Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud

Transkript

1 Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget for, at Bornholms Regionskommune lever op FN konventionen af 13. december 2006, artikel 24, som Danmark ratificerede den 13. juli 2009 og som forpligter deltagerlandene til at sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer. Ratificeringen har den konsekvens, at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive læring. Udgangspunktet for arbejdet er et helhedsperspektiv med henblik på at sikre alle børn den bedste læring og fastholde Bornholms Regionskommunes ambitioner med inklusionsindsatsen, som beskrevet i Politik for inkluderende læringsmiljøer og Børne- og Skoleudvalgets mål: Alle Børn skal lære så meget de kan (Tema II: En folkeskole for alle ) punkt 1.4: Andelen af ekskluderede til specialtilbud er dalende i forhold til året før.. Endvidere indgår, som en del af budgetforliget for 2016 at: Med budgetforliget i gangsættes et analysearbejde, der skal kortlægge behovet for specialtilbud, vurdere kriterier for at blive visteret til et specialtilbud samt revidere inklusionspolitikken i Bornholms Regionskommune. Arbejdet skal kobles til kommunalbestyrelsens kommende sag om den samlede indsats for specialtilbud på børneområdet, herunder mulighederne for en tilpasning af området. I arbejdet er indbygget en ambition om, at kompetencerne i specialtilbuddene skal virke på hele øen, sådan at specialviden kan bruges bredt, også i de almene tilbud. Forligstekst Forligsteksten er tilknyttet en beslutning om at reducere udgifterne til specialtilbuddene indenfor dagpasning (Mælkebøtten) og skole (Kildebakken og Heldagsskolen) med 1,5 mio.kr. fra og med Beslutningen relaterer sig også til en beslutning om at tilpasse dagtilbudsstrukturen generelt, hvor Mælkebøtten også indgår, hvortil der er knyttet en forventet udgiftsreduktion på 3 mio.kr. fra og med Rammer for opgaven Hvilke børnegrupper er omfattet? Nedenfor redegøres der for en række grupper, som vil kræve en særlig specialpædagogisk indsats. Der er grupper som fortsat vil have størst glæde og udbytte af et decideret specialtilbud, mens der er andre, der med de rette betingelser kan profitere af, at være en naturlig del af de almene tilbud. Det skal identificeres hvor mange børn, der må forventes at falde indenfor kategorierne A til D. Fælles for disse 4 grupper er, at de kan få behov for specialpædagogisk bistand, som rækker ud over at være fuldt inkluderet i et alment tilbud med støtte. A Børn præget af angst og behov for en overskuelig og genkendelig hverdag Denne gruppe kan både omhandle børn med autisme spektrum forstyrrelser og børn, der er præget af angst. En del af disse børn går i dag på specialskole (Heldagsskolen) eller dagbehandlingstilbud (DASK). 1

2 Der er også en gruppe af disse børn som slet ikke eller næsten ikke kommer i skole. Inden for denne gruppe, er der mange børn, som er fuldt inkluderet i en almindelig klasse med støtte. Men der er en stor gruppe, som ikke magter dette fuldt ud. Forventeligt op til elever pr. skoleår på længere sigt. B Udadreagerende børn Dette er den klassiske Heldagsskole målgruppe. Børn som er svære at rumme i almenskolen, da de har en voldsom udadreagerende adfærd, som er til skade for dem selv og deres omgivelser. Det er også en målgruppe, som tit møder modstand fra de øvrige elever og ikke mindst deres forældre, som er bekymrede for deres egne børn. Heldagsskolen har fået ressourcer til, i endnu højere grad, at understøtte inklusionen i almensystemet. Dette er dog helt nyt, og det kan være svært at sige, hvor mange elever, det vil kunne betyde fremover kan undgå at blive ekskluderet til en specialskole. Et forsigtigt bud kunne være, at gruppen omfatter elever pr. skoleår. C Børn med generelle indlæringsvanskeligheder Som led i de generelle initiativer omkring inklusion er begrebet specialklasser under hastig afvikling, og de fleste børn med lettere generelle indlæringsvanskeligheder rummes tilfredsstillinde i almenklasser. Uden en særlig indsats og fokus, er der risiko for, at de tungeste børn, der før kunne rummes i en specialklasse, nu i stedet skal på specialskole (Kildebakken). Altså i et endnu mere specielt tilbud end tidligere. Forventeligt op til 5 elever pr. årgang. I alt ca. 50 børn pr skoleår. Nok ikke så stort behov i de yngste klasser. D Børn med funktionsnedsættelser. Dette er den klassiske Kildebakkegruppe, der eventuelt kan suppleres med børnehave /vuggestuebørn fra Mælkebøtten. Denne gruppe vil naturligt falde i antal, da der bliver født færre børn med funktionsnedsættelser. Omfanget af denne gruppe vil dog i en overskuelig årrække berettige til en fortsat specialskole. Eleverne i denne gruppe, vil også i meget ringe grad have glæde af at være inkluderet i et alment skoletilbud både socialt og fagligt. Pt. ca. 50 børn pr. skoleår. Lidt flere, hvis man medregner vuggestue/børnehavebørn. Et tal der må forventes at falde lidt, hvert år også mere end det generelle fald i børnetallet på Bornholm. 2

