Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.
|
|
- Anna Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Frederik Møller-Laugesen, Ole Kveiborg og Nis Vilhelm-Benn, COWI A/S Trine Juncher Jørgensen, Dansk Cyklistforbund Abstrakt Cyklistforbundet har i omtrent et ti-år gennemført kampagnen Alle Børn Cykler. Kampagnen er vokset fra et beskedent antal tilmeldte i det første år til at være en stor succes. Alene fra 2007 til 2012 er antallet af tilmeldte vokset fra til Artiklen beskæftiger sig med at beskrive de samfundsøkonomiske effekter af kampagnens gennemførelse i de sidste 4-5 år. Artiklen beskriver, hvordan vi har gennemført analysen og dermed, hvordan vi identificerer den samlede gevinst i form af en intern rente på omtrent 15 %. Vi har opdelt beregningerne i to dele: en samfundsøkonomisk analyse, hvor kun de mest sikre gevinster er medtaget og en udvidet analyse, hvor andre effekter, der umiddelbart er sværere at opgøre tages med. Vi vælger denne tilgang, fordi metodegrundlaget ikke er lige så nagelfast, som når det drejer sig om voksne. Den første delanalyse medregner derfor de effekter, som vi mener man uden tvivl kan tilskrive kampagnen, mens den anden delanalyse medregner flere effekter, som også er sandsynlige, men dog ikke kan beskrives med lige så stor sikkerhed. Den i forvejen positive samfundsøkonomiske værdi bliver ved denne øvelse endnu større. For at finde frem til det først bud på den samfundsøkonomiske effekt af kampagnen, gør vi os flere antagelser. Vi antager f.eks. forsigtigt at effekten af kampagnen på børnenes cykelvaner kun afgrænser sig til selve kampagne-perioden, og finder her frem til, at effekten af kampagnen på antal kørte kilometer i 2012 er mere end + 1 million. Ligeledes forsigtigt indregner vi ikke besparelser ved reduceret produktionstab hos forældrene som følge af forbedret sundhed hos børnene, men finder stadig betydelige positive samfundsøkonomiske effekter med baggrund i sundhedsfaktorer. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
2 Baggrund og formål Cyklistforbundet har i mere end et årti afholdt kampagnen Alle Børn Cykler. Kampagnen har til formål at få flere børn til at cykle til og fra skole og cykle mere i det hele taget. Kampagnen er vokset fra et beskedent antal tilmeldte i det første år til at være en stor succes, og alene fra 2007 til 2012 er antallet af tilmeldte vokset fra til ABC-kampagnen er en børnemotionskampagne for skoleklasser over hele landet, der spænder fra 0. til 10. klasse. Kampagneaktiviteterne begynder omkring maj i forbindelse med åbningen for tilmelding. Selve kampagnens hovedaktivitet finder sted i to uger i september, hvor de tilmeldte klasser konkurrerer om at cykle mest til og fra skole. I øjeblikket deltager klasser fra omtrent halvdelen af landets skoler og cirka 10 % af alle landets skoleelever. I årene 2009 til og med 2012 har TrygFonden samarbejdet med Cyklistforbundet i forbindelse med afholdelse og finansiering af ABC-kampagnen. I denne sammenhæng har begge parter ønsket at få COWI til at foretage en ekstern evaluering af effekterne af ABC-kampagnen, inden en eventuel ny aftale om fortsat sponsorat indgås. Mens mange anlægsprojekter med fokus på cyklister og cyklisme, ofte kræver væsentlige investeringer og ikke altid kan levere tilsvarende effekter, er kampagnen Alle Børn Cykler en meget billig kampagne og med et stort antal deltagende børn. Dog varer selve cykelperioden kun 2 uger årligt, hvorimod anlægsprojekter kan generere værdi hele året rundt. Det er derfor interessant at få vurderet, hvad den samfundsøkonomiske gevinst af en sådan kampagne er. For at svare på dette evalueres kampagnen ved brug af en cost-benefit analyse, hvor fordelen er, at man på et gennemsigtigt grundlag kan beskrive de