Effektrapport 2. kvt Effektopfølgning på Arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 Effektrapport 2. kvt Effektopfølgning på Arbejdsmarkedsområdet

2 INDLEDNING Dette er Frederiksberg Kommunes effektrapport på arbejdsmarkedsområdet. Rapporten udarbejdes som udgangspunkt én gang i kvartalet og forelægges Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. Denne rapport vedrører 2. kvartal Rapporten følger op på de mål, der er i Beskæftigelsesplanen for Beskæftigelsesplanen er Frederiksberg Kommunes ramme for beskæftigelsesindsatsen og fungerer som overlægger for målgruppeplanerne Vækst og Jobskabelse og Unge godt på vej. Der følges særskilt op på ungeindsatsen i to halvårlige opfølgninger, som sætter fokus på mål, resultater og effekter af de indsatser, der er på ungeområdet. Effektrapporten er opdelt i afsnit. I første afsnit følges der op på beskæftigelsesplanen, i andet afsnit gives en status på antallet i de enkelte målgrupper og udviklingen heri samt øvrige politiske målsætninger, som er gældende i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. Til sidst i rapporten er et appendiks med forklaringer til begreber. I Frederiksberg Kommune er der en klar strategi for beskæftigelsesindsatsen. Den hedder Job i Fokus. Det indebærer bl.a., at der arbejdes med udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft og den kortest mulige vej til beskæftigelse eller uddannelse. Samtidig er målet, at der skabes resultater og indsatser, som har en effekt. Sidstnævnte er også baggrunden og udgangspunktet for denne opfølgning. SIDE 2 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMLET OVERBLIK 4 1. BESKÆFTIGELSESPLAN (baggrund og mål) 6 - Alle ydelsesgrupper 7 - Dagpengeområdet 8 - Sygedagpengeområdet 9 - Langtidsledighed 10 - Job på særlige vilkår 11 - Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet ØVRIGE OPFØLGNINGER (baggrund og mål) 14 - Udviklingen i antal ydelsesmodtagere 15 - Kontant- og uddannelseshjælp 16 - Socialt bedrageri og fejludbetalinger 17 - Status på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet efter 1. januar APPENDIKS 19 - Begrebsforklaring 20 SIDE 3 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

4 SAMLET OVERBLIK 1:2 - BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 Mål - Alle ydelser Frederiksberg Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen ift. hvor stor en andel af befolkningen mellem år, som er på ydelse inden for alle målgrupper - Dagpengeområdet Frederiksberg Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen ift. hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der modtager a-dagpenge Resultater Andelen af ydelsesmodtagere i procent af befolkningen er 10,3 pct. i Frederiksberg Kommune (maj 2018), hvilket er 1,5 pct. - point lavere end klyngegennemsnittet Andelen af a-dagpengemodtagere i procent af arbejdsstyrken er 3,1 pct. i Frederiksberg Kommune, hvilket er 0,7 pct. - point højere end klyngegennemsnittet - Sygedagpengeområdet Frederiksberg Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen ift. hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der er på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb - Langtidsledighed Frederiksberg Kommune skal højst ligge på gennemsnittet af klyngen i andelen af langtidsledige, hvor langtidsledige måles som modtagere af kontanthjælp, a- dagpenge eller integrationsydelse der er på sidste refusionstrin - Job på særlige vilkår Frederiksberg Kommune skal højst ligge på gennemsnittet af klyngen i andelen af fleksjobledige Frederiksberg Kommune skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen ift. hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der er i målgruppen for job på særlige vilkår (forrevalidering, revalidering eller i ressourceforløb) - Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Frederiksberg Kommune skal være den bedste i klyngen målt på andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er i beskæftigelse i juni måned 3 år efter ankomst Andelen af sygedagpengemodtagere og personer jobafklaringsforløb i procent af arbejdsstyrken er 1,8 pct. i Frederiksberg Kommune, hvilket er 0,1 pct. - point lavere end klyngegennemsnittet Andelen af langtidsledige a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere er 49 pct., hvilket er 7 pct. - point lavere end klyngegennemsnittet Andelen af fleksjobledige er 23,5 pct., hvilket er 5,4 pct. - point højere end klyngegennemsnittet Andelen i målgruppen for job på særlige vilkår er 0,7 pct., hvilket er 0,4 pct. - point lavere end klyngen Frederiksberg Kommune er nummer 1 i klyngen Positiv / delvist SIDE 4 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

