Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
|
|
- Lene Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål, tid og lignende) i starten af samtalen om borgerens rehabiliteringsforløb? Jeg gik bare i gang med at tale uden at jeg forklarede om samtalens rammer. Jeg nævnte lidt tilfældigt lidt om samtalens formål og tidsmæssige rammer. Jeg beskrev samtalens rammer og gik i gang. Jeg beskrev samtalens rammer og spurgte om lov til at gå i gang med samtalen. Jeg indledte samtalen med at tale med borgeren om samtalens formål og rammer og spurgte om de stemte overens med borgerens ønsker og viden om samtalen. I hvor stor grad formåede du at formidle til borgeren hvordan denne samtale forholder sig rehabiliteringsforløb? Jeg forklarede ikke hvordan denne samtale øvrige forløb, men gik blot i gang. Jeg nævnte lidt tilfældigt lidt om hvordan denne samtale relaterer sig til det øvrige forløb og gik i gang med samtalen. Jeg forklarede hvordan denne samtale øvrige forløb og gik i gang med samtalen. Jeg forklarede hvordan denne samtale øvrige forløb og spurgte om borgeren havde spørgsmål til dette, men brugte ikke tilstrækkelig tid på at adressere disse spørgsmål. Jeg forklarede borgeren hvordan denne samtale relaterer sig til det øvrige forløb og spurgte om borgeren havde spørgsmål til dette og gav mig god tid til at adressere eventuelle spørgsmål. I hvor stor grad havde borgeren indflydelse på samtalens formål og indhold? Jeg forklarede ikke borgeren hvad vi skulle tale om og spurgte ikke ind til hvad borgeren ønskede at tale om, og talte ene og alene om det jeg syntes var vigtigt i forhold rehabiliteringsforløb. Jeg forklarede borgeren hvad vi skulle tale om og gik i gang med at tale om det jeg syntes var vigtigt uden at spørge hvad borgeren ønskede at tale om i forhold rehabiliteringsforløb. Jeg spurgte ind til hvad borgeren ønskede at tale om i forhold rehabiliteringsforløb, men fik kun berørt borgerens emner på en overfladisk måde. Jeg spurgte ind til hvad borgeren ønskede at tale om i forhold rehabiliteringsforløb og fik det i nogen grad inddraget i samtalen uden dog at komme helt til bunds i det. Jeg inddrog aktivt borgeren i samtalen ved at spørge hvad borgeren ønskede at tale om i forhold til borgerens rehabiliteringsforløb og afstemte sammen med borgeren samtalens indhold og inddrog aktivt disse emner undervejs i samtalen. 1/5
2 Ånden i samtalen I hvor stor grad formåede du at arbejde personcentreret og empatisk med borgeren omkring den rehabiliterende indsats? Jeg udviste ingen interesse for borgerens synsvinkel, og spurgte ikke ind tanker bekymringer, ønsker eller håb. Jeg talte mest i samtalen. Jeg udviste kun sporadiske forsøg på at undersøge borgerens perspektiv og synsvinkel og mine refleksioner og opsummeringer afveg fra hvad borgeren faktisk mente. Jeg forsøgte aktivt at forstå borgerens perspektiv og synsvinkel ved at stille åbne spørgsmål omkring borgerens tanker, bekymringer, ønsker eller håb, men mine refleksioner og opsummeringer stemte ikke helt overens med hvad borgerens mente. Vi havde lige meget taletid. Jeg gjorde aktive og gentagne forsøg på at forstå borgerens synsvinkel ved at stille åbne spørgsmål omkring borgerens tanker, bekymringer, ønsker eller håb. af refleksioner og opsummeringer, der dog mest var begrænset til det eksplicitte indhold. Jeg gjorde aktive og gentagne forsøg på at forstå borgerens synsvinkel ved at stille åbne spørgsmål omkring borgerens tanker, bekymringer, ønsker eller håb. af refleksioner og opsummeringer, der viste tegn på dyb forståelse og indføling. Borgeren talte mest i samtalen. I hvor stor grad formåede du at skabe en samarbejdende relation til borgeren omkring den rehabiliterende indsats? Jeg påtog mig aktivt ekspertrollen under det meste af interaktionen med borgeren. Jeg spurgte ikke ind egne ideer til forandring og diskuterede med borgeren hvis