forskellige faktorer, der påvirker udbyttet af kampagnen, værdisætte deres gevinster og/eller omkostninger og som resultat kan identificere en sandsynlig, samlet effekt for kampagnen. Det overordnede formål med evalueringen var at undersøge og dokumentere de samlede samfundsøkonomiske effekter af kampagnen Alle Børn Cykler i perioden fra 2009 til og med 2012 og præsentere resultatet gennem projektets nutidsværdi samt interne rente. Projektet er afrapporteret til Cyklistforbundet og TrygFonden, og selve rapporten er tilgængelig under navnet Evaluering af ABC med fokus på samfundsøkonomiske effekter (COWI, 2013). Metode og datagrundlag COWIs evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler kommer i forlængelse af tidligere lignende COWI analyser som f.eks. Vi cykler til arbejde -kampagnen samt analysen af samfundsøkonomiske gevinster af Bryggebroen i København (COWI, 2009, 2011). Det metodiske grundlag for analysen baseres derfor på den fremgangsmetode som blev udviklet til de forgående analyser. Problemstillingen i denne analyse er dog anderledes end tidligere analyser fordi effekten af cykelaktiviteten skal værdisættes for børn. Det medfører visse metodiske udfordringer, blandt andet i forhold til fastlæggelsen af enhedspriser. I den samfundsøkonomiske analyse beregnes et meget konservativt bud på den samfundsøkonomiske gevinst, som kampagnen genererer. Det vil sige at der som princip anvender nogle meget lidt optimistiske antagelser om kampagnens potentielle effekter. Denne tilgang er valgt for at kunne levere en analyse om kampagnens effekter, hvor det ikke kan diskuteres, om antagelserne er for positive. Dette betyder at enhver realistisk følsomhedsanalyse der laves på standardresultatet kun vil generere et mere positivt samfundsøkonomisk afkast. For at dokumentere analyseresultaternes robusthed laves der også en række følsomhedsanalyser. For hver følsomhedsanalyse ændres kun én antagelse ad gangen og viser derved de ekstra samfundsøkonomiske effekter, der ville have været opnået, hvis der var anvendt en mindre forsigtig tilgang i den samfundsøkonomiske analyse. Antagelserne, som der anvendes, er ikke urealistiske, men er i nogle tilfælde ikke lige så velunderbyggede som grundlaget i standardscenariet. Grundlaget for at kunne foretage en cost-benefit analyse af ABC-kampagnen er, at der eksisterer en målbar effekt. I dette tilfælde kan effekten af kampagnen opgøres som antallet af ekstra kilometer børnene cykler. Dette antal kilometer defineres her som kampagnens nettocykeleffekt. Antallet af ekstra kilometer Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
3 udregnes ved at sammenholde andelen af børn i klasserne der cykler under kampagnen (Cyklistforbundet, 2009, 2012), med andelen af børn i klasserne der cyklede før kampagnen (Megafon, 2009). For at omregne de ekstra kilometer der kan tilskrives kampagnen, til en samfundsøkonomisk værdi, anvendes den gældende vejledning fra Transportministeriet (Transportministeriet, 2003). Derudover er den samfundsøkonomiske analyse gennemført på baggrund af de enhedsværdier, der er anvendt i evalueringen af Vi cykler til arbejde, som COWI tidligere har lavet (COWI, 2011). Som datagrundlag for analyseberegningerne er der anvendt kampagnestatistikken fra over antallet af tilmeldte og faktiske deltagere. Desuden er beregningerne baseret på svarene fra en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne i de tilmeldte klasser. Endelig anvendes der også data fra videnskabelige studier som f.eks. Sundhedsstyrelsen (2009) og Transportøkonomisk Institutt (2012). Samfundsøkonomisk analyse For at beregne den samfundsøkonomiske effekt af ABC-kampagnen opstilles en række delelementer i en cost-benefit analyse. Følgende delelementer inddrages og værdisættes