Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/ Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af stk. 2

Transkript

1 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Med udgangspunkt i Fælles Mål er opgaven for de selvstyrende team at udforme mål for klassen og den enkelte elev. Skolen sætter krav om, at der skal udformes faglige mål for fagene og sociale mål for klassen som helhed. Mål for den enkelte elev formuleres i forhold til elevplanen. Elevplanen på Ramme Skole udarbejdes i sensommeren med fokus på mål for kommende periode og med afsæt i elevens status. I foråret redigeres den med udgangspunkt i resultater af aktuelle tests. Elevplanen opdateres/justeres i henhold til fagenes årsplan. Skolen laver elevplan i alle skolens fag efter Mikroværkstedets trinmål-light-version. Elevplanen indeholder således både status, udviklingspotentiale og nye mål for den kommende periode, samt forslag til opfølgende handlinger for hvordan målene kan nås. Elevplanen udsendes til elev og forældre senest 1 uge før samtalen i efteråret. Årsplanerne fremlægges for forældremøderne i efteråret og for eleverne på klassen. Herefter er de tilgængelige på skolens Lærerintra og Forældreintra senest 30. september. Fra ledelsen observeres, vurderes og evalueres undervisningen med den enkelte lærer løbende hen over skoleåret. Endvidere deltager lederen i teammøderne efter ønske og behov. Indskolingsteamet og mellemtrinsteamet udarbejder referat fra deres møder - de lægges efterfølgende i Lærerintra. Der gennemføres klasseteamsamtaler og personale/udviklingssamtaler fra jan - april. Den faglige og sociale udvikling hos den enkelte elev drøftes på skole-hjemsamtalerne to gange årligt(derudover efter behov) med forældrene og løbende hen over skoleåret med eleven gennem elevsamtaler. På Ramme Skole søger vi at fremme den positive adfærd hos eleverne. Vi arbejder ud fra vores egen model - 6 positive formulerede regler, som vi agerer efter i skolens hverdag. I klasserne arbejdes med regler, som udtrykker en forventning til hvordan eleverne opfører sig. Målet er at skabe et læringsrum, hvor det er rart og trygt at være for alle - et rum hvor man kan fordybe sig i opgaven. Vi har bygget videre på det fælles kursusforløb med "klasseledelse" gennem et internt kursus. Et område der har en høj prioritering for personale og ledelse og som er i stadig udvikling og tilpasning. Fra august 2012 blev Ramme Skole igen en selvstændig skole med egen skolebestyrelse. Det har derfor siden haft høj prioritering for bestyrelsen i samarbejde med personalegruppen at revidere og nedskrive principper/krav for de overordnede rammer for Ramme Skoles hverdag. Der er udarbejdet Vision & Mål for skolen - overordnede rammer for skole-hjem samarbejde, og elevplanen - politikker er gennemgået og tilpasset egen skole. Opgaven fortsættes i indeværende skoleår. Side 1 af 19

2 1.1 5 Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Ud over de nationale test gennemføres en række test på skolen i matematik og dansk forud for skole-hjemsamtalerne i efteråret og foråret. I samarbejde med specialundervisnings- læreren gennemfører børnehaveklasselederne sprogscreening i efteråret. Endvidere gennemføres en ordblindescreening i 3. klasse i efteråret Specialundervisningslæreren er samarbejdspartner/sparringspartner ved prøvetagning i Indskolingen. Alle resultater afleveres til skolelederen, som efterfølgende drøfter dem i forskellige sammenhænge - individuelt eller på teammøder Informationen/kommunikationen til hjemmene foregår gennem Forældreintra. Formen er udviklet over de sidste år med et meget positivt resultat Ramme Skole har i skoleåret 2012/13 gennemført sundshedsmålinger (Sund Skole Nettet) Oktober 2013 (uge 41) gennemføres en ny UVM undersøgelse for hele skolen. Skolen har en kostpolitik, som også omhandler frugtbodsordningen. Skolens madordning med forudbestilt menu på alle skolens 5 dage ophørte (manglende tilslutning) omkring efterårsferien 2012.Ordningen blev erstattet af en buffetordning. Uden forudbestilling kan man nu 2 gange ugentligt mod betaling (27 kr.) købe buffet bestående af boller med pålæg, salatbar og en lille lun ret. Der har været en lille prisstigning ved skoleårets start 2013, som afspejler en faldende interesse. Buffeten leveres af Bækmarksbro Plejecenter. Løbende evaluerer vi på ordningen og søger at finde nye løsninger på et sundt tilbud til eleverne Opfølgning på seneste rapport. De kommunale indsatsområder for skoleåret Elevernes inddragelse i undervisningen 2. Forældresamarbejde 3. Ledelse og organisation Punkterne 1-3 er aftalt i forbindelse med Dialog-og Aftalestyringen. 1. Der gennemføres en hyppig evaluering af undervisningen på skolen. I klassesammenhæng foretages evalueringen på baggrund af afsluttede projekter/forløb. Resultaterne efterbehandles af den enkelte lærer eller i teamet evt. med et mål om at justere/ forbedre forløbene. Side 2 af 19