5 SAMLET OVERBLIK 2:2 ØVRIGE OPFØLGNINGER Mål - Udvikling i målgrupper Antal fuldtidspersoner i målgrupperne ift. de oprindeligt fastlagte budgetforudsætninger udarbejdet i 2017 for budget 2018 (vurdering er opgjort på delsum). Førtidspension er markeret med gult. Det bemærkes, at en del af målgruppen finansieres af staten) Målgruppe Ydelser Budgetforudsætning Antal Dagpengeområdet A-dagpenge Sygedagpenge 923 Sygedagpengeområdet Jobafklaringsforløb 200 Delsum Ledighedsydelse 120 Job på særlige vilkår 1:2 Fleksjob 437 Job på særlige vilkår 2:2 Delsum 557 Revalidering 68 Forrevalidering 12 Ressourceforløb 320 Delsum 400 Kontanthjælp Kontant- og uddannelseshjælp Uddannelseshjælp 307 Delsum Integrationsydelse Integrationsydelse 352 Førtidspension Førtidspension Resultater Antallet af borgere på de forskellige ydelser er at finde på slide 15 Udvikling i målgrupper - Kontant- og uddannelseshjælp Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af arbejdsstyrken der er på kontant- eller uddannelseshjælp - Socialt bedrageri og fejludbetalinger Frederiksberg kommune skal styrke indsatsen mod socialt bedrageri og fejludbetalinger - Status på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet efter 1. januar 2014 Andelen af selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte skal være mindst 40 pct. efter 3 år. Andelen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er 2,4 pct. i Frederiksberg Kommune, hvilket er 1,6 pct. - point lavere end klyngegennemsnittet Magistraten har på møde den 9. april 2018, pkt. 121, modtaget en status for Kontrolenhedens arbejde med socialt bedrageri og fejludbetalinger i pct. af de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som ankom i kvoteåret 2014 er selvforsørgende, 59 pct. fra Positiv / delvist SIDE 5 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

6 1. BESKÆFTIGELSESPLAN BAGGRUND I henhold til 4 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen skal kommunerne udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen for Frederiksberg Kommune godkendes i Kommunalbestyrelsen hvert år i december. Beskæftigelsesplanen beskriver Frederiksberg Kommunes overordnede målsætninger og strategier inden for beskæftigelsesområdet det kommende år og ligger i forlængelse af kommunens overordnede strategiplan Frederiksbergstrategien. Målsætningerne i Beskæftigelsesplanen er formuleret så enkelt som muligt, så det er nemt at forstå og følge op på. Der er tale om et dynamisk målesystem, hvor der sammenlignes med de kommuner, som har de samme rammevilkår som Frederiksberg Kommune for en given målgruppe. Disse sammenligningskommuner omtales som klyngen. Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår er udmeldt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Inddelingen er sket på baggrund af en analyse af kommunernes rammevilkår fra SFI og KORA i Det er med til at gøre det enklere og mere validt, når der sammenlignes med kommuner, som ligner Frederiksberg Kommune. Det skyldes, at kommunerne flytter sig både i forhold til resultatet af indsatsen og samfundets konjunkturer. MÅL Den generelle målsætning er, at Frederiksberg Kommune som minimum skal ligge på gennemsnittet af klyngen inden for alle ydelsesgrupper. Udover den overordnede målsætningen, er der udpeget 5 indsatsområder med mere konkret specificerede mål, nemlig: Dagpengeområdet Sygedagpengeområdet Langtidsledighed Job på særlige vilkår Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Til hvert mål vil den præcise definition af målet være beskrevet, samt en uddybende status i forhold til målopfølgning. I afsnit 1 følges der op på den generelle udvikling. SIDE 6 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