han/ hun foreslog en anden tilgang. Der forekom intet samarbejde. Jeg reagerede overfladisk på muligheder for samarbejde med borgeren. Jeg havde svært ved at slippe ekspertrollen og fik ikke spurgt tilstrækkeligt ind egne inputs og ideer. Jeg inkorporerede borgerens mål, idéer og værdier, men gjorde det på en ikke-deltagende eller forkert måde. Jeg opfattede ikke eller ignorerede muligheder for at uddybe borgerens bidrag til samtalen. Der forekom nogen uenighed mellem os. Jeg arbejdede på at fremme samarbejde og magtfordeling, på en sådan måde at borgerens idéer fik indflydelse på konsultationen på måder, som de ellers ikke ville gjort. Jeg efterspurgte borgerens synspunkter og involverede borgeren i problemløsningen. Jeg arbejdede aktivt på at fremme magtdelingen i interaktionen på en måde, så borgerens idéer fik en væsentlig indflydelse på samtalens forløb. Jeg efterspurgte ideer fra borgeren og inkorporerede dem i samtalen. Jeg tillagde eksplicit borgeren ekspertrollen. 2/5
3 I hvor stor grad formåede du at udvise accept og respekt for borgerens autonomi ved at understrege borgerens ret til selv at vælge hvad der passer bedst til borgeren? Jeg nedgjorde eller fornægtede borgerens opfattelse af valgfrihed eller kontrol. Jeg sagde f.eks. at borgeren ikke havde noget valg i forhold til at skulle følge Indsatsen/ behandlingen. Jeg var pessimistisk, kynisk eller sarkastisk ved gennemgangen af muligheder i forbindelse med borgerens rehabilitering. Jeg opmuntrede ikke opfattelse af valgfrihed eller kontrol. Jeg søgte ikke at behandle emnet om valgfrihed da det blev bragt op af borgeren. Jeg var neutral i forhold autonomi og valgfrihed. Jeg afviste ikke andre valgmuligheder, men gjorde ikke noget aktivt for at behandle emnet om valgfrihed. Jeg accepterede og støttede borgerens autonomi. Jeg undersøgte oprigtigt borgerens valgmuligheder og erklærede mig enig, når borgeren sagde at han/hun ikke kan tvinges til forandring eller en bestemt indsats/behandling. Jeg bidrog væsentligt til følelsen og betydningen af borgerens udtryk for autonomi på en måde, som mærkbart forstærkede borgerens oplevelse af at have kontrol og valgfrihed i indsatsen/ behandlingen. Jeg sagde eksplicit at borgeren har valgfrihed og gennemgik valgmulighederne i forbindelse med borgerens rehabilitering på en oprigtig måde. Den motiverende samtales værktøjer I hvor stor grad formåede du primært at stille åbne spørgsmål frem for lukkede spørgsmål i forbindelse med den motiverende rehabiliteringssamtale? Jeg stillede næsten kun lukkede spørgsmål og stort set ingen åbne spørgsmål. Jeg stillede flest lukkede spørgsmål, men også et par åbne spørgsmål. Jeg stillede lige mange åbne og lukkede spørgsmål. Fordelingen af åbne og lukkede var 1:1. Jeg stillede lidt flere åbne spørgsmål end lukkede spørgsmål. Jeg stillede primært åbne spørgsmål. Fordelingen af åbne og lukkede spørgsmål var 2:1. I hvor stor grad formåede du at støtte borgeren i sine følelser og oplevelser og bekræfte borgerens ressourcer ved eksempelvis at anerkende og rose borgeren for sine fremskridt eller sin indsats? Jeg støttede eller bekræftede ikke borgeren i sine følelser eller i sine Jeg fokuserede mere på borgerens fejl og mangler end borgerens ressourcer. Jeg støttede i lille Jeg støttede i nogen F.eks. ved at støtte borgeren i at det kan være hårdt at være i eller ved at bekræfte borgerens vedholdenhed. Jeg støttede i stor F.eks. ved at støtte borgeren i at det kan være hårdt at være i eller ved at bekræfte borgerens vedholdenhed. Jeg støttede konsekvent borgeren i sine følelser og bekræftede borgerens indsats, fremskridt og ressourcer. Jeg fokuserede på borgerens ressourcer frem for fejl og mangler. 3/5
