Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Transkript

1 Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige udvikling, men der er i de seneste år kommet fornyet fokus på, hvor vigtig den tidlige sprogudvikling er. Det har vist sig, at det har stor betydning for børns senere sproglige udvikling og senere udvikling af læse og skrivefærdigheder, at der tidligt er fokus på deres sproglige kompetencer. Dette er ikke mindst væsentligt i forhold til børn, der er sprogligt forsinkede og som hvis der ikke sættes ind i tide - risikerer at udvikle læse- og skrivevanskeligheder, som kan forfølge dem gennem hele deres skolegang og gøre det vanskeligt for dem at gennemføre en uddannelse. Især i forhold til denne børnegruppe er det afgørende tidligt at arbejde fokuseret med sprog. Erkendelsen af nødvendigheden af en tidlig indsats har også fra politisk hold ført til et stærkt øget fokus på børns sproglige færdigheder allerede i børnehaven og i 2007 blev det med dagtilbudsloven gjort obligatorisk for de danske kommuner at tilbyde alle 3-årige børn en sprogscreening (kaldet sprogvurdering) og efterfølgende sprogunderstøttende aktiviteter. Til dette formål blev Sprogvurderingsmateriale til 3-årige udviklet på foranledning af det tidligere Ministerium for Familie- og forbrugeranliggender og stillet gratis til rådighed for kommunerne. Sprogvurderingen af alle børn gav pædagogerne et godt udgangspunkt for at finde de børn, der havde behov for en særlig sprogunderstøttende indsats for at udvikle sproget alderssvarende. I 2010 blev dagtilbudsloven ændret, således at børn i børnehaven kun skal sprogvurderes, hvis de formodes at have behov for sprogstimulering, mens alle børn i børnehaveklassen skal sprogvurderes. Dette betyder i praksis, at pædagogerne skal identificere de børn, der skal sprogvurderes, og det stiller i realiteten pædagogerne overfor store udfordringer. Det kan nemlig være svært at finde de børn, der har særligt behov for støtte, da det er vanskeligt at finde sikre indikatorer på, at et barn har behov for ekstra støtte til udvikling af sine sproglige færdigheder. Af den grund har man søgt at finde frem til en række såkaldte risikofaktorer som, hvis de er til stede hos barnet, kan give pædagogerne en formodning om, at barnet vil udvikle sprogproblemer og derfor skal sprogvurderes. I forbindelse med Sprogpakken er der identificeret seks risikofaktorer, der kan have indflydelse på udviklingen af sprogproblemer. Disse risikofaktorer vil blive gennemgået i afsnit 1. Uanset om det er alle børn, eller kun de børn, der formodes at have sprogproblemer, der sprogvurderes, er det imidlertid nødvendigt, at det sprogvurderingsmateriale der anvendes i vurderingen er egnet til formålet. I afsnit 2 beskrives forskellige typer af sprogvurdering og deres anvendelsesområder. 1

2 I forbindelse med revisionen af dagtilbudsloven er der udviklet et nyt sprogvurderingsmateriale: Socialministeriets Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Materialet er en videreudvikling af det omtalte Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, som 85 % af dagtilbud i dag anvender som sprogvurderingsmateriale. Det nye sprogvurderingsmateriale måler - som navnet siger - børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin og vurderer det enkelte barns sproglige udvikling fra det tredje år til barnet går i børnehaveklasse. Materialet kan anvendes til både et- og tosprogede børn. Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen beskrives nærmere i afsnit 3. Den følgende tekst indeholder således tre hovedafsnit, der hver især kan læses separat: 1. Risikofaktorer 2. Typer af sprogvurdering 3. Socialministeriets sprogvurderingsmateriale 1. Risikofaktorer I forbindelse med Sprogpakkens forskningskortlægning har man fundet frem til seks risikofaktor, der kan have indflydelse på udviklingen af sprogproblemer og undersøgt deres egnethed i forhold til at identificere børn, der skal sprogvurderes. De seks risikofaktorer er: 1) Tidligere identificeret sprogforsinkelse 2) Køn 3) Sprogproblemer i familien 4) Sociale/adfærdsmæssige faktorer 5) Socioøkonomisk status (herunder uddannelse) 6) Tosproget baggrund I det følgende sammenfattes de centrale forskningsresultater i forhold til hver af risikofaktorerne (læs mere i Sprogpakkens Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse ). 2

