HOFOR Ørestads Boulevard København S Att.: Jeanet Stagsted. Sagsnr Dokumentnr

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse HOFOR Ørestads Boulevard København S Att.: Jeanet Stagsted Tilladelse til udledning af overfladevand, samt opspædet spildevand fra regnvandsbetinget overløb i forbindelse med skybrud til Københavns Havn via udløb UØ Sagsnr Dokumentnr I henhold til Miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, 28, stk. 1, meddeles hermed tilladelse til udledning af overfladevand, samt opspædet spildevand fra udløb UØ44 til Københavns Inderhavn. I forbindelse med skybrudssikringen af København, søger HOFOR ved Jeanet Stagsted, om udledning af overfladevand, samt overløbsvand gennem UØ44, der er et eksisterende udløb med UTM Euref89 koordinaterne; ; (se fig. 1). Fig. 1 Oversigtskort. Skybrudsoplandet, der er det samme som hvorfra der afkobles tagvand i hverdagssituationer er markeret med rødt. Udløbspunktet er markeret ved sort trekant. Vilkår for tilladelsen Generelle vilkår 1) Udløbet UØ44 må kun benyttes til udledning af: a) Overfladevand fra tage, veje mm., samt regnbetinget overløbsvand fra fælleskloakken i skybrudssituationer, Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S Mobil AG6P@tmf.kk.dk EAN nummer

2 svarende til større end en statistisk 10-års regnhændelse fra skybrudsoplandet markeret med rød på figur 1. b) Tagvand i hverdagssituationer fra tage i området markeret med rød i figur 1 2) Hvis rensning af skybrudsledning sker inden for 24 timer efter skybruddet, kan vandet ledes direkte i havnen. 3) I tilfælde af at udledning fra skybrudsledningen giver anledning til synlige fragmenter i vandoverfladen, skal oprensning foretages af ledningsejeren og for dennes regning, umiddelbart efter at fragmenterne kan konstateres. Vilkår for overfladevanddelen 4) Tagvandet skal renses gennem et sandfang før udledning. a) Dimensionering af renseforanstaltninger skal ske i henhold til Rørcenter-anvisning 006. Olieudskilleranlæg. Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift. Ved mindre tagudledninger: Sandfang kan være en tagnedløbsbrønd se på LAR metodekatalog. 5) Renseforanstaltninger skal vedligeholdes, tilses og tømmes regelmæssigt. Sandfang skal senest tømmes og bundsuges, når 50 % af slamvolumen er fyldt op. Vilkår for overløbsdelen 6) Overløbet skal tilsluttes Københavns Badevarslingssystem. 7) Der skal være etableret en højvandslukker. 8) Én gang årligt, første gang senest 1. juni 2017, skal HOFOR indberette følgende for UØ44: a) Antal overløb og mængder udledt b) Hvilke regnhændelser der har været årsag til overløbene. i. Indberetning skal ske til Naturstyrelsen (nst@nst.dk) og Københavns Kommune (vand@tmf.kk.dk). 9) Spildevandsanlægget skal vedligeholdes, så det fungerer til enhver tid i forhold til de vilkår, der er stillet i denne tilladelse, samt de til enhver tid - gældende regler i Københavns Kommune. Udledningstilladelsen kan - i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis udledningen ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, hvis der er opgivet Side 2 af 13

3 ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening inden den 17. juni Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Det følger af miljøbeskyttelseslovens 94, stk. 1, at klage skal indgives skriftligt til Københavns Kommune ved anvendelse af digital selvbetjening via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Kommunen vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra kommunen med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil modtage en kopi af kommunens udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Side 3 af 13

4 Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Med venlig hilsen Louise Andersen Biolog Grundlag for afgørelsen Lov- og plangrundlag Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, 28 stk. 1. Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 25. februar 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Tillæg nr. 3 til Københavns Kommunes Spildevandsplan 2008, juni 2014 Skybrudssikring af København, Skybrudsopland I, Indre By, Konkretisering af skybrudsløsninger, april 2013 (ref. 1). Vandplan , Øresund, Hovedopland 2.3, Vanddistrikt Sjælland. Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Ansøgningsmateriale Ansøgning af 23. november Efterfølgende mailkorrespondance Beskrivelse af sagen HOFOR, ved Jeanet Stagsted, søger om tilladelse til udledning af overfladevand, samt overløbsvand via udløb UØ44 i forbindelse med skybrudssikringen af København. Side 4 af 13

