Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Transkript

1 Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1]

2 [2]

3 Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring Indledning Områdebeskrivelse Vandværket Boringer Vandkvalitet på vandværket Geologiske forhold Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Grundvandsmæssige problemstillinger Nitrat Sprøjtemidler Andre stoffer Naturligt forekommende stoffer Indsatser Referencer [3]

4 [4]

5 Forord Delindsatsplanen for Asferg omfatter indvindingsoplandet til Asferg Vandværks kildeplads og er udarbejdet som et tillæg til Rammeindsatsplan for Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Delindsatplanens formål er at sikre, at der også fremover kan leveres drikkevand af god kvalitet til forbrugerne i vandværkets forsyningsområde. Delindsatsplanen består udelukkende af en beskrivelse og afgrænsning af indsatsområdet, samt de målsætninger og indsatser, der konkret gælder i det pågældende område, idet rammeindsatsplanen beskriver den udførte kortlægning samt opstiller de overordnede retningslinjer og indsatser. Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i samarbejde mellem Asferg Vandværk og Randers Kommune. Planen har været forelagt Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Randers Kommune, og den har, efter godkendelse i Miljø- og teknikudvalget den 11. juni 2015, været i offentlig høring i den lovbefalede 12 ugers periode. Delindsatsplanen er vedtaget af Randers Kommune i henhold til 13 i Vandforsyningsloven, LBK nr. 299 af 30. september 2013 om vandforsyning mv. samt bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner. Definitioner/ordforklaring Kortlægningsområde: Område, hvor Naturstyrelsen (NST) har udført kortlægning og har afleveret en redegørelse til kommunen. Kan indeholde arealer beliggende i flere kommuner. Indsatsplanområde: Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune. Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Område inden for hvilket, der vurderes at være særligt værdifulde drikkevandsressourcer. OSD blev oprindelig af amterne, men bliver nu udpeget i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. [5]

6 Indvindingsopland: Det areal, inden for hvilket der strømmer vand til en indvindingsboring. Grundvandsdannende opland: Det område i indvindingsoplandet, hvor det oppumpede vand dannes. Følsomme indvindingsområder: Delområder inden for OSD eller indvindingsoplande uden for OSD, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, de anses for følsomme over for. Ofte ses betegnelsen Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Indsatsområde (IO): Delområde inden for de følsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne. Indsatsområderne er udpeget på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. [6]

7 1 Indledning Randers Kommune har i slutningen af 2013 modtaget afrapporteringen af kortlægningen i det område, som Naturstyrelsen kalder Kærby og Fjelsted /1/. Kortlægningsområdet Kærby og Fjelsted ligger syd for Mariager Fjord og er arealmæssigt delt mellem Randers og Mariager Fjord Kommuner. Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune vil fremover blive kaldt Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Indsatsplanområdet indeholder de arealer, som vil blive omfattet af de indsatsplaner, som Randers Kommune skal udarbejde for dette område. Der er udarbejdet en rammeindsatsplan for hele indsatsplanområdet, hvor de generelle indsatser samt den udførte kortlægning er beskrevet. I Delindsatplan for Asferg er beskrevet de lokale forhold omfattende vandforsyning, grundvandskvalitet, geologi, arealanvendelse samt de indsatser, der er nødvendige for at forsyne forbrugerne i vandværkets forsyningsområde med godt drikkevand i tilstrækkelige mængder. [7]

8 2 Områdebeskrivelse Asferg ligger i OSD mod sydvest i indsatsplanområdet. Asferg ligger i et svagt kuperet morænelandskab i kote ca. 50. Der er tale om et landbrugsområde med bymæssig bebyggelse i Asferg samt naturområdet Asferg Mose. 2.1 Vandværket Vandværket ligger på Klokkervang i Asferg. Der er en indvindingstilladelse på m 3 /år, og der er i perioden gennemsnitligt indvundet m 3 /år Boringer Vandværket indvinder fra to boringer. DGU nr er velbeskrevet; fra 0 til 5 meter er der moræneler, til 21 meter smeltevandssand, til 30 meter moræneler, til 31 meter morænesand, til 33 moræneler og herunder skrivekridt til boringens bund i 85 meter. Boringen beskrives som uforet fra 38 meter. Der er vandspejl 18 m.u.t. Dvs. at der er tale om et spændt magasin. DGU nr ser ud til at være stort set identisk, bortset fra, at der mangler prøvebeskrivelser fra et par sekvenser. Også her er magasinet tydeligvis spændt Vandkvalitet på vandværket DGU Nitratfrit vand, højt ammoniak/ammonium, sulfat blev målt til 24 mg/l i 2012 og har været stigende fra 15 mg i slutningen af 1970 erne til nu. Der er ikke konstateret pesticider. DGU viser stort set identisk kemi. I denne er sulfat steget fra 21 mg/l i 1985 til 28 mg/l i I rentvand ligger nitratindholdet konstant lige under 1 mg. Der er muligvis ikke tale om et reelt nitratindhold, men om at utilstrækkelig iltning af ammonium forårsager nitrat. Sulfatindholdet i rentvand ligger på 28 mg/ og er steget en smule, fra 24 mg de sidste 15 år. Fluorid ligger over 1 mg og har en enkelt gang været over grænseværdien. Der er ikke konstateret pesticider. 2.2 Geologiske forhold Naturstyrelsens kortlægning viser, at kalkoverfladen i området er nogenlunde horisontal omkring kote 20 m, og at kalken lokalt på kildepladsen overlejres af ca. 30 m kvartære aflejringer, primært smeltevandssand og ler. Kildepladsen ligger højt i terræn, og den kvartære lagserie er relativt tyk, mens det kvartære lerlag tynder ud i den centrale del af profilet. Der er på figur 2.1 optegnet et geologisk profilsnit for Asferg Vandværk. Profilsnittet er orienteret fra nordøst mod sydvest, svarende til [8]