både i den samfundsøkonomiske analyse, samt i følsomhedsanalyserne: Børn cykler mere nettocykeleffekten Børn bliver sundere Forøget risiko for skader Kørselsomkostninger reduceres for bilister, øges for cyklister Reduceret bilkørsel Investeringsomkostninger Offentlige omkostninger. Disse delelementer anses for at være veldefinerede, have et pålideligt datagrundlag, samt have enhedspriser, der er brugbare selv når den undersøgte gruppe er børn. I følsomhedsanalyserne ændres der, i større eller mindre grad, på de bagvedliggende antagelser for disse delelementer. I det følgende afsnit gennemgås beregningerne og resultaterne for den samfundsøkonomiske analyse. Børn cykler mere nettocykeleffekten For at kunne beregne den samfundsøkonomiske effekt af ABC-kampagnen har det været nødvendigt først at beregne kampagnens nettocykeleffekt. Nettocykeleffekten opgøres som det ekstra antal kilometer der cykles til skole som følge af ABC-kampagnen. For at bibeholde den konservative tilgang afgrænses nettocykeleffekten af kampagnen på børnenes cykelvaner til de 2 uger som kampagne-cykelkonkurrencen varer. Der kunne argumenteres for at kampagnen også vil have en effekt på børnenes cykelaktivitet i en periode efter kampagnens afslutning, hvilket undersøges i følsomhedsanalyserne. Effekten er dog i praksis ikke blevet opgjort og effekterne er derfor usikre, hvilket er årsagen til, at de ikke tages med i den forsigtige tilgang valgt her. Kampagnens effekt på andelen af cyklende børn findes ved at sammenholde andelen af børn, som normalt cykler til skole, med andelen af børn, som cykler til skole under ABC-kampagnen. I de klasser der deltager i ABC-kampagnen er det beregnet at der sker en stigning på 38 % i andelen af børn som cykler i skole. Det vil sige at 38 % af de børn som har gennemført kampagnen er ekstra cyklister, hvilket er den virkelige effekt af kampagnen. Kampagnestatistikken dokumenterer, at hver deltager i gennemsnit cyklede 7,7 dage i løbet af den 2-ugers kampagneperiode, og det antages yderligere at alle børn i landet i gennemsnit har 2 km til skole. Den samlede nettocykeleffekt som følge de 2-ugers kampagne for årene 2009 til 2012 beregnes på følgende måde: nye cyklister 7,7 cykeldage 4,0 km = km Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
4 Dette er det udgangspunkt, der bruges som baggrund for udregningen af de samfundsøkonomiske gevinster. Børn bliver sundere Som en af hovedeffekterne i analysen så øger ABC-kampagnen børnenes cykelaktivitet, og derigennem mængden af motion. Øget motion medfører en række samfundsøkonomiske effekter, som skal indgå i beregningerne. Blandt disse effekter er bl.a. reducerede omkostninger til behandling, reduceret produktionstab, færre dage hvor forældrene må skal tage mindre fri for at passe syge børn, øgede personlige gevinster ved forlænget levetid, og øgede samfundsmæssige omkostninger ved forlænget levetid. Øget fysisk aktivitet hos de deltagende børn, skal kun medregnes hvis børnene hverken cyklede eller gik til skole før kampagnestart. Denne antagelse betyder at der samlet er ekstra motionister i kampagneperioden i årene fra Den samlede motionseffekt af kampagnen fra beregnes til at være: nye cyklister 7,7 cykeldage 4,0 km = km Gevinsten ved reduceret produktionstab opstår som følge af at forældrene ikke i samme grad skal blive hjemme fra arbejde for at passe syge børn. Da børn i de store klasser ikke behøver at blive passet af forældre ved sygdom, samt at nogle forældre kan arbejde hjemmefra, så reduceres motionsgevinsten med 25 % for produktionstabet km 25 % = km Herudover tages der højde for at det kun er de børn som er fysisk inaktive der opnår fuld sundhedseffekt af at begynde at cykle til skole. 