7 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Alle ydelsesgrupper MÅL STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af befolkningen år, som er på ydelse inden for alle målgrupper. I maj 2018 var 10,3 pct. af befolkningen på offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune. Det er 1,5 pct-point lavere end klyngen og 5,9 pct. point lavere end gennemsnittet for hele landet. Der er ydelsesmodtagere i Frederiksberg Kommune. Antallet af ydelsesmodtagere er faldende og på et års sigt (fra maj 2017 til maj 2018) er antallet faldet med 3,1 pct. Alle ydelser dækker over både de midlertidige forsørgelsesydelser, som eksempelvis a- dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp og sygedagpenge, men også mere varige forsørgelsesydelser som fleksjob og førtidspension. Andelen af ydelsesmodtagere ift. befolkningen er lavt, både ift. sammenlignelige kommuner, men især ift. niveauet for hele landet. Figur 1: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på alle ydelser Figur 2: Figuren viser udviklingen i andelen af befolkningen år i alle ydelsesgrupper ANTAL Faktisk ANDEL Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats SIDE 7 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

8 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Dagpengeområdet MÅL STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der er på a-dagpenge. Andelen af dagpengemodtagere i procent af arbejdsstyrken er 3,1 pct. i Frederiksberg Kommune, hvilket er 0,7 pct. - point højere end klyngegennemsnittet, og 0,4 pct. - point højere end landsgennemsnittet. Der er fuldtidspersoner er på a-dagpenge i Frederiksberg Kommune i maj Antallet af dagpengemodtagere steget med 6 fuldtidspersoner målt i forhold til samme måned sidste år. Andelen af dagpengemodtagere ift. arbejdsstyrken er 3,1 pct., hvilket er 0,7 pct. - point højere end niveauet for klyngen. Antallet af dagpengemodtagere er sæsonpræget og Frederiksberg Kommune adskiller sig på dagpengeområdet fra både klynge og hele landet, ved at have relativt mange akademikere og dimittender, hvilke også gør, at sæsonudsvingene adskiller sig fra resten af landet. Figur 3: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på A-dagpenge Figur 4: Figuren viser udviklingen i andel af arbejdsstyrken på A-dagpenge ANTAL Faktisk Budgetforudsætning ANDEL Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet , , , , , ,5 Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk SIDE 8 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

9 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Sygedagpengeområdet MÅL STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af arbejdsstyrken der er på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb Andelen af sygedagpenge- og jobafklaringsmodtagere i procent af arbejdsstyrken er 1,8 pct. i Frederiksberg Kommune, hvilket er lavere end klyngegennemsnittet (0,1 pct. - point lavere), og 1,2 pct. point lavere end landsgennemsnittet. Antallet af sygedagpengemodtagere eller personer i jobafklaringsforløb er 997, og er samlet set faldet med 6,6 procent fra 2017 til Faldet skyldes et fald i antallet af sygedagpengemodtagere. Antallet af sygedagpengemodtagere ses i sammenhæng med jobafklaringsforløb, da borgere, der ved revurderingen af retten til sygedagpenge efter 5 mdr. ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, men fortsat er uarbejdsdygtige, har ret til et jobafklaringsforløb. Andelen af personer på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb ift. arbejdsstyrken er 0,1 pct. - point lavere end klyngegennemsnittet, og markant lavere end landsgennemsnittet på 3,1 pct. Figur 5: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb Figur 6: Figuren viser udviklingen i andel af arbejdsstyrken på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb ANTAL Faktisk Budgetforudsætning ANDEL Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet , ,4 3, ,0 2, , ,4 2, ,0 1, , ,4 1, ,0 Jobindsats.dk Jobindsats SIDE 9 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