3 1) Tidligere identificeret sprogforsinkelse Et barn kan være i risiko for at udvikle sproglige problemer, hvis barnet tidligere er blevet identificeret med sproglige problemer. Forskningen viser imidlertid, at selv om dette gælder for 40-77% af de børn, der er undersøgt (tallet varierer afhængigt af typen af sproglige problemer), så er det ikke alle børn, der tidligt har sproglige forsinkelser, der fortsætter med at have det. Således vil 23-59% 23-5 % 23-5 % af børnene ikke få sproglige problemer senere. Ligele- igele- igele- des er der børn, som ikke har sproglige problemer i de tidligere år, der vil udvikle sproglige problemer senere, når sproget bliver mere komplekst. Ligesom et 3-årigt barn med sproglige færdigheder under gennemsnittet ikke nødvendigvis vil være sprogligt forsinket som 7-årig, kan et barn, der ikke ser ud til at have problemer som 3-årig, således være sprogligt forsinket som 7-årig. En anden ting er, at identifikation af børn med tidlige sprogforsinkelser kræver, at børnene er blevet testet med en standardiseret sprogtest, før de er 3 år, og det er børn i dagtilbud sjældent. Derfor vil denne risikofaktor i praksis ikke være særlig anvendelig i forhold til at vælge de 3-årige børn ud, som bør sprogvurderes. Er børn på den anden side identificeret med en sproglig forsinkelse i en tidlig alder er det dog oplagt at sprogvurdere dem igen i 3-årsalderen ligesom det selvsagt er uomgængeligt at sprogvurdere de børn, der ved sprogvurderingen som 3-årige har vist sproglige problemer, igen inden skolestart. 2) Køn Det er en almen forestilling, at drenge er lidt langsommere til at lære sprog end piger, og at drenge i højere grad får sproglige problemer end piger. Dette er også til en vis grad dokumenteret via forskningsundersøgelser, men forskellene er ikke særlig store. Problemet i forhold til køn er derfor snarere, at man kan have en tendens til at overfortolke forskellene og overidentificere drengene og underidentificere pigerne. Undersøgelser viser således, at forældre og pædagoger oftere henviser drenge til udredning for sproglige problemer end piger: Konsekvensen er, at drenge hyppigere bliver identificeret med sprogproblemer end piger, men også at man risikerer at overse nogle af de piger, der har sprogproblemer. Undersøgelser har dog som nævnt også dokumenteret, at piger typisk tilegner sig sproget lidt hurtigere end drenge. Dette er væsentligt at fremhæve, fordi man kan komme til at overse de piger, der ikke er aldersvarende, hvis man måler dem i forhold til drengene. Desuden betyder det, at drenge vil score lidt lavere i test, hvis piger og drenge vurderes ud fra den samme norm. Den overordnede konklusion er således, at man skal passe på med at bruge køn som en risikofaktor i forhold til at identificere børn, der skal sprogvurderes og sprogvurdere barnet uanset køn, hvis man har den mindste mistanke om, at barnet har sproglige problemer. 3

