FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?
|
|
|
- Thomas Skov
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD? Johannes Lund Jensen PhD studerende Institut for Agroøkologi Jordfysik og Hydropedologi Aarhus Universitet Samarbejdspartnere: Lars J. Munkholm, Aarhus Universitet Per Schjønning, Aarhus Universitet Bent T. Christensen, Aarhus Universet Christopher W. Watts, Rothamsted Research
2 BAGGRUND Det er vigtigt at kende den nedre grænseværdi for kulstof i jord for at sikre jordens funktion En vigtig funktion er jordens strukturstabilitet Problemer i praksis som følge af dårlig strukturstabilitet: Erosion Skorpedannelse Såbed med hårde knolde dårlig etablering 2
3 BAGGRUND Områder med dårlig etablering Foto: Søren K. Nielsen Foto: Søren K. Nielsen 3
4 BAGGRUND Det er vigtigt at kende den nedre grænseværdi for kulstof i jord for at sikre jordens funktion En vigtig funktion er jordens strukturstabilitet Problemer i praksis som følge af dårlig strukturstabilitet: Erosion, Skorpedannelse, Såbed med hårde knolde dårlig etablering MEN HVOR MEGET KULSTOF ER TILSTRÆKKELIGT? 4
5 BAGGRUND Man har ledt efter nedre grænseværdier for kulstof i jord på tværs af jordtyper i århundreder Hypotese: Mængden af kulstof i forhold til ler kan benyttes til at fastsatte en nedre grænseværdi Ler (<2 µm)/kulstof = 10 5
6 LANGVARIGE FORSØG Langvarige markforsøg som en forskningsplatform Highfield ved Rothamsted Research, Jordtype: Svær lerjord (JB8) Gradient i kulstof (0,80-4,27%) skabt af mindst 56 års forskellig langvarig dyrkningspraksis: Sortjords-brak; Ensidig kornsædskifte; Græs-kornsædskifte; Permanent græs 6
7 HIGHFIELD Sortjords-brak Permanent græs 7
8 LANGVARIGE FORSØG Langvarige markforsøg som en forskningsplatform Highfield ved Rothamsted Research, Jordtype: Svær lerjord (JB8) Gradient i kulstof (0,80-4,27%) forårsaget af mindst 56 års forskellig langvarig dyrkningspraksis: Sortjords-brak; Ensidig kornsædskifte; Græs-kornsædskifte; Permanent græs Askov, Jordtype: Fin lerblandet sandjord (JB4) Gradient i kulstof (0,95-1,33%) skabt af 120 års forskellig gødskning: Ugødet; Handelsgødet; Husdyrgødet 8
9 ASKOV Ugødet Husdyrgødet Foto: Overblik over Askov-marken. Forårsvækst af vinterhvede 2014 (Foto: Henning C. Thomsen) 9
10 HVORDAN MÅLES JORDENS STRUKTURSTABILITET? Ler-organisk stof nedbrydning = Lerindhold uden fjernelse af organisk stof Lerindhold med fjernelse af organisk stof Lerdispering: Ryst i 2 min., vent og afpipettér partikler <2 µm Aggregatstabilitet: Andel aggregater >250 µm som kan modstå en 2 min. sigtning i vand 10
11 NEDRE GRÆNSEVÆRDI - HIGHFIELD Kulstof=2,35 Kilde: Jensen et al. (2019) 11
12 NEDRE GRÆNSEVÆRDI - HIGHFIELD Kulstof=2,25 Kulstof=2.35 Kulstof=2,35 Kilde: Jensen et al. (2019) 12
13 NEDRE GRÆNSEVÆRDI - HIGHFIELD Ler/Kulstof=12 Kulstof=2.35 Ler/Kulstof=11 Kilde: Jensen et al. (2019) 13
14 NEDRE GRÆNSEVÆRDI - ASKOV Kulstof=1,07 Kilde: Jensen et al. (2017) 14
15 NEDRE GRÆNSEVÆRDI - ASKOV Ler/Kulstof=9 Kilde: Jensen et al. (2017) 15
16 KORTTIDSEFFEKTER Nogle af de oprindelige behandlinger fra Highfield blev omlagt i 2009: Genopretning af jordstruktur: Sortjords-brak Sortjords-brak Græs Ensidig kornsædskifte Ensidig kornsædskifte Græs Nedbrydning af jordstruktur: Græs Græs Ensidig kornsædskifte Græs Græs Sortjords-brak 16
17 6 ÅR EFTER OMLÆGNING 17
18 6 ÅR EFTER OMLÆGNING Ler/Kulstof: JOHANNES 14 LUND JENSEN
19 KONKLUSIONER Den nedre grænseværdi for strukturstabilitet var forskellig: 2,3% i Highfield og 1,1% i Askov De nedre grænseværdier svarer til ler/kulstof-forhold tæt på 10: Ler/Kulstof=11 i Highfield Ler/Kulstof=9 i Askov Ler/kulstof-forholdet er en bedre indikator for jordens fysiske tilstand end kulstofindholdet i sig selv MEN, ler/kulstof-forholdet skal benyttes med forsigtighed, da jordbearbejdning og tilførsel af nyt organisk stof kan påvirke jordstrukturen ud over hvad, der ville forventes af ændringen i kulstofindhold 19
