Ung uden røg EVALUERINGSRAPPORT. - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning. i Randers Kommune

Transkript

1 Ung uden røg - en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning i Randers Kommune EVALUERINGSRAPPORT Udarbejdet af Inger Kruse Andersen & Jannie Martensen Randers Sundhedscenter November

2 INDHOLD Sammenfatning... 3 Ung uden røg... 4 Evaluering... 8 Metode i evalueringen... 9 Resultater En flerstrenget indsats overfor unge og rygning i Randers Kommune Diskussion og Perspektivering

3 SAMMENFATNING Ung uden Røg er en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning i Randers Kommune, og er en del af satspuljeprojektet, Rygning Skod det nu! fra 2012 til 2015 ( Sundhedsstyrelsen har bevilget kr. i støtte til Ung uden Røg. Formålet med Ung uden Røg har været at frembringe dokumentation for, hvordan Randers Kommune bedst muligt igangsætter, gennemfører og forankrer forebyggelse af rygestart blandt unge, der af forskellige årsager er udsatte i forhold til rygning. Overordnet er målet at nedbringe andelen af rygere blandt unge i Randers Kommune. Indsatsen i Ung uden Røg er bygget op om forebyggelse af rygestart på klassetrin på Hobrovejens Skole og Nørrevangsskolen, forebyggende undervisning og rygestoprådgivning i Heltidsundervisningen, på 10. klassecentret (Centerlinje 10), Randers Produktionshøjskole og Randers Social- og Sundhedsskole samt en informationsindsats. Aktiviteterne er gennemført i henhold til det nationale koncept, Rygning Skod det nu! Evalueringen viser, at det har været vigtigt for gennemførelsen af undervisningen, at de enkelte skolekoordinatorer har kunnet samarbejde med lærerkollegerne om undervisningens tilrettelæggelse, således at den kunne tilpasses de lokale forhold og omstændigheder. Det har også været vigtigt, at undervisningsmaterialet er tilpasset målgruppen og dens behov, da det ellers ikke bliver anvendt med noget udbytte. Der er gode erfaringer med den forebyggende undervisning på ungdomsuddannelserne, der har fungeret som rekruttering til rygestopkurser. Rekruttering til rygestopkurser er også foregået ad andre kanaler, f.eks. i forbindelse med fællessamlinger på skolerne eller ved, at de lokale rygestoprådgiverne er indgået i en umiddelbar dialog med unge, der ryger, for på denne måde at motivere til rygestop. I mange tilfælde foretrækker eleverne blot at tilmelde sig et dialogmøde/gruppesamtale om rygestop og ikke et standardiseret rygestopkursus. Rygestoprådgivere finder det vigtigt på denne måde at holde kontakten til de elever, der ryger. Da de strukturelle forhold og rammer omkring rygning har stor betydning for elevernes rygevaner, har projektet haft fokus på samarbejde om lokale rygepolitikker. På alle de involverede institutioner er der blevet vedtaget rygepolitikker, der er mere restriktive, end hvad der kræves i lovgivningen. Med det anvendte evalueringsdesign kan der ikke siges noget om, hvorvidt projektet har medvirket til, at færre af de unge ryger. Flere af de deltagende institutioner giver udtryk for, at projektet har betydet, at skolen har fået et større fokus på forebyggelse af rygning blandt unge. De erfaringer, der er opnået i Ung uden Røg, specielt fra arbejdet omkring lokale rygepolitikker, rygestop blandt unge, forebyggelse af rygning blandt skoleelever og samarbejde på tværs omkring rygning vil blive videreført i Randers Kommunes indsats, Røgfri Randers De samarbejder, der er indgået i projektet, er allerede i stor udstrækning blevet videreført som partnerskaber i Røgfri Randers 2025, og andre partnerskaber er indgået på baggrund af den praktiske viden, der er opnået i projektet. I arbejdet med etablering af nye partnerskaber vurderes Randers Kommunes egen rygepolitik som et vigtigt element i udformningen af rammer og regler for rygning hos partnerskabet, da denne i mange tilfælde er nærmeste referenceramme. 3