4 3) Sprogvanskeligheder i familien Det er også en almen forestilling, at sproglige problemer er arvelige (genetisk betingede). Det er påvist, at bestemte gener bidrager til sproget, men samtidig er det også kendt, at barnets sprogudvikling i høj grad påvirkes af miljøet. Udviklingen af sproget påvirkes altså både af arv og miljø. Dette betyder, at børn, der er arveligt disponeret for sproglige problemer, kan kompensere for dem via miljøet, mens miljøet i andre tilfælde kan medføre sproglige forsinkelser i tilfælde, hvor der ikke er nogen arvelig disposition. Ligeledes kan et barn få sproglige problemer uden at være disponeret for det. Undersøgelser viser, at der er en forholdsvis lille sammenhæng mellem sprogproblemer i familien og lignende problemer hos børnene. Derfor er det nyttigt for pædagoger at tale med forældrene om, hvorvidt et barn er familiært disponeret for sprogproblemer, man skal blot huske på, at dette ikke er den eneste eller en sikker indikation på sprogproblemer hos barnet. 4) Sociale og adfærdsmæssige faktorer Der er lavet mange undersøgelser af sammenhængen mellem sproglige problemer og sociale og adfærdsmæssige problemer og selv om nogle sammenhænge er påvist er konklusionen overordnet, at der ikke er en tæt forbindelse mellem sproglig forsinkelse og sociale problemer. Forskellige studier har identificeret følgende forbindelser mellem sproglige problemer og sociale og adfærdsmæssige problemer. Børn med sproglige problemer kan blive frustrerede på grund af vanskeligheder med at kommunikere med andre børn få kommunikationsvanskeligheder, som kan medføre problemer med selvværdet, hvilket kan medføre at børnene bliver mere indesluttede have problemer med at sætte sig ind i andres perspektiver have problemer med forhandling og konfliktløsning have færre venskaber og venskaber af ringere kvalitet, være mindre fortrolige med andre og mindre populære hos andre Undersøgelser viser således en vis sammenhæng mellem sprogstatus og hvordan man fungerer socialt, men sproglige problemer er ikke en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for at have sociale problemer. Overordnet må man derfor konkludere, at nogle børn med sproglige problemer kan have forskellige typer af sociale og adfærdsmæssige problemer, men at det langt fra er alle børn med sociale og adfærdsmæssige problemer, der har sproglige problemer. Modsat er der mange børn uden sociale og adfærdsmæssige problemer, som har sproglige problemer. 4

5 5) Socioøkonomisk status (herunder morens uddannelse) Socioøkonomisk status eller SES (Socioeconomic Status) går her både på økonomiske ressourcer og morens uddannelsesniveau. Forskningsundersøgelser peger på, at der overordnet set er en mindre sammenhæng mellem dårlige økonomiske forhold og børns sproglige udvikling. Dårlige økonomiske forhold kan øge stress i familien og forstyrre kvaliteten af samspillet mellem forældre og børn. Dette har dog størst indvirkning på børn tidligt i livet og effekten afhænger af varigheden af de dårlige økonomiske forhold. Derudover aftager sammenhængen med barnets alder, og der ser ikke ud til at være en sammenhæng for ældre børn. Desuden er der på det individuelle plan stor variation. Således kan børn med lav SES-baggrund have et typisk sprog og børn med høj SES-baggrund kan have sproglige problemer. Betydningen af morens uddannelsesniveau har været undersøgt særskilt, fordi undersøgelser har vist, at morens uddannelsesniveau kan påvirke kvaliteten af samtalerne mellem mor og barn. Undersøgelserne peger på, at mødre med en høj uddannelse opfordrer deres børn til at deltage mere aktivt i samtalen, de bruger flere forskellige ord og sætter flere ord på det, som barnet oplever, mens mødre med lav eller ingen uddannelse er mindre interaktive og bruger et mindre varieret sprog. Resultaterne tyder dermed på, at der er en sammenhæng mellem mødres uddannelsesniveau og børns sproglige udvikling - veluddannede mødre ser ud til at have børn med bedre sprogkundskaber. Sammenhængen mellem morens udannelsesniveau og barnets sprogudvikling er imidlertid alt i alt ikke stor. Dog viser undersøgelser, der har påvist en forskel, at sammenhængen i modsætning til hvad der er tilfældet mht. økonomiske forhold - bliver stærkere efterhånden som børnene bliver ældre. Samlet set er der basis for at sige, at børn af mødre med dårlige økonomiske vilkår og/eller ingen eller lav uddannelse har en vis øget sandsynlighed for at få sproglige problemer. Dog er sammenhængen begrænset, og hvis man anvender SES/uddannelsesniveau som udgangspunkt for at vælge hvilke børn, der skal sprogvurderes, vil man langt fra finde alle børn, ligesom man vil vælge mange børn ud, som ikke vil få sproglige problemer. Det er dog en god idé alligevel at være ekstra opmærksom på børn af ressourcesvage forældre med ingen eller lav uddannelse, da der er en øget risiko for sprogproblemer hos disse børn. 5