20 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Kilder: Jensen et al. (2017). Suboptimal fertilisation compromises soil physical properties of a hard-setting sandy loam. Soil Research 55: Jensen et al. (2019). Relating soil C and organic matter fractions to soil structural stability. Geoderma 337:
21 STATUS KILDE: M. H. Greve 21
22 KVADRATNETTET: VIRKNING AF DRIFTSTILTAG PÅ KULSTOF I DE ØVERSTE JORDLAG For 0-25 cm: - Græsmark 0,025 % C/ha/år - Vintersæd + halmnedmuldning 0,011 % C/ha/år - Kvæggødning 0,005 % C/ha/år For cm: - Græsmark 0,015 % C/ha/år KILDE: Taghizadeh-Toosi et al,
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Økologi-kongres 2011 Temamøde C3: bedre jordstruktur, kulstofopbygning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning
Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Problemer med såbedskvalitet Hovedbudskaber: Jordens bearbejdbarhed/smuldreevne er meget påvirket af dyrkningen
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum
Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden
Det drejer sig om spørgsmål almindelig del , som alle har relation til udviklingen i jordens kulstofindhold og konsekvenser heraf.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Bidrag til besvarelse af spørgsmål stillet af Energi-, forsynings- og klimaudvalget Landbrugsstyrelsen
Jordpakning Pløjefri dyrkning
Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Estimering af kulstoflagringsværdier på afgrødeniveau for økologiske bedrifter
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Estimering af kulstoflagringsværdier på afgrødeniveau for økologiske bedrifter Landbrugsstyrelsen
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor
Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor L.W. de Jonge, G. Heckrath, M. Lamandé, B.V. Iversen, and M. Holmstrup A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences Formål Forudsige
AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Definition af pløjning herunder anvendelige metoder til jordbearbejdning i områder
Sund jord dyrkningsmæssigt set
ØKOLOGI kongres 2015 Frugtbar jord på din bedrift Sund jord dyrkningsmæssigt set v/økologirådgiver Henning Sørensen, Jysk Økologi, Billund vejen til frugtbar jord hvorfor vigtigt hvad er frugtbar jord
TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
C12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Plan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi
Jord og maskiner påvirkning af frugtbarhed Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Faglig Inspirationsdag Sakskøbing 5. februar 2013 NBR Nordic Beet Research Nordic Sugar
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion
Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange
VELKOMMEN v/sune Aagot Sckerl
BGORJ ÅRSMØDE 2016 Program VELKOMMEN v/sune Aagot Sckerl Hvem er vi? Desuden: AffaldGenbrug Vejle, Rambøll, Klintholm I/S, Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A., Billund Vand A/S, Faxe Kalk A/S, CompSoil Danmark
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Hellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Grøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 295 Juni 2004 2 Der dyrkes korn på ca. 57% af Danmarks
Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Status efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
A1: Driftsmæssige reguleringer
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A1: Driftsmæssige reguleringer Reduceret jordbearbejdning kan bidrage til at forbedre jordens struktur og stabilitet. Et såbed efter reduceret bearbejdning
Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse
Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen
Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB
Trykskader forårsaget ved gylleudbringning
Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal
Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?