4 UNG UDEN RØG Ung uden Røg er en flerstrenget indsats i forhold til unge og rygning i Randers Kommune. Ung uden Røg er en del af satspuljeprojektet, Rygning Skod det nu! fra 2012 til 2015 ( Sundhedsstyrelsen har bevilget kr. i støtte til Ung uden Røg. Projektet løb fra december 2012 til oktober I det følgende er den samlede indsats, herunder mål, målgrupper, metoder og organisering, kort beskrevet. Mål med Ung uden Røg Det overordnede formål er at nedbringe andelen af rygere blandt unge i Randers Kommune, især unge, der er udsatte i forhold til rygning. Delmålene er: At der på de deltagende skoler i projektperioden udarbejdes rygepolitikker, der er mere restriktive, end hvad der kræves i lovgivningen. At andelen af rygere blandt 9. klasse elever nedsættes, målt ved hjælp af Sundhedsplejens elektroniske sundhedsprofil i 2013 og igen i At frembringe dokumentation for, hvordan forebyggelse af rygestart blandt unge igangsættes, gennemføres og forankres bedst muligt lokalt. At udvikle og iværksætte nye og tværsektorielle kanaler til rekruttering af unge til rygestopforløb med henblik på at øge deltagelsen på rygestopkurserne. At aktiviteter og information gennemføres i henhold til det nationale koncept. At øge det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem Randers kommunes forskellige forvaltninger omkring sundhedsfremme og forebyggelse med afsæt i tobaksområdet. Konkret gennem oprettelse af en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra de forskellige forvaltningsområder omhandlende sundhedsfremme på skoleområdet. At registrere rygeprævalensen ved projektstart og projektafslutning på de involverede ungdomsuddannelser ved hjælp af, et til formålet udarbejdet, elektronisk spørgeskema. 4

5 Målgruppen i Ung uden Røg Målgruppen for Ung uden Røg er unge i Randers Kommune, der er udsatte i forhold til at være i øget risiko for at begynde at ryge. De unge kommer fra boligområder, der omfatter mange borgere med lav indkomst og kort uddannelse, eller de unge er tilknyttet uddannelsesinstitutioner med høj forekomst af rygere. Deltagende institutioner i Ung uden Røg Antal elever Hobrovejens Skole ( klasse) 90 Nørrevangsskolen ( klasse) 130 Heltidsundervisningen ( klasse) klassecentret (Centerlinje 10) 300 Randers Social- og Sundhedsskole 850 Randers Produktionshøjskole 180 I alt 1620 Tabel 1. Ung uden Røg, Randers Kommune Indsatsen i Ung uden Røg Indsatsen i Ung uden Røg er bygget op om forebyggelse af rygestart på klassetrin, rygestop på 10. klassecentre, produktionsskoler, ungdomsuddannelser og fritidsarenaer samt en informationsindsats. Indsatsen omfatter: En forebyggelsesindsats i de deltagende grundskoler med undervisningsmaterialet fra Rygning Skod det nu!, indførelse af skærpede rygepolitikker samt forældreinddragelse, herunder mulighed for at indgå røgfri kontrakter. En forebyggende undervisning på uddannelsesinstitutionerne for unge i sundhed og forebyggelse, hvor tobak vil være et gennemgående tema. Undervisningen danner udgangspunkt for rekruttering til rygestopkurser. Der arbejdes med skærpede rygepolitikker på institutionerne. En rygestopindsats centreret omkring 4 forskellige uddannelsesinstitutioner. 2 undervisere på hver skole er uddannet til rygestoprådgivere, der afholder rygestopkurser på den enkelte skole. Rekrutteringen sker gennem informationsmateriale/undervisningsforløb/temadage afholdt på skolen. Frontpersonale i Sundhedsplejen, Tandplejen, SSP samt Misbrugsområdet, mentorer, klubmedarbejdere, medarbejdere i en boligsocial indsats m. fl. kender til og er involveret i projektet ved, at de gennem deres daglige kontakt med de unge kan rådgive og henvise til rygestoprådgiver. 5

6 Det nationale projekt, Rygning Skod det nu Det nationale koncept for Rygning Skod det nu har lagt grunden til strategien og metoderne i det lokale projekt, Ung uden Røg. Det nationale koncept har det overordnede formål at udvikle og implementere et nyt koncept til at forebygge, at børn og unge begynder at ryge og hjælpe unge med at stoppe igen gennem nedenfor beskrevne komponenter. De enkelte komponenter er afprøvede i andre projekter, men ikke som en del af en flerstrenget indsats som denne. Erfaringerne herfra skal bidrage til at skabe best practice at få erfaring med, hvad der virker godt, og hvad der virker mindre godt på området. Metoder anvendt i Ung uden Røg Undervisning i grundskoler (7. 9. klasse): Undervisningsmaterialet i Rygning skod det nu! er et nationalt koncept, opbygget af elementer fra X:IT fra Kræftens Bekæmpelse ( og LIV I LUNGERNE fra Danmarks Lungeforening ( Der er tale om obligatoriske og valgfri elementer. Konceptet er udviklet af Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening, Astma Allergi-forbundet, Hjerteforeningen og Sund By Netværket. Produktionsmetoden kan være video-, web- eller skriftlig produktion. Der skal undervises i minimum 10 timer årligt. Disse timer kan placeres løbende i undervisningen efter fag- og trinmål eller afvikles i temadage. Undervisning på uddannelsesinstitutioner: Undervisningsmaterialet til de deltagende uddannelsesinstitutioner i Ung uden Røg er udviklet af projektleder Jannie Martensen til brug i den forebyggende undervisning i Randers Kommune. Materialet er bygget op som et idékatalog til 4 lektioners undervisning. Indholdet omfatter Classroom management, gruppeøvelser med aktive vurderinger og dilemmaer, temaer og øvelser omkring Rygning og kroppen, Hvordan skal dit liv være? og At være cool. Se Bilag 1. Rygestop for unge Undervisere på de deltagende skoler uddannes i rygestoprådgivning for unge gennem Kræftens Bekæmpelse. Der rekrutteres unge til rygestopforløb i forbindelse med den forebyggende undervisning og fællessamlinger, samt gennem forskellige andre kanaler. Der afholdes rygestopforløb lokalt såvel af lokale rygstoprådgivere som af rådgivere fra Randers Sundhedscenter. Rygestop for voksne Gennem forældreinddragelse i grundskolen og gennem kontakt med undervisere på de involverede skoler og uddannelsesinstitutioner udbredes kendskabet til kommunens forskellige rygestoptilbud Information Der gennemføres en informationsindsats i henhold til det nationale koncept omkring visuel identitet samt elektroniske og fysiske elementer. 6