10 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Langtidsledighed MÅL STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i andelen af langtidsledige, hvor langtidsledige måles som modtagere af kontanthjælp, a-dagpenge eller integrationsydelse der er på det sidste refusionstrin (hvor kommunen finansierer 80 procent af udgiften og hvor kommunen får 20 procent i refusion eller medfinansiering). I juni 2018 var der i Frederiksberg Kommune 49 procent af målgruppen på det sidste refusionstrin, mens gennemsnittet for klyngen var 56 procent I Frederiksberg Kommune er der i juni personer, som er berørt af langtidsledighed, som er på ydelsen kontanthjælp, a-dagpenge eller integrationsydelse og som dermed er på sidste trin af refusionstrappen. Refusionstrappen blev indført som led i refusionsreformen, der trådte i kraft den 4. januar Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er i udgangspunktet ens på tværs af ydelser og refusionssatsen aftrappes over tid. Ved mere end 52 uger på offentlig forsørgelse er refusionssatsen 20%. Antallet af langtidsledige er faldet med 13,4% på et års sigt. Andelen af langtidsledige er lavere på Frederiksberg end blandt sammenlignelige kommuner. Det bemærkes at mål og målopfølgningen på dette mål afviger fra 2017, hvor langtidsledighed ikke var defineret af refusionsomlægningen. Figur 7: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner som er langtidsledige på kontanthjælp*, a-dagpenge eller integrationsydelse *Bemærk at uddannelseshjælpsmodtagere i løntilskud er inkluderet, da det ikke er muligt at skelne mellem uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i løntilskud. ANTAL 2050 Faktisk Figur 8: Figuren viser udviklingen i andelen af langtidsledige på kontanthjælp*, a- dagpenge eller integrationsydelse *Bemærk at uddannelseshjælpsmodtagere i løntilskud er inkluderet, da det ikke er muligt at skelne mellem uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere i løntilskud. ANDEL Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet 0, , , , ,0 Kilde: STAR LIS Kilde: STAR LIS SIDE 10 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

11 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Job på særlige vilkår 1:2 MÅL STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i andelen af fleksjobledige (andelen på ledighedsydelse ud af den samlede gruppe af fleksjobberettigede) I juni 2018 er Frederiksberg nr. 7 ud af 8 mulige i klyngen med 23,5 procents fleksjobledighed. Mens gennemsnittet for kommunerne i klyngen er på 18,1 procent. Antallet af personer i fleksjob eller på ledighedsydelse er 575 fuldtidspersoner i Frederiksberg Kommune. Heraf er 136 på ledighedsydelse. Området for fleksjob og job på særlige vilkår blev især ændret ved Reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft fra den 1. januar Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Det er derfor vigtigt, at personer der visiteres til et fleksjob ikke blot ender på ledighedsydelse. Andelen af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er 23,6 pct., hvilket er 5,4 pct. - point højere end gennemsnittet af kommunerne i klyngen. Figur 9: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner i fleksjob eller på ledighedsydelse Figur 10: Figuren viser udviklingen i andelen af fleksjobledige (andelen på ledighedsydelse ud af den samlede gruppe af fleksjobberettigede) ANTAL 600 Faktisk Budgetforudsætning* ANDEL Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet 0, , , , , , ,00 Kilde: Jobindsats *Data er kun tilgængeligt for 2018 Kilde: Jobindsats SIDE 11 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

12 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Job på særlige vilkår 2:2 MÅL Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af arbejdsstyrken der er i målgruppen for job på særlige vilkår (revalidering, forrevalidering eller ressourceforløb). Antallet af personer i målgruppen for job på særlige vilkår er 405. Andelen af personer i målgruppen for job på særlige vilkår er 0,7 pct., hvilket er 0,4 pct. - point lavere end andelen for klyngen. STATUS I juni 2018 var der 0,7 procent af arbejdsstyrken i målgruppen for job på særlige vilkår på Frederiksberg, mens gennemsnittet for klyngen var 1,1 procent. Figur 11: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner i målgruppen for job på særlige vilkår (revalidering, forrevalidering eller ressourceforløb) Figur 12: Figuren viser udviklingen i andelen i målgruppen for job på særlige vilkår (revalidering, forrevalidering eller ressourceforløb) ANTAL Faktisk Budgetforudsætning* ANDEL Frederiksberg Klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Hele landet 500 1, , , , , , ,2 0 0,0 Kilde: Jobindsats *Data er kun tilgængeligt for 2018 Jobindsats.dk SIDE 12 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