40 % af de 11-årige børn er aktive syv timer om ugen, 35 % er fysisk aktive mellem to og tre timer, og 25 % af børnene klassificeres som fysisk inaktive. Mængden af aktivitet er faldende med stigende alder, men disse andele kan dog bruges som et gennemsnit for hele folkeskoletiden (Fysisk aktivitet håndbog, 2009). Til værdisætning af sundhedseffekterne af øget motion anvendes enhedspriserne fra tidligere COWI-rapporter, som det ses i tabel 1 og 2 (COWI, 2009), (COWI, 2011). Tabel 1 Sundhedseffekter, 2012-priser Besparelser (DKK/km) Fysisk aktive (40 %) Middel fysisk aktive (35 %) Fysisk inaktive (25 %) Vægtet gennemsnit Omk. til behandling 0,00 0,99 1,98 0,84 Produktionstab 0,00 2,08 4,15 1,76 I alt 0,00 3,07 6,13 2,61 Den samlede værdi af sundhedseffekterne i perioden : km 0,84 kr./km km 1,76 kr./km = kr. Tabel 2 Levetidseffekter, 2012-priser Besparelser (DKK/km) Fysisk aktive (40 %) Middel fysisk aktive (35 %) Fysisk inaktive (25 %) Vægtet gennemsnit Personrelateret gevinst 0,00 2,99 5,97 2,54 Direkte omkostninger 0,00-0,07-0,15-0,06 I alt 0,00 2,91 5,83 2,48 Den samlede værdi af levetidseffekterne i perioden : km 2,48 kr./km = kr. Forøget risiko for skader Når børn er mere fysisk aktive, og når de cykler mere, stiger risikoen for skader, hvilket har en negativ samfundsøkonomisk effekt. Der er opgjort enhedsværdier for uheld for voksne, som i disse beregninger overføres til de børn, som deltager i kampagnen (tabel 3). Det vurderes, at børns risiko for uheld er højere Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
5 end for voksne, men at de til gengæld kommer mindre til skade ved et uheld. Disse to effekter antages at opveje hinanden. Tabel 3 Uheldseffekter, 2012-priser Besparelser (DKK/km) Risiko for død Risiko for alvorlig skade Risiko for mild skade Besparelser -0,19-0,53-0,16-0,88 Den samlede værdi af uheldseffekterne i perioden : km -0,88 kr./km = kr. Kørselsomkostninger reduceres for bilister, øges for cyklister Foruden sundheds- og uheldseffekterne medførerabc-kampagnen også reducerede bilkørselsomkostninger, da børnene ikke længere skal køres i skole i bil. Dog stiger kørsels- og vedligeholdelsesomkostningerne til cykel, se tabel 4. Tabel 4 Transportmiddel Cykel -0,36 Bil 1,12 Kørselseffekt reducerede omkostninger, 2012-priser Kørselseffekt (DKK/km) Den samlede værdi af kørselseffekten ved skift fra bil til cykel i perioden : km -0,36 kr./km km 1,12 kr./km = kr. Reduceret bilkørsel Eftersom flere børn i kampagneperiode selv transporterer sig og fra til skole, falder antallet af biler på vejene, hvilket medfører en gevinst til samfundet. Blandt de positive effekter, som medregnes, er reduceret luftforurening grundet mindre bilkørsel, færre klimaforandringer på grund af mindre CO₂-udledning, reduceret støj fra biler, lavere risiko for uheld, mindre slid og trængsel på vejene. Tabel 5 præsenterer enhedsværdierne for disse effekter. I alt Tabel 5 Kørselseffekt - reducerede negative konsekvenser af bilkørsel, 2012-priser Effekter fra bilkørsel Besparelse ved skift til cykel (DKK/km) Luftforurening 0,02 Klimaforandringer 0,03 Støj 0,11 Uheld 0,11 Infrastrukturslid 0,01 Trængsel 0,22 Samlet 0,50 Den samlede værdi af kørselseffekten ved skift fra bil til cykel i perioden : km 0,50 kr./km = kr. Investeringsomkostninger De årlige omkostninger til at afholde ABC-kampagnen er opgiveret i markedspriser, dvs. inklusive skatter og afgifter. I disse omkostninger medregnes ikke den arbejdstid, lærerne skal afsætte til at afholde kampagnen, eller arbejdstiden for de ansatte i Cyklistforbundet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