7 Organisering Ung uden Røg Projektet Ung uden Røg er organiseret med en styregruppe og en projektgruppe. Der er ansat en projektleder, og der er dannet en netværksgruppe af rygestoprådgivere. Styregruppen: Styregruppens ansvar er overordnet og omhandler projektets implementering og målopfyldelse. Styregruppen består af: Sundhedschefen for Randers Kommune Stedfortræder for lederen af Randers Sundhedscenter Leder af 10. klassecentret Leder af Randers Ungdomsskole Stedfortræder for ledelsen af Socialforvaltningen Stedfortræder for ledelsen af Skoleforvaltningen Projektlederen Projektgruppen: Projektgruppen er ansvarlig for forberedelse, implementering og evaluering af projektet. Projektgruppen består af: Projektlederen Skolekoordinatorerne (repræsentanter for samarbejdspartnerne) Projektlederen har det daglige ansvar for at koordinere indsatsen og for at implementere det nationale koncept. Netværk: Der er dannet et netværk af rygestoprådgivere fra de deltagende institutioner med henblik på gensidig inspiration og på at styrke samarbejdet om indsatsen. Netværket ledes af projektlederen. 7

8 EVALUERING Det nationale projekt, Rygning - skod det nu er et modelprojekt, der skal forebygge, at unge begynder at ryge samt hjælpe unge til rygestop. I projektforløbet blev det tydeligt, at det var vigtigt at finde frem til gode redskaber til, hvordan der kan arbejdes med forebyggelse af rygning blandt unge, frem for at fokusere på at nedbringe andelen af rygere blandt unge. I forhold til Randers Kommunes projekt, Ung uden Røg, vil evalueringen derfor også tage afsæt i en sådan best practice for arbejdet med forebyggelse lokalt. Formålet med evalueringen af Ung uden Røg er at formidle projektets resultater til de involverede samarbejdspartnere og interessenter. Evalueringen har fokus på en beskrivelse af en gennemprøvet model for, hvordan man i Randers Kommune i projektforløbet har arbejdet med tobaksforebyggelse blandt unge. Rapporten tænkes anvendt i Sundhedsafdelingen i den fremadrettede forebyggelsesindsats overfor rygning blandt unge. Der er tale om en intern evaluering foretaget af de to projektledere, der har været tilknyttet projektet. Med udgangspunkt i delmålene vil evalueringen derfor omhandle følgende: En beskrivelse af de elementer i en flerstrenget indsats ift. unge og rygning, der har fungeret særlig godt i forbindelse med opstart, gennemførelse og forankring af projektet, set fra de involverede institutioners og sundhedsafdelingens side. De tiltag, der har vist sig at være mindre brugbare, vil også blive belyst. Beskrivelsen omfatter elementer som undervisningsaktiviteter og forældreinddragelse, rekruttering til og gennemførelse af rygestopkurser, samarbejde på tværs af forvaltninger og udbytte for samarbejdspartnere. Desuden vil det blive beskrevet, hvordan institutionernes rygepolitikker er ændret i løbet af projektet, og der vil blive givet en vurdering af, hvorvidt politikkerne er mere restriktive end lovgivningen kræver. Målsætningen for Ung uden Røg omfatter også en undersøgelse af rygevanerne blandt eleverne ved projektstart og -afslutning på de involverede uddannelsesinstitutioner. Vi havde ved projektstart forventet at kunne se en effekt af en forstærket indsats på rygeområdet, specielt som resultat af arbejdet med lokale rygepolitikker, og ønskede derfor at sammenligne elev-årgangenes rygevaner. Det viste sig af forskellige grunde svært at gennemføre en sådan undersøgelse, der kunne anvendes til at belyse effekten, så derfor er dette punkt ikke medtaget i evalueringen. I starten af projektet og i et vist omfang i slutningen af projektet blev der gennemført undersøgelser blandt eleverne. Resultaterne af disse undersøgelser kan ses i Bilag 2. I målsætningen for Ung uden Røg indgår desuden en undersøgelse af andelen af rygere blandt 9. klasse elever generelt i kommunen, målt ved hjælp af Sundhedsplejens elektroniske sundhedsprofil i 2013 og igen i Denne målsætning vurderes ikke i evalueringen, idet Sundhedsplejens sundhedsprofil ikke anvendes af skolerne i et forventet omfang og derfor ikke giver et retvisende billede af rygeprævalensen blandt 9. klasse eleverne i Randers Kommune samlet set. Det har af ressourcemæssige årsager ikke været muligt på anden vis at afdække denne udvikling i projektforløbet. 8

