvalitetsrapporter må ændres på væsentlige punkter bl.a. ud fra det faktum, at en del af skolerne fremover kun vil have årgange fra 0 6. klasse. Afsluttende bemærkning om datamaterialet. Der foreligger ikke datamateriale for skoleåret 2009/10 med hensyn til rapportens del 2: Kvaliteten i de pædagogiske processer. Skolernes svar i tabellerne for skoleåret 2009/10 i del 2 svarer derfor til besvarelserne for skoleåret 2008/09. Skolerne besvarelser i del 2 for skoleåret 2010/11 er indhentet i september Rapportens sidste del er opbygget efter SMTTE-modellen (forklaret senere i rapporten). Denne del omhandler blandt andet elevplaner samt de kommunale servicemål for skoleområdet. Denne sidste del er ikke lovpligtig, men er medtaget for at udvikle skoleområdet. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 15 af 186

16 Sammenfattende bemærkninger Skolelederne har på spørgsmålet om, hvilke udfordringer de har ift. at fremme inklusion, bl.a. nævnt følgende: Arbejde med læreridentitet, herunder det at have fokus på at lærerne påtager sig undervisningsopgaven uden at vente på, at andre gør noget. Spørgsmålet Er der grænser for inklusion? er rejst. Samarbejdet med familierådgiverne. Samlæsning samtidig med at der arbejdes med inklusion. Fleksible rammer. Der efterspørges uddannelse (ICDP, fag-faglige kurser, ) På spørgsmålet om, hvilke handlinger, der er gjort/tænkes gjort, har skolerne bl.a. svaret følgende: Undersøge nye måder at løse opgaverne på. Er der et ordentligt flow i.f.t. overgange? Samarbejdet mellem almenundervisningen og specialundervisningen. MED-udvalget som en nøglespiller i forhold til inklusion. Udvikling af forældresamarbejdet. Skemalagt tid til teamsamarbejde. Hvad har vi brug for på skolen? fokusinterviews med teamene. Der er en fælles forståelse for, at ting tager tid og at udfordringen med at udvikle skolernes undervisning bl.a. nødvendiggør et ledelsesmæssigt fokus på udviklingen af lærerteamene og pædagogteamene. Del 1 Faktuelle oplysninger Beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen Indledningsvis gives via en række nøgletal en indledende beskrivelse af Jammerbugt Kommunes skolevæsen. Nøgletal for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Nedenfor er angivet en række nøgletal omkring henholdsvis den gennemsnitlige skolestørrelse, den gennemsnitlige klassekvotient, samt den gennemsnitlige udgift pr. elev. Tallene er sammenlignelige med tilsvarende data fra Region Nordjylland samt det overordnede landsgennemsnit. Data er de kommunale nøgletal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet september Tabel 1: Udvikling i nøgletal for den gennemsnitlige skolestørrelse Jammerbugt Kommune Regionen Hele landet Jammerbugt Kommune har i perioden en mindre skolestørrelse end gennemnittet af alle kommuner under ét og i forhold til gennemsnittet af kommunerne i Nordjylland. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 16 af 186

17 Tabel 2: Udviklingen i nøgletal for folkeskolernes klassekvotient: Jammerbugt Kommune 18,2 17,9 17,8 Regionen 19,2 19,1 19,3 Hele landet 20,4 20,5 20,7 Jammerbugt Kommune har i perioden en mindre klassekvotient end gennemnittet af alle kommuner under ét og i forhold til gennemsnittet af kommunerne i Nordjylland. 22,0 21,5 21,0 20,4 20,5 20,5 20,0 19,2 19,5 19,1 19,0 18,2 18,5 18,0 17,5 Figur 1: Gennemsnitlig klassekvotient ,9 17,8 Det fremgår også, at mens klassekvotienten er svagt stigende for gennemnittet af alle kommuner og i forhold til gennemsnittet af kommunerne i Nordjylland, er klassekvotienten svagt faldende i Jammerbugt Kommune. 20,7 19,3 17, Jammerbugt Kommune Region Nordjylland Hele landet Tabel 3: Udgifter til folkeskolen (brutto) pr årig Jammerbugt Kommune Region Nordjylland Hele landet Note: Data til og med 2010 er regnskabstal, mens oplysninger vedrørende 2011 er budgettal Det fremgår, at Jammerbugt Kommune i har større udgifter til folkeskoler, 7 16 årige, end det kommunale gennemsnit. Jammerbugt Kommune har i perioden mindre udgifter end gennemsnittet af kommunerne i Nordjylland. Hvad angår budget 2011 tegner sig samme billede; for kommunerne under ét er der afsat færre midler end tilfældet er i Jammerbugt Kommune. For regionen som helhed er der gennemsnitligt et større budget. Generelle kommentarer Skolevæsenet i Jammerbugt Kommune er kendetegnet ved at bestå af forskellige skolestørrelser. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 17 af 186

18 Som tidligere nævnt fokuserer Kvalitetsrapporten kun på de skoler, der pr. august 2011 er at betragte som hovedskoler. Det betyder, at de skoler, der som følge af skolereformen blev nedlagt, ikke er medtaget i resten af rapportens statistiske opgørelser. Der er syv skoler omfattende klasse og syv skoler med overbygning. Oplysningerne på de følgende sider bygger på planlægningstallene til skoleåret 2010/11. Ingen af skolerne har under 100 elever, seks skoler har mellem 100 og 200 elever og otte skoler har over 200 elever. Den gennemsnitlige klassekvotient for årgang for de udvalgte skoler er i ,55 i 2010/11 og 19,65 i 2009/10 med en spredning i 2010/11 fra 13,88 elever pr. klasse (Tranum Skole) til 23,09 elever pr. klasse (Aabybro Skole). Den gennemsnitlige lærer/elevratio - dvs. antallet af elever pr. lærer for årgang i de udvalgte skoler er i 2010/11 12,08 og i 2009/10 11,92 med en spredning i 2010/11 fra 10,85 elev pr. lærer (Tranum Skole til 12,72 elever pr. lærer (Aabybro Skole). Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 18 af 186

19 Tabel 4: Skoler med klasser til og med 7. årgang: Jammerbugt Kommune har i alt 7 skoler med klasser op til 7. årgang. Disse fremgår i nedenstående tabel. Af tabellerne fremgår videre den gennemsnitlige klassekvotient samt antal elever pr. lærer. Planlægningstal til skoleåret 2010/11 KLASSETAL - ELEVTAL Gjøl Nørhalne Pandrup Thorup-Klim Tranum Trekroner Ørebroskolen KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse /11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Gsn. Klassekvotient 14,75 15,50 21,33 21,00 20,67 20,13 15,50 16,63 13,88 15,50 20,11 21,75 15,13 14,88 Antal lærerstillinger 10,87 11,17 15,31 15,68 24,50 25,63 10,81 12,09 10,23 12,25 14,56 13,64 10,72 10,72 Elev-lærer-ratio 10,86 11,10 12,54 12,05 12,65 12,56 11,47 11,00 10,85 10,12 12,43 12,76 11,29 11,10 Note: Tallene dækker normalundervisningsområdet K = Antal klasser E = Antal elever

20 Tabel 5: Skoler med klasser til og med 9. årgang / 10. årgang: Jammerbugt Kommune har i alt 7 skoler med klasser op til 10. årgang. Disse fremgår i nedenstående tabel. Af tabellerne fremgår videre den gennemsnitlige klassekvotient samt antal elever pr. lærer. Planlægningstal til skoleåret 2010/11 KLASSETAL - ELEVTAL Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro KLASSE: K E K E K E K E K E K E K E Børnehaveklasse: klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt kl KLASSEKVOTIENT ELEV-LÆRER-RATIO Biersted Brovst Fjerritslev Jetsmark Saltum Skovsgård Aabybro 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Gsn. klassekvotient ,89 21,56 19,08 18,33 21,47 20,71 20,38 20,56 15,38 15,75 20,88 19,88 23,09 23,95 Gsn. klassekvotient ,80 20,67 20,60 19,83 22,29 25,13 21,17 24,17 21,00 20,00 18,75 22,00 23,17 22,50 Klassekvotient 10. årg 16,50 27,00 20,00 14,00 23,00 18,50 20,50 Antal elever i alt Antal lærerstillinger 24,90 26,26 31,42 31,17 44,00 47,17 26,65 27,79 18,75 19,08 20,28 20,64 55,57 55,86 Elev-lærer-ratio 12,69 12,11 11,62 11,74 12,30 12,02 11,74 11,87 11,04 10,80 11,93 11,97 12,72 12,59 Note: Tallene dækker normalundervisningsområdet K = Antal klasser E = Antal elever Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 20 af 186

21 Antal elever pr. lærer Antal elever Af figur 2 og 3 fremgår den gennemsnitlige klassekvotient samt elev-lærer-ratio (altså antal elever pr. lærer) på de syv skoler, der har klasser op til 7. årgang. 30 Figur 2: Gennemsnitlig klassekvotient årgang på grundskolerne ,8 21,3 20,7 15,5 13,9 20,1 15,1 17, ,5 21,0 20,1 16,6 15,5 21,8 14,9 18,2 2010/ /10 På alle skoler bort set fra Nørhalne Skole og Pandrup Skole er klassekvotienten faldet i forhold til foregående skoleår. I forhold til sidste skoleår er gennemsnittet faldet fra 18,2 til 17, Figur 3: Elev-lærer-ratio årgang på grundskolerne 12,5 12,7 12,4 11,5 11,9 10,9 10,9 11,3 11,1 12,1 12,6 11,0 10,1 12,8 11,1 11,7 2010/ /10 Alle skoler bortset fra skolerne i Gjøl og Trekroner har oplevet et stigende antal elever pr. lærer i forhold til sidste skoleår. I forhold til sidste skoleår er gennemsnittet steget fra 11,7 til 11,9. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 21 af 186

22 Antal elever Antal elever Af figur 4 og 5 fremgår den gennemsnitlige klassekvotient for henholdsvis klasse og årgang på overbygningsskolerne. 30 Figur 4: Gennemsnitlig klassekvotient årgang på overbygningsskolerne ,9 19,1 21,5 20,4 15,4 20,9 23,1 20, ,6 18,3 20,7 20,6 15,8 19,9 24,0 20,7 2010/ /10 Det ses, at den gennemsnitlige klassekvotient for årgang er steget i forhold til sidste skoleår fra 20,7 til 20,9. Skolerne i Jetsmark, Saltum og Aabybro har dog haft en faldende klassekvotient. I forhold til sidste skoleår er gennemsnittet for alle skoler steget fra 20,7 til 20,9. 30 Figur 5: Gennemsnitlig klassekvotient årgang på overbygningsskolerne ,8 20,6 22,3 21,2 21,0 18,8 23,2 21, ,7 19,8 25,1 24,2 20,0 22,0 22,5 22,3 2010/ /10 Det ses, at den gennemsnitlige klassekvotient for årgang er faldet i forhold til sidste skoleår fra 22,3 til 21,7. Skolerne i Biersted, Brovst, Saltum og Aabybro har dog haft en stigende klassekvotient. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 22 af 186

23 Antal elever pr. lærer Antal elever Af figur 6 og 7 fremgår den gennemsnitlige klassekvotient i de fire skoler med 10.-klasser samt elev-lærer-ratio (altså antal elever pr. lærer) på de 7 overbygningsskoler. 30 Figur 6: Gennemsnitlig klassekvotient 10. årgang ,5 20,0 23,0 18,5 18, ,0 14,0 0,0 20,5 20,5 2010/ /10 Det fremgår, at der har været markante ændringer i klassekvotienterne på alle skoler. I forhold til sidste skoleår har der været en stigende klassekvotient på Fjerritslev Skole. På de øvrige skoler har der været et fald. Jetsmark Centralskole ingen 10. Klasser i skoleåret 2009/10. I forhold til sidste skoleår er gennemsnittet for alle skoler faldet fra 20,5 til 18, Figur 7: Elev-lærer-ratio på overbygningsskolerne 12,7 12,7 12,3 11,6 11,7 11,9 11,0 12, ,1 11,7 12,0 11,9 10,8 12,0 12,6 12,0 2010/ /10 Det ses, at der kun er tale om marginale ændringer i antal elever pr. lærer for alle overbygningsskolerne i forhold til foregående skoleår. I forhold til sidste skoleår er gennemsnittet for alle skoler steget fra 12,0 til 12,2. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 23 af 186

24 Antal elever pr. lærer Antal elever En samlet grafisk oversigt over gennemsnitlig klassekvotient og elevlærer-ratio Af figur 8 ses en samlet oversigt over den gennemsnitlige klassekvotient på årgang for alle skolerne i Jammerbugt Kommunale. I forhold til sidste skoleår har der været et gennemsnitligt fald fra 19,7 til 19,6. Figur 8: Gennemsnitlig klassekvotient årgang - alle skoler ,9 19,1 21,5 20,4 21,3 20,7 20,9 20,1 23,1 19, ,8 15,4 15,5 13,9 15, ,9 19,1 21,5 15,5 20,4 21,0 20,1 15,4 20,9 16,6 15,5 21,8 14,9 23,1 19,7 2010/ /10 Af figur 9 fremgår en samlet oversigt over elev-lærer-ratio for alle skolerne i Jammerbugt Kommunale Skolevæsen. I forhold til sidste skoleår har der i gennemsnit været en stigning fra 11,9 til 12,1. 18 Figur 9: Elev-lærer-ratio - alle skoler ,7 11,6 12,3 10,9 11,7 12,5 12,7 11,0 11,9 11,5 10,9 12,4 11,3 12,7 12, ,7 11,6 12,3 11,1 11,9 12,1 12,6 11,0 11,9 11,0 10,1 12,8 11,1 12,7 11,9 2010/ /10 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 24 af 186

25 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Nedenfor angives hvor mange procent af de elever, der har fået specialpædagogisk bistand i 9. og/eller 10. klasse, der overgår til en ungdomsuddannelse ved udgangen af skoleåret 2010/11. Med ungdomsuddannelser menes eksempelvis gymnasiet, handelsskole, HTX, EUC, Teknisk Skole eller tilsvarende. Tabel 6: Overgang til 10. kl. og ungdomsuddannelse for elever, der har modtaget spec.pæd. bistand Skolens navn Hvor mange elever i 9. og/eller 10. klasse modtager specialpædagogisk bistand i alt Procentdel af elever der overgår til 10. klasse Procentdel af elever der overgår til en ungdomsuddannelse 2010/ / / / / /10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Jetsmark Skole 6 67 Skovsgårdskolen Aabybro Skole Det fremgår af tabellen, at i alt 18 elever har modtaget en specialpædagogisk bistand i sidste skoleår. Af disse fortsætter 2/3 af eleverne fra Brovst Skole i 10. klasse og 1/3 overgår til en ungdomsuddannelse. Den ene halvdel af eleverne på Fjerritslev Skole fortsætter på 10. klasse og den anden halvdel på en ungdomsuddannelse. 2/3 af eleverne på Jetsmark Centralskole overgår til en ungdomsuddannelse. Fire elever på Skovsgaardskolen fortsætter i 10. klasse og en enkelt elev overgår til en ungdomsuddannelse. Tilsvarende er undersøgt i forhold til elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. Tabel 7: Overgang til 10. kl. og ungdomsuddannelse for elever, der har fået undervisn. i dansk som andetsprog Skolens navn Hvor mange elever i 9. og/eller 10. klasse modtager undervisning i dansk som andetsprog Procentdel af elever der overgår til 10. klasse Procentdel af elever der overgår til en ungdomsuddannelse 2010/ / / / / /10 Brovst Skole Jetsmark.Skole Saltum Centralskole Det fremgår af tabellen, at i alt 12 elever har modtaget dansk som andet sprog i sidste skoleår. Af disse fortsætter 18 % eleverne fra Brovst Skole i 10. klasse, mens halvdelen af eleverne fra Saltum Skole fortsætter i 10. klasse og halvdelen overgår til en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 25 af 186