6 5) Tosproget baggrund Mange undersøgelser viser, at børn, der er vokset op som tosprogede, gennemsnitligt scorer lavere på sprogtest på majoritetssproget end børn, der er opvokset som etsprogede. Dette skyldes imidlertid overordnet to forskellige forhold, som hver især ikke har noget med sproglige problemer som sådan at gøre. Dels tager det længere tid at lære to sprog end et, og har mange tosprogede, især fra ikke vestlige lande, økonomiske og sociale problemer og en lavere uddannelsesbaggrund. Det vil sige, at en tosproget baggrund ikke i sig selv er en risikofaktor i forhold til at udvikle sproglige problemer. PISA undersøgelsen (2009) er inddraget i Sprogpakkens forskningsafdækning i forhold til læsning for at uddybe sammenhængen mellem sproglige problemer og tosprogethed, og den viser det samme, nemlig at det er den socioøkonomiske baggrund, der har betydning. PISA undersøgelsen sammenligner læsefærdighederne ved 15 år hos børn i mange lande, og den viser mere præcist, at der kun er forskel på et- og tosprogedes læsefærdigheder i nogle lande. I Danmark er der således stor forskel på et- og tosprogedes læsefærdigheder, mens der i lande som Australien, Canada og USA ikke er nogen nævneværdig forskel. Derudover er der stor spredning i, hvordan tosprogede scorer alt efter hvilket land, de kommer fra. Det tyder på, at der er andre faktorer end tosprogethed, der påvirker læsefærdigheden, og undersøgelser peger på, at det er forældrenes socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrund. Det er derfor de tosprogedes socioøkonomiske baggrund, man skal være opmærksom på, ligesom man skal gøre sig klart, at mindre gode danskkundskaber ikke er det samme som sproglige vanskeligheder. Det gælder for alle tosprogede uanset baggrund, at det tager længere tid at lære to sprog end ét sprog - derudover er der stor spredning i, hvor lang tid de tosprogede børn har lært dansk - men tosprogethed er ikke i sig selv en risikofaktor for udvikling af sproglige problemer. Samlet konklusion Ovenstående risikofaktorer er gennemgået for at nå frem til i hvilket omfang pædagoger kan anvende dem til at identificere børn, som har brug for sprogvurdering. Forskningskortlægningen viser, at alle faktorer, undtagen tosproget baggrund, i begrænset omfang grad kan have betydning for at børn udvikler sproglige problemer, men de kan ikke med sikkerhed sige hvilke børn, der vil få brug for sproglig støtte og tilstedeværel- sen af faktorerne er ikke lig med, at børnene får sproglige problemer. Man kan altså ikke 6

7 slutte fra, at barnet fx tidligt har en identificeret sproglig forsinkelse, et bestemt køn eller forældre med lav SES til at det vil udvikle sproglige problemer. Uanset hvilken risikofaktor, man tager afsæt i, vil man derfor altid enten udvælge for få (falsk negativ) eller for mange børn (falsk positiv) ud til sprogvurdering. Det sidste er dog et mindre problem end det første. Det største problem er, at man ved at fokusere på visse, forudbestemte risikofaktorer kan overse børn, der har brug for sproglig støtte og derfor er anbefalingen i Sprogpakken, at man skal sprogvurdere alle børn, som man har den mindste mistanke om har eller kan udvikle sproglige problemer. Derudover er det vigtigt at se på hele barnet og dets samlede adfærd. De nævnte risikofaktorer skal derfor ikke opfattes som en tjekliste, men udgør de områder, hvor forskningen har vist, at der er mest belæg for, at der kan være en sammenhæng med børns sproglige udvikling. Hvis man ikke sprogvurderer alle børn, anbefales det derfor at man sprogvurderer alle børn at man sprogvurderer ved den mindste mistanke at man sikrer sig, at man ser på alle børns sprogstatus at man ser på så mange faktorer som muligt, når man vurderer om barnet skal sprogvurderes at man inddrager forældrene Hver af de gennemgåede risikofaktorer kan (bortset for tosproget baggrund) udgøre opmærksomhedspunkter i forhold til de enkelte børn. Man skal således være opmærksom på, at børn, der har sproglige problemer tidligt i deres udvikling, har en kraftig forøget risiko for vedvarende sproglige problemer børn, hvor der er konstateret sprogproblemer i familien, har en lille forøget risiko for også selv at få sproglige forsinkelser/sproglige problemer børn med sociale/adfærdsmæssige problemer, har en lille forøget risiko for at få sproglige problemer børn med forældre med lav socioøkonomisk status har en lille forøget risiko for at få sproglige problemer Samlet set skal man være opmærksom på, at der er mange faktorer, der påvirker børns sprogudvikling, og man skal være opmærksom på, at jo flere faktorer, der er til stede, som kan påvirke barnets sprogudvikling negativt, jo større risiko er der for, at barnet har brug for sproglig støtte. 7