13 1. BESKÆFTIGELSESPLAN Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet MÅL Frederiksberg skal være den bedste i klyngen målt på andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som er i beskæftigelse i juni måned tre år efter ankomståret. Andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der ankom i 2015, og som er kommet i beskæftigelse er 59,6 pct. Frederiksberg Kommune er dermed nr. 1 i klyngen. Gennemsnittet for hele landet er 34,4 pct., hvorfor Frederiksberg Kommune klarer sig særligt godt. STATUS Andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge som ankom i 2015 og som er i beskæftigelse i april 2018 er på 59,6 procent. Det betyder at Frederiksberg Kommune er bedst i klyngen. Figur 13: Figuren viser udviklingen i andel af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet i 2015 som er i beskæftigelse ANDEL Frederiksberg Furesø (nr. 2) Hele landet Jobindsats.dk SIDE 13 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

14 2. ØVRIGE OPFØLGNINGER BAGGRUND Ovenstående afsnit har taget udgangspunkt i Beskæftigelsesplan Det er derudover relevant at se på antallet af ydelsesmodtagere og udviklingen i målgrupper på et års sigt som et samlet overblik. Er der blevet flere eller færre ydelsesmodtagere gennem det seneste år og hvor mange ydelsesmodtagere er der for nuværende. Det gennemgås i det følgende. Målgrupperne er derudover i et vist omfang grupperet, således at det er muligt også at se udviklingen i eksempelvis kontant- og uddannelseshjælp sammen. Eksemplet med kontant- og uddannelseshjælp er valgt, da de er en indikation af status for kontanthjælpsreformen. Derudover er målgruppen for Job på særlige vilkår samt fleksjobvisiterede grupperet, idet der følges op herpå i Beskæftigelsesplanen. Endelig er sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb valgt. Med sygedagpengereformen der trådte i kraft i juli 2014 blev der indført jobafklaringsforløb for de borgere, der ikke kan forlænges efter gældende forlængelsesregler, og som fortsat er uarbejdsdygtige. Udover de målsætninger som er defineret i Beskæftigelsesplanen er der øvrige fokusområder, som enten omtales i planerne på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område uden egentlige målsætninger, eller hvor Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område gør en indsats i forhold til politiske planer som ikke er direkte forankret under udvalget. Disse fokusområder følges der op på i dette afsnit. Investeringsstrategier eller andre initiativer, som er vedtaget i budgettet for Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget og som kræver særlig opfølgning vil også være i dette afsnit. I forhold til budget 2018 er der ikke sådanne strategier eller initiativer. ØVRIGE FOKUSOMRÅDER TIL OPFØLGNING De øvrige fokusområder med særlig interesse i 2018 er: Udviklingen i kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Socialt bedrageri og fejludbetalinger Status på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet efter 1. januar 2014 SIDE 14 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

15 2. ØVRIGE OPFØLGNINGER Udvikling i målgrupper Nedenstående tabel viser udviklingen i ydelsesgrupper fra maj 2017 til maj På et års sigt, fra maj 2017 til maj 2018 er antallet af ydelsesmodtagere faldet med 3,3%. Den sidste kolonne viser de budgetmål, som der blev lagt ifbm. budgettet for Budgetforudsætning er årsgennemsnittet. Udviklingen i procent er opgjort pr. maj for alle målgrupper, da opgørelsen for juni ikke er klar for enkelte målgrupper. Tabel 1: Udviklingen i målgrupper antal fuldtidspersoner Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Udvikling 5/17-5/18 i pct. Budgetforudsætninger 2018 A-dagpenge ,4% Kontant- og arbejdsmarkedsydelse Sygedagpenge ,8% 923 Jobafklaringsforløb ,2% 200 Delsum ,6% Ledighedsydelse ,8% 120 Fleksjob ,3% 437 Delsum ,6% Revalidering ,5% 68 Forrevalidering ,0% 12 Ressourceforløb ,6% 320 Delsum ,7% Kontanthjælp ,5% Uddannelseshjælp ,9% 307 Delsum ,7% Integrationsydelse ,9% 352 Førtidspension ,2% I alt ,3% SIDE 15 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