26 Antal elever pr. computer Antal elever pr. computer Nedenfor angives antallet af elever pr. computer med internetopkobling på skolen i skoleåret 2009/10 og 2010/11. Computerne skal være under fem år gamle, og have mulighed for internetopkoblingen, enten trådløst eller med fast forbindelse via netkabel. Figur 10: Antal elever pr. computer 2009/ /11 6,0 5,2 5,0 4,0 3,0 4,5 4,2 4,1 3,7 3,3 3,2 3,2 3,3 2,9 3,0 2,4 3,0 3,5 3,4 2,0 1,0 0,0 3,7 3,9 3,1 3,1 3,9 4,3 4,5 4,1 2,4 3,3 2,7 4,1 3,1 3,8 3,5 2010/ /10 Antallet af elever pr. computer varierer i Jammerbugt Kommune mellem 2,4 elev pr. computer på Skovsgaard Skole til 5,2 elever pr. computer på Pandrup Skole. Gennemsnittet for alle skoler er 3,4 elever pr. computer. Dette er et fald i antallet af elever pr. computer i forhold til skoleåret 2009/10, hvor der var gennemsnitligt 3,5 elever pr. computer. Generelle kommentarer UNI-C har på vegne af Undervisningsministeriet i 2006 lavet en opgørelse over folkeskolernes computerudstyr. Af denne opgørelse fremgår, at antal elever pr. undervisningscomputer i gennemsnit er 5,0 elever pr. pc. Denne opgørelse forholder sig imidlertid ikke til, at computeren skal have mulighed for internetopkobling. Samme opgørelse angiver, at antallet af elever pr. computer er stigende jo mindre skolen er. På skoler med under 100 elever er gennemsnittet 2,87 elev pr. computer, mens gennemsnittet for skoler med elever er 4,90 elev pr. computer. Sammenholdes dette med ovenstående figur ses, at på skolerne med elever svinger antal elever pr. computer mellem 2,9 og 5,2. Ses bort fra Pandrup Skole svinger antallet mellem 2,9 og 3,3. Skolerne af denne størrelsesorden har dermed en bedre normering af computere end 2006 undersøgelsen viser. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 26 af 186

27 Kr. Kr. Gennemsnitlige udgifter pr. elev Nedenfor angives den samlede gennemsnitlige udgift pr. elev i normalklasser på de enkelte skoler i skoleårene 2009/10 og 2010/ Figur 11: Gennemsnitlig udgift pr. elev i normalklasser 2009/ / / /10 Af diagrammet fremgår at den gennemsnitlige udgift pr. elev i 2010/11 varierer mellem knap kr. på Ørebroskolen til godt kr. på Saltum Skole. Middelværdien er steget fra kr. i 2009/10 til kr. i 2010/11. Den gennemsnitlige udgift pr. elev på Brovst skole er inkl. Øland-Langeslund. Nedenfor angives den samlede gennemsnitlige udgift pr. elev i specialklasser i skoleårene 2009/10 og 2010/11. Figur 12: Den gennemsnitlige udgift pr. elev i specialklasser 2009/ / / /10 Af figur 12 fremgår det at den gennemsnitlige udgift pr. elev til specialklasseforanstaltninger varierer mellem ca kr. på Skovsgårdskolen til ca kr. på Brovst Skole. Middelværdien er steget fra kr. i 2009/10 til kr. i 2010/11. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 27 af 186

28 Kr. Nedenfor angives den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev på de enkelte skoler i skoleårene 2009/10 og 2010/ Figur 13: Den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev, 2009/ / / /10 Af tabellen fremgår at den gennemsnitlige udgift til undervisningsmidler pr. elev varierer mellem godt 1000 kr. på Skovsgårdskolen til knap kr. på Brovst Skole. Der er tale om en stigning i middelværdien fra kr. i 2009/10 til kr. i 2010/11. Generelle kommentarer Sammenlignes udgiften pr. elev med elev-lærer-ratioen er der ikke længere så tydelig en sammenhæng mellem disse. I Kvalitetsrapporterne for 2007/08 og 2008/09 var billedet, skolerne med den største udgift pr. elev også havde den laveste elev-lærer-ratio. Af de fire skoler med den højeste gennemsnitlige udgift i 2010/11; Brovst Skole, Gjøl Skole Thorup-Klim Skole og Aabybro Skole er det kun halvdelen; Gjøl Skole og Thorup-Klim Skole, der fortsat tegner sig for dette billede. I 2007/08 og 2008/09 havde skolerne med de laveste udgifter pr. elev nogle af de højeste elevlærer-ratio. Af de fire skoler med den laveste gennemsnitlige udgift pr. elev; Skovsgaard Skolen, Tranum Skole, Ørebroskolen og Biersted Skole er det kun Biersted Skole, der tegner dette billede. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 28 af 186

29 Antal gns. fraværsdage Elevfravær Nedenfor er angivet det gennemsnitlige antal fraværsdage på hver skole i skoleårene 2009/10 og 2010/11. Figur 14: Elevernes gns. fraværsdage, 2009/ /11 (udtræk fra Tabulex 13/9 11) ,4 13,1 12,2 10,5 10,7 11,0 10,1 10,6 10,3 9,4 9,1 9,3 8,9 8,6 6,9 7,4 7,4 7,9 6,5 13,5 7,0 11,6 7,2 11,2 9,0 9,2 8,8 11,0 9,3 9,1 2010/ /10 Af figuren ses, at antallet af fraværsdage pr. elev varierer mellem 6,9 på Brovst Skole og 14,4 på Jetsmark Centralskole. Middelværdien er steget fra 9,1 i 2009/10 til 10,3 i 2010/11. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Fraværsstatistikken har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne Biersted Skole Det samlede antal fraværsdage er i skoleåret 2010/11 steget med 2 dage pr. elev i forhold til det foregående skoleår, og nærmer sig dermed igen niveauet fra året før, hvilket naturligvis ikke er tilfredsstillende. En stor del af fraværet skyldes dog fortsat en stigende tendens til at forældre ønsker deres børn fritaget fra undervisning udenfor skoleferierne, samt enkelte elevers meget høje fravær. Vi har oplevet flere tilfælde, hvor elever fra andre skoledistrikter indskrives på skolen i en periode, og så måske kun møder op den første dag eller slet ikke. Disse elever medtælles i skolens resultat. I sammenligning med kommunens øvrige overbygningsskoler ligger vores fravær dog i den lave ende. Alt andet lige er det vigtigt fremadrettet at have fokus på fraværet. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen finder ikke, at fraværet giver anledning til yderligere tiltag. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 29 af 186

30 Brovst Skole Brovst Skole har kun en indberetningsprocent på 69. Vi har efterfølgende undersøgt de manglende måneder. Det gennemsnitlige antal fraværsdage holder sig stadigt i den laveste ende af Jammerbugt kommune Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Der skal strammes op i forhold til aflevering af fraværssedler - også når ingen elever har været syge. Fjerritslev Skole Fjerritslev Skole ligger i den relativt lave ende. Dette friholdes os dog ikke for at sætte fokus på problemstillingen. Vi har derfor også fremadrettet fokus på fravær. Vi har netop indskærpet rutiner, der tilsiger at regelmæssigt fravær og fravær over en uge skal indmeldes til afdelingslederen, der sammen med klasselæreren retter henvendelse til forældrene. Ferieafholdelse udenfor skoleferierne er et fortsat problem, der er vanskeligt at gøre noget ved. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Gjøl skoles elevfravær ligger i den lavere ende med 9,3 dag pr. elev. Det LOVLIGE fravær omfatter mestendels fritagelse af elever UDENFOR skolens ferieperioder. Der er på Gjøl en vis tradition for - og økonomi i familierne til - at gøre dette. Vi har udmeldt skolens principper for og forventninger til hjemmene desangående. Vi holder til stadighed øje med den enkelte elevs fravær, samt går i dialog med elev og forældre, hvor det skønnes nødvendigt. Skolens leder finder det meget vigtigt, at vi også fremadrettet har fokus på elevfravær - ikke mindst set i lyset af, at elevernes faglige udbytte prioriteres højt. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen tilslutter sig ovenstående. Jetsmark Centralskole Tallene giver anledning til en drøftelse i personalegruppen og en opstramning af de vedtagne re t- ningslinjer. Lovlige forsømmelser: Der er mange forældre, der holder ferie udenfor skolens ferie. De ulovlige forsømmelser: Skolen har en lille gruppe elever, som står registreret her, men ikke kommer i skole. Der er verserende sager med familieafdelingen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Det tværfaglige samarbejde i Jammerbugt kommune er vigtigt. Der går lang tid, fra underretning til handling. Det er ikke godt. Det skal sikres, at familier og børn får den hjælp, de har behov for. Nørhalne Skole Gennemsnitlige antal fraværsdage/elev ligger hos os på 8,9. Igennem de senere år har vi separat registreret, hvor meget af fraværet der skyldes, at forældrene beder eleverne fri udenfor skoleferierne. I skoleåret 2010/2011 har det drejet sig om 139 dage.(af de 1674 dage.) I sammenligning med andre skoler ligger vi rigtigt fint, og dette giver ikke anledning til yderligere initiativer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 30 af 186

31 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Enkelte elevers høje fravær er i specielt fokus. Et stort fravær hos en del elever skyldes forældrenes valg om at holde ferie uden for skoleferier. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Fraværet er faldende med 1 dag pr. elev i gennemsnit, men virker stadig højt. Dette bør tages op i skolebestyrelsen kan vi gøre noget for at ændre forældrenes holdning til at tage børnene ud af skolen imellem ferieperioderne. Saltum Centralskole Der er pt. ingen generelle overvejelser om initiativer pga. fraværsniveauet. I sammenligningen med de øvrige skoler ser det ud til, at vi er konsekvente i forhold til at registrere ulovligt fravær jf. bekendtgørelsens forskrifter. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Taget til efterretning. Skovsgårdskolen Fraværsprocenten for Skovsgårdskolen er desværre steget lidt siden sidste indrapportering. Skolens medarbejdere og ledelse arbejder ellers meget bevidst ud fra en tanke om, at det altid er vigtigst, at eleverne kommer i skole, også selvom der ikke skulle være styr på lektierne eller andre ting. Vi vil derfor forsøge at tydeliggøre dette endnu mere for skolens elever og forældre. Når vi nærlæser tallene, fremgår det, at en femtedel af fraværet skyldes fravær pga. ferier mv. Vi havde samme problem for nogle år tilbage, og vi vil derfor atter problematisere dette overfor forældrene. Som en del af dette har vi udarbejdet et regneark, der printes til forældrene ifm. skole/hjem samtalerne, hvoraf det fremgår, hvor mange timer deres barn er gået glip af i hvert fag! Hensigten er at sætte fokus på problemstillingen, som normalt skaber positiv handling fra forældre og elever. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Selv om vi hurtigt indkalder til netværksmøde, når en elev har mange forsømmelser, har vi stadig for mange elever med mange forsømmelser. Vi har også en del elever, som tages ud af skolen for at tage med på ferie udenfor skolens ferieperioder. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Tranum skole har en forholdsvis høj fraværsprocent. I indeværende skoleår har vi valgt at indberette efter 6 kategorier og have særlig fokus på de elever der har et bekymrende fravær i både antal dage, mønster i fravær og antal gange. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ved bekymrende fravær skal skolen drøfte forholdene og følgerne med forældrene. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 31 af 186

32 Trekronerskolen Vi var allerede inden udtrækket opmærksom på, at elevernes fraværd har været stigende inden for de sidste pr. år. Dette skyldes dels enkelte elever men også en mindre generel tendens. Vi har allerede nu taget initiativer i forhold til enkelte elever f.eks. ved at lærerne inddrager fraværdet til skole-/hjemsamtaler og i elevplaner. Derudover har vi løbende diskuteret i personalegruppen, hvilke initiativer vi kunne sætte igang for at få det generelle fraværd til at falde. Af forskellige foreslag kan nævnes, at vi altid offentliggør fraværsprocenten på elevplanen, indkalder systematisk til netværksmøde (el. lign.), hvis fraværet kommer over en bestemt grænse. Vi har også diskuteret muligheden for fleksible ferieafvikling omkring uge 8. Alle forslag som vi løbende gennem dette skoleår vil diskutere og handle på (enten forkaste eller vedtage). Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen ønsker at diskutere de forskellige ideer til tiltag omkring nedbringelse af elevfraværet. Baseret på ovenstående tanker. Ørebroskolen Tallet er meget højt også i forhold til andre skoler i Jammerbugt. Årsagen hertil skal findes i at enkelte elever har haft meget fravær i skoleåret 2010/11. Det skulle der gerne være taget hånd om, men der arbejdes fortsat med fraværstallet forstået på den måde, at der i 2011 blev lavet ny undervisningsmiljøundersøgelse hvor også der er fokus på eleverne trivsel og ønske om at komme i skole. I skoleåret 2010/11 har der også være behov for netværksmøder hvor hovedårsagen har været elever for høje fravær, så vi har det altid som fokus punkt. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: To medlemmer fra skolebestyrelsen er sammen med ansatte i en trivselsgruppe, som bl.a. skal sørge for at skolens trivselsplan føres ud i livet. I forhold til fravær er fokuset her børnenes trivsel generelt. Skolen arbejder fra skoleåret 2011/12 med LP-modellen. Et arbejde vi forventer os meget af også i forhold til fravær. Aabybro Skole Der er et relativt højt fravær af elver fra undervisningen. Det skyldes først og fremmest, at mange forældre beder om at få deres børns fritaget fra undervisning for at tage på ferie uden for skolens ferieperioder. Det har været drøftet både blandt personalet, i ledelsen og i skolebestyrelsen. Som udgangspunkt giver skolen eleverne fri for at tage på ferie med forældrene, men - der udleveres et specielt brev (drøftet i skolebestyrelsen), hvor forældrene bliver gjort opmærksom på deres ansvar - skolebestyrelsesmedlemmer møder op til klassernes første forældremøde i skoleåret og gør opmærksom på problematikken med ferier i skoletiden - skolelederen udsender et brev først på skoleåret til alle forældre, hvor der gøres opmærksom på omfanget af fraværsdage, og hvilken indflydelse det har på undervisningen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 32 af 186

33 Planlagte timer Nedenfor er angivet vejledende undervisningstimetal samt minimumstimetal i skoleåret 2010/11: Vejledende undervisningstimetal samt minimumstimetal skoleåret 2010/11 (Minimumstimetal er angivet med fed) Timefordelingsplan Klassetrin: Minimums- Vejledende Årsnormer - klokketimer timetal timetal Humanistiske kl kl. Vejledende timetal Minimumstimetal fag Dansk Vejledende timetal Engelsk Tysk/Fransk Historie Kristendomsk Samfundsfag Naturfag Minimumstimetal Matematik Natur/teknik Vejledende timetal Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiske/ Minimumstimetal musiske fag Idræt Musik Billedkunst Vejledende timetal Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Valgfag Klassens tid Minimumstimetal Klassens tid 30 22,5 22,5 22,5 22, Vejlende timetal Samlet minimumstimetal Basistimer pr. år Børnehaveklasser minimumstimetal klasse minimumstimetal 840 Minimumstimetal dansk (1.-3. kl.) 900 Minimumstimetal matematik (1.-3. kl.) 450 Minimumstimetal historie (4.-6. kl.) 180 Vejledende timetal i alt 7470 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 33 af 186

34 Skolerne er bedt om at angive, hvorvidt der er eksempler på klasser, der ikke har nået det planlagte minimum timetal i skoleåret 2010/11. Brovst Skole svarer, at dette har været tilfældet. Fra 1. til 3. klasse får eleverne kun 60 timer, da de ikke får klassens tid på 2. årgang. Dette indhenter de på de efterfølgende årgange, da de får 30 timer årligt fra 3. årgang til og med 9. årgang. På denne måde får eleverne i alt 240 timers klassens tid, hvilket svarer præcis til det vejledende timetal Samtlige resterende skoler angiver, at der ikke har været eksempler herpå. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Spørgsmålet har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Skolens lærere arbejder i selvstyrende teams med udgangspunkt i en årsnorm. Derved sikres at alle klasser når det planlagte timetal. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med at det planlagte timetal læses i alle fag. Brovst Skole Vi mener, det er den rigtige måde at forvalte klassens tid på i stedet for at tildele klassenstid i kun en del af skoleåret som den vejledende timefordelingsplan lægger op til. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Fjerritslev Skole Ingen bemærkninger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Der er grænser for, hvor meget samlæsning, vi som ledelse kan tage det pædagogiske ansvar for. Derfor vil der til stadighed skulle være fokus på det timetal, vi tilbyder skolens elever. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen tilføjer: Samlæsning skal ikke ske af økonomiske, men af pædagogiske grunde. Jetsmark Centralskole Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 34 af 186

35 Nørhalne Skole Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole I skoleåret 2011/2012 er vi - af økonomiske hensyn - desværre nødt til at fravige Undervisningsministeriets vejledende timetal i de praktisk/musiske fag på mellemtrinnet. Det er vores mål, at dette kun bliver nødvendigt i dette ene skoleår. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Det prioriteres højt i skolebestyrelsen, at der planlægges med vejledende timetal, men der er forståelse for den særlige situation i 2011/12. Fremadrettet forventes min. Vejledende timetal. Saltum Centralskole Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Intet af bemærke. Skovsgårdskolen Vi vil fortsætte med at udbyde et så højt timetal, som vores økonomi tillader. Vi kan i øjeblikket ikke overholde det vejledende timetal, hvilket ellers er vores mål, men vi kan heldigvis holde os over minimumstimetallet. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup Klim Skole Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Trekronerskolen Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 35 af 186