5 Miljøteknisk redegørelse Projektbeskrivelse UØ44 Udløbet ved Sankt Annæ Plads er et eksisterende overløbsbygværk, Ø400, med ekstra kapacitet. Bygværket har nr og udledningspunktets koordinater er; UTM Euref89; X: , Y: Ved UØ44 er der et underjordisk bassin på m3 med tromlesier i indløbet, tømmepumper, automatisk skylleanlæg og overløb til Københavns Havn. Når vandspejlet i ledningssystemet udenfor bassinet bliver for højt, åbnes spjældet til indløbskammeret, så vandet kan løbe ind i bassinet. Ved indløbet passerer vandet en tromlesi, som tilbageholder urenheder og større partikler. Hvis bassinet fyldes helt op, vil vandet løbe over og ud i havnen gennem en ø2 m ledning til UØ44. Udløbet sker gennem et dykket udløb i kote -2,65 KNN. Når regnen er ophørt og vandspejlet i ledningssystemet igen er faldet, tømmes bassinet mod ledningen i Kvæsthusgade. Det automatiske skyllesystem sørger for, at bundfældede urenheder skylles til kloaksystemet efter at bassinet har været i brug. Udledning fra UØ44 som følge af overløb fra kloak vil ifølge Spildevandsplan 2008 svare til m³ spildevand pr. år. Tilløbet til UØ44 kommer fra flere forskellige oplande. Nedenfor beskrives dette og der henvises til figur 2, hvor de forskellige farvemarkeringer kan ses. Tilløbet til bassinet for enden af Sankt Annæ Plads, som aflaster til UØ44 kommer dels fra det samme opstrøms opland på 580 ha (grøn markering), dels fra det lokale opland på 136,4 ha (rød+lilla markering). Opstrøms er der yderligere overløb, UØ38 Esplanaden og UØ42 Amaliehaven. Side 5 af 13

6 UØ15 UØ17 UØ32 580,0 ha UØ37 36,6 ha UØ38 136,4 ha UØ42 UØ44 Fig. 2 Oplande og overløb. UØ44 modtager vand fra alle tre markerede oplande. Tagvand Regnvand fra tagflader løber til ny tagvandsledning i Kvæsthusgade, der er forsynet med sandfang. Ledningen kobles på udløbsledningen for overløbsbygværk UØ44 på Sankt Annæ Plads. Under skybrud er tagvandssystemet designet til også at kunne håndtere vejvand fra Kvæsthusgade. Tilledningen af vejvand er begrænset, så ca. 95% af årsmængden ledes til renseanlæg, mens den resterende del stuves op og udledes sammen med tagvandet til UØ44. Tagvandssystemet er dimensioneret for opstuvning til terræn for en 5- årsregn, mens det samlede regnvandsanlæg (vej- og tagvand) samlet er dimensioneret, så der for en 100-årsregn max vil optræde 10 cm vand på terræn (ved sokler på bygninger) i overensstemmelse med skybrudsplanens anvisninger. Der vil være udledning af tagvand hver gang det regner. Arealet af tagfladerne er på 0,237 ha, og med en årsmiddelnedbør på 700 mm svarer dette til m 3 tagvand pr. år fra UØ44. Tagene har ikke kobberbelægninger, men der er zinktagrender. Side 6 af 13

