NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
|
|
- Rikke Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden Miljøstyrelsen redegjorde i 2005 for effekten af den danske klimaindsats i perioden Indsatsanalysen vurderede effekten af de vigtigste miljø- og energipolitiske tiltag implementeret i perioden , som havde haft en betydende effekt på udslippet af drivhusgasser. Vedhæftede oversigt fra rapporten viser de tiltag, som indgik i opgørelsen. Rapporten vurderede samlet, at de danske drivhusgasemissioner i ville ligge på 95,7 mio. ton pr. år, hvis man ikke havde ført klimapolitik siden Siden indsatsanalysen er der kommet yderligere initiativer til. I forbindelse med den Nationale CO2-kvoteallokeringsplan i 2007 (NAP2) blev der over for EU-Kommissionen redegjort for Regeringens plan for at nå Kyotomålet for , dels i form af kvotereguleringen i , dels i form af nye initiativer uden for de kvotedækkede områder. Allokeringsplanen blev godkendt af Kommissionen, og de nye initiativer er fulgt op med politisk vedtagelse i forbindelse med fx energiaftalen fra februar Inden for det kvotedækkede område indebar allokeringsplanen en reduktion på 5,2 mio. ton CO 2 per år i perioden i form af en tilsvarende stramning af kvotetildelingen i forhold til det forventede behov. I juli i år fremlagde Energistyrelsen en opdateret fremskrivning af Danmarks forventede udledning af drivhusgasser i perioden frem til Fremskrivningen inkluderer effekten af de nye initiativer i energiaftalen fra februar 2008 og øvrige tiltag, der er besluttet siden fremskrivningen bag allokeringsplanen, jf. oversigten nedenfor. 1 Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden og omkostningerne herved Hovedrapport, Miljøstyrelsen 2005
2 Oversigt over virkemidler på det ikke-kvoteregulerede område efter NAP2 Ændring i bilafgifter Indeksering af energiafgifter Målsætning om 5,75 % biobrændstoffer fra 2010 Energiaftalen, heraf - Øgede energibesparelser (1,5 pct. af endeligt energiforbrug årligt) - Varmepumper - Biogas - Afgiftsrationalisering I tabel 1 er angivet resultatet af fremskrivningen fra juli 2008 (aftalefremskrivningen) for de ikke-kvoteomfattede emissioner sammenholdt med den basisfremskrivning, der lå bag allokeringsplanen. Mankoopgørelserne er for at være på den sikre side baseret på en forudsætning om, at basisårssagen ikke vindes. Tabel 1: Forventet udledning af drivhusgasser og manko for de ikke-kvoteregulerede sektorer Basisfremskrivning (allokeringsplan 2007) Aftalefremskrivning (2008) Ikke-kvoteregulerede emissioner 38,1 36,0 Udledningsmål for ikke-kvotesektorer for at opfylde samlet Kyoto-forpligtelse 30,3 30,3 Manko 7,80 5,70 Den resterende manko dækkes i henhold til NAP2 af kulstofoptag i skove og jorde (sinks) samt indkøb af JI/CDM-kreditter i udlandet, jf. tabel 2. Tabel 2: Indregning af forventet effekt af sinks og kreditter Mio. ton CO 2-ækv. årligt Manko ved tabt basisårssag 5,70 Besluttet CO 2-kompensation fra statsansattes flyrejser og COP15 +0,03 Indkøb af JI/CDM kreditter fra reserven på 450 mio. kr. ved tabt basisårssag -0,90 Resterende manko 4,83 Kulstofoptag i skov plantet efter ,26 Kulstofoptag i skov plantet før 1990 og jorde -2,00 JI/CDM-kreditter ( ) -3,20 Resterende manko ved besluttede tiltag -0,63 Note: forudsat kreditpris 100 kr/ton Side 2/5
3 Ved fuld udnyttelse af de reserverede kreditmidler viser fremskrivningen, at reduktionsmålet overopfyldes med 0,6 mio. ton CO 2 -ækvivalenter per år. Dette skal dog ses i lyset af en betydelig samlet usikkerhed vedrørende både fremskrivning og kreditindkøb. Generelle usikkerheder vedrører blandt andet vækst-, pris- og teknologiforudsætninger, herunder olieprisen. Derudover knytter der sig usikkerheder til en række specifikke områder, herunder: opgørelsen af fossilt indhold i affald. opgørelsen af sinks den endelig kreditlevering frem til 2012 fra igangsatte JI/CDM projekter fremskrivningen for øvrige drivhusgasser skal opdateres med de seneste oplysninger fra DMU, der dog ikke forventes at give anledning til væsentlige ændringer. Der forventes derudover at kunne komme en betydelig reduktionseffekt fra implementeringen af tiltag på bl.a. transportområdet i forlængelse af regeringens indspil Bæredygtig transport bedre infrastruktur, fra arbejdet med Grøn Vækst i landbruget samt opfølgning på Skattekommissionens rapport. Side 3/5