8 Praksis I praksis er det op til det enkelte dagtilbud at aftale og planlægge procedurer for, hvordan man vil observere det enkelte barn, og hvordan man sikrer sig, at man tager stilling til det enkelte barns/alle børns sprogstatus. Det er således vigtigt, at hvert enkelt dagtilbud aftaler, hvordan, hvornår og med hvilken hyppighed man vil gennemgå børnenes sproglige udvikling og tager beslutning om, hvilke børn der skal sprogvurderes. 2. Typer af sprogvurdering Det er vanskeligt på baggrund af enkeltstående faktorer at bedømme børns sproglige udvikling (se afsnittet om Risikofaktorer), og derfor er mere formelle sprogvurderinger et centralt redskab i det sprogpædagogiske arbejde. Der findes imidlertid flere typer af sprogvurderingsredskaber og for at skabe en bedre baggrund for pædagogernes arbejde med sprogvurdering gennemgås i det følgende forskellige typer af sprogvurdering og nogle af de metodiske overvejelser og valg, der ligger bag dem. Hvorfor sprogvurderer man børn? Man vurderer overordnet børns sproglige udvikling af tre grunde: for at finde børn, der har sproglige problemer via en screening for at afdække børns sproglige kompetencer mere deltaljeret som grundlag for en målrettet sprogpædagogisk indsats for at vurdere effekten af en særlig sprogpædagogisk indsats Man kan altså lave et sprogvurderingsmateriale, der kun har til hensigt at identificere de børn, der har sproglige problemer en egentlig screening, for derefter at iværksætte en nærmere udredning af, hvad de sproglige vanskeligheder består i. Man kan også vurdere børn med henblik på at beskrive mere præcist, hvordan de behersker forskellige typer af sproglige kompetencer. Endelig kan man ønske at vurdere, hvordan en given sprogpædagogisk indsats har virker på det enkelte barn i forhold til nogle specifikke sproglige kompetencer. Man vil, alt efter hvad man ønsker at vurdere, udvikle og anvende sprogvurderingsmaterialer forskelligt, som beskrevet nedenfor. Derudover vil man vurdere barnets sproglige udvikling forskelligt alt efter om man screener og afdækker eller undersøger en eventuel 8

9 effekt af en indsats. I de første tilfælde holder man barnets kompetencer op imod den alderssvarende udvikling hos andre børn, og i det sidste tilfælde sammenligner man barnets egne kompetencer før og efter en indsats. Det vil sige, at man kan vurdere et barns sproglige udvikling på to måder: Barnet vurderes i forhold til andre børns aldersvarende udvikling Barnet vurderes i forhold til sin egen individuelle udvikling Begge typer af vurderinger er relevante. Den første type vil man typisk anvende til enten at finde ud af, om barnet har brug for støtte til sin sproglige udvikling eller for at finde ud, hvordan barnet udvikler sig i forhold til sine jævnaldrende (screening), mens man typisk vil bruge den sidste form for vurdering i forbindelse med evalueringen af en sprogpædagogisk indsats. Det kan både være i forhold til en generel og en fokuseret indsats. Der er udviklet forskellige testtyper. Hvilken form for test eller vurdering man vil anvende afhænger af formålet med sprogvurderingen. Der skelnes overordnet mellem følgende tre former for test: Standardiserede, normrefererede test Kriteriebaserede test Observation Standardiserede, normrefererede test Standardiserede test er baseret på stikprøver at et testinstrument er standardiseret betyder således, at det er afprøvet på en relevant population af en passende størrelse. Denne testtype er desuden normrefereret, hvilket vil sige, at den vurderer det enkelte barns sproglige udvikling ud fra normen for hvad der en (empirisk baseret) normal aldersvarende udvikling. Denne form for test regnes for at være den mest valide, dvs. den mest sikre test. Testen er dog baseret på et øjebliksbillede af barnet, og resultatet påvirkes af, hvordan testen konkret udføres. Derudover vurderer testen ikke sproget sådan som det udfolder sig i en naturlig sproglig kontekst. Dette kan man dog kompensere for ved at tilføje standardiserede tjeklister. Standardiserede tjeklister anvendes til at registrere børns sproglige færdigheder, sådan som de udfolder sig i de naturlige omgivelser. Disse kan også udfyldes af forældrene. Standardiserede, normrefererede test kan anvendes til screening, men er også velegnede til at beskrive børns sproglige kompetencer detaljeret med henblik på at planlægge målrettede sprogpædagogiske indsatser. De kan tillige bruges til for at vurdere effekten af en særlig sprogpædagogisk indsats, men de vil være et tungt redskab at anvende i den daglige evaluering af det sprogpædagogiske arbejde. Socialministeriet sprogvurderingsmateriale består af standardiserede, normrefererede test, som også gør brug af standardiserede tjeklister. 9

10 Kriteriebaserede test Observationer Kriteriebaserede test vurderer, om det enkelte barn har tilegnet sig bestemte sproglige kompetencer, og er derfor mest velegnede til at følge op på effekten af indsatser. Kriteriebaserede test sammenligner ikke børn med hinanden, men vurderer kun det enkelte barn, enten dets aktuelle sproglige færdigheder eller udviklingen af disse over tid. Da denne type sprogvurdering ikke sammenligner børnene kan den ikke bruges til screening. Kriteriebaserede test har i stedet den fordel, at de er mere fleksible, fordi de ikke udføres efter formelle regler. Brugen af denne type test kan dog også være formaliseret ved at indeholde anvisninger på, hvordan de skal anvendes. TRAS er et eksempel på en formelt kriteriebaserede test. Observation er en anden metode til at registrere, om et barn over tid udvikler sproglige kompetencer på baggrund af en sprogpædagogisk indsats. Observation kan ikke anvendes til screening eller til at afdække et barns sproglige kompetencer, men kan udelukkende bruges til at vurdere, hvordan det enkelte barn udvikler sig. Der er ikke nogen sprogvurderingsmetoder, der kan give et sikkert og fuldstændig billede af børns sproglige kompetencer. Ingen test måler alle kompetencer, og de vil alle være påvirket af børnenes dagsform og den, der udfører testen. Fordelen ved de mere standardiserede test er, at man forholdsvis præcist ved hvad der måles, hvordan det måles og ud fra hvilke normer (den aldersvarende udvikling). Lovgrundlag Ifølge dagtilbudsloven skal børn sprogvurderes, hvis de formodes at have behov for sprogstimulering og alle børn i børnehaveklassen skal sprogvurderes, ligesom alle børn, der ikke er i dagtilbud, skal. De enkelte dagtilbud og skoler kan selv vælge, hvilket sprogvurderingsmateriale, de ønsker at anvende, men socialministeriets nye materiale Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen er, som navnet siger, lavet, så det både kan anvendes i dagtilbuddet ved 3 år, før skolestart og i børnehaveklassen og det giver derfor mulighed for at følge børnenes sproglige udvikling fra barnet er tre år til det går i børnehaveklassen. I det følgende afsnit beskrives det nye sprogvurderingsmateriale nærmere. 10

11 3. Socialministeriets sprogvurderingsmateriale I det følgende gennemgås Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen med henblik på at give en kort introduktion til og et summarisk overblik over materialet. For en mere udførlig introduktion henvises til Vejledningen til sprogvurderingsmaterialet, som kan findes på www. sprogpakken.dk. Socialministeriets sprogvurderingsmateriale er et normrefereret, standardiseret sprogvurderingsmateriale. At det er normrefereret betyder, at det vurderer, om barnet har et alderssvarende sprog ved at sammenligne det enkelte barn med andre børn på samme alder og af samme køn. At det er standardiseret betyder, at det er afprøvet på en relevant population af en passende størrelse. Det er meget afgørende for vurderingens pålidelighed, at vejledningen og instruktionen på registreringsarkene følges nøje - følgende korte overblik kan ikke erstatte vejledningen. Opbygning Sprogvurdering gennemføres både af forældre og pædagoger eller børnehaveklasseledere, og selve sprogvurderingsmaterialet er lavet i 3 udgaver (til 3-årige, til børn inden skolestart og til børnehaveklassen), og det består af følgende: Registreringsark - til forældre og pædagoger/børnehaveklasseledere Materiale til den del af vurderingen, som skal laves sammen med barnet Derudover er der informationsbreve til forældrene, en vejledning, et støtte- og et inspirationsmateriale og særlige registreringsark, som skal bruges, hvis forældrene ikke udfylder forældreskemaet, Der er desuden særlige procedurer i forhold til tosprogede, hvis ingen af forældrene behersker dansk, og der er en særlig klassetest til børnehaveklassen. Registreringerne fra sprogvurderingen på Registeringsarket skal lægges ind i et it-system, som beregner barnets sproglige profil og placerer barnet i en af tre følgende indsatsgrupper: Særlig indsats (5%) Fokuseret indsats (5-15 %) Generel indsats (85%) 11