36 Ørebroskolen Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Aabybro Skole Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Generelle kommentarer UNI-C foretog i marts 2007 en undersøgelse af om kommunerne lever op til folkeskolelovens minimumstimetal. Konklusionen på undersøgelsen var, at langt størstedelen af eleverne i folkeskolen modtager de lovpligtige minimumstimetal. Cirka to ud af tre skoler lever op til minimumstimetallet i samtlige fag og fagblokke. Dette betyder, at fem ud af seks elever mindst får minimumstimetallet. Årsagen til den højere andel elever end skoler skyldes, at der er flere små end store skoler, som ikke lever op til minimumstimetallet. I henhold til Folkeskoleloven og bekendtgørelse om timetal i folkeskolen, skal minimumtimetallet opnås i alle fag over en 3-årig periode. Det betyder at såfremt, der i et fag ikke læses minimumtimetal i ét skoleår, skal der læses mere end minimumtimetallet i ét af de efterfølgende 2 år, for at sikre minimumtimetallet. I Jammerbugt Kommune når en enkelt skole ikke minimumtimetallet for klassens tid. Dette indhentes på de efterfølgende årgange. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 36 af 186

37 Midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling Nedenstående tabel viser hvor mange kroner der er brugt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i skoleåret 2009/10 og 2010/11. Skolens navn Gennemsnitlig udgift til timeforbrug i forbindelse med efteruddannelse pr. lærer Gennemsnitlig udgift til deltagerbetaling/kursusudgift pr. lærer Gennemsnitlig udgift til transport pr. lærer Gennemsnitlig samlet udgift pr. lærer 2010/ / / / / / / /10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Generelle kommentarer Den store variation i skolernes udgifter til uddannelse skyldes bl.a. at den enkelte skole inden for sin samlede budgetramme prioriterer forskelligt over årene. I forbindelse med arbejdet med Kvalitetsrapporten har det på nogle skoler givet anledning til at sætte fokus på skolens fremadrettede behov for lærere med formel kompetence eks. linjefag. Denne udfordring søger den enkelte skole løst bl.a. ved udfærdigelse af en uddannelsesplan på skolen. Undervisningsministeriet har central fra afsat midler over en treårig periode til efter- og videreuddannelse af lærere og skoleledere. Midlerne er alene afsat i forhold til den udgift, som uddannelsesstedet CVU`et opkræver for deltagelse. I forbindelse med indgåelse af lokalaftalen på lærerområdet ønskede Jammerbugt Kommune ikke at indgå en fælles aftale m.h.t. tildeling af tid til lærerne for deltagelse i uddannelsesaktiviteter. I stedet er det den enkelte skole der med sine lærere indgår en aftale om tildeling af tid til uddannelse. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 37 af 186

38 Fag Skolernes karakterer Nedenstående tabel viser karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse i skoleåret 2009/10 og 2010/11. Nedenstående tabel viser karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøve for 10. klasse i skoleåret 2009/10 og 2010/11. Fag Brovst Skole Skovsgård Skole Fjerritslev Skole Brovst Skole Jetsmark Centralskole Aabybro Skole Saltum Centralskole Gennemsnit 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Dansk, Læsning (afg. prøve) 0,00 0,00 Dansk, Retskrivning (afg. prøve) 0,00 0,00 Dansk, Skr. fremstilling (afg. prøve) 0,00 0,00 Dansk, Skr. fremstilling (udvidet afg. prøve) 6,32 6,05 6,24 6,77 6,28 4,27 Dansk, Orden (afg. prøve) 0,00 0,00 Dansk, Orden (udvidet afg. prøve) 0,00 0,00 Dansk, Mundtlig (afg. prøve) 0,00 0,00 Dansk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,69 5,07 7,9 6,72 7,30 3,93 Matematik, Færdighed (afg. prøve) 0,00 0,00 Matematik, Problem (afg. prøve) 0,00 0,00 Matematik, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 5,16 5,22 6,08 5,56 5,62 3,59 Matematik, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,94 6,53 6,86 5,67 6,90 4,07 Engelsk, Skriftlig (afg. prøve) 0,00 Engelsk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 5,5 4,97 6,44 5,34 5,97 3,44 Engelsk, Mundtlig (afg. prøve) 0,00 0,00 Engelsk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,31 4,9 6,23 6,38 6,27 3,76 Tysk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 4,81 7 7,21 4,07 6,01 3,69 Tysk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 4,41 4,63 5,34 6,29 4,88 3,64 Fysik/Kemi, Praktisk/mund. (udvidet afg. prøve) 5,63 6,12 5,94 5,27 5,79 3,80 Obl. Selvvalgt opgave 7,77 6,31 6,06 6,17 6,92 4,16 Gennemsnit 5,95 3,16 6,43 4,48 Biersted Skole Aabybro Skole Gennemsnit 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Dansk, Læsning 5,62 5,94 5,7 7,21 6,36 6,06 5,85 5,41 5,97 5,25 5,9 6,38 6,52 6,06 5,99 6,04 Dansk, Retskrivning 6,43 5,96 5,93 7,22 7,24 6,77 5,24 5,06 5,76 4,89 5,65 6,04 7,66 5,88 6,27 5,97 Dansk, Skr. fremstilling 6,25 5,55 6,27 7,15 6,41 4,71 6,3 5,7 5,55 5,57 7 5,63 7,25 5,26 6,43 5,65 Dansk, Orden 4,62 5,09 5,98 7,23 4,86 4,45 4,57 4,83 6 5,8 5,71 5,22 4,77 5,18 5,22 5,40 Dansk, Mundtlig 6,51 6, ,65 6,4 6,08 5,94 7,35 8,18 7,37 6,87 8,95 6,35 7,42 6,80 Matematik, Færdighed 6,53 7,13 6,06 8,33 6,41 6,84 5,66 7,04 6,08 8,5 7,08 8,49 7,41 7,5 6,46 7,69 Matematik, Problem 6,09 6,28 5,4 7,29 6,12 6,02 5,6 6,24 5,29 6,7 6,75 7,34 7,25 6,74 6,07 6,66 Engelsk, Skriftlig 6,9 6,75 5,5 7,08 7,13 7,02 6,44 Engelsk, Mundtlig 6,89 6,1 7,76 6,78 7,76 5,51 6,84 5,35 6,14 6,95 7,04 7,67 8,43 6,92 7,27 6,47 Tysk, Skriftlig 5,48 6,9 8 6,79 Tysk, Mundtlig 6,4 5,68 5 6,27 7,08 5,68 6,16 2,52 Fysik/Kemi, Praktisk/mund. 6,11 6,29 7,88 7,02 6,28 5,08 6,29 5,73 6,27 5,77 6,16 7,33 7,36 5,67 6,62 6,13 Biologi, Skriftlig 7,63 9,44 7,68 9,62 7,62 8,65 6,47 7,81 6,42 9,73 7,71 8,92 7,79 9,2 7,33 9,05 Geografi, Skriftlig 7,46 8,07 6,85 8,64 6,94 7,29 6,73 8,61 6,42 7,14 5,78 8,36 7,73 8,36 6,84 8,07 Historie 7,35 4,19 5,84 6,33 7,87 5,86 6,91 8,57 5,76 6,61 6,12 Samfundsfag 6,2 8,25 6,5 6,33 8,17 7,36 8,05 7,24 7,54 7,74 Sløjd - mundtlig 0,00 Hjemkundskab/mundtlig 0,00 Kristendomskundskab 6,3 7,28 8,33 8,5 5,5 6,71 7,35 7,17 5,69 Obl. Projektopgave 7,19 6,57 7,58 7,18 8,75 5,93 8,1 8,8 6,46 5,86 6,54 7,25 8,69 7,56 7,62 7,02 Gennemsnit 6,49 7,03 6,64 7,55 6,80 6,11 6,22 5,77 6,19 6,24 6,70 7,01 7,57 7,22 Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 38 af 186

39 Karaktergennemsnittet på landsplan for skoleåret 2010/11 er ikke offentliggjort endnu. Men det er muligt at foretage en sammenligning til landsgennemsnittet for skoleåret 2009/10. Dette fremgår af nedenstående tabel i forhold til 9. klasse. Gennemsnit Gennemsnit Landsgennemsnit 2010/ / /10 Dansk, Læsning 6,0 6,0 6,1 Dansk, Retskrivning 6,3 6,0 6,2 Dansk, Skr. fremstilling 6,4 5,7 6,1 Dansk, Orden 5,2 5,4 5,5 Dansk, Mundtlig 7,4 6,8 7,2 Matematik, Færdighed 6,5 7,7 7,5 Matematik, Problem 6,1 6,7 6,7 Engelsk, Skriftlig 7,0 6,4 6,4 Engelsk, Mundtlig 7,3 6,5 7,1 Tysk, Mundtlig 6,2 2,5 5,6 Fysik/Kemi, Praktisk/mund. 6,6 6,1 5,9 Biologi, Skriftlig 7,3 9,1 8,8 Geografi, Skriftlig 6,8 8,1 8,0 Historie 6,6 6,1 6,7 Samfundsfag 7,5 7,7 6,9 Kristendomskundskab 7,2 5,7 7,1 Af tabellen fremgår det at Jammerbugt Kommune i skoleåret 2009/10 lå over gennemsnittet i fem eksamensfag og under landsgennemsnittet i ni eksamensfag. Specielt Tysk, Mundtlig udmærker sig. I nedenstående tabel er der foretaget en sammenligning med landsgennemsnittet for skoleåret 2009/10 i forhold til 10. Klasse. Fag Gennemsnit Gennemsnit Landsgennemsnit 2010/ / /10 Dansk, Skr. fremstilling (udvidet afg. prøve) 6,3 4,3 6,3 Dansk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 7,3 3,9 6,9 Matematik, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 5,6 3,6 6,4 Matematik, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,9 4,1 5,9 Engelsk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 6,0 3,4 5,8 Engelsk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 6,3 3,8 6,7 Tysk, Skriftlig (udvidet afg. prøve) 6,0 3,7 5,3 Tysk, Mundtlig (udvidet afg. prøve) 4,9 3,6 3,6 Fysik/Kemi, Praktisk/mund. (udvidet afg. prøve) 5,8 3,8 6,0 Af tabellen fremgår det at Jammerbugt Kommune i skoleåret 2009/10 ikke ligger over landsgennemsnittet i nogen eksamensfag, og under landsgennemsnittet i ni eksamensfag. For skoleåret 2010/11 fremgår det, at Jammerbugt Kommune ligger over landsgennemsnittet 2009/10 i fem eksamensfag og under landsgennemsnittet i to fag. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 39 af 186

40 Generelle kommentarer At foretage sammenligning af karakterer skolerne imellem kan man godt gøre uden dog at kunne konkludere, at den ene skole er bedre til at undervise eksempelvis i tysk end en anden skole man sammenligner med. Det vil derfor give mere mening over tre-fire år at foretage sammenligninger uden derfor at kunne pege på en årsag til at en skole præstere bedre karakterer i et fag end i et andet. Udfordringen med at håndtere karakterer og karaktergivning samt prøver/afgangsprøver er at disse kan have en konstitutiv effekt. Det vil sige, at der ligger en åbenbar risiko for at skolens undervisning i unødig grad indrettes på de kvantitative mål, samt de tests og prøver der anvendes i denne sammenhæng. Under hensyntagen til ovenstående forhold vil det være mere meningsfyldt, at den enkelte skole på baggrund af en periode på tre til fire år reflekterer sine resultater i forhold til andre skoler i Jammerbugt kommune. Dette kan efterfølgende afstedkomme drøftelser med forvaltningen i forhold til eventuelle opfølgende initiativer og handlingsplaner. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellen har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Skolens karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 2011 er faldet en smule (med 0,3)i forhold til de sidste 3 år, hvor vi har haft et stabilt gennemsnit på 7. Det giver ikke umiddelbart anledning til bekymring, idet der ofte vil være mindre udsving fra år til år. I forbindelse med prøven i geografi oplevede vi så store tekniske problemer, at alle elever har fået tilbud om at aflægge en ny prøve i december prøvetermin. Karaktererne i dansk (læsning og retskrivning) giver anledning til øget opmærksomhed på dette fag. Vi har allerede iværksat forskellige tiltag i den anledning (læsebånd, testresultater gennemgås med læsevejlederen m.v.). Skolens samlede resultat ligger fortsat lidt over det kommunale gennemsnit. Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Se ovenstående. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen tilslutter sig skoleledelsens bemærkninger. Brovst Skole Skolen ligger godt og stabilt mht skolens karakterer. Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Skolen har i skoleåret 2011/2012 valgt at satse meget på læsning, også den faglige læsning. Dette er et indsatsområde. Skolen har en teori om, at en læseindsats kan påvirke elevernes udbytte i/af alle fag. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 40 af 186

41 Fjerritslev Skole Fjerritslev Skole har fra skoleåret 09/10 haft stor fokus på arbejdet i skolens udskolingsafdeling. Vi arbejder med "Tonede klasser", hvilket betyder at vore fire klasser på en udskolingsårgang ikke er ens - de har forskellige timetal. De er tonet i retninger, som elever og forældre er med til vælge sig ind på. Undervisningen i alle fagene afspejler toningerne. I de tidligere tre år er Fjerritslev Skole konsekvent kommet ud med det laveste gennemsnit i Jammerbugt Kommune. I gennemsnit har vi hvert år ligget ca. 0,5 point under kommunegennemsnittet. Vores anderledes og mere involverende måde at arbejde på har haft stor effekt. I det netop afsluttede skoleår har Fjerritslev Skole opnået det næsthøjeste gennemsnit. Vi har rykket os fra 6,1 til 6,8 i totalgennemsnit. Når vi analyserer på tallene internt i huset er der sket markant forbedringer. Elevernes resultater ved prøverne har været meget flotte og viser klare forbedringer i forhold til de seneste tre års resultater. Der er i det flg. sammenlignet med gennemsnittet af de seneste tre år: Dansk skriftlig er forbedret med 1,12 point. Dansk mundtlig er forbedret med 1,10 point. Matematik problemregn. er forbedret med 0,55 point. Engelsk mundtlig er forbedret med 2,29 point. Fysik / kemi er forbedret med 1,42 point. Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Den meget grundige og brede evaluering, der er lavet understøtter billedet, som karaktererne tilsiger. En udvikling af normalundervisningsbegrebet i retning af i højere grad at understøtte den enkelte elevs læring viser sig at have effekt. Skolen er meget opmærksom på at fastholde det nødvendige fokus og fortsætte udviklingen som beskrevet ovenfor. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Biersted skole, som er Gjøl skoles overbygningsskole, har i flere år ligget på et meget højt karaktergennemsnit. Dette tager vi på Gjøl skole en del af æren for. Af både skolens egne, diagnostiske tests samt de nationale tests fremgår det, at Gjøl skoles elever scorer pænt fagligt. Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Jeg finder det særdeles vigtigt, at vi også fremadrettet har fokus på elevernes faglige udvikling. Samt at vi også fortsat har fokus på det fagfaglige samarbejde mellem lærerne på Biersted, Nørhalne og Gjøl skole. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen tilslutter sig ovenstående,men ønsker også at understrege vigtigheden af den gode overlevering til Biested skole, som allerede finder sted. Jetsmark Centralskole Tallene giver anledning til en drøftelse i personalegruppen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 41 af 186

42 Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Læring er indsatsområde i dette skoleår. Skolen omlægger undervisningen i Overbygningen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Nørhalne Skole Ingen kl. skole. Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Ingen bemærkninger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen. Pandrup Skole Ingen bemærkninger Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger vi har ingen overbygning. Saltum Centralskole Skolens karakterer ligger på et rimeligt niveau. I forhold til den nyligt udgivne rangering ligger skolen nederst i den bedste tredjedel og scorer over forventeligt. Da skolen er modtageskole for tosprogede elever, er vi udfordret i forhold til at bringe sent ankomne tosprogede elever til afgangsprøverne. Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Der er nedsat arbejdsgruppe med henblik på, at udvikle arbejdet med og samarbejdet om de tosprogede elever. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Taget til efterretning. Skovsgårdskolen Umiddelbart synes vi, at det ser fornuftigt ud. Det betyder bestemt ikke, at vi er tilfredse og bare læner os tilbage. Forskning viser, at ledelse gør en forskel også ift. elevernes præstationer til afgangsprøverne, hvilket betyder, at vi absolut prioriterer dette. Sammen med lærerne gør vi meget ud af at vise alle skolens elever, at vi har forventninger til dem alle rent fagligt, da det giver dem bedre mulighed for at vokse med opgaven og nå endnu længere. Samtidig vil vi også pointere, at vi altid prioriterer, at alle elever, også fra vores sproglæseklasser, tilmeldes alle de afgangsprøver, som de på nogen måde kan have en chance for at gennemføre. Dette påvirker selvfølgelig skolens samlede gennemsnit, men selv et lille 2-tal for disse elever er en sejr for livet, hvilket vi altid vil prioritere. Sidst men ikke mindst viser en anden opgørelse, hvor man tager højde for forældrenes indkomst og uddannelse, at Skovsgårdskolen faktisk ligger bedst i kommunen. Det gør os meget stolte, og viser os, at skolens personale gør en kæmpe forskel for alle vores elever. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 42 af 186