6 I perioden investeres der, i markedspriser, omkring 10,2 millioner kr., som omregnet til nutidsværdi, med 5 % i rente er lig: kr. Offentlige omkostninger. En række andre samfundsøkonomiske effekter af ABC-kampagnen medregnes også i den samlede samfundsøkonomiske analyse. Mange af effekterne er opgjort i såkaldte faktorpriser, og omregnes derfor til markedspriser ved at gange med nettoafgiftsfaktoren på 17 %. Følgende samfundsøkonomiske effekter medregnes: Tab af afgifter og skatter, da færre skal køres i skole i bil, køres der km mindre i bil, med et afgiftstab for staten på 1,39 kr./km km -1,39 kr. 1,17 = kr. Afgiftskorrektion, hvilket medfører en samfundsøkonomisk gevinst, for når forbrugerne sparer penge, som de så bruger på andre ting. Gevinsten svarer til 2,5 kr./km, og der køres km mindre i bil som følge af kampagnen km 2,5 kr. 0,17 = kr. Skatteforvridningseffekten, som i denne sammenhæng er positiv, da reducerede sundhedsudgifter medfører en reduktion i behovet for skatteindtægter. Effekterne, som medregnes, er sundhedseffekterne, levetidseffekterne samt uheldseffekterne, med en skatteforvridningseffekt på 20 % kr. 0,2 = kr. Resultat Ved at sammenholde alle de samfundsøkonomiske effekter af ABC-kampagnen udregnes det samlede samfundsøkonomiske værdi af kampagnen til at være kr. i perioden fra Den interne rente, som er de samlede gevinster sammenholdt med investeringen i kampagnen, estimeres til at være 14 % (tabel 6). Tabel 6 Samlede resultater i basisscenariet, 2012-priser Resultater Kr Omkostninger til kampagnen Sundhed Forlænget levetid Uheld Kørselsomkostninger Reduceret bilkørsel Ændring i bil-km Afgiftskorrektion Skatteforvridning I alt (Nettonutidsværdi) Intern rente 14 % Kilde: Egne beregninger. Det kan ud fra resultaterne i tabel 6 konkluderes, at omkostningerne til ABC-kampagnen klart opvejes at de samfundsøkonomiske fordele, og at investeringen fra et samfundsøkonomisk perspektiv har et højt afkast. Følsomhedsanalyse Formålet med følsomhedsanalyserne er at vise effekterne af mindre ændringer i standardscenariets underliggende antagelser. Resultatet af disse følsomhedsanalyser skal bevise at standardscenariets resultat Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
7 er en minimums effekt, og samtidig præsentere hvor stort positiv effekt selv små ændringer i antagelserne har på resultatet. De antagelser, der vil blive ændret i de forskellige scenarier, vil være: Scenarie 1: Eleverne opretholder det høje cykelniveau i en periode efter ABC-kampagnen. Scenarie 2: Eleverne har et let forhøjet cykelniveau i en periode efter ABC-kampagnen. Scenarie 3: Forældrene cykler mere og bliver derved sundere. Scenarie 4: Børnene bruger oftere cykelhjelm. Disse fire følsomhedsanalyser er præsenteret i tabel 7 nedenfor, hvor det er muligt at sammenligne den samfundsøkonomiske nutidsværdi samt den interne rente på tværs af analyser. Scenarierne i tabel 7 viser de ekstra gevinster/omkostninger der opstår ved ændringen i den givne antagelse, og nederst præsenteres så den samlede nutidsværdi og interne rente. Tabel 7 Resultater, kr. Resultater af følsomhedsanalyserne, 2012-priser Standard scenariet Scenarie 1 Ekstra cykelperiode Scenarie 2 Ekstra cykelperiode Scenarie 3 Ekstra sundhedseffekt Scenarie 4 Reduceret uheld Omk. til kampagnen Sundhed Forlænget levetid Uheld Kørselsomkostninger Reduceret bilkørsel Ændring i bil-km Afgiftskorrektion Skatteforvridning I alt Intern rente 14 % Nyt overskud kr kr kr kr. Ny intern rente - 82 % 48 % 61 % 21 % Kilde: Egne beregninger. I standardscenariet var nettocykeleffekten skarpt afgrænset til kampagnens varighed. Vi anser det dog som realistisk, at eleverne også har en øget cykelaktivitet i en periode efter kampagnens afslutning. I scenarie 1 beregnes derfor en forlænget periode med øget cykelaktivitet for 30 % af de deltagende elever, basseret på en lærerundersøgelse. Scenarie 2 er identisk med scenarie 1, den eneste forskel er at de ekstra ugentlige cykeldage halveres i scenarie 2 for at vise, hvor stor effekt selv en lille stigning i antallet af cykeldage har på resultatet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