7 Vejvand Under skybrud vil der være udledning af vejvand svarende til de sidste 5% af årsmiddelnedbøren. Vejarealet er på 0,276 ha, og med en årsmiddelnedbør på 700 mm svarer dette til 96 m 3 vejvand pr. år fra UØ44. Trafikbelastningen på veje i oplandet ligger på under 5000 biler/døgn. Vandkvalitet Skybrudsvejvand og frakoblet tagvand Den maksimale belastning er beregnet med de gennemsnitskoncentrationer for miljøfremmede stoffer, som er anført i Københavns Kommunes LAR-projekthåndbog. (Blandet tag- og vejvand: 5mg/l BI 5, 2 mg/l N og 0,5 mg/l P. Tagvand: ukendt mg/l BI 5,sættes konservativt til 5mg/l, 1 mg/l N og 0,06 mg/l P). Det skal bemærkes, at koncentrationerne for opblandet tag- og vejvand er konservativt sat, da den første og mest beskidte del af vejvandet ledes til fælleskloakken. Aflastningsvand Belastningen med overløbsvand fra UØ44 er beregnet med en langtidssimulering med MOUSE under anvendelse af en målt 10 års regnserie fra regnmåleren på Pumpestation Kløvermarksvej. Den beregnede aflastede vandmængde og stofmængderne er taget fra Spildevandsplan Drift instruktioner Drift instruktioner er vedlagt i bilag 1. Miljøteknisk vurdering Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Beskrivelse af vandområdet Inderhavnen Københavns Havn strækker sig fra Kalveboder i syd til Svanemøllebugten i nord samt til områderne omkring Margretheholm og Prøvestenen på den østlige side af Amager. Hovedløbet gennem byen kan opdeles i Sydhavnen, Inderhavnen og Yderhavnen. Side 7 af 13

8 Inderhavnen er den centrale del af havnen og går fra Langebro i syd til Nordre Toldbod i nord. Inderhavnen har en stor hydraulisk kapacitet og en god vandudskiftning. Statslige planer Inderhavnen er en del af vandopland 2.3 Øresund og er klassificeret som stærkt modificeret kystvand, og dens nuværende økologiske tilstand kan ikke klassificeres. Inderhavnen er målsat til at opnå godt økologisk potentiale samt god kemisk tilstand. Ca. 3,5 km fra Inderhavnen, nærmere bestemt syd for Sjællandsbroen, ligger Natura 2000-området Vestamager og havet syd for. Kommunale planer Området i Inderhavnen er udlagt til forskellige formål, heraf boliger blandet med serviceerhverv, institutioner samt mindre områder udlagt til fritidsformål. Størstedelen af området omkring Inderhavnen er fælleskloakeret, hvilket betyder, at alt spildevand skal tilsluttes kloak. Området omkring Holmen på Amager er dog separatkloakeret, hvilket betyder, at overfladevand som udgangspunkt skal ledes til vandområdet. Nærmeste område med badevandsinteresser er Havnebadet lige syd for Langebro. Det er Københavns Kommunes målsætning at der skal være udmærket badevandskvalitet i den nordlige del af Inderhavnen, mens badevandskvaliteten skal være god i den sydlige del. Side 8 af 13

9 Vurdering Etablering af udløb UØ44 er vedtaget i tillæg til Københavns Kommunes Spildevandsplan Derfor er det i overensstemmelse med Spildevandsplanen. Der er tale om en øget vandmængde, som vil blive udledt til havnen, og dermed en øget stofbelastning. Dog er vandudskiftningen i Inderhavnen, så god, at Københavns Kommune vurderer, at udledningen kan ske uden at have væsentlig indflydelse på vandkvaliteten i Københavns Havn. Vandplanens målsætning om at opnå et godt økologisk potentiale i havnen forventes derfor at kunne opnås. First flush fra vejene kommer i kloak ved skybrud. Derved ledes det mest forurenede vand ikke ud i recipienten. Der er ikke kobber belægninger i det tagareal der ønskes udledt fra. Der er zinktagrender, men da der ikke er en afklaring på deres påvirkning af havmiljøet endnu, gives denne tilladelse uden vilkår til det forhold. Københavns Kommune har vurderet udledningen i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Udledningen ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder. En eventuel påvirkning af arter og naturtyper vurderes at være uvæsentlig, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Ifølge habitatdirektivet må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Udledningen vurderes ikke at have negativ påvirkning på nogen bilag IV-arter. Det er Københavns Kommunes vurdering, at udledningen er forenelig med den aktuelle vandkvalitet og de hydrauliske forhold i Inderhavnen. Side 9 af 13

10 Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. By & Havn har ikke forholdt sig til de miljømæssige forhold herunder påvirkning af vandkvaliteten. By & Havn har derudover ingen bemærkninger. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Louise Andersen på tlf eller ag6p@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til Sagsnr Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter By og Havn, info@byoghavn.dk BU ved Sølvi Dam Joensen, bc01@tmf.kk.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 10 af 13

11 Bilag 1 Drift instruktioner Side 11 af 13

12 Side 12 af 13

13 Side 13 af 13