43 Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Ingen bemærkninger Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Ingen bemærkninger Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Trekronerskolen Ingen bemærkninger Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Ørebroskolen Ingen kommentarer, da skolen kun har elever til og med 7.klasse. Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen kommentarer. Aabybro Skole Som udgangspunkt er vi tilfredse med, at skolens gennemsnit for elevernes afgangsprøver i 9. og 10. klasse er steget. Vi har gennem de sidste år haft megen fokus på kvaliteten i det faglige og sociale arbejdsmiljø. Stort set dækkes fagene 100% med liniefagsuddannede lærere. Vi vil stadig have fokus på udviklingen af det faglige og sociale læringsmiljø i håbet om at kunne fastholde elevernes præstationer. Vi er opmærksomme på, at i skoleåret har vi fået Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 43 af 186

44 relativt mange elever fra andre skoler i overbygningen. Det bliver en udfordring, men der er fokus på opgaven. Skoleleders fremadrettede overvejelser og initiativer som er afledt af ovenstående: Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen ønsker, at forvaltningen vil sørge for, at karaktergennemsnittet bliver sat op som en median, da det vil give et bedre billede og overblik. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i det pågældende fag Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag i indskolingen (1. 3. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence i faget. Skolens navn Dansk Matematik Natur/ Teknik Kristendom 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Tabel fortsat Skolens navn Idræt Musik Billedkunst Engelsk Historie 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybroskole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 44 af 186

45 Nedenfor angives hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag på mellemtrinnet (4. 6. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Natur/ Teknik Kristendom Idræt Tabel forsat 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Skolens navn Musik Billedkunst Engelsk Historie Håndarb. Sløjd 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark skole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybroskole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 45 af 186

46 Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag på overbygningen (7. 9. klasse), der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Fysik/Kemi Kristendom Idræt Tysk Fransk Engelsk 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Tabel fortsat Skolens navn Historie Samfundsfag Biologi Geografi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole / Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 46 af 186

47 Nedenfor angives, hvor stor en procentdel af undervisningen i de forskellige fag i 10. klasse, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse i fagene. Skolens navn Dansk Matematik Fysik/Kemi Kristendom Idræt Tysk Fransk Engelsk 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Brovst Skole Fjerritslev Skole Jetsmark Centralskole Aabybro Skole Tabel fortsat Skolens navn Historie Samfundsfag Biologi Geografi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Brovst Skole Fjerritslev Skole 100 Jetsmark Centralskole Aabybro Skole Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 47 af 186

48 Nedenfor angives i hvilket omfang børn, som kræver en særlig hensyntagen eller støtte, undervises af lærere med linjefagsuddannelse i Specialpædagogik eller uddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil. I tabellen angives den procentvise andel af timer, hvor undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Skolens navn Indskolingsfasen Mellemtrinnet Overbygningen 10. klasse 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Nedenfor angives i hvilket omfang tosprogede børn i faget Dansk som andet sprog undervises af lærere med linjefagsuddannelse i Dansk som andetsprog eller uddannelsesmæssige kompetencer svarende hertil. I tabellen angives den procentvise andel af timer, hvor undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende hertil. Skolens navn Indskolingsfasen Mellemtrinnet Overbygningen 10. klasse 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Brovst Skole Fjerritslev Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Thorup Klim Trekronerskolen Aabybro Skole Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole I forbindelse med fagfordelingen har vi altid fokus på linjefag eller tilsvarende kompetence, men andre hensyn kan også spille ind. I forbindelse med dette skoleårs planlægning har vi ansat en lærer med linjefag i matematik i indskolingen. I udskolingen er der nu 100% s linjefagsdækning i dansk og samfundsfag. En af de lærere, der varetager den specialpædagogiske bistand, har nu afsluttet diplomuddannelsen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 48 af 186

49 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen er glade for, at ledelsen arbejder på at dække flest mulige fag med linjefagskompetence eller tilsvarende. Brovst Skole Vi mangler linjeuddannede kristendomslærere, men skolen har flere lærere, der er meget interesseret i faget. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Fjerritslev Skole På Fjerritslev Skole tilstræber vi at liniefagsuddannede lærere underviser. Dette forhold vejede tungt, da der i forbindelse med skolestrukturprocessen skulle forflyttes lærere. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Vi skal også fremadrettet have fokus på vigtigheden af at have fagligt kompetente lærere. Såvel ved evt. nyansættelser som ved løbende faglig opdatering. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen tilslutter sig ovenstående, men ønsker også at udtrykke tvivl om, hvorvidt liniefag er en garanti for faglig kvalitet. Jetsmark Centralskole Vi anvender de lærere vi har på skolen, og ansætter nye medarbejdere med de linjefag vi har behov for i den takt, som der bliver ledige stillinger. Lærere, der ønsker at tage diplomuddannelse, har mulighed for det. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Vi er enige om at fagrækken prioriteres ved ansættelser. Faglige kurser prioriteres. Nørhalne Skole Vi har ikke på skolen elever i special-tilbud, ligesom vi heller ikke pt. har nogen 2 sprogs-elever. Det er åbenlyst, at vi ved fremtidige ansættelser må vægte matematik som liniefag højt. Vi har således lige ansat ny lærer, med matematik som liniefag. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ved fremtidige ansættelser må fortsat vægtes liniefag i matematik samt idræt. Pandrup Skole Ved fagfordeling vægter vi både liniefagsuddannelse og relationens betydning. Ved fremtidige ansættelser vil vi naturligvis tillægge liniefagsuddannelse stor betydning. Det er en refleksion værd at bemærke, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for at sige, at undervisning af liniefagsuddannede afstedkommer mere læring. Relationens betydning er stor. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 49 af 186

50 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Vi er enige i skoleledelsens overvejelser og initiativer. Saltum Centralskole Der arbejdes bevidst på at dække så mange fag som muligt med linjefagsuddannede, både i fagfordelingen og ved nyansættelser. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Skovsgårdskolen Vi prioriterer altid at have fagligt kompetente medarbejdere i alle positioner. Ved nyansættelser har vi derfor altid fokus på at vælge og udpege velkvalificerede og kompetente lærere med den rette personlighed. Men faglighed er ikke alt, hvis du også skal være i stand til at kunne inkludere flest mulige elever i den daglige undervisning. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Vi forsøger, at dække alle fag med lærere, der har undervisningskompetence i faget. Linjefagsuddannede lærere har første prioritet. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Ved nyansættelser vil vi så vidt muligt ansætte medarbejdere med de kvalifikationer, som vi har få af eller helt mangler i institutionen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: 1/3-del af skolens lærere har grunduddannelse i dansk, matematik og kristendom samt 3 praktisk-musiske fag. Uddannelsesniveauet giver kompetence til at undervise i fagene til og med 6. kl. Trekronerskolen Vi forsøger altid at have de bedst kvalificerede lærere til at undervise i de forskellige fag. Linjefagsuddannelsen betyder meget i dette forhold, men også de enkelte læreres erfaring og interesse for fagene betyder meget ved fagfordelingen. Teamsamarbejde og holddeling er også med til at kvalificere de enkelte læreres undervisning i de forskellige fag. Dette øger også muligheden for sparring mellem lærerne, som kan virke kompenserende for manglende linjefagsuddannelse. Vi er selvfølgelig opmærksom på, ved nyansættelser, at se på ansøgernes liniefag sammenholdt med skolens behov. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentar. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 50 af 186

51 Ørebroskolen Med skolestrukturen som reducerer Ørebroskolen med en klasse, bliver det både lettere og svære at få besat alle klasser med liniefagsuddannede. I 7.klasse er der mange forskellige fag der fordrer mange liniefag. En opgave vi stort set har haft held med at besætte. Med en klasse mindre burde opgaven blive lettere, men grundet personaleudskiftning viser det sig, at være svære at få besat alle fag. Omvendt har vi fået flere kompetencer på det specialpædagogiske område. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Fremadrettet arbejdes der med at vi så vidt muligt dækker alle fag. Fx kan det se ud til at vi fremadrettet mangler lærer med liniefag i sløjd, hvilket betyder at vi må have en af lærerne på efteruddannelse, så denne funktion også kan varetages fremadrettet. Der generelt fokus på det specialpædagogiske område, så på sigt skal en eller flere lærere opkvalificeres inden for dette område. Aabybro Skole Skolen har fokus på at de der varetager det indgribende specialpædagogiske arbejde og arbejdet med de to-sprogede elever har uddannelsen eller er i gang med at tilegne sig de nødvendige kompetencer. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 51 af 186

52 Del 2 Kvaliteten i de pædagogiske processer Elevernes udbytte af undervisningen og inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevsamtaler Elevsamtalerne er en fælles anledning for lærer og elev til sammen at reflektere henholdsvis elevens læringsmål og lærerens mål med sin undervisning, når disse sammenholdes med elevens udbytte af undervisningen. En planlagt og forberedt samtale om lærings- og undervisningsmæssige forhold og som giver eleven mulighed for aktivt at forholde sig til sin egen læring og giver læreren mulighed for at være i dialog med eleven om sin undervisning vil være et godt udgangspunkt for udviklingen af samarbejdet mellem lærer og elev om elevens læring. Skolens navn Afholdes der systematisk elevsamtaler (min. én gang om året)? Anvendes der et struktureret skema som forlæg for samtalen? Inddrages eleven aktivt i samtalen i forhold til den fremadrettede planlægning af undervisningen? Er der udarbejdet retningslinjer om, at der tages referat af samtalen? 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Brovst Skole Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nørhalne Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Saltum Centralskole Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Nej Skovsgårdskolen Ja Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Ja Ja Ja Ja Nej Ja Nej Ja Trekronerskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ørebroskolen Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 52 af 186

53 Dokumenteringsværkstøjer Dokumentation af elevens læring og lærernes undervisning er en måde for skolen på, til at legitimere sin praksis. Dokumentation er et udtryk for de tegn der knyttes til en professionel organisation, der som et grundlæggende vilkår må kunne håndtere udfordringen med at begrunde sin virksomhed og skabe legitimitet i sin praksis. Skolens navn Bruger skolen systematisk skriftlig evaluering til vurdering af elevens udbytte af undervisningen? Er der formuleret retningslinjer for lærernes anvendelse af dokumenteringsværktøjer? Er eleverne aktivt inddraget i dokumentationen af egen læring? 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Brovst Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Jetsmark Centralskole I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Nørhalne Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Saltum Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Skovsgårdskolen I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Tranum Skole I meget høj grad I meget høj grad Slet ikke I nogen grad I ringe grad I nogen grad Trekronerskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Ørebroskolen I nogen grad I nogen grad I nogen grad Slet ikke I meget høj grad I meget høj grad Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 53 af 186

54 Evalueringsstrategi Evaluering er en retrospektiv (tilbageskuende) vurdering af organisering, gennemførelse, præstationer og udfald af offentlig politik, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer. Evaluering er i den professionelle sammenhæng dermed en systematisk foreteelse, der værdisætter de handlinger, der fremmer målopnåelsen. Dette fordrer organisationens refleksion over egen praksis det vil sige de handlinger der er tiltænkt at have den funktion, der fremmer målopnåelsen. Evaluering ses i denne sammenhæng i et perspektiv, der fremmer udviklingen af praksis formativ evaluering. Skolens navn Har ledelsen formuleret en evalueringsstrategi, som beskriver målene for evaluering af skolen? Er der lavet handle-planer, som konkretiserer arbejdet med evaluering af skolen? Er evalueringsstrategien tilpasset de forskellige årgange/ faser? Indgår elevplanerne i evalueringsstrategien? Er der indarbejdet i evalueringsstrategien at der skal anvendes evalueringsformer, der tager udgangspunkt i elevens potentialer og udviklingsmuligheder? 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Gjøl Skole Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Nørhalne Skole Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Saltum Centralskole Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Skovsgårdskolen Ja Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Nej Trekronerskolen Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ørebroskolen Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Aabybro Skole Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 54 af 186

55 Test Test kan anvendes i forskellige sammenhænge og med forskellige formål. At foretage tests med henblik på at skabe mere indsigt i elevens måde at lære på er en ting diagnostisk anvendelse. At anvende test med henblik på at vurdere om det ønskede er indlært er en anden ting summativ anvendelse - karaktergivning. Skolens navn Anvendes test systematisk - udover obligatoriske test - som et redskab til at vurdere elevens udbytte af undervisningen i flere fag og klassetrin? Følges testning af eleverne op med en form for individuel handleplan? 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Ja Nørhalne Skole Ja Ja Ja Ja Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Saltum Centralskole Ja Ja Ja Ja Skovsgårdskolen Ja Ja Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Ja Ja Nej Ja Trekronerskolen Ja Ja Ja Ja Ørebroskolen Ja Ja Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Generelle kommentarer Skolerne er på forskellige stader i forhold til udvikling af dokumentations- og evalueringsredskaber. Endvidere er det ligeledes meget forskelligt i hvilket omfang den enkelte elev involveres i dokumentation af egen læring. Fælles initiativer på området kunne være relevante, under hensyntagen til at enkelte skoler er længere fremme end andre. Der vil være behov for på tværs i skolevæsenet at initiere den enkelte skoles udvikling af skolens egen evalueringsplan eller strategi. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 55 af 186

56 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Læse- og matematikvejlederne deltager i teammøder, hvor testresultaterne drøftes med teamet. Ligeledes drøftes skolens samlede resultat i fagudvalg og på pædagogisk råd. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Brovst Skole Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Fjerritslev Skole I indskolingsafdelingen er potfolio introduceret som en forventet dokumentationsmetode fra skoleåret 11/12. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Gjøl Skole Trods knappe ressourcer har vi valgt at prioritere tid til 2 elevsamtaler pr. skoleår på alle klassetrin. Herudover laves der forud for hvert skoleår skriftlige årsplaner for den enkelte klasse med såvel faglige som sociale mål. Årsplanen udleveres til alle forældre samt skolens ledelse. På alle møder i afdelingsteams er der fokus på såvel årsplan som elevplaner. Evaluering foretages også med ledelsen ved teamsamtaler samt MUS. Når den enkelte elev er testet i skolens egne samt nationale tests, foretages evaluering og der lægges handleplan ved klassekonferencer i den enkelte klasse. Her deltager - udover faglærer - også skolens læsevejleder samt skolens leder. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen tilslutter sig ovenstående. Jetsmark Centralskole Der skal formuleres en strategi for dokumentation og evaluering, som inddrager MED-udvalget. Test og dokumentation via elevplanerne er en del af skolens hverdag. Skolens testlærer laver dansk og matematik tests i hovedskolens klasser. Jetsmark skole er LP-skole, hvilket indebærer kortlægning af skolen både fagligt og socialt. Vi er i år 2, og skal retestes i år 3. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Lp-modellen evalueres næste skoleår. evaluering vil blive indsatsområde på et tidspunkt ude i fremtiden. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 56 af 186

57 Nørhalne Skole Skolens evalueringspraksis er under stadig udvikling, bl.a. i kraft af årsplaner med fokusmål, faglige som sociale. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Vi arbejder med at også det skriftlige arbejde kvalificeres yderligere - med henblik på at facilitere elevernes læring og udvikling. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Der er enighed om besvarelsen. Saltum Centralskole Der er nedsat arbejdsgrupper i skoleåret , som skal udarbejde henholdsvis en evalueringsplan og forbedringer af vores elevplaner bl.a. med fokus på elevernes alsidige udvikling. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Taget til efterretning. Skovsgårdskolen Vi har fokus på hver enkelt elev og dennes faglige og personlige udvikling. Lærere og pædagoger arbejder ud fra, at alle elever skal lykkes på deres niveau. Tests og løbende evaluering er til stadighed en del af undervisningen, uden at vi dog tester for testens skyld. Vi er dog i en proces med at finde et naturligt leje for testning og evaluering, og det er helt sikkert et område, som vi kan og skal blive bedre til. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Vi er i en proces mod at skabe bevidsthed om, hvad vi gør og ikke gør, og hvorfor vi gør det vi gør. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen udarbejder retningslinier for området i indeværende skoleår. Trekronerskolen Specialteamet foretager test i dansk af alle elever i foråret med efterfølgende opfølgning af de elever, der har brug for en ekstra indsats i løbet af indeværende og næste skoleår. Dette ønskes også gjort i matematik og evt. også i engelsk. I skolens arbejde med dokumentation og evaluering skal der løbende sættes fokus på hvordan tænkningen omkring portfolio kan passes ind. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 57 af 186