9 METODE I EVALUERINGEN Til beskrivelse af, hvordan indsatsen blev igangsat, gennemført og forankret blev der anvendt skriftlige referater fra projektlederens møder med de involverede skoler og uddannelsesinstitutioner samt fra styregruppemøder. Ved afslutning af projektet blev samarbejdspartnerne på møderne interviewet om, hvilke fordele der har været ved at være med i projektet for de forskellige grupper af involverede, ledelse, lærere og elever. Der blev spurgt ind til, hvilke tiltag i projektet, man især har fundet anvendelige, hvad der har fungeret mindre godt, og hvordan man har oplevet samarbejdet med sundhedsafdelingen. Referater af interviews blev udsendt til samarbejdspartnerne. Til at belyse ændringer i lokale rygepolitikker blev der anvendt strukturerede spørgeskemaer til skolekoordinatorer og skoledere. Skemaerne blev udsendt i starten og slutningen af projektperioden. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af online-survey-programmet, Defgo. Spørgsmålene omhandler skolens rygepolitik og praksis i forhold til rygning. Spørgsmålene er fra Kræftens Bekæmpelses undersøgelse af rygeregler i folkeskolen 1. Der blev desuden anvendt referater fra møder med de involverede skoler og uddannelsesinstitutioner. Undersøgelse af rygevanerne ved projektstart og -afslutning blandt eleverne på de involverede uddannelsesinstitutioner blev ligeledes gennemført ved hjælp af Defgo. Der blev udsendt et link til et struktureret spørgeskema, som eleverne udfyldte, eller eleverne udfyldte papirskemaer, der efterfølgende blev indtastet i programmet. Spørgsmålene omhandlede rygevaner, rygestart samt overvejelser i forhold til at starte/holde op med at ryge. For at sikre en passende besvarelsesprocent blev der blev trukket lod om biografbilletter blandt de elever, der opgav telefonnummer/ adresse

10 RESULTATER I det følgende beskrives, hvilke elementer i Randers Kommunes indsats over for unge og rygning, der har fungeret særlig godt, en best practice set fra de involverede institutioners og sundhedsafdelingens side. Det belyses også hvilke tiltag, der har vist sig mindre brugbare. Elementerne beskrives i forhold til: undervisningsaktiviteter og forældreinddragelse rekruttering til og gennemførelse af rygestopkurser samarbejde på tværs af forvaltninger og udbytte for samarbejdspartnere lokale rygepolitikker før og efter projektet EN FLERSTRENGET INDSATS OVERFOR UNGE OG RYGNING I RANDERS KOMMUNE Undervisningsaktiviteter og forældreinddragelse I udskolingen på de to folkeskoler, Hobrovejens Skole og Nørrevangsskolen, blev undervisningen tilrettelagt dels som 10 timers undervisning årligt og dels som temauger i uge 41. Skolekoordinatorerne på de to skoler har sammen med skolernes lærere udarbejdet planer for undervisningen og anvendelse af materialet Gå op i røg. Det har været vigtigt for gennemførelsen af undervisningen, at de enkelte skolekoordinatorer har kunnet samarbejde med lærerkollegerne om undervisningens tilrettelæggelse, således at den kunne tilpasses de lokale forhold og omstændigheder. Det har også været vigtigt, at undervisningsmaterialet har været brugbart og tilpasset målgruppen. Skolekoordinatorerne giver udtryk for tilfredshed med materialet, der har skabt god debat i undervisningen, og finder, at eleverne har været meget engagerede i opgaverne. Elevarbejde på Nørrevangsskolen fra temauge om rygning Ung uden Røg, Randers Kommune Foto: Palle Rasmussen, Nørrevangsskolen 10

11 I forhold til røgfri kontrakter i udskolingen er anvendelsen af disse blandt elever/forældre ikke sket i forventet omfang. Kontrakterne er blevet uddelt, men det har været en stor udfordring at indsamle dem, og det er ikke sket i noget særligt omfang. Indtrykket er, at kontrakterne ikke har givet mening for elever og forældre. Også forældreinvolveringen på forældremøder har været en udfordring. En forstærket indsats vil sandsynligvis kræve et nærmere samarbejde med de enkelte lærere og sundhedsafdelingen i forhold til at få emnet bragt på banen på forældremøder. Heltidsundervisningen er en del af Randers Kommunes skoletilbud for elever i særlige omstændigheder, hvor der arbejdes med at fastholde eleverne i grundskolen og at tilknytte dem til uddannelsessystemet. I Heltidsundervisningen har der været tilrettelagt forebyggende sundhedsundervisning, der er tilpasset elevgruppen. Undervisningen har indeholdt flere elementer fra Gå op i røg, men materialet er ikke blevet brugt systematisk, idet mange af eleverne har haft vanskeligt ved at læse og benytte det. I forhold til denne elevgruppe vil det være nødvendigt at justere materialet/anvende alternativt materiale, hvis der skal være noget udbytte af undervisningen. Lærerne har været tilfredse med at kombinere undervisningen omkring rygning med den øvrige undervisning i sunde vaner, og skolen ønsker at fortsætte denne undervisning fremover. På 10.klassecentret (Centerlinje 10), på Randers Produktionshøjskole og på Randers Social- og Sundhedsskole har der været afholdt forebyggende undervisning med udgangspunkt i materiale, specielt udviklet til målgruppen. Se Bilag 1. Målet har været at skabe refleksion og debat om livstil, sunde og usunde vaner med rygning som udgangspunktet. Eleverne skal klædes på til at kunne sige nej til rygning, og opnå viden omkring, hvad rygning gør ved kroppen. Der er blevet afholdt 4 lektioner årligt i alle klasser af interne og eksterne undervisere. Blandt samarbejdspartnerne er der tilfredshed med, at der blev gennemført en forebyggende undervisning, idet den er blevet taget godt imod af både lærere og elever. Det har været en fordel, at koordineringen af undervisningen med de forskellige skoler er foregået gennem projektledelsen, da der derved er sikret et vedvarende fokus på, at undervisningen blev gennemført. På nogle af uddannelsesinstitutionerne sker der hyppig udskiftning af eleverne, hvilket har vanskeliggjort en systematisk undervisning. Ang. kontrakter, så har lærerne ved deres introsamtaler med eleverne i Centerlinje 10 italesat rygning og den røgfri skoletid, der er indført. Eleverne har underskrevet en kontrakt bl.a. om røgfri skoletid. Rekruttering til og gennemførelse af rygestopkurser Skolekoordinatorerne på ungdomsuddannelserne oplever, at den forebyggende undervisning er velegnet til rekruttering til rygestopkurser. Undervisningen sætter refleksioner i gang hos eleverne, og hvis tilbuddet om rygestopforløb annonceres samtidig, betyder det, at nogle af eleverne tilmelder sig. I visse tilfælde foretrækker eleverne blot at tilmelde sig en dialog/gruppesamtale om rygestop og ikke et decideret kursus. Rådgiverne finder det vigtigt på denne måde at holde kontakten til de elever, der ryger. Rådgiverne har i mange situationer også taget en umiddelbar dialog med unge, der ryger, for på denne måde at motivere til rygestop. Den forebyggende undervisning har på den måde levet op til forventningen om at skabe viden, debat og refleksioner hos den unge, hvilket afspejles i de unges henvendelser omkring ønske om rygestop. Tilbuddet til den enkelte unge (rygestopkursus, samtale eller rygestopcafé) har i de fleste tilfælde imidlertid 11

12 ikke formået at fastholde den unges motivation for et rygestop. Også i Heltidsundervisningen har der været tilbud om rygestopkurser, men kun få har taget imod det. I stedet har man gået i dialog med den unge om rygning, når det var relevant. Ved hjælp af projektets informationsmateriale er der oplyst om Ung uden Røg i alle kommunens ungdomsklubber, således at klubberne har kunnet arbejde med rygning blandt de unge. Der er afholdt forebyggende event på VIA, Hotel- og Restaurationsskolen, Produktionshøjskolen og i udvalgte 8. klasser. Disse tiltag har kun medført få henvendelser i forhold til rygestopkurser. Andre kanaler til rekruttering til rygestopkurser har været Randers Kommunes SSP-konsulent samt forebyggelseskonsulenten i Rusmiddelcentrets Ungekontakt, der aktivt arbejder med problematikker omkring røg og misbrug. Der har i denne sammenhæng ikke været afholdt rygestopkurser for unge. I Randers kommunale Tandpleje og Sundhedspleje har personalet i enkelte tilfælde henvist en ung til rygestopforløb i Randers Sundhedscenter. I projektperioden er der foretaget 36 indberetninger på unge til Rygestopbasen. Af disse unge havde 26 (72 %) gennemført kurset. 4 af eleverne (11 %) var røgfri ved kursets afslutning. Ved den halvårlige opfølgning på de kursusdeltagere, der planlagde rygestop, og som har kunnet kontaktes, er der 2, der angiver, at de er røgfri. Rygestopholdene har været relative små med 4-5 personer på hvert. Udover disse indberetninger kan der som nævnt være flere unge, der har deltaget i samtaler omkring rygestop, men der er ikke foretaget registrering af omfanget. Udfordringerne i forhold til gennemførelse af rygestopkurser har ét sted været, at det kan være svært at finde struktur i dagligdagen i forhold til rådgivningen. Det kan være vanskeligt hele tiden at være opsøgende, og svært for den enkelte rådgiver at sælge tilbuddet. Det kræver fokus og opmærksomhed, som kan være svært at få ind i dagligdagen. Det har ligeledes været en udfordring at få de andre ansatte med til det, der skulle være en fælles opgave - at holde fokus på rygestop. Tilgangen til kurserne vil i en sådan sammenhæng kræve et systematisk samarbejde internt og eksternt. På en anden skole har strukturen ligger mere fast, idet informationen om rygestoprådgivningen indgår som en fast del af fællessamlingerne. På én af ungdomsuddannelserne viste der sig at være mange rygere blandt personalet. For at skabe sammenhæng til, at skolen nu satte større fokus på rygestop, blev emnet taget op på en personaletemadag. I den forbindelse blev der i samarbejde med Randers Sundhedscenter tilrettelagt rygestopkurser i arbejdstiden, hvor eleverne ikke var til stede. Hvis der skal være ejerskab til projektet blandt personalet, kan rygestopkurser afholdt i arbejdstiden være en god indgangsvinkel til skabe dette ejerskab. Der er i projektet blevet uddannet i alt 9 rygestoprådgivere på skolerne, men 3 af disse er sprunget fra/har fået andre opgaver undervejs. Det påvirkede kun projektet i mindre omfang, da frafaldet skete i den afsluttende fase. Udover de 9 rådgivere på skolerne er en medarbejder i et udsat boligområde i Randers Nordby blevet uddannet rygestoprådgiver. Medarbejderen har uddelt kampagnematerialet i området, men der har her ikke været efterspørgsel efter rygestopkurser for unge endnu. Hvor det er relevant, tager medarbejderen korte samtaler omkring rygning med borgerne i området. 12

13 Samarbejde på tværs af forvaltninger og udbytte for samarbejdspartnere Projektet blev indledt med en opstartsfase, hvor de aftaler, der var indgået i forbindelse med projektansøgningen, kunne iværksættes. Projektlederen samlede styregruppe og projektgruppe i henhold til planen for organisering af projektet, således at de involverede var grundigt informerede om baggrund for og indhold af indsatsen. Et motiverende element for de deltagende institutioner var, at der tidligt i projektforløbet blev gennemført undersøgelser om rygevanerne blandt deres elever. På denne måde var problematikken omkring rygningen gjort synlig fra start. Styregruppens sammensætning blev ændret kort efter at projektet var startet. Med den nye styregruppe blev der opnået en bredere repræsentation, idet både ledelsen af Randers Ungdomsskole og ledelsen fra én af de involverede institutioner nu deltog sammen med de øvrige. Der blev på denne måde forsøgt at sikre en stærk ledelsesopbakning til indsatsen. Undervejs i projektforløbet viste det sig dog af og til at være en udfordring at samle hele styregruppen på én gang. I stedet blev der afholdt jævnlige møder på de enkelte institutioner, hvor også ledelsen lejlighedsvis deltog. I de tilfælde, hvor der diskuteres og laves beslutninger omkring rygepolitikker og afledte problematikker, er det afgørende, at ledelsen inddrages direkte. Eksempelvis har der i forhold til håndhævelse af rygepolitikkerne være udfordringer for skolekoordinatorerne, der i nogle tilfælde har fået opfattelsen af at skulle fungere som rygepoliti. Denne opgave har ikke ligget i aftalerne, og for at kunne italesætte og diskutere sådanne problematikker, skal ledelse og ansatte have mulighed for at mødes og afstemme forventninger. Projektledelsen skal være med til at sikre denne mulighed for dialog og for at kunne bidrage til løsninger. Skolekoordinatorerne har haft mange opgaver i forbindelse med aktiviteterne i projektet og den løbende kontakt til disse har været vigtig. Der blev i starten af projektperioden afholdt møde i projektgruppen med deltagelse af alle skolekoordinatorer, men den jævnlige, individuelle kontakt fra projektledelsens side med den enkelte koordinator/skole viste sig mere anvendelig i forløbet. Institutionerne oplever samarbejdet med projektledelsen som godt og gnidningsløst. En udfordring har på en skole været, at skiftende medarbejdere har haft opgaven som skolekoordinator. Det kunne have været en fordel, at én person havde kunnet holde den røde tråd. Men det har ikke været muligt, fordi opgavefordelingen ændres hen ad vejen. Der gives også udtryk for, at det generelt kan være op ad bakke at arbejde med rygning. Det er et følelsesladt emne, der kan virke provokerende at tale om, og der har ikke altid været positiv respons omkring emnet. Rådgiverne har følt sig særligt forpligtede til at italesætte emnet, og det har ikke altid været ligetil. En generel udfordring i arbejdet med implementering af indsatsen blandt udsatte unge er den, opfattelsen blandt medarbejdere på skolerne forståeligt nok kan være, at rygning er den mindste udfordring for de mest udsatte unge. Skolerne kan have tungere problematikker at arbejde med, f.eks. i forhold til rusmidler. I projektet er der gjort meget ud af at italesætte rygningen som et væsentligt element i den sociale ulighed i sundhed, som kommunen er forpligtet til at arbejde med. Denne vinkel giver ofte en god forståelse for nødvendigheden af en vedvarende indsats. Vedrørende udbyttet for samarbejdspartnerne er der blevet givet udtryk for, at det har været en fordel at få besøg udefra i forhold til den sundhedsfremmende undervisning, f.eks. på Produktionshøjskolen. Det betyder, at der bydes ind på en anden måde, og der kommer mere fokus på emnet i en bestemt periode. 13

14 For Social- og Sundhedsskolen har det ligget lige for at arbejde med tobaksforebyggelse, fordi skolen i forvejen har meget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i undervisningen. Det har været en god idé at undervise i sunde vaner fremfor rygestop - rigtig mange har fået undervisning. Projektet har medført stor fokus på rygning i projektperioden plakater, omtale på fællessamlinger, omtale af sundhedscenteret samt undervisningsforløb. Der har været stor ledelsesopbakning til at gennemføre projektet som aftalt. Omkring indførelsen af mere restriktive rygeregler er opfattelsen på f.eks. Produktionshøjskolen, at projektet har haft en stor indflydelse. Nu ryges der kun i to pauser om dagen i forbindelse med morgenmad og frokost. Før blev der røget, når man havde lyst. Der er stor tilfredshed med ordningen, der passer ind i de klare regler og værdier, man vil viderebringe til eleverne, f.eks. signalet om, at man kan være fælles om andet end at ryge. Ved hjælp af de faste rammer og eksternt samarbejde omkring tobaksforebyggelse viser man, at emnet har fokus på skolen. Også på Social- og Sundhedsskolen er det opfattelsen, at færre rygepauser er en fordel i forhold til omfanget af rygningen. De færre rygepauser passede til ønsket om at have færre officielle pauser generelt. På grundskolerne har undervisningen fungeret godt med materialet i Skod det nu. Indtrykket fra arbejdet med temauger er også, at udbyttet for eleverne har været stort. Elevarbejde på Nørrevangsskolen fra temauge om rygning Ung uden Røg, Randers Kommune Foto: Palle Rasmussen, Nørrevangsskolen 14

15 Lokale rygepolitikker før og efter projektet I henhold til Lov om røgfri miljøer 2 er det på skoler, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, ikke tilladt at ryge på institutionens område (matrikel), hverken for børn og unge, ansatte eller gæster, både indendørs og udendørs. Hvis en ungdomsuddannelse fortrinsvis har optaget elever over 18 år, gælder de samme regler som for arbejdspladser. Loven fastsætter minimumstandarder, og man kan lokalt fastsætte mere vidtgående regler end lovens. På de to grundskoler, der har deltaget i Ung uden Røg, Hobrovejens Skole og Nørrevangsskolen, er de røgfri miljøer gennem lovgivningen sikrede ved, at elever og lærere ikke må ryge på skolens område. På én af skolerne udtrykker man det på den måde, at de ansatte ikke må ryge i arbejdstiden. Der er særlige regler for fritiden under lejrskoleophold, idet det her ikke er tilladt for lærere at ryge, hvor eleverne kan se det. I Heltidsundervisningen har man etableret strammere rygeregler i projektperioden: Der er kommet en begrænsning på rygepauser, således at eleverne nu kun ryger i 3 pauser mod tidligere flere. Rygerne skal spørge om lov til at gå ud at ryge og skal ledsages af en voksen. Der må kun ryges udenfor matriklen, og rygerne er ikke synlige for de andre elever. Forældrene skal ved skolestart give tilladelse til, at eleven ryger. På én skole ryger de ansatte ikke sammen med eleverne, på den anden ryger ansatte sammen med eleverne. 10. klassecentret, Centerlinje 10, er en ungdomsuddannelse, hvor rygning ikke er tilladt på skolens område, jf. Lov om røgfri miljøer. Der er her ydermere indført røgfri undervisningstid. På Randers Produktionshøjskole der nu kun et ét særligt udpeget område på matriklen, hvor rygning er tilladt. I projektperioden er der indført den regel, at rygning kun er tilladt i forbindelse med morgenmadspausen og frokostpausen. Tidligere var det tilladt at ryge ved behov. Desuden må lærerne ikke ryge sammen med eleverne, og de må ikke ryge, hvor det er synligt for eleverne. På Randers Social- og Sundhedsskole følger man lovgivningen omkring røgfri matrikel. Der er nu kun ét særligt udpeget område, hvor det er tilladt at ryge. Dette område er flyttet længere væk fra skolen, så det ikke længere er lige så synligt for ikke-rygerne. Også på Social- og Sundhedsskolen er der sket en ændring i antallet af daglige, officielle pauser, hvor der må ryges. Ansatte må ryge på et område af matriklen, der ikke er synligt for eleverne. Samlet set er der i projektperioden blevet arbejdet med rygepolitikker på de involverede institutioner. Det har medført skærpede regler på alle institutionerne i forhold til synlighed af rygning, elevers og læreres rygning på samme lokalitet, forældretilladelser og/eller antal af rygepauser. Regler som røgfri undervisningstid/-arbejdstid har været et ønske fra ledelsen på nogle institutioner, men forskellige forhold har ikke gjort det muligt at gennemføre. Som nævnt tidligere kan der være udfordringer i forbindelse med håndhævelse af en rygepolitik, f. eks. i forhold til, at man på en skole sikrer sig, at det opfattes som en fælles opgave for ledelse og lærere at håndhæve politikken, og ikke kun som en opgave for skolekoordinatoren eller rygestoprådgiveren. En anden problematik, der bør italesættes, er omkring de sanktioner, der skal træffes, hvis en politik ikke efterleves. For at en rygepolitik skal give mening for medarbejderne, er det afgørende at disse ting er diskuteret igennem og på plads inden vedtagelse

16 DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING En af udfordringerne i Ung uden Røg har været arbejdet med rygestop blandt unge. Resultaterne viser, at der i løbet af projektperioden ikke er blevet indberettet flere end 36 personer i Rygestopbasen. Rygestoprådgiverne på ungdomsuddannelserne har fundet det svært at rekruttere til standardiserede rygestopkurser, hvorfor de også har forsøgt med forskellige typer af tilbud til de unge, der ønsker at ændre rygevaner. Disse udfordringer er med til at understrege vigtigheden af forebyggelse af rygestart og sætter spørgsmålstegn ved, hvordan der bedst arbejdes med rygestop blandt unge et spørgsmål, som også har fået stor plads ved de tværgående arrangementer (seminarer, midtvejsevalueringer, slutevalueringer etc.) arrangeret af konsortiet for det nationale projekt. Vi ved fra såvel international forskning som fra Kræftens Bekæmpelses studier om røgpolitik og rygevaner på ungdomsuddannelser 3, at der er en sammenhæng mellem røgpolitik og rygeprævalens, idet skoler med en restriktiv rygepolitik har et lavere antal rygere. Dette samt projektets erfaringer med rygestopkurser hos målgruppen af udsatte unge understreger vigtigheden i at forebygge rygestart og fremme restriktive rygepolitikker med tilhørende sanktioner. I 2015 har Randers Kommune igangsat indsatsen Røgfri Randers 2025 med det formål at nedbringe andelen af rygere i kommunen markant over de næste 10 år. De erfaringer, der er opnået i Ung uden Røg, specielt fra arbejdet omkring lokale rygepolitikker, rygestop blandt unge, forebyggelse af rygning blandt skoleelever og samarbejde på tværs omkring rygning vil blive videreført i Røgfri Randers De samarbejder, der er indgået i projektet, er allerede i stor udstrækning blevet videreført som partnerskaber i Røgfri Randers 2025, og andre partnerskaber er indgået på baggrund af den viden, der er opnået i projektet. I forhold til undervisning i grundskolerne vil der blive arbejdet videre med, hvordan rygning kan indgå som et emne i undervisningen, f.eks. gennem anvendelse af X:IT materialet. Nuværende og kommende partnere på ungdomsuddannelser vil blive tilbudt samarbejde omkring rygestop og forebyggelse af rygning blandt unge med afsæt i de erfaringer, der er gjort i Ung uden røg. Der vil desuden i samarbejde med relevante forvaltninger og aktører blive arbejdet på at finde en model for monitorering af rygevaner blandt unge. I arbejdet med etablering af nye partnerskaber vurderes Randers Kommunes egen rygepolitik som et vigtigt element i udformningen af rammer og regler for rygning hos partnerskabet, da denne i mange tilfælde er nærmeste referenceramme