8 Som det fremgår af tabel 7 vil en stigning i cykelaktiviteten på fire uger, med 30 % af eleverne, have en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat både i scenarie 1 og 2. Med denne viden forstærkes budskabet om et konservativt resultat i standardscenariet, da det ikke er utænkeligt, at eleverne har en øget cykelaktivitet i en periode efter kampagnen. Hvis dette er tilfældet, kan selv en lille øgning i cykelaktiviteten væsentligt forøge den samfundsøkonomiske gevinst af kampagnen. Som tidligere beskrevet anses det som meget sandsynligt at børn, specielt i de små klasser, ikke selv kan cykle til skole. I scenarie 3 må forældrene derfor følge barnet i skole på cykel, hvilket medfører øgede sundhedseffekter for forældrene. Ifølge Megafon (2009) gælder det, at 31 % af forældrene altid følger deres børn i skole, når barnet skal cykle. Den tid forældrene bruger på at følge deres børn i skole på cykel til svarer den tid, de ellers ville have brugt på at køre deres barn i skole i bil. Derfor medregnes der ingen ekstra tidsomkostninger. I tabellen ses det, at antagelsen om, at 31 % af forældrene også oplever øgede sundhedseffekter, har en stor positiv effekt på det samfundsøkonomiske resultat. Overskuddet stiger fra 1,2 mio. kr. i standardscenariet til 5,4 mio. kr., mens den interne rente stiger fra 14 til 61 %. Under ABC-kampagnen er der stor fokus på børns anvendelse af cykelhjelm. Scenarie 4 beregner den samfundsøkonomiske værdi øget brug af cykelhjelm blandt de deltagende børn. I gennemsnit er der 12 procentpoint flere børn der anvender cykelhjelm i kampagneperiode. Det bedste skøn på en samfundsøkonomisk gevinst ved øget brug af cykelhjelm i kampagneperioden er en reduktion af enhedsomkostningerne ved død og alvorlig skade på 20 %, hvilket svarer til en gevinst på 0,14 kr./km. Denne følsomhedsanalyse viser, hvor lille en ændring der skal til, før den samfundsøkonomiske gevinst stiger kraftigt. En gevinst på 0,14 kr./km ved brug af cykelhjelm medfører en stigning i det samfundsøkonomiske overskud fra 1,2 mio. kr. til 1,9 mio. kr., og den interne rente stiger fra 14 % til 21 %. Der er ingen af de fire følsomhedsanalyser der foringer det samfundsøkonomiske overskud der var beregnet i standardscenariet. Det ses også i tabel 7 at selv meget små stigninger i antallet af medregnede cykeldage har en stor positiv effekt på kampagnens nutidsværdi og interne rente. Konklusion Den samlede konklusion er, at ABC-kampagnen genererer et positivt samfundsøkonomisk afkast med en intern rente på 14 %, selv i det mest pessimistiske scenarie. Dette bud på det samfundsøkonomiske afkast er i vores vurdering endda for pessimistisk, hvis man reelt skal beskrive det samfundsøkonomiske afkast af kampagnen. De 14 % er dog ikke desto mindre udtryk for et højt afkast af kampagnen, i det enhver investering, der giver mere end 10 % i afkast bør anses for lukrativ. En samlet vurdering på baggrund de alternative scenarier peger på, at det ikke er urealistisk at antage et afkast af kampagnen, der har op imod eller mere end en intern rente på 80 %. Kampagnen Alle Børn Cykler er efter alle opgørelsesmetoder en samfundsøkonomisk set meget fornuftig kampagne. Det er desuden bevist at den analytiske metode, udviklet til tidligere case-analyser, med små tilføjelser fungerer fint til en case som denne hvor deltagerene er børn. Den samfundsøkonomiske metode til at vurdere cykelprojekter er ikke fuld og færdigt udviklet. Der er til stadighed behov for at opdatere på metoder og især på opgørelserne af de effekter som cykling giver anledning til. I projektet ABC, har det at vurdere de afledte effekter udover kampagnedeltagerne været en udfordring. Hvilken langsigtet effekt, hvordan påvirker det forældrenes transportvaner mv. er bare nogle af de effekter, der med fordel kunne være mere fokus på. Litteraturliste COWI (2009): Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag metode og cases. For Københavns Kommune. COWI (2011): Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler til arbejde -kampagnen. For Dansk Cyklist Forbund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
