FÆLLESSKABENDE DIDAKTIK HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D. NO!SE, NETWORK OF INDEPENDENT SCHOLARS (IN) EDUCATION. POSTDOC.

Transkript

1 FÆLLESSKABENDE DIDAKTIK HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D. NO!SE, NETWORK OF INDEPENDENT SCHOLARS (IN) EDUCATION. POSTDOC. AU

2 VI DER ARBEJDER MED BØRN OG UNGE KENDER ALLE.. Oplevelsen af, hvordan horisontale sammensmeltninger af optagethed, mening, stemning i et moment... Kan ligge udstødelse, fremmedgørelse og fastfrosset konflikter ned..i et moment. Og skabe følelsen af et situationelt vi

3 SITUATIONELLE VI 1) En hundeprut i børnehaven banditten 2) Engelsk kostskoleevent i 3.H 3) En 2G klasse underviser sig selv

4 FRA MOMENT TIL MOVEMENT Hvordan ser mikro-moments af god tilhørsforhold ud? Hvordan ser mikro-moments af delt passion og fravær af udstødelse ud, hvis vi erstatter mikro med makro og forlænger disse moments til fælles væremåder, til bevægelser henimod en lokal kultur? Det handler Fællesskabende didaktikker om Vores forslag til mobningens modtræk. Et modtræk vi ligger ind i skolen- og ungdomsuddannelsernes kerneopgaver.

5 VUGGESTUER, BØRNEHAVER, DAGPLEJE OG FRITIDSTILBUD.. Her oversættes Fællesskabende didaktik med Fællesskabende pædagogik

6 SUMME MED SIDEMANDEN Hvornår har I oplevet et moment af et vi, der så ud til at fjerne negative stemninger, konflikt og udstødelsesmønstre?

7 3 BEGREBER I ET BEGREB Begreb indhold Fælles skabende didaktik At være i eller at udvikle et vi Som at skabe noget. At være i udvikling, i proces undervisningspraksisser rettes mod det fællesskabende som kontekst for det enkelte barnog for gruppens læringskurve

8 INSPIRERET AF. Den helt afgørende nytænkning af læring, som blev udviklet i 20 erne af den russiske jurist og psykologiske forsker Vygotsky, for siden at blive udviklet af bl.a. Lave & Wenger (1991) og Bruner (Bruner 93). Læring er ikke udelukkende en individuel, kognitiv proces forbundet med hjerne, DNA og alder men er i ligeså høj grad en socialdynamisk proces. Man lærer og udvikler sig sammen med andre. Læring er en byggesten i og til fællesskaber (Hansen 2011)

9 Hvad har det med mobning at gøre?

10 MOBNING ER EN FÆLLESKABSFORM, DER INDLÆRES.en uformel fællesskabsform, der bygger på systematiske udstødelsesmønstre af deltagere i formelle sociale sammenhænge (Hansen 2018) Også kaldet det nye mobbesyn, eller 2. paradigme (udviklet af exbus teamet)

11 MOBNING ER EN FÆLLESKABSFORM, DER INDLÆRES.en uformel fællesskabsform, der bygger på systematiske udstødelsesmønstre af deltagere i formelle sociale sammenhænge (Hansen 2018) Også kaldet det nye mobbesyn, eller 2. paradigme (udviklet af exbus teamet)

12 1. PARADIGME FORSTÅELSER AF MOBNING Mobningens årsag skal findes i sammenstødet mellem forskellige personligheder. Den aggressive udøver overfor det svage offer. (Hansen 2011) * Det fører til: 1. Sanktioner mod udøver (hvis aggressivitet kan findes) 2. Skyldpålæggelse. 4. Intervention rettet mod personloigheder/ behandling /følelsesmæssige appeller Vil I ikke nok være søde.. 5. Aktiviteter der er løsrevet skolens kerneopgave. Den varme stol, hyggeture og kage

13 Hvorfor forveksles med hvad 1. og 2. paradigme i short version

14 Jeg bliver mobbet fordi jeg er tyk 14Hrh / dpu / exbus

15 Jeg bliver mobbet fordi jeg er tyk..

16 Jeg bliver mobbet med, at jeg er tyk.

17 GÆT ÅRSTAL OG AFSENDER MOBBEOFRE kan være karakteriseret ved følgende: Stille, forsigtig, følsom, og har måske let til tårer Usikker på sig selv med lav selvtillid (negativt selvbillede) Kan ikke lide at slås, og kan være fysisk svagere end klassekammeraterne Har få eller ingen venner Er bange for at blive skadet og slå sig Er anderledes, for eksempel mere eller mindre udviklet i forhold til resten af gruppen i klassen, eller har særlige interesser eller evner En anden type mobbeoffer er "det provokerende mobbeoffer". Denne type mobbeoffer er ikke så almindelig, som det passive eller underdanige mobbeoffer. Typiske træk ved det provokerende mobbeoffer er: De kan være hidsige og forsøge at svare igen, hvis de bliver angrebet eller forulempet, men oftest uden særlig succes De har svært ved at regulere deres følelser og styre deres temperament De er ofte rastløse, klodsede, urolige, umodne, ukoncentrerede og opfattes ofte som generelt besværlige På grund af den forstyrrende adfærd er de upopulære hos mange voksne, for eksempel også hos læreren De kan selv forsøge at mobbe svagere elever