58 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentar. Ørebroskolen Der er i 2010/11 lavet læsegrundlag på skolen. Der ønskes ligeledes en beskrivelse af hvordan der arbejdes med det matematiske område samt andre fagområder. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Evalueringskultur er noget der skal opbygges og derfor skal lærerteamene arbejde med teamportfolio hvori de dokumentere, reflektere mv. over der praksis spejlet mod skolens indsatsområder og Kommunens skolepolitik. Dette arbejde begyndte vi på i skoleåret 2010/11 og det forventes at fortsætte flere år fremad. Aabybro Skole Vi har i skoleår 2009/2010 udarbejdet nye elevplaner, der er tilpasset de forskellige afdelinger - både fagligt og socialt - Elevplaner der inkluderer nye målsætninger og handleplaner både for lærer, forældre og elev Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen og skoleledelsen forholder sig hvert år til, at der kan foretages ændringer i arbejdet med elevplanen - herunder hyppighed, rammer for indhold og arbejdsform. Samarbejde mellem skole og hjem Elevplaner Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. lovens 18, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen skal styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jf. lovens 13, stk. 2. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Skolens navn Er der givet fælles information til lærerne om retningslinjer for udformningen og anvendelsen af elevplaner? Er der udarbejdet særlige retningslinjer for elevplanens inddragelse i forældresamarbejdet? Er elevplanen tilgængelig for forældre i elektronisk form? 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nørhalne Skole Ja Ja Ja Ja Nej Nej Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Saltum Centralskole Ja Ja Ja Ja Ja Nej Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 58 af 186

59 Skovsgårdskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Ja Ja Nej Ja Ja Nej Trekronerskolen Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ørebroskolen Ja Nej Ja Nej Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 59 af 186

60 Skole / hjemsamtaler og forældremøder Skolehjem samarbejdet er et vigtigt element i skolens opgaveløsning. Elevplanen kan have en særlig funktion i denne sammehæng og skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Skolens navn I hvor høj grad indgår elevplanen i skole/ hjemsamtalen? Har forældrene indflydelse på forældremødernes tilrettelæggelse? 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Brovst Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Jetsmark Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad Nørhalne Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Pandrup Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Saltum Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Skovsgårdskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Tranum Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Trekronerskolen I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Ørebroskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 60 af 186

61 Forældresamarbejde Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Eleverne og forældrene, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Skolens navn Har skolen formuleret et værdigrundlag og/eller en politik for forældresamarbejdet? Er der en elektronisk platform til at understøtte forældresamarbejdet? 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Nej Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Ja Nørhalne Skole Ja Ja Ja Ja Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Saltum Centralskole Ja Ja Ja Nej Skovsgårdskolen Nej Nej Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Ja Ja Ja Nej Trekronerskolen Ja Nej Ja Ja Ørebroskolen Ja Nej Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 61 af 186

62 Skolebestyrelse og klasseforældreråd Med henblik på at understøtte og videreudvikle forældresamarbejde etablerer nogle skoler klasseforældreråd. Skolens navn Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole Er der etableres klasseforældreråd på alle klassetrin? Er der udmeldt rammer for samarbejdet mellem klasseforældreråd og klassens team (kompetencer, kommunikation m.v.)? Er der udarbejdet retningslinjer for samarbejdet mellem skolebestyrelsen og klasseforældreråd? Informeres forældrene løbende (mindst én gang årligt) om skolebestyrelsens kompetencer og/eller arbejde? 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 I meget I meget høj I nogen I ringe I meget I meget høj I nogen grad Slet ikke høj grad grad grad grad høj grad grad I meget I meget høj I ringe I meget I meget høj I meget I meget høj I ringe grad høj grad grad grad høj grad grad høj grad grad I meget I ringe I nogen I ringe I nogen grad I ringe grad Slet ikke høj grad grad grad grad I ringe grad I meget I meget høj I meget I meget høj I meget I meget høj I meget I meget høj høj grad grad høj grad grad høj grad grad høj grad grad I meget I meget høj I meget I meget høj I nogen I meget høj I meget I meget høj høj grad grad høj grad grad grad grad høj grad grad I meget I meget høj I ringe I ringe I meget I meget høj I nogen grad Slet ikke høj grad grad grad grad høj grad grad I nogen I meget høj I ringe I nogen I meget I meget høj Slet ikke I nogen grad grad grad grad grad høj grad grad I meget I meget høj I nogen I meget høj I nogen I meget høj I meget I meget høj høj grad grad grad grad grad grad høj grad grad I meget I meget høj I nogen I meget I meget I nogen grad I ringe grad høj grad grad grad høj grad høj grad I nogen grad I meget I meget høj I meget I meget høj I meget I meget høj I meget I meget høj høj grad grad høj grad grad høj grad grad høj grad grad I meget I meget høj I ringe I nogen I meget I meget høj Slet ikke Slet ikke høj grad grad grad grad høj grad grad I meget I meget høj I meget I ringe I meget I meget høj I nogen grad Slet ikke høj grad grad høj grad grad høj grad grad I meget I meget høj I nogen I nogen I meget høj I nogen grad Slet ikke I ringe grad høj grad grad grad grad grad I meget I meget høj I nogen I nogen I meget I meget høj I nogen grad I nogen grad høj grad grad grad grad høj grad grad Generelle kommentarer På trods af den vanskelige start, som vedtagelsen af loven om elevplaner fik, er skolerne i Jammerbugt Kommune godt undervejs med at udvikle deres egen elevplan som et meningsfyldt redskab til dokumentation og dialog med elever, forældre og kolleger. Langt de fleste skoler finder anvendelse af elevplanen i forbindelse med skolehjemsamtalerne. Med henblik på at kvalificere skolehjemsamtalerne og med henblik på at efterleve intentionerne i lovgrundlaget for elevplanen må det elevplanen fremadrettet indgå som et naturligt element i skolehjemsamtalerne. Skolerne er generelt meget opmærksomme på organiseringen af forældresamarbejdet og betydningen af dette. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 62 af 186

63 Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Den elektroniske platform bruges nu i vid udstrækning til at understøtte forældresamarbejdet. Besvarelsen har ikke givet anledning til yderligere initiativer. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Brovst Skole Ingen bemærkninger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Fjerritslev Skole De enkelte teams har løbende opmærksomhed rettet mod udvikling af elevplanerne. Der er udarbejdet retningslinier for at sikre sammenhæng i dokumentation og evaluering i de enkelte afdelinger. Elevsamtaler, test, elevplaner, karakterer, skole/hjemsamtaler er indlagt i fornuftig sammenhæng. Der udarbejdes to elevplaner årligt. Den sidste følger op på den første. Elevplanerne indgår som et markant grundvalg i skole/hjemsamtalerne. Ved den netop vedtagne forretningsorden for skolebestyrelsens arbejde er det besluttet at opprioritere skolebestyrelsens dialog / kommunikation med forældregruppen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger Gjøl Skole Vi har fortsat fokus på, at skolens intranet bruges optimalt af elever, lærere og forældre. Klasselærer og klasseforældreråd laver i fællesskab dagsorden til forældremøderne. Projekt " Den gode klasse " er nu introduceret på de fleste klassetrin. Vi skal have fokus på, at projektet bruges af alle klasser. En repræsentant fra skolebestyrelsen deltager som kontaktperson på forældremøderne på alle klassetrin. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen tilslutter sig ovenstående. Jetsmark Centralskole Medarbejdere og ledelse på Jetsmark skole arbejder hele tiden på at blive bedre og skabe mere kvalitet i samarbejdet med forældre og med de tværfaglige rådgivere. Derfor er Jetsmark skole med i Task Force, som giver nye vinkler på samarbejdet. Task Force kører på år 2, og inddrager både teams og forældresamarbejde. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere bemærkninger Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 63 af 186

64 Nørhalne Skole Ingen bemærkninger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Skolen ønsker et godt og tæt samarbejde med hjemmene. Vi bliver stadig mere kvalificerede til at udnytte de teknologiske platforme. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Der er fokus på at bruge Forældre-Intra uden at de få forældre, der ikke har muligheden for at komme på her falder fra. Stadigt mere bliver elektronisk men der er stadig muligheder for yderligere udnyttelse heraf. Der holdes årlige møder mellem Skolebestyrelse og forældreråd i klasserne uden deltagelse fra skolens personale og ledelse. Det giver friplads til debatter fra hjertet. På alle forældremøder i starten af skoleåret deltager desuden også en forælder fra skolebestyrelsen som beretter om nyt. Saltum Centralskole Skolelederen vil tage initiativ til at skolebestyrelsen vurderer forældresamarbejdet. Der lægges op til, at der udarbejdes en tilfredshedsundersøgelse på udvalgte områder blandt forældrene. Undersøgelse skal desuden bidrage til, at der foretages en vurdering af resurseniveauet på området. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Taget til efterretning. Skovsgårdskolen Elevplaner og skole/hjem samarbejde skal i vores optik ses i tæt relation til testning, så man på den måde kommer hele vejen omkring eleven. Derfor er et godt samarbejde mellem elever, forældre, pædagoger og lærere altafgørende for at hver enkelt elev klarer sig bedst muligt, både fagligt, socialt og personligt. Derfor er det også vigtigt, at eleven selv og forældrene inddrages mest muligt. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Ingen bemærkninger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Indtil nu er elevplanerne blevet opdateret én gang om året og brugt som udgangspunkt for skolehjem-samtaler i foråret. I dette skoleår skal elevplanerne opdateres og benyttes ved de 2 faste skole-hjemsamtaler og fremover skal elevplanerne blive et aktivt redskab i det daglige arbejde. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen udarbejder retningslinier for området i indeværende skoleår. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 64 af 186

65 Trekronerskolen Alle skoleklasser og børnehavegrupper er på forældreintra. Det er besluttet, at skolen ikke sender informationer, nyhedsbreve eller lignende ud i parpirform. Fremadrettede strategier i forhold til afholdelse af forældremøder i skolen sættes på dagsorden i foråret 2012 med henblik på at diskutere muligheden for at holde fælles indskolings- og mellemtrinsforældremøder. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentar. Ørebroskolen Forældresamarbejde bliver løbende taget op på interne møder til inspiration for hvordan man gør de i andre klasser. Med mange nye lærere følger nye måder at gøre tingene på. Det kan give anledning til at vi kigger nærmere på vores kultur på dette område. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen er blevet klar over deres rolle i forhold til formidling af deres arbejde til forældrene - i form af årsberetning. Denne sørger skolebestyrelsen for at lægge på et sådan tidspunkt, at flest mulige hjem er repræsenteret fx i forbindelse med andet arrangement på skolen. Aabybro Skole Til alle førstkommende forældremøder deltager et skolebestyrelsesmedlem. I de mindre klasser etableres der udover forældreråd også trivselsgrupper blandt forældrene for at understøtte elevernes sociale trivsel og styrke forældresamarbejdet Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: XX Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 65 af 186

66 Den specialpædagogiske bistand Fleksible undervisningsformer og læringsrum Et fleksibelt læringsrum er et rum, der giver inspiration, plads og mulighed for den enkelte elev til i samvær og i samspil med andre elever og lærere at udvikle sig optimalt, fagligt og socialt. Et fleksibelt læringsrum skal understøtte en undervisningsform, der sætter den enkelte elevs udvikling og læring i centrum, men samtidig lægger vægt på fællesskabets muligheder. Desuden skaber det fleksible læringsrum udfordringer for alle elever, hvilket muliggør og udvikler elevautonomi, dvs. elever der er villige til og i stand til, alene eller i samarbejde med andre, at tilrettelægge og gennemføre deres eget undervisningsforløb. Skolens navn I hvor høj grad prioriteres muligheden for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen eksempelvis i forbindelse med skemalægningen? Understøtter skolens fysiske indretning fleksible tilrettelæggelse af undervisningen og holddannelse? 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Brovst Skole I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Gjøl Skole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I ringe grad Jetsmark Centralskole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Nørhalne Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Pandrup Skole I ringe grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Saltum Centralskole I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad Skovsgårdskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Tranum Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Trekronerskolen I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Ørebroskolen I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Aabybro Skole I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 66 af 186

67 Samarbejdsrelationer og faglighed i arbejdet Ud fra en betragtning om, at de nære professionelle er de vigtigste i forhold til børn, elever og forældre samt at rådgivere er en vigtig part i samspillet omkring opgaveløsningen i nærmiljøet, vil det på flere niveauer i organisationen være påkrævet med initiativer, der understøtter det tværfaglige samarbejde og skolens egen kompetenceudvikling. Skolens navn Er der etableret en plan for det tværfaglige samarbejde med eksempelvis PPR, sundhedspersonale, socialrådgivere om den special-pædagogiske indsats? Har skolen en uddannelses-/ kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejder indenfor det specialpædagogiske felt? Har skolen etableret en plan for lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling i forhold til relations- og ressourceorienteret pædagogik? Hvilke fagpersoner er tilgængelige på skolen Biersted Skole Brovst Skole Fjerritslev Skole Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Nørhalne Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen Ørebroskolen Aabybro Skole 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Slet ikke I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Slet ikke I meget høj grad I meget høj grad Slet ikke I nogen grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Læsevejleder / Matematikvejleder Læsevejleder / Matematikvejleder Læsevejleder / Matematikvejleder Læsevejleder / Naturvejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder / Matematikvejleder Læsevejleder / Matematikvejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder / / LUS-vejleder LUS-vejleder Læsevejleder / LUS-vejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder Læsevejleder / Naturvejleder Læsevejleder Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 67 af 186

68 Organisering af den specialpædagogiske bistand Vejledning om Folkeskolens indsats overfor elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte: På mange skoler har man med udbytte nedsat et særligt udvalg eller fagligt team, der fungerer som et specialpædagogisk forum, bestående af skolens leder, repræsentanter fra såvel skolens specialundervisningspersonale, som lærere fra den almene undervisning. Dette forum for specialpædagogik skolens kompetenceforum kan med fordel organiseres som et selvstyrende team, der rådgiver skolens leder m.h.t. konkrete beslutninger om iværksættelse af specialundervisning eller anden støtte. Skolens navn Er der udpeget en daglig ansvarlig leder af den specialpædagogiske indsats (leder af kompetenceforum eller lignende)? Har skolen et beredskab til pludselig opståede sociale behov (kriser, belastninger o. lign.)? 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Brovst Skole Ja Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Nej Ja Nørhalne Skole Ja Ja Ja Ja Pandrup Skole Ja Ja Ja Ja Saltum Centralskole Ja Ja Ja Ja Skovsgårdskolen Ja Ja Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Ja Ja Ja Ja Trekronerskolen Ja Ja Ja Ja Ørebroskolen Ja Ja Ja Ja Aabybro Skole Ja Ja Ja Ja Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 68 af 186

69 Rummelighed og inklusion Salamanca-Erklæringen: Det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocesser sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte slås med, og uanset hvor forskellige de er. Inklusive skoler skal erkende og leve op til deres elevers forskellige behov, de skal kunne klare forskellige måder at lære på og forskellige indlæringstakter, og de skal sikre, at alle får kvalitet i uddannelsen ved at tilbyde et passende undervisningsindhold, forskellige undervisningsformer, undervisningsstrategier, ressourceforbrug og samarbejde med lokalsamfundet. Der skal være en hel række former for støttetjenester for at kunne klare de forskellige behov, man møder på alle skoler. Danmark underskrev Salamanca-Erklæringen i Folkeskoleloven: 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Skolens navn Har skolen udarbejdet en målsætning for arbejdet med rummelighed og inklusion? Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med rummelighed og inklusion? 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Nej Nej Nej Nej Brovst Skole Ja Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Ja Ja Nej Ja Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Nej Nej Nej Nej Nørhalne Skole Nej Ja Nej Nej Pandrup Skole Ja Nej Nej Nej Saltum Centralskole Nej Nej Nej Nej Skovsgårdskolen Ja Nej Nej Nej Thorup Klim Skole Ja Ja Nej Ja Tranum Skole Nej Nej Nej Nej Trekronerskolen Ja Ja Nej Nej Ørebroskolen Ja Nej Nej Nej Aabybro Skole Nej Nej Nej Nej Generelle kommentarer På baggrund af skolernes tilbagemeldinger, vil det være oplagt at have fælles fokus på dels det tværfaglige samarbejde og kompetenceudvikling i forhold dertil, men ligeledes kompetenceudvikling i forhold til det specialpædagogiske område. Et af fokuspunkterne i det fremadrettede tværfaglige samarbejde er at distriktssamarbejdet igangsættes og samarbejdet mellem skoler, Børne- og Familierådgivningen og PPR udvikles. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Af økonomiske grunde har vi været nødsaget til at sætte uddannelsesplanen for de lærere, der arbejder inden for det specialpædagogiske område i stå i skoleåret 2011/12. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 69 af 186