9 COWI (2013): Evaluering af ABC med fokus på samfundsøkonomiske effekter. Rapport lavet for Dansk Cyklistforbund og Trygfonden. Cyklistforbundet (2009): Spørgeskemaundersøgelse på - Alle Børn Cykler Cyklistforbundet (2012): Evaluering Alle Børn Cykler Megafon (2009): Dansk Cyklist Forbund - Børns cykelvaner, Tabelrapport, internetundersøgelse. Sundhedsstyrelsen (2009): Fysisk aktivitet håndbog. Transportministeriet (2003): Manual for samfundsøkonomisk analyse - anvendt metode og praksis på transportområdet. Tilgængelig den på: Transportøkonomisk Institutt (2012): Trafikksikkerhetshåndboken. Tilgængelig den på: Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN
01-2015 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER
01-2015 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 02-2015 CYKLISTFORBUNDET
Læs mereSamfundsøkonomisk evaluering af ABC
Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Samfundsøkonomisk evaluering af ABC Frederik Møller-Laugesen, Nis Vilhelm-Benn, Ole Kveiborg, COWI Trine Juncher Jørgensen, Dansk Cyklistforbund Billeder venligst
Læs mere05-2013 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER
05-2013 CYKLISTFORBUNDET OG TRYGFONDEN EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 05-2013 CYKLISTFORBUNDET
Læs mereCYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER
02-2016 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 02-2016 CYKLISTFORBUNDET
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereEVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER
02-2017 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER KAMPAGNEÅRET 2016 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 02-2017
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING
ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000
Læs mereCykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereIntelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice
Cost-benefit analyse af cykling og sundhed Aalborg, 23 August 25 Baggrund Cykling, motion, miljø og sundhed - rapport fra Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole og Samfund og Dansk Cyklist Forbund
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereAbstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereTest en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel
OG FÅ EN FLYVENDE START PÅ EN SUNDERE HVERDAG Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21 1 Om Test en Elcykel Projekt
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research
Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier
Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w
Læs mereDANMARK. Evaluering af projekt, kampagne og partnerskab
DANMARK Evaluering af projekt, kampagne og partnerskab TA CYKLEN DANMARK VISER, AT INVESTERINGER I CYKELKAMPAGNER KAN BETALE SIG ALENE FOR SUNDHEDENS SKYLD. VI SKAL BRUGE CYKLEN TIL AT SKABE ET STÆRKT,
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereHENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSkoletransportvaner i Odense Kommune 2014
Notat Skoletransportvaner i Odense Kommune 2014 Baggrund Børns transport til skole er meget vigtig flere skal gå og cykle til skole, da det er godt i forhold til trafikken, sundheden og evnen til indlæring.
Læs mereKundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN
Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns
Læs mere1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereTest en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt
Abstract Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt 1.1 Baggrund 1. august 2013 søsatte Gate 21, 8 kommuner og 8 hospitaler i Region Hovedstaden med støtte fra Cykelpuljen Danmarks største elcykelprojekt.
Læs mereVærdierne i de Transportøkonomiske Enhedspriser er løbende blevet fremskrevet til årets priser og i mindre omfang opdateret.
Ålborg Trafikdage 2010 Nye værdier for transportens eksterne omkostninger 14. juli 2010 Eva Willumsen og Mads Paabøl Jensen, COWI COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereNy samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Transportministeriet. Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg
Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg Hvorfor en ny samfundsøkonomisk manual? 1. Der er sket (sker) en række centrale ændringer i forudsætningerne
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereBilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger
Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereEvaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".
Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereApril 2016. Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune
April 2016 Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats
Læs mereHorsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)
Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereCykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereHANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST
i:\jan-feb-2001\handelskam.doc Af Martin Hornstrup 12. februar 2001 RESUMÈ HANDELSKAMMERET OVERVURDERER DAGPENGEMODTAGERES INDKOMST Handelskammeret forsøger at sælge ideen om at fjerne mellemskatten og
Læs mereSund og cykelvenlig skolevej Henriette Jensen, henjen@cancer.dk Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelsesafdelingen Fysisk aktivitet og Kost
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereArrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla.
jph/marts 2011 Rapport fra konferencen Velo-City 2011 23-25 marts, 2011, Sevilla, Spanien Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla. Deltagere:
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereBachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg
December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere
Læs mereVælg de mest erhvervsvenlige projekter
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereForudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereAnbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet
Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereSkivholme Herskind cykelstien
Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereKøn? Alder? I hvilken region arbejder du? Civil status? Uddannelse? Mand 3.946 36% 6.931. Kvinde 64% 0% 25% 50% 75% 100% 25 år eller derunder 16%
Køn? Mand 36% 3.946 Kvinde 6 6.931 Alder? 25 år eller derunder 216 26-35 år 16% 1.755 36-45 år 26% 2.826 46-55 år 3 3.745 56-66 år 2 2.274 67 år eller derover 60 I hvilken region arbejder du? Region Nordjylland
Læs mereCBA i DK Hvad sker der egentligt?
Seminarium GODSINFRASTRUKTURÅTGÂRDER FÖR NORDENS VÄLFÄRD 23. September 2014 CBA i DK Hvad sker der egentligt? Ole Kveiborg, Chief Project Manager olek@cowi.dk 1 Grundlaget for danske CBA Går langt tilbage
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereFormålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereKommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund
Læs mereUddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 127 Offentligt. Et landsdækkende pilotprojekt
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 127 Offentligt Et landsdækkende pilotprojekt Hvad siger loven Der er for nuværende intet krav om førstehjælpsuddannelse til lærere eller elever Det
Læs mereAllerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD
Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling 1 Præcisering af oplæg Allerød Kommune har bedt COWI om at undersøge, hvordan befolkningen vil udvikle sig i perioden 2015-2031. I den forbindelse er COWI
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereGribskov Ruller. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Gribskov Ruller Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 55 Indhold 1. Introduktion...... 56 2. Projektets aktiviteter......... 56 3. Projektets resultater.... 57 4. Projektets virkning......... 58 5.
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereOmkostningsvurdering. Utrolige År - Småbørn
Omkostningsvurdering af De Utrolige År - Småbørn Marts 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereSportSSkoeneS Co aftryk 2 1
Sportsskoenes aftryk 1 Sportsskoenes aftryk Udarbejdet af: Cand.polyt.arch. Kirsten Priess Harving & cand.polyt.arch. Stine Jacobsen, 2009 2 Indhold Forord 5 Formål 6 Forudsætninger 8 Resultater Rytmisk
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mere