9 indvindingsoplandets retning. På profilsnittet er vandværkets indvindingsboring vist sammen med de geologiske lag. Profilet har en længde på m. Figur 2.1. Forståelsesmodel for Asferg Vandværk. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Ved hjælp af en hydrologisk strømningsmodel (grundvandsmodel) udarbejdet af NST /2/ er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. Grundvandets strømningsretning er rettet fra nordøst mod sydvest, hvilket afspejles i udbredelsen mod nordøst af indvindingsoplandet. Indvindingsoplandet er ca m langt og strækker sig mod nordøst. Det grundvandsdannende opland er 3 km langt og dækker et areal på ca. 71 ha. Ud fra modelberegningerne skulle den største grundvandsdannelse ske nær kildepladsen. Da potentialet i kalkmagasinet ligger højere end overgrænsen for det dækkende lerlag, må det antages, at der er et øvre magasin til stede, hvori noget af det dannede grundvand vil løbe af. Det er således ikke sandsynligt, at det grundvandsdannende opland har den største grundvandsdannelse i boringernes nærområde. [9]

10 Grundvandet er ifølge den hydrologiske model meget ungt ca. 17 år. Dette vurderes ud fra vandtypen ikke at være sandsynligt alderen vurderes at være en del højere. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ligger i Asferg by, i naturområde samt i landbrugsområde. Der er, i forbindelse med kortlægningen, konstateret en V1 kortlagt, muligt forurenet lokalitet inden for indvindingsoplandet. Der er tale om Østergade 8, hvor der efter det oplyste, har været smede og maskinværksted. Region Midt har undersøgt grunden, men den er endnu ikke færdigrapporteret. Den forventes ikke at problemer i forhold til grundvandet. Figur 2.2 Beliggenheden af indvindingsboringen samt udbredelsen af indvindings- og grundvandsdannende opland for Asferg Vandværk. Figuren viser endvidere kortlagte lokaliteter og placering af geologisk profilsnit Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Der er ikke beregnet BNBO i OSD områder. [10]

11 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i størstedelen af indvindingsoplandet har stor og/eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse over for nitrat. Ud fra grundvandskemien vurderes, at sårbarheden på kildepladsen er overvurderet. Det vurderes som mindre sandsynligt at den største grundvandsdannelse sker kildepladsnært. Den sydøstligste del af indvindingsoplandet ligger uden for Delområde Kærby-Fjelsted og indgår ikke i denne kortlægning. Udstrækningen af nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde fremgår af figur 2.4. Nitratudvaskningen varierer inden for indvindingsoplandet, men ligger hovedsageligt i størrelsesordenen mg/l. [11]

12 Figur 2.4 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde for Asferg Vandværk. Figuren viser desuden sårbarhedsforhold på nabovandværker Sprøjtemidler Kortlægningen har ikke påvist fund af sprøjtemidler i indvindingsboringerne Andre stoffer Der er ikke fundet øvrige miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet ved Asferg Vandværk Naturligt forekommende stoffer Sulfatindholdet er stigende, men med et relativt lavt indhold på under 50 mg/l. Ved afgang Asferg Vandværk ses et forhøjet ammoniumindhold. Derudover er der ikke fundet problematiske koncentrationer af naturligt forekommende stoffer i grundvandet. [12]

13 3 Indsatser Det vurderes, at de generelle regler for landbrugsdrift, indtil videre, vil være tilstrækkelige til at bibeholde den gode vandkvalitet på Asferg Vandværk med hensyn til påvirkning fra nitrat og sprøjtemidler. Udviklingen i sulfat skal dog følges. Inden for 300 meter fra vandværkets boringer samt i indvindingsoplandet skal ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes. Vandværket har allerede udsendt spørgeskemaer til lodsejere. Svarene vil blive gennemgået af Randers Kommune, som udsender påbud om sløjfning, hvis det viser sig nødvendigt. Der igangsættes kampagner for sprøjtefrit havebrug i Asferg by med hovedvægt på grunde, som ligger inden for 300 meter fra vandværkets boringer. Vandværket har siden godkendelsen i Miljø- og teknikudvalget gennemført en oplysningskampagne om truslen mod grundvandet fra sprøjtemidler. Vandrådet har fået tilladelse til, at vandværkerne i Randers Kommune benytter en pjece udarbejdet af Vandplanudvalget i Århus Kommune. Asferg Vandværk har et ønske om skovrejsning i vandværkets nærområde, som uden tvivl vil reducere risikoen for bl.a. uheld ved brug og håndtering af pesticider, når den bliver gennemført. Skovrejsning vil også reducere risikoen for mulig fremtidig nitratbelastning af vandværkets boringer. [13]

14 4 Referencer /1/ Naturstyrelsen Aalborg. Redegørelse for Kærby og Fjelsted - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. NIRAS, /2/ Naturstyrelsen Aalborg. Mariager Fjord Kortlægningsområde. Hydrologisk forståelsesmodel. Notat. NIRAS, 2011 /3/ Naturstyrelsen Aalborg. Grundvandskortlægning for Mariager Fjord Nord, Mariager Fjord Syd og Kongerslev. Sediment- og grundvandskemi delaftale 15. NIRAS, [14]