70 Skolen vægter lærere og pædagogers deltagelse i de fælleskommunale ICDP-kurser højt. Inklusion drøftes løbende i kompetenceforum og sættes på dagsordenen på pædagogisk råd i september. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen tilslutter sig skoleledelsens bemærkninger. Brovst Skole Der er i skoleåret 2011/2012 afsat timer til, at læse- og matematikvejleder kan være aktive medspillere i Kompetenceforum og samarbejde med lærerne i almindelighed. Skolen sætter fokus har valgt at sætte ekstra fokus på læsning, som et fælles indsatsområde for hele skolen, herunder også SFO Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Fjerritslev Skole Inklusionselementet fylder i lighed med de tidligere år meget på Fjerritslev Skole. At være inkluderende er noget ganske andet end at være rummelig. Hvor rummelighedsbegrebet dækker over en ofte påtvungen håndtering af børn i en kontekst, der grundlæggende er ekskluderende i sin selvdefinering, er inklusionsbegrebet i sin essens anderledes, fordi konteksten her forsøges tilpasset barnets behov. På Fjerritslev Skole arbejder vi målrettet med inklusionsbegrebet. Vi er som den øvrige skoleverden i en løbende proces, hvor man flytter sig fra grundlæggende at være ekskluderende ( Han må væk, han passer ikke her! ), over en rummelighedstænkning ( ja, ja han skal jo være her! ) mod en inklusionstænkning ( Hvordan kan vi sikre trivsel og læring også for ham? ). Skolens kerneindsatsområde: Den gode undervisning - for alle understøttes af en række tiltag. De enkelte indsatsområder er yderligere opdelt i en række delmål, der er handlingsbeskrevet i en handleplan opdelt efter skoleår. Relations- og ressourceorienteret pædagogik Det fælles værdiord respekt er tydeliggjort gennem indførelsen af Respektens dag. Den anerkendende tilgang til samvær og dialog forsøges løbende italesat. Fokus på relationens betydning og den anerkendende pædagogiske tilgang søges fastholdt gennem årsplanlægningen og TUS. Skolen er fra skoleåret 10/11 LP-skole og LP-modellen er påbegyndt implementeret bl.a. gennem fællesarrangementer og e-læringsforløb. LP-modellen forholder sig implicit til de indsatsområder, som Fjerritslev Skole har vedholdende fokus på. Vi har i Tragtmodellen forsøgt at anskueliggøre den beskrevne sammenhæng og dermed begrunde beslutningen af at gøre Fjerritslev Skole til LP-skole. LP-modellen arbejder med eller på grundlag af: Teamlæring teamet er bærende det er her udviklingen sker! Relations- og ressourceorienteret pædagogik er selve grundlaget! Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 70 af 186

71 Klasserumsledelse redskab til at håndtere undervisningssituationerne Alle såvel lærere som elever trives bedre. Alle lærer mere alle bliver dygtigere. Modellen matcher således vore indsatsområder og understøtter det vigtige arbejde. LP-modellen er et redskab, der skaber forenkling og klarhed i arbejdet 3-årig tydelig proces Klart beskrevet teamlæringsforløb Konsulentbistand i forhold til opgaven Nødvendigt uddannelsesforløb for nøglepersoner inden opstart Fælles pædagogisk / didaktisk udviklingsproces Fælles sprog Evidensbaseret vi ved det virker Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger Gjøl Skole Vi har - trods knappe midler - prioriteret uddannelse af en læsevejleder. Der er udarbejdet funktionsbeskrivelse for vedkommende. Fremadrettet prioriterer vi læsning meget højt. Det samme gør sig gældende for ICDP-uddannelsen. Alle pædagoger samt de fleste af lærerne har læst modul 1 - skolens leder ligeså. Skolens kompetenceforum er velfungerende og der foreligger beskrivelse af arbejde og indsats. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen tilslutter sig og ønsker fortsat at prioritere kompetenceudvikling for skolens medarbejdere. Jetsmark Centralskole Inklusion og læring er indsatsområder i dette skoleår. Der er udarbejdet en ledelsesstrategi på området, som vil blive udbredt i MED-udvalget, - Skolebestyrelsen og Pædagogisk Råd, med henblik på inddragelse af forældre og medarbejdere. Distriktsteamet for Pandrup/Jetsmark har indgået samarbejde omkring emnet Inklusion. Task Force er en vigtig del i forbedringen af det tværfaglige samarbejde med skolens rådgivere. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Der skal udarbejdes målsætning og principper for Inklusion. Emnet er indsatsområde i dette skoleår. Nørhalne Skole Vi planlægger efteruddannelse af kompetencecenter-lærere i skoleåret Vi arbejder i øjeblikket med inklusion og læring som en del af vores udviklingsplan. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: XX Pandrup Skole Vi henviser til skolens udviklingsplan. Vi er kommet langt i forhold til at organisere vores indsats, så den understøtter grundlagsforståelsen og skolepolitikken, herunder temaerne angående inklusion og læring. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 71 af 186

72 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen bakker op om den kommunale inklusionsindsats. Og vi vurderer, at indsatsen på Pandrup Skole lever op til dette. Vi mener derfor ikke, at der er brug for udarbejdelse af principper på skolebestyrelsesniveau. Saltum Centralskole Ved udlægningen af midler til den specialpædagogiske indsats, vil der være en øgede muligheder for fleksibilitet. Det er ønskværdigt, at der på chefniveau udarbejdes en plan, der rammesætter samarbejdet mellem de forskellige fagpersoner, der arbejder med den specialpædagogiske indsats. Det er ønskeværdigt, at der på skolen er personale, der er uddannet i specialpædagogik. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Intet at bemærke. Skovsgårdskolen Skolens medarbejdere gør en kæmpe forskel. Vi er meget stolte af, at vi formår at inkludere så mange elever med vidt forskellige problemstillinger. Vi fokuserer ikke på diagnoser eller problemstillinger, men elevens potentialer. Den sidst offentliggjorte statistik, hvor man tager højde for forældrenes indkomst og uddannelse i sammenligning med skolens karaktergennemsnit, viser med al tydelig, at Skovsgårdskolen er inkluderende og et godt sted at være for alle parter. Denne tilgang til mennesker er grundlæggende for alt arbejde på Skovsgårdskolen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Ingen bemærkninger Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Inklusion er allerede et fokusområde og vil være fokusområde i hele kommunen for de kommende års arbejde. På Tranum skole har vi i indeværende skoleår pædagogiske arrangementer hvor inklusion er på dagsordenen. Arrangementerne sker både fælles for Skovsgaard og Tranum og internt på Tranum skole i pædagogiske rådsmøder, teammøder og individuelt. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen ser frem til at kunne trække på de ressourcer og kompetencer der er på Skovsgaard skole. Trekronerskolen Skolen skal i gang med at lave en fælles forståelse af begrebet inklusion, som skal inddrage elever, forældre og personale. Dette arbejde forventes færdig i efteråret På Trekronerskolen vil vi skabe rammer, der kan tilpasses børnene og deres individuelle læringsmål. På Trekronerskolen har vi fokus på at udvide det pædagogiske personales handlemuligheder. Dvs. mange tilgange til læringsaktiviteter med børnene og fleksible rammer. Vi vil derfor underbygge det Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 72 af 186

73 pædagogiske personales forudsætninger for at variere metoderne i læringsaktiviteterne. Derudover vil vi skabe rammer, der giver mulighed for fleksibilitet. Skoledelen arbejder med IT-kompencerende redskaber i normalundervisningen (bl.a. CD-ord) Der er arbejdet med sansemotorik i SI en og i skoledelen er der arbejdet med forskellige tilgange til læring særligt med udgangspunkt i at skabe mere bevægelse i læringsaktiviteterne. I Skoleåret 11/12 vil vi i SI en fokusere på øget bevægelse i dagligdagen for børnene især i forhold til kropsaktiviteter og at bruge udemiljøet i temaaktiviteter med fokus på fordybelse. I skoledelen vil vi arbejde med mere fleksible rammer i f.eks. skemalægningen, tildeling af specialundervisning, deletimer og holdsammensætning. Vi vil lade indholdet i højere grad styre ressourcen og ikke omvendt. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Igen yderligere kommentar. Ørebroskolen Vi har alle deltaget i ICDP kurser. Tilbagemeldinger på ICDP forløbet har skærpet vores opmærksomhed inden for dette felt. Det tager tid at komme ind på nogle børn. Den voksne vil hele tiden skulle vurdere om hun favner alle børn. Til dette er teamene meget vigtige. Den kollegiale sparring kan være med at finde nye angrebspunkter på børn, som kan være svære at komme ind på. Videofeedback er et godt redskab til dette. Kurset har også givet anledning til at vi er blevet bevidste om, at tænke mere positivt, og mindre negativt. I børnehaven bliver der på stuemøder evalueret på de voksnes relationelle kontakt i forhold til børnegruppen, er der nogen opmærksomheden skal skærpes i mod? Der bruges fra foråret 2011 videofeedback på personalemøder. For at fastholde fokusset på dette indsatsområde, har vi efteråret 2010 sammen med Finn Godrim og GR-psykologerne lavet et særligt forløb, hvor der både var plads til coaching af teamene, undervisning i forhold nyttige redskaber mv. I dette forløb har lærerne været opdelt i to team: lilleteam og storeteam. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: LP-modellen Skolen vil i skoleåret 2011/12 arbejde aktivt med LP-modellen. Derfor har lærerne på en pædagogisk weekend drøftet mulighederne med modellen. I slutningen af skoleåret 2010/11 har lærerne fået oplæg fra en lærer fra Jetsmark Centralskole som ligeledes arbejder med LP-modellen. Dette for at få nogle praktiske billeder af hvad det vil sige at arbejde ud fra LP-modellen. Samordnet indskoling Ørebroskolen vil i skoleåret 2011/12 påbegynde et tættere samarbejde lærere og pæda-goger imellem. Konkret kommer det til udtryk ved at samordnet indskoling, som betyder at børnene i kl. får 25 ugentlige lektioner. I en del af disse timer vil både pædagoger og lærere være samlet om undervisningen. Denne udvidelse af skoledagen skal bl.a. bruges på at skabe mere inkluderende miljøer. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 73 af 186

74 Aabybro Skole Fokus på arbejdet med deltagelse og inklusion. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Der skal udarbejdes principper for arbejdet med rummelighed, AKT og inklusion. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 74 af 186

75 Skole/hjemsamarbejdet i relation til tosprogede elever I Danmark er der gennem en meget lang periode udviklet et samarbejde mellem skolen og forældrene, som bygger på gensidig tillid og respekt. Bl.a. på grund af de sproglige vanskeligheder må det forventes, at det vil tage tid, inden dette samarbejde kan forløbe lige så indforstået i forhold til forældre til tosprogede børn som med hensyn til øvrige forældre. Formålet med samarbejdet mellem skole og hjem er bl.a. at få de fælles ressourcer til at virke til gavn for elevens udvikling. Forældrene har på deres side brug for information om skolen og om deres børns forhold her, mens lærerne er interesserede i at få del i forældrenes viden om barnet. Selv om der lægges stor vægt på, at voksne indvandrere og flygtninge lærer dansk, kan der være behov for at anvende tolke. Til løsning af kommunikationsproblemer i skolens hverdag kan en evt. tosproget lærer medvirke bl.a. med henblik på at oversætte. For at en tosproget lærer kan medvirke i kommunikationsopgaver, forudsættes det, at den pågældende har godt kendskab til folkeskolen, herunder også til aktiviteter, som ikke findes i oprindelseslandets skole, som fx lejrskoler, ekskursioner, virksomhedsbesøg og erhvervspraktik. Disse aktiviteter kan ikke oversættes med et enkelt ord, men må forklares nærmere. Ofte vil det alligevel være vanskeligt for forældrene at forstå indholdet af aktiviteterne, og det vil da afhænge af forældrenes tillid til skolen og lærerne, om de vil lade deres børn deltage. Forældrenes tilslutning vil ofte afhænge af, om hjemmets kulturbaggrund, bl.a. spiseforskrifter, respekteres. Hvis skolen ønsker en drøftelse med forældrene af særlige problemer hos en elev, bør der om nødvendigt medvirke en uddannet tolk, helst med kendskab til den danske skole. Læreren bør sætte tolken ind i problemstillingen inden mødet. Skolens navn Er der udarbejdet informationsmateriale på forældrenes modersmål og/eller forenklet materiale på dansk målrettet forældre til tosprogede børn? Anvendes der professionel tolkebistand i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet, når det er nødvendigt 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Brovst Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole Slet ikke Slet ikke I meget høj grad I nogen grad Gjøl Skole Jetsmark Centralskole Slet ikke Slet ikke I meget høj grad I meget høj grad Nørhalne Skole Slet ikke Slet ikke I meget høj grad Slet ikke Pandrup Skole Slet ikke I nogen grad Saltum Centralskole I nogen grad Slet ikke I meget høj grad I meget høj grad Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Slet ikke Slet ikke Tranum Skole Trekronerskolen I ringe grad Slet ikke I ringe grad I meget høj grad Ørebroskolen Slet ikke Slet ikke Slet ikke Slet ikke Aabybro Skole Slet ikke Slet ikke I nogen grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 75 af 186

76 Organiseringen af undervisningen i dansk som andetsprog Ved optagelsen af en tosproget elev skal der tages stilling til, hvorvidt eleven har behov for særlig undervisning i dansk som andetsprog og i bekræftende fald, om behovet kan opfyldes ved en supplerende undervisning efter 3, eller om eleven skal henvises til basisundervisning i dansk efter 4. Den endelige afgørelse træffes af skolens leder. En elevs behov for supplerende undervisning vil ofte først kunne konstateres efter, at eleven i en kort prøvetid har deltaget i den almindelige undervisning uden særlig støtte. Det er imidlertid vigtigt, at sproglige problemer med dansk tages op meget hurtigt. Hvorvidt en elev har behov for basisundervisning i dansk, vil i mange tilfælde kunne konstateres på grundlag af kendskab til barnets situation inden optagelsen, og efter en kort samtale med barnet og forældrene, jf. afsnit 3. Har barnet ringe kendskab til dansk, skal det henvises til en basisundervisning i dansk. Skolens navn Biersted Skole Indgår faglærerne, der underviser tosprogede elever i andre Bliver der formuleret en handleplan for hver enkelt elevs faglige plan for hver enkelt elevs sociale Bliver der formuleret en handle- fag end dansk som andetsprog i det systematiske arbejde med at udvikling? udvikling? lave handleplaner for den enkelte elev? 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Brovst Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Gjøl Skole Jetsmark Centralskole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad Slet ikke Nørhalne Skole Slet ikke Slet ikke Slet ikke Slet ikke Slet ikke Slet ikke Pandrup Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad Saltum Centralskole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Skovsgårdskolen Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen I nogen grad I nogen grad I ringe grad Ørebroskolen Slet ikke Slet ikke Slet ikke Slet ikke Slet ikke Slet ikke Aabybro Skole I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 76 af 186

77 Faglighed i arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere, der har indsigt og viden om denne undervisning. Læreruddannelsen har gennem de senere år på nogle seminarier givet de studerende muligheder for at få kendskab til undervisning i dansk som andetsprog og kulturelle aspekter ved undervisning af børn af indvandrere og flygtninge. Mange har fx under studiet udarbejdet opgaver i emner inden for området. Lærernes forudsætninger bygger dog først og fremmest på erfaringer inden for området, herunder fx også erfaringer fra fremmedsprogspædagogik samt på efteruddannelse og videreuddannelse. Der kan etableres et samarbejde mellem en ny lærer og en lærer med erfaringer inden for området. I børnehaveklasser gives undervisning i dansk som andetsprog af pædagoger med tilsvarende forudsætninger. Hvis tosprogede børnehaveklassebørn undervises i dansk som andetsprog sammen med elever på 1. evt. 2. klassetrin, kan undervisningen dog gives af lærere inden for området. Skolens navn Har skolen et beredskab til pludseligt opståede sociale behov indenfor tosprogsområdet? Har skolen en uddannelses-/ kompetenceudviklingsplan for de lærere, der arbejder indenfor tosprogsområdet? Er der etableret en overleveringspraksis mellem daginstitution og skole? 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Brovst Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Gjøl Skole Jetsmark Centralskole I ringe grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad I ringe grad Pandrup Skole I nogen grad I ringe grad I meget høj grad Saltum Centralskole I nogen grad I nogen grad I ringe grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Skovsgårdskolen Thorup-Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Ørebroskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad Aabybro Skole I nogen grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 77 af 186