3 Med den enkelte elev holdes løbende elevsamtaler evt. med udarbejdelse af en handleplan for faglig/social udvikling. Det pædagogiske personale har kendskab til forskellige evalueringsformer både for egen undervisning og for elevernes. Der inddrages hele tiden ny viden på området - i teamet arbejdes der sammen om at tilrettelægge undervisningen på bedste måde. Evaluering og den efterfølgende undervisningsdifferentiering har en høj prioritet for alle parter i skolen, men vi må erkende, det er en svær opgave, som hele tiden skal have fokus og være under udvikling. 2. På baggrund af meget få besvarelser i Barometerundersøgelsen er det svært at give et reelt billede af forældrenes svar. Vi har på Ramme Skole en rigtig stor opbakning og et godt samarbejde med forældregruppen. Til møder og arrangementer er der et meget stort fremmøde og skole-hjem samtalerne gennemføres med 100 % deltagelse mindst en gang årligt. Der er en god dialog om undervisningen, det pædagogiske personale er gode til at kontakte hjemmet med vejledning, hvis behovet opstår. En vejledning, der bliver modtaget positivt fra forældrene. 3. Ramme Skole blev august 2012 en selvstændig skole, det har givet skolen nye udfordringer og muligheder. Det er ledelsens mål at være ambitiøs for alle i skolens organisation. Det har en høj prioritering hele tiden at forbedre resultater og udvikle skolen i samarbejde med personalegruppen og bestyrelsen. I foråret 2013 afsluttede vi arbejdet med Ramme Skoles målsætning og fremadrettet skal der arbejdes aktivt på at omsætte målene til skolens praksis. Ledelsens mål er at være synlig i hverdagen og indgå et samarbejde med personalet om undervisning, evaluering og skolens hverdag. Ramme Skole skal være et godt sted at være både for børn og voksne.(der henvises til skolens værdigrundlag) Udover de ovennævnte indsatsområder er der stor fokus på læsningen. Vi har gennem en tidlig indsats og tæt forældresamarbejde gode resultater på området. Vi søger at finde forskellige muligheder/metoder for at tilgodese/fremme børnenes læselyst både i indskolingen og på mellemtrinet. Skolebibliotekaren gør et flot arbejde i inspiration både til elever og lærere. Der iværksættes læsebånd i perioder på mellemtrinet, forstået sådan at skoledagen starter med 15 min. læsning uanset hvilket fag, der står på skemaet. Der afvikles kurser i faglig læsning. Skolebibliotekaren præsenterer nye bøger for eleverne mindst en gang hver måned til fælles samling. Det medfører et stort udlån og kan betyde lang ventetid for en bestemt bog. Som tidligere nævnt har et stort indsatsområde været at gøre Ramme Skole til en selvstændig skole med selvstændig økonomi. I samarbejde har vi udarbejdet en ønskeliste, som prioriteres løbende. Vi afsluttede renoveringen i 2012, et resultat vi er glade for og nyder meget i vores hverdag. Vi arbejder løbende med at skabe/udvikle et godt arbejdsmiljø/læringsmiljø for personale og elever, så rammerne er gode at færdes/indlære i. En APV blev gennemført juni vi havde et anmeldt tilsyn af Arbejdstilsynet i juni Man vurderede arbejdsmiljøet til at være i orden og Ramme Skole blev tildelt en grøn smiley. I oktober 2013 gennemføres en UVM undersøgelse (sidst foretaget i 2010) Yderligere midlertidige indholdskrav. Der er ikke anmodet om yderligere midlertidige indholdskrav fra Børne- og Undervisningsministeriet. Side 3 af 19