3 Uddybning af målet med at udarbejde af en plan for organisering af den fremtidige specialundervisning og specialtilbud Målet er, at alle børn lærer og udvikler sig så meget som muligt, med det udgangspunkt, at alle går i en almenskole/dagtilbud. Det vil imidlertid stadig være nødvendigt, at nogle børn har brug for at møde specielle rammer og kompetencer for at kunne udvikle sig og lære mest muligt. Derfor vil der fortsat være brug for et specialtilbud. Målet er således maksimal inklusion uden, at der er børn, der kommer i en lærings-og udviklingsmæssig klemme. I Bornholms Regionskommune er inklusionsbegrebet beskrevet i: Politikken for inkluderende læringsmiljøer. Inklusion er en proces, der aldrig standser. Inklusion skal øge mulighederne for tilstedeværelse, deltagelse og læring for alle børn i dagtilbud og skoler. Det er vigtigt at understrege, at de tre elementer skal optræde samtidigt. Det kræver, at alle dagtilbud og skoler fokuserer på at videreudvikle tilgangen til børn, der er i risiko for marginalisering, eksklusion og dårlige præstationer. Inklusion er en mulighed for at forbedre de pædagogiske aktiviteter og undervisningen på en måde, der kommer alle til gode. Dagtilbud og skoler er fællesskaber. Fællesskaberne skal udvikle børnenes evne til at leve med og i mangfoldighed. Fællesskabet skal inkludere det unikke ved hvert enkelt individ. Tilstedeværelse betyder, at så mange børn og unge som muligt skal have mulighed for fysisk tilstedeværelse i de almindelige dagtilbud og skoler. Deltagelse betyder, at alle børn og unge oplever sig som værdifulde deltagere i dagtilbuddenes og skolernes faglige og sociale fællesskaber. Læring betyder, at alle børn og unge tilbydes vilkår, så de lærer mest muligt både fagligt og socialt. Politikken for inkluderende læringsmiljøer er en uddybning af Børne- og Skoleudvalgets langsigtede mål for beskrevet i Tema II delmål 1.1 til 1.6 samt delmål 2.1 til 2.2. Endvidere kan relateres til Økonomi- og planudvalgets mål ØPU 3 om serviceplanlægning: Strukturel tilpasning i forhold til befolkningsudvikling. Endelig vil arbejdet blive koordineret i forhold til det igangværende samarbejdsprojekt med undervisningsministeriet kaldet Fælles børn- fælles ansvar. Her er der mulighed en vidensdeling og vidensopsamling også i forhold til andre kommuner. Metode: Arbejdet opdeles i to faser: Fase 1 vedrører en belysning af en mulig samdrift af Kildebakken og det særlige dagtilbud, Mælkebøtten. Belysningen omfatter: 1. En plan for den konkrete organisering af en samdriftsløsning mellem Mælkebøtten og Kildebakken på Kildebakken: a. Pædagogisk mål b. Børnetal, kapacitetsbehov c. Ledelse og personalebehov d. Økonomi e. Fysiske rammer 3

4 2. Vurdering af kriterier for at blive visiteret til tilbud efter Servicelovens 32 (i dag Mælkebøtten) 3. Konsekvenser for Politik for inkluderende læringsmiljøer af 24. november Et tidsmæssigt perspektivfor implementering af planen indskrives. 5. Planen skal indeholde måltal for inklusion. Fase 2 vedrører en plan for det fremtidige specialundervisningstilbud, der inddrager en samdrift af Kildebakken og Mælkebøtten såfremt en sådan samdrift bliver besluttet som et resultat af Fase I. På baggrund af forudsætningerne beskrevet i afsnit 1 (ovenfor) skal planen beskrive/ vurdere: 6. Organiseringen af BRK s specialundervisning, herunder den rolle kommunens to specialskoler skal spille. 7. De fysiske og ressourcemæssige rammer skal vurderes: a. Pædagogiske mål b. Vurdering af børnetal og kapacitetsbehov c. Ledelse og personalebehov d. Vurdering ad en samlede økonomi i planen e. Fysiske rammer 8. Vurdering af kriterier for at blive visiteret til et specialtilbud. 9. Alternative muligheder kan eventuelt skitseres. 10. Endvidere vurderes de regionale tilbuds rolle. 11. Politik for inkluderende læringsmiljøer af 24. november 2011 opdateres med inddragelse af dagtilbudsområdet. 12. Et tidsmæssigt perspektivfor implementering af planen indskrives. 13. Planen skal indeholde måltal for inklusion. Arbejdet organiseres ved nedsættelse af to referencegrupper og to arbejdsgrupper, der korresponderer med de to faser: Arbejdsgruppe: Fase 1 Arbejdsgruppen for Fase I har til opgave at udarbejde et forslag til en plan som beskrevet først i dette afsnit. Arbejdsgruppens medlemmer er: Dagtilbudslederen Skolelederen for Kildebakken Lederen af PPR Centerchefen for Skole, Kultur og Fritid (formand) Centerchefen for Børn og Familie 4