78 Målsætning og principper for tosprogsområdet Det fremgår af folkeskolelovens 32, at de almindelige regler om undervisningspligt finder anvendelse på børn, hvis ophold her i landet er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Det gælder dog ikke, hvis børnene er omfattet af undervisningspligt i medfør af anden lovgivning. Tosprogede børn, der har opholdstilladelse i Danmark i mindst 6 måneder - herunder børn der har fået status som flygtninge - er således omfattet af de almindelige regler om ret og pligt til undervisning. Spørgsmålet om elevernes statsborgerskab er uden betydning i forhold til undervisningspligten. Der foreligger særlige forhold for børn, der ikke har opholdstilladelse, men for hvem der er indgivet ansøgning om en sådan tilladelse. Skolens navn Biersted Skole Er der formuleret principper eller Har skolebestyrelsen udarbejdet principper for arbejdet med leplan for arbejdet med dansk Har skolen udarbejdet en hand- en politik vedrørende samarbejdet mellem forældre til tosprogede børn og skolen? dansk som andetsprog? som andetsprog? 10/11 09/10 10/11 09/10 10/11 09/10 Brovst Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole Jetsmark Centralskole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Nørhalne Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Pandrup Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad Saltum Centralskole I ringe grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad Skovsgårdskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad Thorup Klim Skole Tranum Skole Trekronerskolen I ringe grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad I ringe grad I ringe grad Ørebroskolen I ringe grad I ringe grad I ringe grad Aabybro Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I meget høj grad I ringe grad I ringe grad Generelle kommentarer Undervisningen i dansk som andetsprog er begrænset til få skoler. Der vil være behov for at understøtte yderligere udvikling i forhold til området både gennem kompetenceudvikling og konkrete tiltag i forhold til arbejdet med de tosprogede som undervises i dansk som andetsprog. Dette fokus vil skærpes yderligere ved tilgangen af flere tosprogede elever. Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Biersted Skole Ingen bemærkninger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 78 af 186

79 Brovst Skole Skolen har sat gang i en storstilet læseindsats på alle niveauer incl. SFO. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Fjerritslev Skole Alle elever i modtageundervisningen er tilknyttet en normalklasse og modtager gradvis en større og større del af undervisningen der. Der koordineres løbende mellem lærerteamet omkring modtageundervisningen og lærerteamet omkring de enkelte klasser. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger Gjøl Skole Gjøl skole har ingen tosprogede elever. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Jetsmark Centralskole Jetsmark skole har ingen 2 sprogede elever i øjeblikket. Der er derfor ikke taget initiativer på dette felt. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere bemærkninger. Nørhalne Skole Skolen har ingen tosprogs-elever. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Ingen bemærkninger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Pandrup Skole har ikke modtageklasser for to-sprogede elever. Saltum Centralskole Der er nedsat arbejdsgruppe, der på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i foråret skal udarbejde handleplaner på følgende 4 områder: 1. Dansk som andetsprog som dimension i alle fag. 2. Afdækning af elevens sprogstøtte ved sprogscreening og -vurdering 3. Skoleledelse og organisering Udviklingen af arbejdet foregår i samarbejde med tosprogs taskforce, som er etableret under skolestyrelsen. 4. Forældreinddragelse som støtte for den tosprogede elevs læring. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 79 af 186

80 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Intet af bemærke. Skovsgårdskolen Vi har ikke nogle tosprogede elever, og har derfor ikke udarbejdet handleplaner eller retningslinjer for dette arbejde. Vi vil naturligvis gøre dette, hvis vi i fremtiden skulle modtage nogle tosprogede familier. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Ingen bemærkninger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Vi har ingen to-sprogede elever i skoledelen. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Trekronerskolen Skolen har enkelte hollandske børn (gode til dansk)og 3 japanske børn (moren taler dansk). Derudover kan skolen ikke siges at være præget af to-sprogede elever. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentar Ørebroskolen Der er pt. ingen tosprogede børn på skolen, ikke ud over nogle enkelte med hollandske eller tyske forældre, og disse kan vi sagtens kommunikere med på dansk. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Aabybro Skole Skolen har meget få to-sprogede elever og de indgår i handleplaner for, hvad og hvilke tiltag skolen sætter i værk ved manglende trivsel m.m. Herudover modtager de to-sprogundervisning efter skoletid af lærere med dansk som andetsprog som linjefag. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 80 af 186

81 Samarbejde mellem indskoling og SFO Kvalitetsudsagn: De efterfølgende spørgsmål er formuleret på baggrund af følgende kvalitetsudsagn: Oplevelse af sammenhænge - vi vil skabe en skole, hvor der er sammenhæng i børnenes og de unges hverdag. Derfor skal vi udvikle skolen i Jammerbugt Kommune, så børnene og de unge selv oplever, at: - lærerne og pædagogerne samarbejder om dem i hverdagen, - der er sammenhæng i hverdagen, - der er en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste del, - skolen giver dem gode muligheder for at danne venskaber, - de bliver set, hørt, mødt og anerkendt, som de mennesker, de er. Alle lærere og pædagoger bidrager til at dele og drage nytte af fælles viden om børnene for at sikre så kontinuerlig en overgang som muligt fra det ene system til det andet. I den forbindelse er det vigtigt, at de er meget opmærksomme på at inddrage forældrene aktivt i denne proces. Det er udtryk for kvalitet, når indskolingens undervisningsdel og fritidsdel samarbejder omkring den enkelte elev og eleverne som gruppe. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 81 af 186

82 Elevplaner i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv Skolens navn Har pædagoger og lærere i indskolingen den fornødne uddannelse? Er der formuleret retningslinjer for hvordan elevplanerne fokuserer på barnets styrkesider? Er Skole- hjemsamarbejde - et samarbejde med indskolingens fritidsdel(sfo) og indskolingens undervisningsdel? Deltager både fritidsdel og undervisningsdel i fælles skolehjemsamtaler? Tager skolehjemsamtalerne udgangspunkt i fælles elevplaner/lærerplaner? Biersted Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Brovst Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Gjøl Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Slet ikke Jetsmark Centralskole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Nørhalne Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I ringe grad Pandrup Skole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Saltum Centralskole I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Skovsgårdskolen I nogen grad I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Tranum Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Trekronerskolen I meget høj grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Aabybro Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 82 af 186

83 Årsplaner Skolens navn Er der sammenhæng mellem indskolingens fritidsdels(sfo) og undervisningsdels årsplaner? Er der fokus på de sociale kompetencer i både indskolingens undervisningsdel og indskolingens fritidsdel(sfo)? Arbejder fritidsdelen(sfo) med sproglig opmærksomhed? Inddrager fritidsdel(sfo) og undervisningsdel med naturen og naturfænomener i fælles projekter? Biersted Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Brovst Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad Gjøl Skole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Jetsmark Centralskole I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Nørhalne Skole Slet ikke I meget høj grad I meget høj grad I ringe grad Pandrup Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Saltum Centralskole I ringe grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Skovsgårdskolen I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Tranum Skole I ringe grad I meget høj grad I nogen grad I nogen grad Trekronerskolen I nogen grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Ørebroskolen I ringe grad I meget høj grad I nogen grad I meget høj grad Aabybro Skole I ringe grad I meget høj grad I nogen grad I ringe grad Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellerne har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Sfo en blev i sidste skoleår certificeret idrætssfo, hvilket bl.a. betyder, at der er idrætsaktiviteter hver dag. Dette arbejde har haft, og vil fremadrettet, have stort fokus, hvorfor nogle af de andre områder vil blive nedprioriteret i en periode. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Brovst Skole Ingen, vi fortsætter arbejdet i henhold til skolens udviklingsplan Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Fjerritslev Skole "Det hele barn" har været et af skolens indsatsområder igennem de seneste år. Samarbejdet har udviklet sig markant, og vi er ved er ved at nå de mål, der er beskrevet i skolens udviklingsplan. Nu arbejdets der i indeværende skoleår med næste skridt Dette sker med udgangspunkt i et fælles projekt "Det flexible læringsrum", der har til formål yderligere at styrke samarbejdet mellem undervisningsdel og fritidsdel samt pædagogers og læreres fagligheder. Projektet har til hensigt at udvikle rammerne for en længere skoledag med afsæt i såvel undervis- Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 83 af 186

84 ningsdel som fritidsdel og dermed udfordre rutinerne i begge personalegrupper. Vi skal løse den fælles opgave med afsæt i det fælles ansvar! Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger Gjøl Skole Vi har skriftlige samarbejdsaftaler mellem SFO og skole. Lærere og pædagoger samarbejder omkring det enkelte barn. Der er afsat tid hertil. Der afholdes fælles pædagogiske arrangementer for både pædagoger og lærere. Fremadrettet bliver det en udfordring at finde ressourcer til et øget samarbejde mellem pædagoger og lærere. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Det skal pointeres, at ovenstående også gør sig gældende for skolens samarbejde med børnehaven i vores samdrift. Skolebestyrelsen har også fokus på samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Jetsmark Centralskole Jetsmark skole har i flere år fokuseret på samarbejdet mellem skole og SFO. Læring er indsatsområde i dette skoleår. Lærere og pædagoger i Indskolingen kommer i dette år til at udvikle samarbejdsformerne og undervisningsformer for Indskolingshuset. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere bemærkninger. Nørhalne Skole Samarbejdet imellem skole og SFO er under stadig udvikling, - der er således afsat ekstra timer til indskolingslærere til dette. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Vi har et tæt og godt samarbejde mellem undervisningsdelen (skolen) og fritidsdelen (SFO'en). Vi er LP-skole og i gang med efteruddannelse i ICDP. Vi arbejder på baggrund af grundlagsforståelsen og skolepolitikken i Jammerbugt Kommune. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: På Pandrup Skole er der et godt samarbejde mellem fritidsdel og undervisningsdel. Saltum Centralskole Netop fra i år er der etableret struktureret samarbejde om elevplaner og forældresamtaler. Dette tiltag skal ses i sammenhæng med arbejdsgruppen, der arbejder med udviklingen af elevplanerne, hvor emnerne fra faghæftet "Elevernes alsidige udvikling" skal indarbejdes i elevplanerne. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Taget til efterretning. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 84 af 186

85 Skovsgårdskolen Vi er i gang med at etablere et endnu tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor fokus til at begynde med vil omhandle inklusion. Lærerne og pædagogerne kommer hver med deres kompetencer, men med et fælles udgangspunkt i den anerkendende og ressourceorienterede tilgang til eleven. Kerneydelsen er netop at fokusere på hver enkel elev, som er en fælles opgave for alle personalegrupper. Her er kompetenceforum også en væsentlig del af. Vi forsøger os med at inddrage pædagoger i undervisningen i indskolingen for at støtte alle elevens kompetencer: Socialt, fagligt og tilstedeværelse. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Ingen bemærkninger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Med starten af dette skoleår er samarbejdet mellem SFO og skole - og LBO og skole blevet tæt. SFO er flyttet fra egne lokaler til skolen og et tæt samarbejde mellem medarbejderne i de to afdelinger er under opbygning. Som et nyt tiltag vil der hver dag være overlap mellem skolens lærere og SFO-ens medarbejdere i de sidste 10 minutter af skoledagen og de første 10 minutter af SFOtiden for at sikre en god overgang for barnet. SFO-medarbejdere og lærere vil fremover i fællesskab have forældremøder og -samtaler. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Trekroner Skole Vi arbejder løbende med samarbejdet mellem SI en og skoledelen bl.a. på voksenplan gennem fælles værdier/holdninger og på børneplan ved fælles strategier. I skoleåret 10/11 er der arbejdet med at skabe gode rammer for samarbejdet mellem SI en og skoledelen. Dette forventes udviklet i dette skoleår. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentar Ørebroskolen Som tidligere nævnt vil vi skoleåret 2011/12 påbegynde et tættere samarbejde lærere og pædagoger imellem. Konkret kommer det til udtryk ved at samordnet indskoling, som betyder at børnene i 0.-2.kl. får 25 ugentlige lektioner. I en del af disse timer vil både pædagoger og lærere være samlet om undervisningen. Med dette fælles forventes et tættere samarbejde også om planlægning og evaluering. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Vi ser frem til en evaluering af indsatsen med det tættere lærer og pædagog-samarbejde. Indtil videre synes lærere, pædagoger og hjemmene at være meget tilfredse med ordningen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 85 af 186

86 Aabybro Skole Der er mange udviklingsinitiativer som er igangsat som fordrer at vi fortsat giver det opmærksomheden. Det er derfor nødvendigt at foretage en prioritering i forhold til nye initiativer. Vi skal have særligt fokus på om skole /SFO i samarbejde kan styrke det enkelte barn med hensyn til trivsel og læring. Vi tillægger den tidligere skolestart stor betydning og ønsker ved at samarbejde skole /SFO at udnytte dette til fordel for børnenes trivsel og forsatte udvikling. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 86 af 186

87 Kompetenceforum Kvalitetsudsagn, der bygger på det politisk vedtagne vedrørende det tværfaglige samarbejde og styring af den tværgående visitation: Kompetenceforum Kompetenceforum etableres ved skoler, daginstitutioner og dagpleje. Kompetenceforum erstatter de kompetencecentre, som er etableret på skolerne. Strukturen for de enkelte kompetencefora tilpasses i forhold til den enkelte skole/institutions behov. Der vil dog oftest på "store" skoler være behov for møder hver uge, på dagsinstitutioner og "små" skoler hver måned og i dagplejen hvert kvartal. Deltagelse af forskellige faggrupper kan variere alt efter de problemstillinger som skal drøftes, men som udgangspunkt deltager: Rep. fra skolen eller dagtilbuddets ledelse (ansvarlig for kompetenceforum Fagperson(er) fra PPR Rep fra skolen/institutionens støttefunktion Etc. Det er de enkelte kompetencefora, der sammensætter deltagerkredsen. Målsætning - at understøtte grundlagsforståelsen og tænkningen i det forebyggende og tværfaglige arbejde, - at effektivisere og intensivere udnyttelsen af de forskellige støtteressourcer, - at udvikle varierede former for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand afpasset efter de aktuelle behov herunder udvikling af forskellige kursusformer, - at hæve det fagligt pædagogiske niveau i den særlige indsats, - at styrke rummeligheden, - at kvalificere arbejdet med børn, hvis situation kræver en særlig indsats, - at lærere og pædagoger bliver i stand til at finde kvalificerede pædagogiske handlemuligheder i forhold til disse børn i skole-, dagpasning- og fritidsdelen, - at ansvaret for løsningen af problemstillingen forbliver hos læreren eller pædagogen,- at læreren eller pædagogen opnår nye handlemuligheder i forhold til problemstillingen ved deltagelse i kompetenceforum. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 87 af 186

88 Skolens navn Har den daglige leder af kompetencecentret specialpædagogisk uddannelse? Råder skolen over ressourcepersoner, der kan understøtte skolens opgaveløsning indenfor AKT-området(ICDP, LP, AKT-uddannelse)? 10/11 09/10 10/11 09/10 Biersted Skole Ja Ja Ja Ja Brovst Skole Nej Ja Ja Ja Fjerritslev Skole Nej Nej Ja Ja Gjøl Skole Ja Ja Ja Ja Jetsmark Centralskole Ja Ja Ja Ja Nørhalne Skole Ja Nej Ja Ja Pandrup Skole Ja Nej Ja Ja Saltum Centralskole Nej Nej Ja Ja Skovsgårdskolen Ja Ja Ja Ja Thorup Klim Skole Ja Ja Ja Ja Tranum Skole Nej Nej Ja Nej Trekronerskolen Nej Nej Ja Ja Ørebroskolen Ja Nej Ja Ja Aabybro Skole Nej Ja Ja Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellen har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Vores AKT-lærer deltager i kompetenceforum, og deltager jævnligt i kurser indenfor AKT-området. I forbindelse med næste skoleårs planlægning skal det overvejes, om en af skolens andre lærere skal uddannes indenfor området og evt. have nogle AKT-opgaver. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Brovst Skole Arbejdet i Kompetenceforum kvalificeres og udvikles til stadighed via dialog imellem de deltagende parter. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Fjerritslev Skole KF skal fortsat være bærende i skolens mangeartede arbejde med kvalificering af undervisningstilbuddet til ALLE elever. Vi arbejder såvel internt som eksternt på at udbrede grundlagsforståelsen, der beskriver at opgaven ligger hos de nære voksne - forældre og lærere / pædagoger. Vi omgives af gode rådgivere, der kan hjælpe, men det er os - skolen - der står med handledelen. Inklusionsdiskussionen, der løbende pågår i skolen er grundlaget for det forandrede undervisningssyn, der foreskriver at udfordringerne oftere er kontekstafhængige end de er individafhængige - jf. visitationsgrundlaget. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 88 af 186