4 1.4 8 stk. 2.1 Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 4. V: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 4. V: Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 4. V: 4. Et område vi har stor fokus på. Evaluering og feedback skal gerne forbedre elevernes læring, det gælder både for eleven med meget gode evner, men også for eleven hvor der skal en særlig indsats til for at forbedre elevens standpunkt. Der er stor fokus på undervisningsdifferentiering, en vanskelig og krævende opgave og svær at gennemføre tilfredsstillende. Der arbejdes meget med opgaven i de enkelte team, som hele tiden udvikler nye muligheder og metoder. Den løbende evaluering og samtalerne efterfølgende, tilgodeser den enkelte elev stk. 2.1 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervsningen i forhold hertil. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 4. V: Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 3. V: 3. Side 4 af 19

5 En aftalt længere arbejdsdag med alles tilstedeværelse på skolen gennem de senere år har medført gode muligheder for de forskellige team at drøfte de enkelte elevers resultater og udvikle dem fra status. De enkelte elevers indsats, resultater og adfærd er et fast punkt på dagsordenen på teammøderne. Her udvekles erfaring og ideer til gavn for den enkelte elev. Endvidere er der god sparring om tilrettelæggelsen af undervisningen til stor gavn for eleverne Elevsamtalen er et centralt punkt i arbejdet. Der findes gode fleksible løsninger, man deler ud af erfaring og ny viden. Et samarbejde der er til stor gavn for både leder og medarbejder, og som opleves positivt af os alle stk Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 4. V: Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 4. V: Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 4. V: 3. Elevplanen er i skoleåret revideret i samarbejde med skolebestyrelsen. Mod tidligere udarbejdes elevplanen nu i sensommeren med fokus på mål for kommende skoleår. I foråret redigeres den med udgangspunkt i resultater af aktuelle tests. Elevplanen indeholder status, udviklingspotentiale og nye mål for den kommende periode, samt forslag til opfølgende handlinger for hvordan målene kan nås. For al arbejde med elevplanen både fagligt og socialt gælder, at der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til eleverne. Udfordringen på området er stor, og den er stadig under udvikling. Lærerne skal være meget opmærksomme på at forklare målene for eleverne gennem årsplaner og den daglige undervisning. Det er vigtigt, at eleverne er bekendt med og forstår brugen af elevplanen. Elevplanerne udarbejdes efter en retningslinje udformet i samarbejde stk. 2.2 Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. Side 5 af 19

6 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 4. V: Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 3. V: 3. NNS har været på skolebestyrelsens dagsorden. Lige nu har Ramme Skole ikke et ønske om at gå denne vej. På sigt kan vi godt se nogle muligheder i forhold til vores overbygningsskole og et samarbejde med naboskolen. I bestyrelsen har vi drøftet kvalitetsrapporten og anvendelsen af den. Der ligger et stort arbejde i den, samtidig virker den uoverskuelig. En mere forenklet udgave ønskes. 02 Udfordringer for alle stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? Arbejdet med den sammenhængende kommer fint til udtryk gennem skolens værdigrundlag. Vi arbejder for at skabe trygge, omsorgsfulde børn og udfordre dem, så de bliver så dygtige, de kan. Vi vil skabe en hverdag, hvor der er plads til børns undren og nysgerrighed og dermed stimulere børnenes lyst til at lære samt bevare deres umiddelbare og naturlige tilgang til verden omkring dem. Vi vil skabe et fællesskab, hvor alle kan være og lære, præget af respekt - tillid - åbenhed og hvor tonen er anerkendende. Vi vil i samarbejde med forældrene udvikle demokratiske livsduelige børn, så de er rustet til deres videre uddannelsesforløb og til fremtidens udfordringer. På Ramme Skole er størstedelen af elevgruppen børn, der trives - børn, som er sunde og raske og får den fysiske og psykiske omsorg. I skolen gør vi meget ud af, at man skal være en del af fællesskabet. Gennem fælles regler og respekt søger vi at leve op til målet. Side 6 af 19

7 På skolen har vi også børn, der ikke kan klare sig uden ekstra hjælp. Kan vi allerede spotte dem før/i overgangen fra børnehave til skole, prioriterer vi højt en særlig indsats for barnet. Indsatsen laves i den udstrækning, det er muligt sammen med forældrene. I langt de fleste tilfælde er det med en positiv effekt. Vi har i enkelte sammenhænge gjort brug af kontakt til fritidstilbud for at tilgodese det enkelte barns behov. Vi har i gennem mange år prioriteret den tidlige indsats højt på Ramme Skole med gode resultater til stor gavn for børn med særlige behov. Desværre kan vi stadig opleve en lidt for lang sagsbehandling i forhold til en evt. udredning. På skolen har vi i enkelte tilfælde måttet erkende, at vi ikke havde kompetencer til at klare opgaven og derfor måtte henvise til et tilbud efter særlige behov. Skolens vifte af tilbud og indsatser omfatter: aldersblandet holdundervisning i indskolingen, særlig tilrettelagt undervisning, holddannelse i kreative fag også på mellemtrinnet, AKT-forløb, undervisningsdifferentiering, fleksibel undervisning, classroom management og pals-light. Vi har ikke etableret specielle tilbud for elever med særlige talenter, men differentiering/fleksibel undervisning har været et fokuspunkt, som har gode vilkår i forbindelse med holddannelse på alle niveauer. I den udstrækning ressourcetildelingen tillader det, udnyttes mulighederne for holddannelse på alle niveauer/klassetrin og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét. På Ramme Skole prioriteres den specialpædagogiske indsats højt evalueres. Flere gange årligt justeres/planlægges området for at få det bedste udbytte af tildelte ressourcer. Skolens specialcenter udarbejder, i samarbejde med det pædagogiske personale, planer for specialundervisningen, som foregår i afgrænsede perioder for den enkelte elev eller holdet. Der ydes en fleksibel og målrettet indsats, som tilpasses den enkelte elev og indstillingsdiagnosen. Undervisningen udmøntes på forskellige måder: " Den enkelte elevs behov for et løft, det har fortrinsvis været læsning/skrivning. Her tages eleven ud af klassen til træning 2-3 gange ugentligt á ½ times varighed " Undervisning på små hold (både i Indskolingen og på Mellemtrinet), til læsekurser og skrivekurser. Her arbejdes tæt sammen med dansklæreren, som arbejder med kurset på samme tid på klassen. Undervisningen tilrettelægges på forskellige niveauer for klassen " Specialundervisning i klassen, det gælder især i Indskolingen. Vi har rigtig god erfaring med at yde støtte i den tidlige start - medfører mindre specialundervisning på mellemtrinet. " AKT-problemer og løsningen heraf. " Efter behov kan der i planerne indgå specialundervisning til matematik og engelsk Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen.og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Side 7 af 19

8 Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 4. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 4. V: Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 4. V: Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 4. V: , 2.3.2, og stk. 2.3 Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, og Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. 00 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 4. V: 2. I den udstrækning ressourcen tillader det anvendes den på holddannelse. I skoleåret 2013/14 er en større andel af skolens undervisningstid anvendt til holddannelse. Det har en høj prioritering også for kommende år stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog. Christinelystskolen giver et billede af indsatsen i forhold til IFS og IS stk. 6 Faktabox: 2.6 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. Side 8 af 19

9 2.7 9, stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning stk Inkluderende undervisning Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 4. V: Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 4. V: Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 3. V: 3. På skolen har vi en positiv indgangsvinkel til inkluderende undervisning. Vi søger hele tiden den bedste løsning for eleven, dermed sagt at det ikke skal være inklusion for inklusionens skyld, men for elevens skyld. Der kan også fremadrettet opstå situationer, hvor kompetencerne ikke slår til, og det bedste for eleven vil være et alternativt skoletilbud. Vi ser frem til at få uddannet ressourcelærere i inklusion - herefter vil vi forhåbentlig være klædt bedre på til opgaven. 03 Faglighed Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 4. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. På Ramme skole opnås der meget tilfredsstillende resultater af nationale test Skolen prioriterer en indsats for at eleverne skal blive så dygtige de kan. Det er skoleledelsens vurdering, at personalet hver dag tager denne udfordring op og gør deres bedste for at nå målet. Vurderingen er også, at vi skal være meget opmærksomme på at uddanne og efteruddanne lærerne så de har stærke kompetencer i fagene og i stand til at diffentiere undervisningen. På skolen arbejder vi for at skabe et fællesskab, hvor alle kan være og lære, præget af respekt - tillid - åbenhed og hvor tonen er anerkendende. Side 9 af 19

10 3.1 5 og 9 stk. 1, 3 Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 4. V: Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 3. V: 3. Læsning har gennem mange år været et indsatsområde på Ramme Skole, og indsatsen er meget positiv. Der gennemføres test af elevernes læsefærdigheder hvert år på alle årgange med meget tilfredsstillende resultater. Desuden gennemføres nationale test for 2., 4., og 6. klasse, også med meget fine resultater. Spottes en en elev med et særligt behov på området følges der hurtig op problematikken og stk. 1.1 Faktabox: og Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver stk. 1.2 Faktabox: 3.3 Resultater af nationale test. Ramme Skole opnår meget pæne resultater på området stk. 1.3 Faktabox: 3.4 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 01 Innovation. P: 3. V: 3. Side 10 af 19

11 02 Kreativitet. P: 3. V: Problemløsning. P: 3. V: Samarbejde. P: 3. V: Udviklings- og læremiljø stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 3. V: Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 4. V: Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 4. V: 3. Ramme Skole gennemgik en renovering i årene Her var muligheden for at tænke gode miljøer ind. Et arbejde er påbegyndt, men stadig under udvikling. På skolen agerer vi efter en "pals light" model - en model med en værdsættende og anerkendende tilgang til eleven. Skoleledelsen oplever generelt en flok glade børn med positiv indstillinger til skolen. Der arbejdes i fællesskab på at nå de mål, der sigtes efter i skolens værdigrundlag. 05 Overgange stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Overgange er: 3. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Side 11 af 19

12 Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Hvordan evaluerer skolen overgangene, og hvordan følges der op? Overgang fra Børnehave til Skole og sfo: Overgangen prioriteres højt, og vi mener vi har fundet frem til gode aftaler, der fungerer godt. I løbet af november - inden indskrivning - inviterer skolen de kommende 0.kl s forældre til et forældremøde, hvor bh. kl. lederne, sfo- og skoleleder fortæller om den hverdag børnene skal hen til, når/hvis de begynder i 0.kl. Vi fortæller om de forventninger, muligheder og begrænsninger der er, når man begynder i skole, og hvad man som forælder skal overveje, hvis man er i tvivl om barnets skoleparathed. "Forbered dit barn" folderen(se skolens hjemmeside), uddeles ved ovenstående forældremøde. Folderen indeholder alle oplysninger til forældre om hvordan Lomborg Børnehave og Ramme skole samarbejder i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole. Skoleledelsen deltager i formøderne med forskolebørnene og i evalueringen i september/oktober af den sidste overgang. Overgang Ramme Skole til Christinelystskolen: Efter efterårsferien i skoleåret aftales en køreplan for dannelsen af de nye 7. klasser Efter jul er eleverne på 2 besøgsdage på Christinelystskolen De nye klassesammensætninger dannes i samarbejde med sjette klasselærerne og ledelsen på Christinelystskolen. Skoleledelsen vurderer begge ordninger fungerer godt stk. 2 Faktabox: 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. 06 Forældresamarbejde stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner På baggrund af få besvarelser fra forældrene i Barometerundersøgelsen er det svært at give det reelle billede fra den side. Skoleledelsens vurdering er, at det pædagogiske personale gør deres bedste for at informere forældrene om deres barns skolegang. Fast 2 gange om året er der skole-hjem samtale - i efteråret udleveres elevplanen med fokus på status og mål for Side 12 af 19

13 kommende periode. I foråret evalueres, redigeres med udgangspunkt i aktuelle test. Herudover holdes møder omkring elever med særlige behov - der laves i samarbejde med forældrene skriftlige handleplaner, som løbende evalueres på. Skoleledelsen følger jævnligt op på elevernes staus og deltager ofte i møder omkring elever med særlige behov. Skoleledelsen oplever positive forældre et godt forældresamarbejde på Ramme Skole, som vi fortsat kan udvikle på. Principper for skole-hjem samarbejdet er revideret og tilpasset Ramme Skole i foråret (se skolens hjemmeside) Forældrene er altid velkomne på skloen - åbent hus dage er den første hverdag i måneden Forældrene informeres via månedsbreve/nyhedsbreve både fra pædagogisk personale og ledelsen. (via forældreintra) 6.2 Bek. 8 stk. 2 Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 4. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 4. V: 4. Der er i alle klasser og sfo'en nedsat forældreråd, der samarbejder med det pædagogiske personale i forskellige sammenhænge. Endvidere er der altid stor opbakning med hjælp til praktiske gøremål fra forældrene 07 Ledelse og organisation stk. 2 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Side 13 af 19