4 I hvor stor grad formåede du at demonstrere forståelse og indlevelse i borgerens perspektiv ved at lytte aktivt og reflektere det borgeren sagde og mente i forbindelse med? ikke af reflekterende lytning. Jeg lavede kun få refleksioner af det borgeren sagde. Jeg anvendte i nogen grad reflekterende lytning. Fordelingen mellem spørgsmål og refleksioner var 1:1. Jeg anvendte mange refleksioner og demonstrerede at jeg lyttede til borgeren. De fleste af mine refleksioner var dog simple refleksioner. Jeg brugte i stor grad reflekterende lytning og fordelingen mellem spørgsmål og refleksioner var 1:2. En stor del af mine refleksioner var komplekse og demonstrerede at jeg ikke blot lyttede til det borgeren sagde, men formidlede også en empatisk indføling i borgerens følelsesliv. I hvor stor grad formåede du at opsummere vigtige pointer og det der er særligt vigtigt for borgeren i relation til den rehabiliterende indsats undervejs i samtalen og ved samtalens afslutning? Jeg anvendte ingen opsummeringer i samtalen. Jeg lavede nogle få opsummeringer tilfældige steder i samtalen. Jeg anvendte i nogen grad opsummeringer. Jeg anvendte flere opsummeringer strategiske steder i samtalen; f.eks. ved faseskift i samtalen. Jeg anvendte systematisk opsummeringer undervejs i samtalen til at flette samtalen sammen til en sammenhængende helhed. Jeg anvendte også opsummeringen som et styrende redskab ved at opsummere borgerens forandringsudsagn. 4/5
5 I hvor stor grad formåede du at anvende information som et dialogisk værktøj, hvor borgerens egen viden aktivt blev søgt inddraget og hvor borgerens fik mulighed for at forholde sig til og vurdere betydningen af informationen i relation rehabiliteringsforløb? Jeg spurgte ikke borgeren om lov til at informere om og jeg tilpassede ikke informationen situation og viden. Informationsprocessen var en monolog, hvor jeg tolkede betydningen af informationen på borgerens vegne. Jeg huskede at spørge om lov til at informere om, men glemte at spørge hvilken betydning informationen havde for borgeren. Jeg fik ikke i tilstrækkelig grad tilpasset informationen situation. Jeg spurgte om lov til at informere om og tilpassede informationen situation, men fik ikke spurgt borgeren hvilken betydning informationen havde for vedkommende. Jeg spurgte om lov til at informere om og tilpassede informationen situation, og fik i nogen grad spurgt borgeren hvilken betydning informationen havde for vedkommende. Jeg indgik i en dialog med borgeren da jeg gav information om. Jeg spurgte dels hvad borgeren allerede kendte til området og spurgte om lov til at supplere borgerens viden. Jeg tilpassede informationen situation og indgik i en dialog med borgeren om borgerens tanker om informationen således at borgeren blev gjort til ekspert i eget liv. Læring og releksioner over samtalen Kig skemaet igennem og overvej hvilken læring du tager med dig fra samtalen og denne selvvurdering og noter: 1-2 ting fra den motiverende samtale som du synes fungerede godt i samtalen med borgeren om borgerens rehabilitering 1-2 ting som fra den motiverende samtale som du skal huske at gøre mere af i din næste samtale med en borger om borgerens rehabilitering 5/5
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs merePeer coachens tjekliste efter videovejledning
Selvevaluering Certificeret trainer Peer coachens tjekliste efter videovejledning Denne tjekliste er lavet for at peer coaches kan udfylde den umiddelbart efter en vejledningssession af en De Utrolige
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereMotivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale
REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)
Læs mereNy Global Skala: Motivationssamtalen et kodningssystem (Motivational Interviewing Treatment Integrity: MITI 3.0)
Oversat til dansk af L. Sjöberg og E-M Lønvig 2008 Afdeling: Kvalitetsafdelingen Udarbejdet af: Else-Marie Lønvig/ Lene Sjöberg Journal nr.: 2-51-2-00028-2006 E-mail: else-marie.loenvig@ouh.fyns-amt.dk
Læs mereSpørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?
Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereDen motiverende samtale Herning den 23. februar 2015
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereIntroduktion til MITI
Introduktion til MITI Hvad er MITI og hvordan bruges det Gregers Rosdahl, medlem af MINT inq. 13.09.2011 Introduktion til MITI I det følgende beskrives MITI og hvordan MITI bruges Du finder også information
Læs mereMotivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt
Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mere49 Terapeutens selvevaluering
8 vurderingsskemaer 49 Terapeutens selvevaluering Denne skala udgøres af en række spørgsmål om kognitiv terapi. Den er omarbejdet fra»kognitiv terapi-skala«(young & Beck, 1980), der udfyldes af supervisor,
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereMotivation & Ambivalens
Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereSituationsbestemt coaching
Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse
Læs mereSamtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Kombineret ungdomsuddannelse November 2017 Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi, medlem af MINT Samtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 3 Bliv klar til dialog Dias 1/10 Bliv klar til dialog Formålet med denne lektion er at forstå at al konflikthåndtering handler om at gå i dialog at få indsigt i hvad der sker med os, når vi er
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 4 Aktiv lytning Dias 1/8 Aktiv lytning Formålet med denne lektion er at lære hvad aktiv lytning er at kende forskellige måder at lytte aktivt på øvelse i forskellen på aktiv og ikke aktiv lytning
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereDAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereGode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereNytænkning af vagtbegrebet II 3. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013
Nytænkning af vagtbegrebet II 3. møde Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe & rundstykker 09:00-09:15: Velkomst, genetablering af scrumboard & introduktion
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereSUPERVISIONSSAMTALEN
SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereEksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse
De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 5 Spørgeteknik Dias 1/11 Spørgeteknik Formålet med denne lektion er at forstå værdien af at stille gode og nyttige spørgsmål at kende forskel på nyttige og unyttige spørgsmål at øve at stille nyttige
Læs merePræsentations øvelser frem til forumsnak.
Præsentations øvelser frem til forumsnak. Verdenskortet - en præsentationsøvelse Alle står i en cirkel og skal forestille sig at der mellem dem er et stort verdenskort. Bed nu alle om at tænke på et sted
Læs mere- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning
F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereTil Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015
Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt
Læs mereDen Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com
Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereMindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser
Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Mariager Fjord PPR og sundhedspleje. Du kan også læse om Mariager fjords
Læs mere1. Anerkendende kommunal sagsbehandling
1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen,
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereKOGNITIV TERAPI SKALA
KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:
Læs mereKort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereDen motiverende samtale MI
Den motiverende samtale MI støtte til forandring Gitte Bergenhagen medlem af MINT(Motivational Interviewing Network of Trainers) gittebergenhagen@gmail.com om. Motivation Forandringsudsagn At lytte efter
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs merePlacer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med
Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereDel 3 Handlingskompetencer
Del 3 Handlingskompetencer - 2 - Bevidstgørelse og vurdering af egne handlingskompetencer. Dine handlingskompetencer er summen af dine færdigheder indenfor områderne: social kompetence metodekompetence
Læs mereFra aktiv lytning til Karl Tomm
Fra aktiv lytning til Karl Tomm Detektiven undersøger og forstår! Undersøgelse Hvad kunne du tænke dig at tale om de næste 30 minutter? Afklarende, definerende og undersøgende spørgsmål 1.Lyt 2. Stil spørgsmål
Læs mereGuide til Medarbejderudviklingssamtale
» Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs merehjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereInstruktion. Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet, er du velkommen til at ringe til (indsæt relevant kontaktperson). På forhånd tak for din hjælp.
De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereDel 2: Rammer for en professionel samtale med en patient
Del 2: Rammer fr en prfessinel samtale med en patient Indlede samtalen, identificering af prblem, fælles mål 3 LEDE OG SKABE STRUKTUR 1 Indhente infrmatin, DATAINDSAMLE, udfrske, få patientens perspektiv
Læs mereGuide til Medarbejder Udviklings Samtaler
Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det
Læs mereHovedkonklusion. Om undersøgelsen. Brugen af praktik og løntilskud. Forbundet af It-professionelle /APL/MIT
Forbundet af It-professionelle 20130816/APL/MIT Notat: Aktiveringsundersøgelsen 2013 Hovedkonklusion Undersøgelsen viser at der er sket et kraftigt fald i brugen af løntilskud. Dette gør sig særligt gældende
Læs mereOpkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!
Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring
Læs mereSamtaler om børn og unges trivsel der bygger på:
a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereMinRådgivningspartner
MinRådgivningspartner Individuel videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med unge Hvad er MinRådgivningspartner? Min rådgivningspartner er et nyt redskab til direkte, videobaseret supervision
Læs mereLEDER KONFE- RENCE 2018
LEDER KONFE- RENCE 2018 I CAMILLA RAYMOND cand.psych.aut. organisationskonsulent partner i Organisation ApS DEN LÆRENDE LEDER DER LEDER LEG & LÆRING z cr@organisation.cc T +45 5134 3339 ÆNDRINGSFORSLAG
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereIMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE. Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT
IMPLEMENTERING AF MI ERFARINGER FRA ODENSE Peter Gabelgaard Brolund Underviser / supervisor - medlem af MINT ERFARING MED IMPLEMENTERING AF MI Ældre- og handicapforvaltningen, (ÆHF) Odense 3.500 medarbejdere
Læs mereCasefortællinger fra SkanKomp
Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs mere