89 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger Gjøl Skole Vi er godt på vej med at uddanne alle medarbejdere indenfor ICDP-området. Vi arbejder bevidst og målrettet på at inkludere alle børn. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen konstaterer med glæde at meget få børn ekskluderes på Gjøl skole. Jetsmark Centralskole Jetsmark skole har arbejdet meget på Grundlagsforståelsen, og gør det fortsat. Personalet på området er under pres, fordi den nye gruppe børn, som Jetsmark Skole modtager, udfordrer på en ny måde. Bevillingerne på det specialpædagogiske område er stærkt beskåret, samtidig med at eleverne kræver mere omsorg og personlig pleje. Det kræver nytænkning fra både ledelse om medarbejdere, og en stor indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere bemærkninger. Nørhalne Skole Vi vil søge at få efteruddannet en lærer med en specialpædagogisk uddannelse i skoleåret Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Vi arbejder på at kvalificere de nære professionelles arbejder jf. grundlagsforståelsen og skolepolitikken. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentar. Saltum Centralskole Kompetenceforum ses som et centralt forum for udviklingen af en professionel opgaveløsning på skole og i dagtilbud. Der skal i højere grad end tidligere være fokus på arbejdet med undervisningsplaner for udfordrede elever. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Skovsgårdskolen Da skolens medarbejdere gennem flere år har arbejdet ud fra den anerkendende og ressourceorienterede tilgang til hver enkelt elev, har skolens kompetenceforum været et væsentligt omdrej- Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 89 af 186

90 ningspunkt for udbredelsen af dette menneskesyn. Som nævnt tidligere er dette fortsat et vigtigt indsatsområde for skolens medarbejdere, så skolen fortsat vedbliver et rart sted at være. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Ingen bemærkninger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole Lærerne har alle gennemført ICDP-uddannelsen. Effekten har bl.a. været at færre børn drøftes i KF. I det kommende skoleår vil videosekvenser af (egen) praksis blive en del af teammøder og pædagogisk rådsmøder. Det ville være ønskværdigt, at skolen kunne få tilknyttet en AKT-lærer eller en lærer blev uddannet til AKT-lærer. Italesætte hvad valg af et ord frem for et andet kan betyde. Hvorfor siger vi AKT og ikke TAK? Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen ser frem til at kunne trække på de ressourcer og kompetencer der er på Skovsgaard skole. Trekroner Skole I kompetenceforum har vi løbende fokus på udvikling. Vi har arbejdet med at lave andreledes referater, strukturerede samtaleformer og forberedelsen for de lærere, der ønsker et barn taget op. Dette arbejde fortsættes. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentar Ørebroskolen LP-modellen Skolen vil i skoleåret 2011/12 arbejde aktivt med LP-modellen. Vi har fokus på lærernes kompetencer og efteruddannelsesønsker. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Aabybro Skole Skolen har i skoleåret 2011/2012 skolens læsevejleder som koordinator for kompetence forum - hun dækker hele skolen, hvilket skaber sammenhængskraft. Herudover er alle lærere uddannede indenfor LP og alle børn, der kommer på kompetence forum skal lærerteams have "behandlet" LPsk. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 90 af 186

91 Arbejdet med visitationsgrundlaget Kvalitetsudsagn: De efterfølgende spørgsmål er formuleret på baggrund af kvalitetsudsagn, der bygger på den politiske beslutning vedr. visitation. ("Tværfaglige samarbejdet og styring af den tværgående visitation") Vi forstår visitation som et givet tidspunkt, hvor organisationen fordres refleksion over egen praksis i forhold til en konkret kommunal opgavevaretagelse altså opgaveløsning af enten pædagogisk, social-, sundheds- eller psykologfaglig karakter vi flytter derved fokus fra det enkelte barn til den kontekst barnet befinder sig i. Dermed er det nærliggende at evaluere den hidtidige opgaveløsning og forstå dette som visitationsgrundlaget frem for at se på individet og dets fejl og mangler. Sagt med andre ord, hvad er det nu lige der begrunder, at opgaven skal løses på en anden måde end tidligere? Og så omfattende at det betyder, at Jens ikke længere kan gå i distriktsskolen eller at Jens skal anbringes uden for Jammerbugt Kommune. Hvis vi mener, at grundlagsforståelsen er et godt udgangspunkt for at løse såvel pædagogiske som sundhedsfaglige opgaver, så betyder det at den konkrete praksis må ses i dette perspektiv. En god opgaveløsning fordrer en tydelig opgavedefinering. Hvis opgaven ikke er tydelig er den svær at løse og vil give anledning til flimmer og misforståelser og muligheder for at se bort fra hvad der virkelig betyder noget relationen mellem barn og voksen elev og lærer/pædagog. Præcisering af kravene til visitationsgrundlaget skolens arbejde med dokumentation og evaluering (Fremlagt på skoleledermøde den og præciseret på møde den "). Nedenstående spørgsmål skal ses som en tydeliggørelse af kravet til visitationsgrundlaget det vil sige skolernes arbejde med dokumentation og evaluering. Spørgsmålene angår helt grundlæggende forudsætninger for den pædagogiske opgaveløsning i såvel undervisningsdelen, fritidsdelen og børnehavedelen af skolens pædagogiske opgaveløsning. Spørgsmålene har entydigt et didaktiske perspektiv og forudsætter PPR`s medvirken til at omsætte den psykologiske/pædagogiske-psykologiske forståelse og dette sprog ind i den pædagogiske og didaktiske sammenhæng. Spørgsmålene angår: Opgavedefinering hvad går den pædagogiske opgave ud på? Hvordan har skolen hidtil arbejdet med den pædagogiske opgave? Hvordan har skolen evalueret sin opgaveløsning? Hvilke overvejelser bør gøres i forhold til den fremadrettede opgaveløsning og hvad begrundet dette? Hvordan og hvornår evalueres opgaveløsningen næste gang? Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 91 af 186

92 Skolens navn I hvilken udstrækning har skole og PPR lavet en tydelig opgavedefinering som udgangspunkt for den pædagogiske opgaveløsning jævnfør de krav der fordres af skolen til at arbejde med dokumentation og evaluering? I hvilken udstrækning får skolen jævnfør kravene til visitationsgrundlaget dokumenteret og evalueret den pædagogiske opgaveløsning? 10/ /10 10/ /10 Biersted Skole I meget høj grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Brovst Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Fjerritslev Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Gjøl Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I meget høj grad Jetsmark Centralskole I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Nørhalne Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Pandrup Skole I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I nogen grad Saltum Centralskole I nogen grad I ringe grad I nogen grad I ringe grad Skovsgårdskolen I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Thorup Klim Skole I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad I nogen grad Tranum Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Trekronerskolen I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad Ørebroskolen I meget høj grad I ringe grad I meget høj grad I ringe grad Aabybro Skole I nogen grad I meget høj grad I meget høj grad I meget høj grad Skolernes kommentarer og fremadrettede overvejelser/initiativer Tabellerne har givet anledning til følgende kommentarer fra skolerne. Biersted Skole Skole og PPR s samarbejde har efterhånden fundet en god form. Arbejdet med at dokumentere og evaluere den pædagogiske opgaveløsning (i forhold til kravene i visitationsgrundlaget) er et udviklingsområde, der skal have fortsat opmærksomhed. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Brovst Skole Ingen, Vi fortsætter udviklingen og opkvalificeringen af den gode udvikling kompetenceforum er i - og som kompetenceforum skal være en del af på skolen Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Fjerritslev Skole Der henvises til overvejelserne, der er beskrevet under pkt. 6. Udfordringen er stor, da en forandret skolevirkelighed - også i situationer, der kræver handling - fordrer et stort og gennemgribende kulturskift. At rette kameraet mod konteksten / den professionelle opgaveløsning i stedet for at fokusere på barnet / den unge er grænseoverskridende og udfordrende. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 92 af 186

93 Der tales løbende i skolen om hvorvidt straf genererer dannelse og om italesættelsens magt i forhold til at danne virkeligheden. På Fjerritslev Skole taler vi ordentlig til og om hinanden. Respekt er nøgleordet på skolen. Respektens dag er i år 17/11! Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger Gjøl Skole Der er fortsat behov for fokus i forhold til arbejdet med at dokumentere og evaluere den pædagogiske opgaveløsning. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen finder det vigtigt, at muligheden for at trække på eksterne ressourcepersoner fremadrettet opretholdes set i lyset af de øgede opgaver, skolen står overfor. Jetsmark Centralskole Jetsmark skole har arbejdet meget med grundlagsforståelsen både i forhold til arbejdet med elevplaner og samarbejdet i skolens team. Omkring opgaven med børn med særlige behov er kompetencecentret omdrejningspunkt for udviklingen af den gode visitation op dokumentation af skolen indsats. Skolens rådgivere er en vigtig del af opgaveløsningen. Vi arbejder fortsat med at få etableret et tværfagligt samarbejde med Familieafdelingen og PPR. Uden dette samarbejde er det en tung og ensom opgave at løfte for ledelse og medarbejdere. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere bemærkninger. Nørhalne Skole Vi har et godt og tæt samarbejde med PPR. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen yderligere kommentarer. Pandrup Skole Vi bliver stadig dygtigere til at arbejde med såvel omsorgs- som læringsopgaven. Vi har et tæt og godt samarbejde med PPR. Afstanden til Familieafdelingen opleves som værende større. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Saltum Centralskole Området er under udvikling. Se undersøgelsesområde 6. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Intet at bemærke. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 93 af 186

94 Skovsgårdskolen Et fortsat fokusområde for medarbejdernes daglige arbejde. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Thorup-Klim Skole Ingen bemærkninger. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen bemærkninger. Tranum Skole I det forgangne skoleår har alle lærere gennemført ICDP-uddannelsen og brugt det lærte aktivt i undervisningen og efterbehandlingen heraf. Dette arbejde fortsætter og har været en del af processen mod at benytte PPR konsultativ. Da skolens ressourcepersoner indenfor specialundervisning er forflyttet, er det væsentligt, at finde andre ressourcepersoner. Fælles skoleledelse med Skovsgaard skole vil sandsynligvis give os disse ressourcer. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Skolebestyrelsen ser frem til at kunne trække på de ressourcer og kompetencer der er på Skovsgaard skole. Trekronerskolen Vi arbejder generelt med dokumentation og evaluering samt sparring i såvel lærerteams som kompetenceforum. Vi vil gerne styrke såvel normalundervisningen som specialundervisningen. Det betyder, at vi hele vejen rundt skal have fokus på den hidtidige og fremtidige pædagogiske indsats overfor de enkelte børn. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Ingen kommentar. Ørebroskolen Skolen fortsætter med "tvillingeklasseprojektet", som har givet anledning til at nye modeller og holddannelser har været i overvejelserne. Der er kommet mere fokus på brug af 2-lærer ordninger, så disse anvendes så fornuftigt og professionelt som muligt. Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Fremadrettet forventes der at skolen stortset kan håndtere samtlige elever og at ingen ekskluderes til specialskoler og lignende. Dette skal dog ses i lyset af barnets tarv og ikke økonomisk incitament! Aabybro Skole Indstillingen må: vedrøre det hele barn den fysiske, sociale, emotionelle og mentale udvikling - Helhedssyn. må: rumme gentagne observationer af og til kan en usædvanlig adfærd dominere en lærers opfattelse må: have kontinuitet over tid en elev skal vurderes i forhold til sin egen udvikling og ikke til et gennemsnit Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 94 af 186

95 Skolebestyrelsen og skoleleders fælles bemærkninger: Der skal arbejdes med en fortsat styrket evalueringskultur jf. visitationen. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 95 af 186

96 Del 3 Indsatsområder og fokuspunkter Tredje del omhandler indsatsområder og fokuspunkter, og er opdelt i følgende hovedområder: Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Skolens egen vurdering af det fagfaglige niveau for sidste skoleår (2010/11) I det følgende er der foretaget en nærmere uddybning af indholdet i de to hovedområder. Denne uddybning er samtidig en konkretisering af de spørgsmål, som de enkelte skoler er blevet bedt om at besvare. Baggrunden for at samle alle spørgsmål til skolerne på de følgende sider, skal ses i sammenhæng med et udbredt ønske fra skolelederkredsen om, at hver skoles besvarelse fremstår som én samlet besvarelse. I modsætning hertil var sidste års kvalitetsrapport opdelt således, at der til hvert spørgsmål var tilknyttet alle skolers besvarelse på det konkrete spørgsmål. SMTTE-modellen Skolens opgaveløsning er om nogensinde i offentlighedens søgelys nu. Skolens behov for og omgivelsernes krav til legitimering fordrer tydeliggørelse af kvaliteter ved et veludført arbejde. Lærernes autonomi og dermed lærernes profession er under pres i og med at flere uden for skolen ønsker at sætte deres præg på skolen ved en mere detaljeret styring. Kravet om legitimitet udfordrer lærere, ledere og forvaltning. Dokumentation og evaluering skal i denne sammenhæng ses om en del af skolens professionalisering. Skolens systematiske arbejde med egen udvikling og dokumentation af denne er således sat på dagsordenen. SMTTE-modellen vil i Jammerbugt Skolevæsen udgøre fundamentet for skolernes og forvaltningens arbejde med dokumentation og evaluering, idet der ved brug af modellen fokuseres på kommunikation og fælles forståelse. Hensigten med at bruge modellen er at kvalificere reflekteret samtale i forhold til fælles opgaver. Modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Man bevæger sig frem og tilbage mellem kategorierne, til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne for indholdet er, at der er overensstemmelse mellem de forskellige kategorier, at kategorierne støtter hinanden optimalt, f.eks. ved at tiltag støtter mål, og ved at tegn er operationelle og iagttagelige. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 96 af 186

97 SMTTE-modellen som konkret evalueringsværktøj Ikke alt, hvad man foretager sig i skolen, kan og skal beskrives og planlægges systematisk og detaljeret. Men det er fornuftigt og nødvendigt med en vis systematik, når man ønsker at sætte fokus på et område for at udvikle og forbedre det. Det kan bl.a. være i forbindelse med noget nyt, noget, der ikke fungerer, som det skal, eller hvis man har et øget behov for at dokumentere. I forbindelse hermed er det centralt, at man udvælger og benytter sig af et redskab, der giver mening i forhold til det, man ønsker at opnå. SMTTE-modellen skal bruges, så det er en hjælp til at udvikle praksis. Som nævnt er det ikke alt, der kan planlægges, og selv om det kan, er det ikke altid, at alt går efter planen. Derfor skal redskabet benyttes dynamisk. Det skal ikke ses som en fast struktur, men derimod som et redskab, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem de forskellige kategorier, som redskabet indeholder, så det passer til konteksten. Formål SMTTE-modellen kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger for at opnå det. En integreret del af modellen er, at man overvejer, hvad det er, som man skal holde øje med på vejen mod målet. Dette formuleres på forhånd i kategorien Tegn, som er en operationalisering af målene. Anvendelse SMTTE-modellen kan anvendes på alle niveauer i skolens arbejde ikke mindst i forhold til undervisningen, hvor den er almindeligt brugt. Redskabet er særdeles velegnet til planlægning, hvor der undervejs er mulighed for at justere de valgte tiltag. SMTTE-modellen kan i undervisningen bruges både på det faglige og det sociale område. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 97 af 186

98 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, jf. lovens 18, og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Elevplanen skal styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, jf. lovens 13, stk. 2. Elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem. Den indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevernes udbytte af skolegangen, jf. lovens 13, stk. 1. Endvidere bidrager den til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der fremadrettet kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. Målsætning for folkeskolen i Jammerbugt Kommune Grundlagsforståelse I Jammerbugt Kommune er der en faglig og menneskelig forståelse for, at de nære voksne er de centrale aktører i opgaveløsningen. De nære voksne er forældre og de professionelle lærere og pædagoger - som barnet møder i det lokalmiljø, hvor det lever sit liv. Hvor forældrene ikke i tilstrækkeligt omfang kan påtage sig ansvaret i forhold til barnet, kan det nære netværk omkring barnet udgøre en vigtig ressource og forudsætning for opgaveløsningen. Dette er grundlagsforståelsen i en opgaveløsning, som ser forældre som en ressource og de nære professionelle som betydningsfulde i relationen til børn, unge og familier med behov for særlig støtte og hensyntagen. Rådgiverne er sekundære i forhold til denne opgaveforståelse, men betydningsfulde i relation til at understøtte de nære professionelle i deres løsning af opgaven og i forhold til forældrenes og netværkets aktive medvirken. Grundlagsforståelsen kan illustreres således: Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 98 af 186