14 Ledelsen på Ramme skole består af en skoleleder og en sfo leder. De 2 ledere har fælles kontor, hvor der er rig lejlighed til at sparre med hinanden om skolens hverdag og udvikling. En løsning vi finder er god. Vi har i hverdagen hver vore arbejdsområder relateret til afdelingen. Der er kalenderlagt faste kontormøder, hvor det tekniske personale også kan deltage. Skolelederen varetager budget og regnskab samt tilrettelæggelse af arbejdsplaner og skemalægning. Ramme Skole har fælles sekretær med Klinkby Skole, her har hun oftest sin arbejdsplads. Vi arbejder på at finde en løsning med mere tilstedeværelsestid for hende i Ramme. Skolen har ambitiøse mål og en forventning om gode resultater. Lederen er synlig i hverdagen og deltager ofte i undervisningen. Lederen sætter (gerne i samarbejde med personalegruppen) rammer for skolens hverdag og følger op gennem teamsamtaler og MUS samtalerne om målene nås stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ledelse og organisation er: 5. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. (A) Strategisk ledelse. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 4. V: Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 4. V: Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 4. V: Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 3. V: stk. 2 Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. (B) Personaleledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at Side 14 af 19

15 evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 4. V: Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 4. V: stk. 2 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. (C) Pædagogisk / faglig ledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 4. V: Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 2. V: Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 2. V: Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. P: 4. V: stk. 2 Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering (APV). En APV blev gennemført juni På det fysiske område var der få deltaljer, som straks blev rettet til. Vi havde et anmeldt tilsyn af Arbejdstilsynet i juni Man vurderede arbejdsmiljøet til at være i orden og Ramme Skole blev tildelt en grøn smiley stk. 5 (2-4) Faktabox: 7.5 Linjefag eller kompetencer svarende til liniefagsuddannelse i: Fremgår af faktaboks 7.5 Side 15 af 19

16 7.6 7 stk. 5.5 Faktabox: 7.6 Midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. På Ramme Skole dækkes mange fag af linjefagsuddannede, fremadrettet skal fokus også ligge der. Endvidere efterlyses der kompetencer til at forstå inklusionen, et ønske der i skoleåret kommer med uddannelsen af ressourcelærere i inklusion. Ramme Skole har i flere år haft et ønske om at uddanne en læsevejleder, et ønske vi sigter efter at indfri stk. 5, 3 Principper fastsat af skolebestyrelsen i h t 44 i FS. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed: Ramme Skole fik fra august 2012 egen skolebestyrelse, og det er af stor betydning for bestyrelsen at gennemgå og tilpasse eksisterende principper (fra samarbejdet Klinkby/Ramme) til egen skole. Arbejdet er i gang og naturligt justeres de i forhold til den kommende skolereform. 08 Ressourcer Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ressourcer er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 2. Beskriv hvordan skolen prioriterer skolens resourcer - evt. i forhold til særlige indsatser. Ressourcer bruges på den tidlige indsats og indsatsen omkring elevgruppen med særlige behov. (her er et fremadrettet ønske om en uddannet AKT lærer) Endvidere bruges ressourcer på holddeling så langt ressourcen rækker, holdstørrelsen kræver en deling i praktisk -musiske fag. Fortsat anvendes ressourcer på indkøb af inventar( elevsiddepladser) og fornyelse på udearealer i den udstrækning økonomien tilladder det stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin. Side 16 af 19

17 8.2 7 stk. 2.2 Faktabox: 8.2 Antal af spor pr. klassetrin stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Gns. udgift per elev stk. 3.1 Faktabox: 8.5 Udgift til specialpædagogisk bistand stk 3.2 Faktabox: 8.6 Udgift per elev undervisning i dansk som andetsprog stk. 4.1 Faktabox: 8.7 Antal elever pr. klasse. Side 17 af 19

18 8.8 7 stk. 4.2 Faktabox: 8.8 Antal elever pr. lærer (elev/lærer-ratio) stk. 4.3 Faktabox: 8.9 Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister stk. 4.4 Faktabox: 8.10 Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling stk. 4.5 Faktabox: 8.11 Udgift per elev til undervisningsmidler stk. 4.6 Faktabox: 8.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning stk. 4.7 Faktabox: 8.13 Side 18 af 19

19 Antal planlagte timer jf. FS stk. 5.1 Faktabox: 8.14 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført. Side 19 af 19