16 2. ØVRIGE OPFØLGNINGER Kontant- og uddannelseshjælp MÅL STATUS Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen i forhold til hvor stor en andel af arbejdsstyrken der er på kontant- eller uddannelseshjælp I juni 2018 var andelen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ift. arbejdsstyrken 2,4 pct., hvilket var markant under klyngegennemsnittet der var 4,0 pct. Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er fuldtidspersoner, hvilket er et fald på 4,7% på et års sigt. Andelen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere indgår som del af det samlede mål i Frederiksberg Kommunes beskæftigelsesplan. Som det er muligt at se ligger andelen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere markant under klyngegennemsnittet. Kontant- og uddannelseshjælp er ikke en del af de områder der særligt skal prioriteres i Da målgrupperne er relativt store medtages de her. Andelen af arbejdsstyrken, som er på enten kontant- eller uddannelseshjælp er 1,6 pct. - point lavere end i klyngen. Faldet i 2016 skal ses i sammenhæng med indførelsen af integrationsydelse til alle, hvor borgere med ophold i Danmark i under 7 ud af de seneste 8 år overgik til integrationsydelse. Figur 14: Figuren viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på kontant- eller uddannelseshjælp ANTAL Faktisk Budgetforudsætning Figur 15: Figuren viser andelen af arbejdsstyrken der er på kontant- eller uddannelseshjælp i Frederiksberg Kommune sammenholdt med klyngegennemsnittet (ekskl. Frederiksberg) ANDEL 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Uddannelseshjælp Frederiksberg Kontanthjælp Frederiksberg Kontant- og uddannelseshjælp - klyngegns. (ekskl. Frederiksberg) Jobindsats.dk Jobindsats.dk SIDE 16 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

17 2. ØVRIGE OPFØLGNINGER Socialt bedrageri og fejludbetalinger Et ministermål for 2018 er, at bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at reducere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser i Frederiksberg Kommune. I kommunen er der etableret en kontrolenhed, som arbejder med flere indsatser ift. bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger. Der arbejdes med: Styrkelse af kontrol og folkeregister Fokus på syge selvstændige Fokus på fejludbetalinger Øget internt samarbejde i kommune Samarbejde med eksterne instanser. Magistraten har på møde den 9. april 2018, pkt. 121, modtaget en status for Kontrolenhedens arbejde med socialt bedrageri og fejludbetalinger i I statussagen peges bl.a. på, at indsatsen har været medvirkende til øget fokus på korrekt udbetaling af ydelser, korrekte registreringer i Det Centrale Personregister (CPR), samt retssikkerheden for borgerne. Det fremgår af statussagen, at der i 2017 blev stoppet og/eller krævet tilbagebetalt ydelser for i alt 9,5 mio. kr., samt opnået en besparelse på de perifere ydelser på 1,3 mio. kr. Indsatsen har bl.a. omhandlet, at flytteanmeldelser til adresser i kommunen har været udtaget til en manuel gennemgang Det fremgår endvidere, at der eksisterer et velfungerende samarbejde internt i kommunen. Kontrolenheden har bl.a. haft fokus på relationerne til de relevante faggrupper i Jobcenteret og Ydelsesafdelingen under Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Samarbejdet på tværs har betydet, at Kontrolenheden har oplevet en stigning i antallet af interne henvendelser. Ligeledes har det vist sig, at der har været en væsentlig højere effekt i sager modtaget internt i forvaltningen. SIDE 17 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