1 AARHUS Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof
Lars Stoumann Jensen, KU-LIFE 1
3-12-214 Institut for Plante og Miljøvidenskab Jordens frugtbarhed og organisk stof Lars Stoumann Jensen Professor (mso) i Jordfrugtbarhed, planteernæring, husdyrgødnings- og affaldsanvendelse Workshop
Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet
Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet Økonomiseminar, Billund. december 6 Økonomiseminar Billund. december 6 Hvem er jeg/vi? Julie Houge Hansen PhD i energi-
JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST
AgriNord 28. januar 2016 Janne Aalborg Nielsen SEGES JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST JORDPAKNING Foto: Janne Aalborg Nielsen, SEGES JORDPAKNING DER ER TO SLAGS Pakning af pløjelaget Pakning af underjorden
Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning
Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen Slutprodukter fra forgasning:
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES
Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
AARHUS UNIVERSITET. Departementet. Vedr. Græsdyrknings klima- og miljøeffekter
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Departementet Vedr. Græsdyrknings klima- og miljøeffekter Miljø- og Fødevareministeriets departement har den 3. december 2015 anmodet
Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976
Alternative jordbearbejdningsmetoder Indlæg af Jesper Rasmussen på seminaret Jordbearbejdning og jordfrugtbarhed Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 19/9 2 Alternative jordbearbejdningsmetoder Arbejdsgruppe
Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed.
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed. Margrethe Askegaard Koldkærgård Konferencecenter,
FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
A5: Driftsmæssige reguleringer
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Jonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Udvaskning af partikler og tungmetaller og udvikling af mikrobiel kobberresistens på arealer med affaldstilførsel nye resultater fra KUs fastliggende CRUCIAL markforsøg med by-affald. Jonas Duus Stevens
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Kriterier for bæredygtig dyrkningsstrategi i økologiske plante og husdyrsystemer og opretholdelse
Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund
Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde
Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad
Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé
Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé Disposition Resultater fra nye danske jordpakningsforsøg Jordens mekaniske styrke Vigtigste faktorer mht. jordpakning 2 Jordpakningsforsøg
Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?
Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk
Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?
Plantekongres 2011, Session C1: Jordpakning og jordbearbejdning Jordpakning Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, J.Aa. Nielsen 2, J.J. Høy 2,
Dyrkning af energipil
Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Typetal for nitratudvaskning
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg
REDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET
REDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET C HRISTEN DUUS BØRGESEN SENIORFORSKER CHRISTEN.BORGESEN@AGRSCI.DK FINN PILGAARD VINTHER SENIORFORSKER KIRSTEN SCHELDE
AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
Regler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør
Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt
Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg
AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Biokul og jordens frugtbarhed
Biokul og jordens frugtbrhed *Veronik Hnsen Institut for Plnte- og Miljøvidenskb (KU) Dorette Müller-Stöver (KU) Crsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Huggrd-Nielsen (RUC) Jesper Ahrenfeldt (DTU) Lrs Stoumnn
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Plantekongres 2010 Søren Ilsøe
Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
Afgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Kvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Jordens Frugtbarhed. Årsmøde Region Nord 28. januar Sven Hermansen. Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi
Jordens Frugtbarhed Årsmøde Region Nord 28. januar 2016 Sven Hermansen Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi GODE UDBYTTER KRÆVER GODE RØDDER OG GODE RØDDER KRÆVER GOD JORDFRUGTBARHED Rødder fylder
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Det optimale så- og plantebed
Det optimale så- og plantebed For at skabe et optimalt så- og plantebed er der mange faktorer - både på kort og på lang sigt som skal være i orden: Tilførsel af organisk stof til jorden, skånsom trafik
KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING
KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING Udvikling af et forvaltningsegnet værktøj til udpegning af pesticidsårbare sandarealer på baggrund af KUPAsand (Værkstedsområde Grindsted) Bo
Hvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Zink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen
11. Udvaskning af organisk kulstof efter kløvergræs
11. Udvaskning af organisk kulstof efter kløvergræs Finn P. Vinther, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Opløst organisk stof danner grundlaget
Det økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag