NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning

Transkript

1 NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej Allerød Tlf: kommunen@alleroed.dk Aktuel økonomi ultimo oktober 2017 Dato: 6. november Indledning Sagsbehandler: Jemo/lifp Dette bilag indeholder følgende oversigter: Gennemsnitlig likviditet Faktisk og forventet daglig likvid beholdning sammen med gennemsnitlig likviditet Løbende likvid beholdning Likvid beholdning pr. dag i oktober 2017 Likvid beholdning ultimo måneden Aktuel økonomi baserer sig på det vedtagne budget , forventet regnskab pr. 30. september samt tillægsbevillinger til og med byrådsmødet 13. oktober Endvidere er der foretaget et skøn for forbrug af overført bevillinger 2018 og Risikofaktorer Aktuel økonomi indeholder en række væsentlige risikofaktorer, som kan ændre budgettets forudsætninger og dermed finansieringsbehovet såvel positivt som negativt. På baggrund af regnskab 2016, forventet regnskab 2017 samt udviklingen i budgetforudsætningerne, har Forvaltningen nedenfor ajourført budgettets væsentligste risikofaktorer. Tilskud og udligning Finansieringstilskud: Økonomiaftalen for 2018 indebærer, at finansieringstilskuddet videreføres 100% i 2018, hvilket er en forbedring på ca. 3,2 mio. kr. Finansieringstilskuddet er ifølge økonomiaftalen alene gældende i 2018 men har alligevel indgået i økonomiaftalen de seneste seks år. For er forudsat, at 50% af finansieringstilskuddet vil blive videreført til kommunerne i de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Udligning: Regeringen har samtidig nedsat et embedsmandsudvalg, som har til formål at evaluere udligningssystemet. Evalueringen forventes at være afsluttet ved udgangen af året, hvorefter der bliver taget politisk stilling til en forenkling og ændring af systemet for udligning. Allerød Kommune bidrager i 2017 med 290,7 mio. kr. til udligningssystemet, og kommunen kan både tabe og vinde ved en omlægning af udligningssystemet. Derfor må hele

2 udligningsspørgsmålet anses som en betydelig risikofaktor for kommunens økonomi de kommende år. Det er usikkert, hvad kommunen fremadrettet skal bidrage med til udligningsordningen, hvilket kan påvirke finansieringsbehovet både negativt og positivt. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Driftsudgifter Medfinansiering af sundhedsvæsnet/sygehuse: Medfinansieringsudgifterne er forbundet med stor usikkerhed, og indførelse af ny IT platform på regionens sygehuse indebærer, at usikkerheden i disse år er ekstraordinært stor. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Den demografiske udvikling: Kapacitetsbehovet på serviceområderne er afhængig af den faktiske demografiske udvikling herunder til og fraflytning til kommunen. Boligudbygningen giver en forventning om et stigende antal børn, og samtidig forventes stigende udgifter som følge af et stigende antal ældre. Forvaltningen vurderer, at risikoen er mellem. Beskæftigelse: Efter omfattende reformer på området fra 2017, ses stigende udgifter til særligt borgere i løntilskud og på sygedagpenge. Der er iværksat målrettede indsatser på at holde udgiftsniveauet nede, og den forventede effekt heraf er indarbejdet i det administrative budgetgrundlag. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Flygtninge: Udgiften til flygtninge påvirkes af antallet og sammensætning af flygtninge, samt effekten af kommunens integrationsindsats. Flygtningekvoten er nedjusteret signifikant. Forvaltningen vurderer, at risikoen er mellem. Udgifter på det specialiserede socialområde: De seneste år har kommunerne samlet set oplevet en udgiftsvækst på det specialiserede socialområde primært som følge af et stigende antal borgere i målgruppen. Kommunen har ligeledes oplevet en udgiftsvækst og forventer fortsat stigende udgifter på voksenhandicapområdet, hvilket er indarbejdet i budgettet. Omvendt ses en mindreudgift vedr. udsatte børn som resultatet af kommunens indsatser i forebyggende indsatser. Forvaltningen vurderer, at risikoen er høj. Bygningsrenovering: Der er et generelt efterslæb på renovering af kommunens bygninger, og der sker i disse en optrapning af budgettet. Der er derudover opstået en række akutte sager, som behandles dels som forsikringssager og syn og skønssager. De økonomiske konsekvenser er endnu usikre, da det afhænger af udfaldet af disse sager. Forvaltningen vurderer, at risikoen er mellem. Side 2

3 3. Den faktiske kassebeholdning Nedenfor fremgår den faktiske kassebeholdning ultimo 2016 samt den forventede faktiske ultimo likvide beholdning for årene : ultimo ,9 ultimo ,0 ultimo ,2 ultimo ,0 ultimo ,6 ultimo ,6 Ultimo 2016 udgjorde den faktiske kassebeholdning 19,9 mio. kr. Pr. 31. oktober 2017 udgjorde den faktiske kassebeholdning 87,5 mio. kr., hvilket er et fald på 22 mio. kr. i forhold til ultimo september Prognosen viser en forventet negativ faktisk kassebeholdning ultimo 2021 på 3,6 mio. kr., idet der samlet set i perioden fra ultimo 2016 til ultimo 2021 forventes et fald på 23,5 mio. kr., hvilket primært skyldes de budgetterede underskud i 2018 og 2020 samt forbrug af de overførte drifts og anlægsmidler i 2018 og De seneste 12 måneder ses et fald i den faktiske kassebeholdning på 1,6 mio. kr. 4. Den gennemsnitlige likviditet Den gennemsnitlige likviditet udgjorde pr. 31. oktober ,8 mio. kr. Det er en stigning på 3,9 mio. kr. siden ultimo september Nedenfor ses den gennemsnitlige likviditet i mio. kr. ultimo hver måned de seneste 12 måneder: Nedenstående oversigt viser, at den gennemsnitlige likviditet ultimo måneden er steget med 40,3 mio. kr. de seneste 12 måneder. Stigningen skyldes bl.a. at forbruget af anlægsudgifter har været lavt samtidig med, at der er kommet anlægsindtægter. nov ,5 dec ,6 jan ,0 feb ,3 mar ,6 apr ,3 maj ,1 jun ,8 jul ,3 aug ,7 sep ,9 okt ,8 Side 3

4 I vedlagte bilag vises udviklingen i den gennemsnitlige likviditet for perioden 1. januar 2013 frem til 31. oktober 2017 (den optrukne blå linje). Den røde optrukne linje viser den i det vedtagne budget forudsatte udvikling i likviditeten. Denne prognose blev udarbejdet i september 2017 på baggrund af budgetopfølgningen ultimo juli 2017 samt budgetforliget I samme bilag vises den aktuelle forventede udvikling i den gennemsnitlige likviditet (den stiplede blå linje). Prognosen baserer sig på det vedtagne budget , forventet regnskab pr. 30. september samt tillægsbevillinger til og med byrådsmødet 13. oktober Endvidere er der foretaget et skøn for forbrug af overført bevillinger 2018 og Ændringer i forhold til budgetforliget Den forventede gennemsnitlige likviditet primo 2022 udgør 87,9 mio. kr. i vedlagte oversigt. Hvis der ses på den gennemsnitlige likviditet primo 2022 i forhold til forventningen ved budgetforliget , ses en forbedring af den forventede gennemsnitlige likviditet (den stiplede blå linje) på ca. 10 mio. kr., som vel at mærke ikke skyldes tidsforskydninger. Det skyldes følgende forhold: Tillægsbevilling på byrådsmøde 10. oktober: 0,1 mio. kr. i merudgift til Ungdomsskolen. Forventet regnskab giver en samlet mindreudgift på 21 mio.kr. Der forventes dog samtidigt et større overførselsbeløb af driftsmidler til Det skønnes som følge heraf, at der bruges 10 mio. kr. mere af de overførte driftsmidler i Netto forbedringen bliver hermed 11 mio. kr. Da kommunerne samlet set har sat skatten op for 2018, bliver merudgiften til tilbagebetaling af statstilskud ca. 0,3 mio. kr. i 2018, og samlet set ca. 1,2 mio. kr. over en 4 års periode. 6. Forudsætninger for prognosen for den gennemsnitlige likviditet Prognosen baserer sig på det vedtagne budget , forventet regnskab pr. 30. september samt tillægsbevillinger til og med byrådsmødet 13. oktober Endvidere er der foretaget et skøn for forbrug af overført bevillinger 2018 og I øvrigt er der følgende forudsætninger Anlægsprojekter afsat i investeringsoversigten i er forudsat at falde jævnt hen over året. Udgifter og indtægter forventes derudover at falde som følger; o Indtægter vedr. 12 dels afregningen fra staten (personskatter, tilskud/udligning mv.) falder primo måneden o Udgifter til lønninger udbetales ultimo måneden o o Indtægter vedr. ejendomsskatter og renovation falder i januar og juli Alle øvrige udgifter og indtægter forventes at falde med 1/365 hver dag. Side 4

5 Ændringen af likvide aktiver forventes i prognosen at udgøre o 2017: Forøgelse af kassebeholdningen på 36,1 mio. kr. o 2018: Formindskelse af kassebeholdningen på 64,2 mio. kr. o 2019: Formindskelse af kassebeholdningen på 21,8 mio. kr. o 2020: Formindskelse af kassebeholdningen på 12,6 mio. kr. o 2012: Forøgelse af kassebeholdningen på 39,1 mio. kr. I årene forventes et forbrug af kassebeholdningen, som er anderledes end det budgetterede. Det skyldes bl.a., at der et skøn for forbrug af overførselsbeløb på drift, anlæg og indskud i Landsbyggefonden. Side 5

6 Millioner Gennemsnitlig likviditet Faktisk gennemsnitskassebeholdning Byrådets langsigtede mål Forventet gennemsnitlig likviditet

7 ,00 Faktisk daglig likvid beholdning Gennemsnitlig likviditet Forventet daglig likvid beholdning Forventet gennemsnitlig likviditet , , , , ,00 0, ,00

8 Løbende kassebeholdning /01 1/02 1/03 1/04 1/05 1/06 1/07 1/08 1/09 1/10 1/11 1/12

9 Kassebeholdningen pr. dag i oktober

10 Titel 160,0 Kassebeholdningen ultimo måned 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec ,2 81,7 54,3 45,1 9,0 11,4 66,5 49,8 57,6 51,1 23,3 19, ,8 98,6 95,6 114,4 62,8 71,7 138,9 118,7 109,5 87,5