18 2. ØVRIGE OPFØLGNINGER Status på flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet efter 1. januar 2014 Tabel 3 viser antal modtagne flygtninge og familiesammenførte, som ankom i kvoteårene fra 2014 til Det er endvidere muligt at se kommunekvoten for årene. Antallet dækker over dels voksne dels børn. Og i tabel 4 er det muligt at se status for forsørgelsen pba. de enkelte ankomstår. Af de aktuelt 337 voksne flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 66 år, som er ankommet siden 2014 er 166 i selvforsørgelse. Som det er muligt at se, stiger selvforsørgelsen jo længere tid siden, at den enkelte flygtninge og familiesammenførte kom til Frederiksberg Kommune. Tabel 3: Tabellen viser antal modtagne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt efter status ved modtagelsen på Frederiksberg Tabel 4: Tabellen viser aktuel status på selvforsørgelse og ydelsestyper for voksne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Jan 14 feb 15 Mar 15 feb 16 Mar 16 feb 17 Mar 17 -feb 18 Mar 18 -aug 18 I alt Jan 14 feb 15 Mar 15 feb 16 Mar 16 feb 17 Mar 17 feb 18 Mar 18 -aug 18 I alt Kommunekvote for kvoteåret Antal voksne modtagne flygtninge i kvoteåret Antal modtagne ledsagede børn Antal modtagne uledsagede børn Modtagede flygtninge under flygtningekvoten i alt Antal familiesammenførte voksne til flygtninge Antal familiesammenførte børn til flygtninge Modtagede familiesammenførte til flygtninge Modtagede flygtninge og familliesammenførte i alt Selvforsørgende Aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere i program Jobparate integrationsydelsesmodtagere i program Integrationsydelsesmodtagere uden integrationsprogram Uddannelseshjælp A-dagpenge Ledighedsydelse Jobrotation Førtidspension I alt aktuelt antal voksne flygtninge Andel selvforsørgende voksne flygtninge år 70% 59% 43% 28% 0% 49% Kilde: Flygtningeoversigten og Fasit Kilde: Flygtningeoversigten og Fasit SIDE 18 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

19 APPENDIKS BAGGRUND I det følgende er der en oversigt med forklaringer til de mest fagspecifikke begreber som anvendes under Arbejdsmarkeds- og Undervisningsudvalgtes område. SIDE 19 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

20 APPENDIKS Begrebsforklaring I tabellen nedenfor er en forklaring til de mest brugte fagbegreber som benyttes i effektrapporten. Tabel 5: Begreber på arbejdsmarkedsområdet Begreb Forklaring At kommuner eller jobcentre har samme rammevilkår og derfor indgår i en sammenlignelig klynge af kommuner betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles. Konsekvensen af disse fællestræk er, at borgerne i kommunerne inden for klyngen må forventes at modtage overførselsindkomst i nogenlunde det samme antal dage i løbet af ét år. Man må med andre ord forvente, at disse kommuner/jobcentre klarer sig nogenlunde lige godt. Klynge Statistiske analyser viser, at flere forhold hos borgerne har betydning for, hvor mange dage de i gennemsnit kan forvente at modtage overførselsindkomst i løbet af et år. For eksempel vil en høj andel af enlige forsørgere i en kommune øge det forventede antal overførselsdage pr. borger. Tilsvarende betyder en høj andel indvandrere, lavt uddannede og lejere, at det forventede antal overførselsdage pr. borger er højt. Alt andet lige må det derfor forventes, at borgere i Brøndby og Ishøj Kommune har flere overførselsdage pr. år end borgere i Furesø og Gentofte Kommune. Derfor vil det ikke være retvisende for indsatsen at sammenligne indsatsen i f.eks. Brøndby med Gentofte Kommune. Når jobcentret sammenlignes med andre jobcentre med samme rammevilkår, bliver sammenligningen mere retvisende for indsatsen. Eller sagt på en anden måde, når jobcentrene sammenlignes med andre jobcentre med samme rammevilkår, skyldes de forskelle, man finder i jobcentrenes resultater ikke, at jobcentrene har forskellige rammevilkår, men at de har gjort noget forskelligt i deres beskæftigelsesindsats. Til grund for klyngerne ligger en meget omfattende statistisk analyse udarbejdet af SFI og KORA fra Undersøgelsen omfatter alle personer mellem 16 og 66 år, det vil sige godt 3,7 mio. personer. Fuldtidspersoner Arbejdsstyrken Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode Arbejdsstyrken er defineret som summen af antallet af bruttoledige og beskæftigede i alderen år. SIDE 20 / EFFEKTRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE