Udkast. Byrådets Økonomiske politik. April 2017

Transkript

1 Udkast Byrådets Økonomiske politik April 2017

2 2 Formål Byrådets økonomiske politik sætter mål for budgetlægning og en økonomisk styring, der sikrer, at kommunens økonomi er i balance og robust, således Byrådets visioner og politikker kan fremmes. Den økonomiske politik er baseret på følgende overordnede principper: - Aftaler mellem KL og Staten om at kommunernes økonomi overholdes - Budgettets forudsætninger er realistiske og kvalificerede 1 - Brugsværdien af Kommunens realkapital skal vedligeholdes - Der gennemføres regelmæssige budgetopfølgninger henover budgetåret. Byrådet anvender budgetopfølgningernes resultater aktivt i den økonomiske styring, og der tidligt igangsættes imødegående initiativer og tværgående prioriteringer, hvis budgetopfølgningerne indikerer et markant mer- eller mindreforbrug ved årets udgang. - Der gives ikke tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen ved budgetopfølgningerne. Derfor skal tillægsbevillinger modsvares af kompenserende besparelser eller af tværgående prioriteringer inden for bevillingen eller mellem bevillinger. Tillægsbevillinger affødt af ændrede budgetforudsætninger, hvor der ikke kan identificeres kompenserende besparelser eller tværgående prioriteringer, kan finansieres af budgetsikkerhedspuljen. 1 Budgettet lægges på grundlag af realistiske og kvalificerede forudsætninger. Der budgetteres ikke med forventede salgsindtægter fra jord og fast ejendom. Der føres en særskilt oversigt over forventede grundsalgsindtægter og byggemodningsindtægter. 2

3 3 Byrådets økonomiske mål Det overordnede økonomiske mål er en robust økonomi i balance. Konkret betyder det, at driftsudgifter, anlægsudgifter og afdrag på kommunens gæld skal balancere i forhold til indtægterne. Det overordnede mål om en strukturel balance understøttes i fire konkrete økonomiske mål: 1. Driftsbalancen overskud på minimum 185 mio. kr. 2. Servicerammen overholdes 3. Anlægsbudgettet skal minimum udgøre 107 mio. kr.. Der er ekstraordinært fokus på kommunens vedligeholdelsesefterslæb i de kommende år. 4. Kassebeholdning ikke disponerede midler for 100 mio. kr. ultimo året. De fire konkrete økonomiske mål er vist på forsiden. Deres indbyrdes afhængighed indebærer, at de tilsammen danner den helhedsbetragtning, der er nødvendig for at kunne sikre, at kommunens økonomi er i balance og robust. Driftsbalance overskud på minimum 185 mio. kr. Driftsbalancen består af forskellen mellem driftsudgifter og indtægter. Den væsentligste driftsudgift er udgifterne til service, og dermed påvirker serviceudgifterne primært overskuddet på driften. Udgifter til overførselsindkomster udgør ca. 20 % af driftsudgifterne. Indtægterne kommer fra skatter, tilskud og udligning og ligger i det væsentlige udenfor Byrådets styringsmuligheder. Skatten er tæt reguleret i budgetloven. Grundskyldspromillen kan variere mellem Overskud på driftsbalancen er en forudsætning for at kunne finansiere de skattefinansierede anlægsinvesteringer, afdrag på gæld, herunder indskud i SOLT og til fastholdelse af en robust kassebeholdning. I tabel 1 fremgår de poster, der skal finansieres af overskuddet på driftsbalancen. Tabel 1 Driftsbalancen SOLT 2 Afdrag på gæld 3 Anlægsbudget 4 Overskud på driftsbalancen i alt Beløb 33 mio. kr. 45 mio. kr. 107 mio. kr. 185 mio. kr. 2 De 33 mio. kr. er indbetalingsrækken til SOLT, jf. den gældende tilbagebetalingsplan, jf. Byrådsbeslutning den , Acadresag nr. 12/ Er betinget af omfanget af de lån kommunen har optaget. Beregningen er foretaget oktober 2016 for budget 2017 og er inklusiv renter. 4 Posten anlægsbudget er ikke budgetlagt med anlægsindtægter, da der er tale om engangsindtægter, som kan svinge år for år.

4 4 Servicerammen overholdes Overholdelse af servicerammen er et vigtigt økonomisk mål af to grunde. Servicerammen et validt målepunkt for, hvad kommunen har råd til at anvende på service og Servicerammen er dermed en central parameter for, hvad der skal til for at skabe et budget i balance. Dernæst har Servicerammen hjemmel i budgetloven 5 og staten kan pålægge kommunerne sanktioner, hvis kommunerne under ét overskrider den aftalte serviceramme. Serviceudgifterne udgør ca. 80 % af Egedal Kommunes samlede driftsudgifter, og derfor har ændringer i disse udgifter en signifikant indflydelse på, hvor stort driftsoverskuddet bliver. Anlægsbudgettet skal minimum udgøre 107 mio. kr. Anlægsbudgettet består af de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter, dvs. eksklusiv forsyningsvirksomhed og anlægsindtægter. Anlægsbudgettet er omfattet af budgetloven pt. i form af en anlægsramme, som gælder for kommunerne under ét. Der er ikke nogen præcedens for, hvordan den samlede ramme fordeles mellem kommunerne. Dette sker ved politiske forhandlinger hvert år i den såkaldte faseopdelte budgetlægning. Anlægsprojekter kan i modsætning til den løbende drift karakteriseres ved, at de: er større projekter/investeringer har en klar defineret begyndelse og afslutning har karakter af engangsudgifter Anlægsprojekter er f.eks. vejanlæg, større renoveringsopgaver på skoler, byggeprojekter og større anskaffelser af IT, inventar og maskiner. Alle udgifter og indtægter ved køb og salg af jord er desuden anlæg. Derudover kan immaterielle anlægsaktiver som f.eks. etableringsudgifter også indgå som anlægsudgifter. Egedal Kommune har store værdier i ejendomme, veje, anlæg og personalets kompetencer. Brugsværdien af investeringerne i disse værdier skal vedligeholdes. Målet er, at afsætte 107 mio. kr. af overskuddet på driftsbalancen til reinvestering i anlæg samt renovering af bygninger og infrastruktur. Der er i anlægsbudgettet ikke taget højde for udgifterne til byggemodning og energioptimeringsprojektet, da disse udgifter finansieres henholdsvis af jordsalg og lånefinansiering (afdrag), og dermed påvirker udgifterne til byggemodning og energioptimering ikke yderligere, hvor stort et overskud, der er behov for på 5 4

5 5 driftsbalancen. Der skal dog i budgetlægningen tages højde for udgifterne til byggemodning og energioptimeringsprojektet, da udgifterne indgår i den anlægsramme, som kommunen skal forhandle sig til i den faseopdelte budgetlægning. Derfor fremgår disse udgifter særskilt under anlægsrammen i tabel 2. Tabel 2 Anlægsbudget og Anlægsramme 6 Ejendomsvedligehold/genopretning Nye investeringer It-investeringer (store) 7 Samlet forventet anlægsinvesteringer pr. år Anlægsramme Energioptimeringsprojektet gns. udgifter i budget Byggemodning gns. udgifter i budget Samlet forventet anlægsramme pr. år budget Beløb 45 mio. kr. 60 mio. kr. 2 mio. kr. 107 mio. kr. 36 mio. kr. 33 mio. kr. 176 mio. kr. Hvis overskuddet på driftsbalancen ikke er stort nok til at dække udgifterne til ejendomsvedligehold/genopretning, nye investeringer og It-investeringer, finansieres udgifterne af store ufinansierede kassetræk, der kendetegner en økonomi i strukturel ubalance. Robust kassebeholdning - ultimo 100 mio. kr. Kassebeholdningens daglige likviditet og den gennemsnitlige kassebeholdning skal være solvent (jf. kassekreditreglen), således den kan imødegå uforudsete udgiftsfluktuationer. For at afbøde udsving i likviditetsbehovet er det nødvendigt at sikre en disponibel kassebeholdning. Ses der tilbage på, hvordan udsvingene har været de sidste par år, tegner der sig et behov for en kassebeholdning på 100 mio. kr. 8 Dette er dog forudsat den kassekredit, som kommunen har på 150 mio. kr. 6 I budget er der indbudgetteret gennemsnitlig for 20 mio. kr. pr. år til ejendomsvedligehold/genopretning. Udkastet forudsætter, at der politisk bliver prioriteret yderligere 25 mio. kr. til ejendomsvedligehold/genopretning i budget , således at et vedligeholdelsesefterslæb på 210 mio. kr. afhjælpes primært inden for de 4 første år og helt afviklet inden for 10 år. Hvis der ikke bliver prioriteret yderligere midler end de i forvejen budgetterede 20 mio. kr., skal posten på de 45 mio. kr. reguleres og dermed vil anlægsudgifterne blive mindre, og nedjustere behovet for et overskud på 185 mio. kr. på driftsbalancen. 7 Forudsat 1-2 til centrale systemer og 1-2 mio. kr. til fagsystemer. Eksempelvis er udskiftning af økonomi- og personalesystem estimeret til at koste ca. 5 mio. kr. 8 Likviditetstrækket er fastlagt pga. af det nuværende budgetniveau. Ændrer dette sig, vil likviditetstrækket også ændre sig.

6 6 Kassebeholdningen består af flere elementer: Institutionernes opsparing/overførsler mellem budgetår Opsparing til investeringer i anlæg Mellemværende med renovationsområdet Grundsalgsindtægter Hjemtagne men ikke forbrugte lån Disponibel kassebeholdning til at imødegå udsving i likviditetsbehov og uforudsete udgifter 6

7 Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej Ølstykke Tlf: egedalkommune.dk 7