4 Bilag: Oversigt over tiltag fra Danmarks udledning af CO 2 - indsatsen i perioden og omkostningerne herved. Hovedrapport, Miljøstyrelsen 2005 Tabel 1 Oversigt over tiltag der indgår i opgørelsen af reduktion af drivhusgasser - tiltag indført efter 1990 Sektor Navn på tiltaget Beskrivelse af tiltaget Energi Tilskud til private vindmøller Der blev givet et offentligt elproduktionstilskud (27 øre/kwh). Blev i 1999 blev ændret til gunstige afregningsregler (finansieret gennem elprisen) for vindmøllestrøm. Krav om elværkernes udbygning med vindmøller Elværkerne blev pålagt at installere en vis mængede vindkraftanlæg til lands og til vands. Der blev frem til 1999 givet et offentligt produktionstilskud på 10 øre/kwh for strøm fra elværksejede vindmøller. Udbygning med decentral kraftvarme Samproduktion af el og varme foregår primært på de centrale værker, men op gennem 1990'erne er der sket en betydelig udbygning med decentral kraftvarme, bl.a. ved ombygning af fjernvarmeværker. Incitamenter i form af aftagepligt/treledstarif, elproduktionstilskud mm. Aftale om biomasseanvendelse til elproduktion Pålæg til store kraftværker om anvendelse af en vis mængde biomasse (halm og træflis). Der bliver i form af elproduktionstilskud ydet støtte på 10 øre/kwh til biomassebaseret kraftvarmeproduktion på centrale elværksejede værker. Tilskud til energibesparelser i erhvervene Der blev givet tilskud til investeringer i energieffektiv teknologi, etablering af industriel kraftvarme, udviklings-, forsøgs- og demonstrationsprojekter, rådgivning af virksomhederne samt information mv. Tilskud til dækning af CO 2 afgift (aftaleordningen) En energiaftale, typisk på tung proces, giver en reduktion i CO 2- afgiften på 22 pct.-point. Indebærer bl.a. certificeret energiledelse, særlige undersøgelser af de centrale kerneprocesser og gennemførelse af projekter med en tilbagebetalingstid på under fire år. Tilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme Fremmede tilslutning til fjernvarme for ældre boliger (opført før 1950) uden centralvarme. Tilskuddet var til installation af centralvarme- og varmtvandsanlæg, samt til tilslutningsanlæg, teknisk rådgivning, administration mv. Tilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme Tilskuddet tilskyndede til skift fra oliefyr til fjernvarme i områder med forsyning af kulbaseret kraftvarme. Tilskud til vedvarende energi Tilskud til solvarme-, varmepumpe- og biomassefyrede kedelanlæg (træpillefyr), til erstatning af andre opvarmningsformer i husholdningerne. Mærkning af bygninger For huse udarbejdes der ved salg af huset et energimærke med anbefalinger til køberen om rentable energibesparende foranstaltninger. I større bygninger etableres energiledelsesordning med årlig gennemgang af bygningen. Side 4/5
5 Ændringer i afgifterne på energiprodukter CO 2 afgiften blev indført i Energiafgifterne steg på el og kul som følge af afgiftspakken fra 1994 (implementeret i perioden ) og energiafgifterne steg yderligere som følge af pinsepakken fra Yderligere energitiltag Der er gennemført en række initiativer, der har haft betydelig effekt på Danmarks CO 2 udledninger, som ikke har været genstand for en nærmere analyse i forbindelse med denne rapport Det har i anden forbindelse været vurderet, hvor meget disse yderligere tiltag ville bidrage med af CO 2 reduktioner i En oversigt overtiltagene findes i Tabel 2. Industri Afgifter på og regulering af brugen af industrigasser Afgifter på industrigasser og forbud mod anvendelsen af industrigasser til visse formål. Transport Øgede brændstofafgifter Stigninger i afgifterne på benzin og diesel i perioden Diverse tiltag til forbedring af bilparkens energieffektivitet Frivillig aftale mellem EU kommissionen og bilindustrien om forbedring af personbilers energieffektivitet. Omlægning af vægtafgiften på nye personbiler til en grøn ejerafgift pr. 1. juli Landbrug Handlingsplaner på landbrugsområdet Vandmiljøplan II og øvrige handlingsplaner på landbrugsområdet har gennem reduktion i brugen af gødning anledning givet anledning til reduktion i emissionen af lattergas (N2O) Affald Opsamling af metan fra lossepladser Tilskud til etablering af anlæg, samt fra 2001 påbud om etablering af metanopsamling Stop for deponering af forbrændingsegnet affald En administrativ regulering i form af et forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald pr. 1. januar 1997 Side 5/5
Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport
Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved Bilagsrapport Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold INTRODUKTION 5 BILAG 1 BESKRIVELSE AF TILTAG, ENERGI
Læs mereNOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009.
NOTAT 30. april 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012, april 2009. Indledning Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereMed disse initiativer viser den opdaterede status per december 2009, at den danske Kyotoforpligtelse
NOTAT 15. december 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012 Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden 2008-2012. Status
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereDanmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Hovedrapport
Danmarks udledning af CO2 indsatsen i perioden 19902001 og omkostningerne herved Hovedrapport Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2005 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 VALG AF TILTAG 7 DANMARKS INDSATS
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereTilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen
Tilskud til el-intensive virksomheder 26. januar 2016, Energistyrelsen En energieffektiv industri Index 1975 = 100 Udviklingen i industriens energieffektivitet Manufacturing 140 120 100 80 60 40 20 Final
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereKAPITEL III ENERGIFORBRUG OG DRIVHUS- GASUDLEDNING. III.1 Indledning
KAPITEL III ENERGIFORBRUG OG DRIVHUS- GASUDLEDNING III.1 Indledning Energipolitiske målsætninger og regulering Kyoto-forpligtelse: -21 pct. Ikke-kvoteomfattet drivhusgasudledning: bønder, biler og boliger
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereEnergipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereVE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke
VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereHalmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.
Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereLad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats
12. oktober 2017 Analyse nr. 28 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 (RESUMÉ) 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereVE til proces tilskudsordningen
VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers
Læs mereEcodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus
Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag
Læs merefjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereØkonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej
)&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereHalm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på
Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mere2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk
CO 2 -neutralitet i det danske energisystem Direktør Lars Aagaard 1 og Ph.d. Stine Grenaa Jensen 2 Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C 1 Tlf.: +45 35 300 450, e-mail: laa@danskenergi.dk
Læs mereVE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal
VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereOKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
OKTOBER 2018 Reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2018/19:6 OKTOBER 2018 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereAfgifter der forandrer
Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereVE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen
VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereHvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.
Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereInvitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding
Invitation Energy Excellence - vejen til et nyt og effektivt energiforbrug Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Som energiselskaber
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereVE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke
VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereAfgifter der forandrer
Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereCO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008
CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereAfskaffelse af befordringsfradrag
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereUdvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereNotat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Læs mere