18 Teksten er fra 2017 Patienthåndbogen

19 NY OG ÆLDRE MOBBEFORSTÅELSE? Ny og gammel mobbeforståelse lever parallelt..fordi 1) det at placere årsager inde i individer er det, vi har lært over generationer, og derfor er vi bedre til at opdage individers praksisser end fællesskabspraksisser. 2) vi forstår bedre individsubjektivitet end kollektiv subjektivitet. 3) mobning skabes socialt men rammer individuelt.

20 KLASSEN ER IKKE KUN KONTEKST FOR MOBNING, MEN OGSÅ. For trivsel.. For konflikt. For adgange til faglighed.. For meningsløs faglighed.. For kedsomhed. Diversitet og adskillelse. For sorg (Hansen & Kofoed 2018)

21 KLASSEN ER IKKE KUN KONTEKST FOR MOBNING, MEN OGSÅ. For trivsel.. For konflikt. For adgange til faglighed.. For meningsløs faglighed.. For kedsomhed. Diversitet og adskillelse. Venskaber og uvenskaber.. For sorg (Hansen & Kofoed 2018)

22 skoleuvillighed er ikke det samme som Læringsuvillighed. (Hansen in press) For læring handler om udvikling, og udvikling skaber identitet og tilhørsforhold, derfor er det et sundhedstegn, når børn søger mod de sammenhænge, der kan give dem netop det. De longer for belonging (Hansen 2018)

23

24 24

25 Hvordan er vi (exbus) kommet frem til en forståelse af mobning som en fællesskabsform og en lokal kultur? 25

26 VESTEGNSUNDERSØGELSEN (HANSEN, HENNINGSEN OG KOFOED 2013) Elevens selvsyn Elevens forhold til sine forældre/hjem Elevens skolegang som sådan Elevens beskrivelse af klassen 26

27 Jo mere negativt elever i en klasse beskriver klassens liv, jo mere mobning rapporteres der. (Hansen, Henningsen & Kofoed 2012)

28 VESTEGNSUNDERSØGELSEN BERMUDATREKANTEN Når der rapporteres meget mobning, rapporteres der også.

29 ENSOMHED, ANGST OG SKOLELEDE (HANSEN, HENNINGSEN & KOFOED 2013) Ensom Bange for Skolelede NÅR KLASSEKULTUR TIPPER OVER I MOBNING

30 FÆLLESSKABENDE DIDAKTIKKER SOM MÅL Når undervisningstilrettelæggelse, undervisningsindhold og undervisningsgennemførelse, og når pædagogik ikke alene retter sig mod den enkelte barns læringsudvikling, men samtidigt indeholder et mål om, at undervisning og pædagogiske aktiviteter kan blive til fælles tredje (eller henimod det) og dermed være med til at skabe skolebelonging 30

31 FÆLLESSKABENDE DIDAKTIKKER SOM PRAKSISSER Et nedslag Det normkritiske klasseværelse den normkritiske dagtilbud 31

32 NORMER De forhandlede, udpegede rigtige regler i en social sammenhæng. Normkritik forbindes ofte med køn, etnicitet og socialklasse. Nu udvider vi det normkritiske med lokale fællesskaber 32

33 MEN HVAD ER DET HER? Jeg vil ikke sidde ved siden af Lukas, får jeg får ondt i maven pga. hans tisselugt. Min mor har sagt, at jeg skal sige det til jer (Pige i 3. klasse) Jeg ønsker ikke at være i gruppe med Nicole, for hun bidrager ikke (Elev i 1. g) 33

34 NORMER De forhandlede, udpegede rigtige regler i en social sammenhæng. Normkritik forbindes ofte med køn, etnicitet og socialklasse. Nu udvider vi det normkritiske med lokale fællesskaber 34

35 FÆLLESSKABENDE DIDAKTIKKER I DET NORMKRITISKE KLASSEVÆRELSE 1) Pædagogiske overskridelser 2) Stilladsere bevægelser fra barnets forcer til barnets undervisningsbidrag 3) Alliancer med børnenes uformelle fællesskaber 4) Inkludere den ensomme eller udstødte strukturelt.

36 Det Generøse Klasseværelse