5 Faglig sparring hentes fra Center for Ejendomme og Drift, Center for Uddannelse og Beskæftigelse (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og Center for Økonomi og Personale. Endvidere sker en koordinering i forhold til voksenområdet. Det sker ved en tidlig gennemgang af specialundervisningens organisering med lederen af UU og Psykiatri og Handicap. Formålet er, at der sker en metodeudvikling og behovsafklaring. Fase 2 Arbejdsgruppen for Fase II har til opgave at udarbejde et forslag til en plan som beskrevet under Fase II ovenfor. Arbejdsgruppens medlemmer er: Skolelederen for Kildebakken Skolelederen for Heldagsskolen En leder fra Ungdomsskolen (Dybdal og DASK) Lederen af PPR Centerchefen for Børn og familie Centerchefen for Skole, Kultur og fritid (Formand) N.B.: Arbejdsgruppens skal revurderes afhængig af beslutning ang. særlige dagtilbud (Mælkebøtten). Endvidere skal sikres deltagelse i arbejdet fra Dagtilbud i relation til opdateringen af politikken for inkluderende læringsmiljøer. Faglig sparring hentes fra Center for Ejendomme og Drift, Center for Uddannelse og Beskæftigelse (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og Center for Økonomi og Personale. Endvidere sker en koordinering i forhold til voksenområdet for så vidt angår skoledelen. Det sker ved en tidlig gennemgang af specialundervisningens organisering med lederen af UU og Psykiatri og Handicap. Formålet er, at der sker en metodeudvikling og behovsafklaring. Referencegruppen: Fase 1 Referencegruppen for fase 1 har en særlig opgave i at sikre en god forventningsafstemning i forhold til de muligheder Bornholms Regionskommune har med de tilstedeværende ressourcer og rammer. Referencegruppen kan beslutte, at der inddrages forældreorganisationer eller afholdes borger- /forældremøder med henblik på tidlig og relevant inddragelse. Referencegruppens medlemmer er: 1 repræsentant for Børne- og Skoleudvalget 1 repræsentant fra dagtilbudsbestyrelsen 1 repræsentant for Kildebakkens skolebestyrelse 1 repræsentant for Handicaprådet 5

6 1 medarbejderrepræsentant fra Mælkebøtten 1 medarbejderrepræsentant fra Kongeskærskolen 1 medarbejderrepræsentant fra Allinge-Tejn Børnehus Lederen af Kildebakken Centerchefen for Børn og Familie Centerchefen for Skole, Kultur og Fritid (Formand) Fase 2 Referencegruppen for fase 2 har en særlig opgave i at sikre en god forventningsafstemning i forhold til de muligheder Bornholms Regionskommune har med de tilstedeværende ressourcer og rammer. Referencegruppen kan beslutte, at der inddrages forældreorganisationer eller afholdes borger- /forældremøder med henblik på tidlig og relevant inddragelse. Referencegruppens medlemmer er: 1 repræsentant for Børne- og Skoleudvalget 1 repræsentant for Heldagsskolens bestyrelse 1 repræsentant for Handicaprådet Lederen af Kildebakken 1 medarbejderrepræsentant fra Mælkebøtten (Såfremt der er besluttet samdrift ml. Kildebakken og Mælkebøtten) 1 medarbejderrepræsentant fra Kongeskærskolen Lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning Centerchefen for Børn og Familie Centerchefen for Skole, Kultur og fritid (Formand) Sekretariatet tildeles en koordinerende rolle og har styring på processen i forhold til at relevante øvrige parter (forældre, ØP, ED, EUB) inddrages på rette tidspunkt og i nødvendigt omfang i forhold til både Fase I og Fase II. Planerne sendes i høring i henholdsvis de involverede skolebestyrelser, dagtilbudsbestyrelsen og handicaprådet inden endelig beslutning. Tidsplan for processen Tid 27. oktober 2015 Opgave BSU behandler forslag til kommissorium til godkendelse FASE I 6

7 Uge 45 og uge 47 Arbejdsgruppemøder 23. november kl Fællesmøde for de to arbejdsgrupper: arbejdsgruppen vedr. Fase I og arbejdsgruppen vedr. dagtilbud Øst 10. december Arbejdsgrupperne for de to parallelle arbejder planlægger i fællesskab et møde med den fælles referencegruppe Januar 2016 Orientering og udsendelse i høring i BSU, ØPU og KB Februar 2016 Høring i relevant skole- og dagtilbudsbestyrelse samt handicaprådet Marts 2016 Behandling af høringssvar og endelig beslutning BSU, ØPU og KB FASE II December 2015 til marts 2016 Arbejdsgruppen vedr. Fase II udarbejder en plan for organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud. Der tilrettelægges relevante møder med referencegruppen. April 2016 Maj 2016 Orientering og udsendelse i høring i BSU, ØPU og KB Høring i relevante skolebestyrelser, evt. dagtilbudsbestyrelse og handicaprådet Juni 2016 Behandling af høringssvar og endelig beslutning BSU, ØPU og KB 7