12 Indsatgrupperne angiver, hvilken sprogpædagogisk indsats, der efterfølgende anbefales: Særlig indsats: Det anbefales, at dagtilbuddet henviser disse børn til nærmere talepædagogisk udredning. Fokuseret indsats: Det anbefales, at denne gruppe af børn modtager en målrettet sproglig indsats i dagtilbuddet. Generel indsats: Disse børn vurderes til at have et alderssvarende sprog, men det anbefales, at de tilbydes en generel sprogpædagogisk indsats Børns sprog vurderes ud fra generelle sproglige dimensioner, som har betydning for udviklingen af talesproget læse- og skriveforudsætninger De sproglige dimensioner der vurderes er: Produktivt talesprog: talesproglige udtryksfærdigheder i forhold til ordforråd, grammatiske former (ords endelser og sætningsopbygning) og narrative former (at kunne fortælle historier). Der måles også på de 3-åriges udtale af sproglyde. Receptivt talesprog: den del af talesproget, der omfatter sprogforståelse (ords betydning i sig selv og i forskellige sammenhænge). Lydlig opmærksomhed: evnen til at afkode sprogets lyde, som peger frem mod senere afkodningsfærdigheder i forhold til læsning. Denne dimension inkluderer derfor også kendskab til bogstavernes lyde, navne og udseende og evnen til at identificere skrevne ord. Kommunikative kompetencer: færdigheder mht. at kunne bruge sproget i samarbejde og samtale med andre (som at stille spørgsmål, at fastholde et emne, give plads til at andre kan komme til orde). Sprogvurderingsmaterialet vurderer sproglige kompetencer, der er målrettet udvikling af talesproget og læse- og skriveforudsætninger, fordi det har betydning for børns senere læsekompetencer. Læsekompetencer deles op i: Afkodning Læseforståelse 12

13 Afkodning er færdigheden i at forbinde bogstav og lyd (ordblinde har især vanskeligt ved dette). Det er denne kompetence, der er særligt fokus på, når man tester den lydlige opmærksomhed. Læseforståelse handler om evnen til forstå indholdet i en tekst. Denne evne afhænger af ordforråd, forståelse af grammatiske former og narrative sammenhænge. Derfor hænger både undersøgelsen af produktivt og receptivt talesprog sammen med den senere læseforståelse. Samlet set er sprogvurderingsmaterialet således målrettet til at teste de kompetencer, der er centrale for børns læsning. Derudover tester det børns kommunikative evner i forhold til deres sociale kompetencer og evner til at samarbejde. I forhold til hver af de generelle dimensioner testes mere konkrete sproglige færdigheder i de enkelte tests. Nogle dele foretages af forældrene andre af pædagogen eller børnehaveklasselederen. Det er en stor styrke at bruge forældrene i sprogvurderingen, fordi forældrenes viden om deres børns sprog er bredere end pædagogens, i og med at de er sammen med deres børn i mange forskellige sammenhænge. Forældredelen består desuden af standardiserede tjeklister, som gør det muligt i højere grad at vurdere børnenes sproglige kompetencer i deres naturlige omgivelser. Standardiserede tjeklister bruges også i vurderingen af kommunikative kompetencer. Hvis forældrene ikke kan dansk udfylder pædagogen eller børnehaveklasselederen forældredelen. I forhold til de kommunikative kompetencer er det nødvendigt, at det er en pædagog eller en børnehaveklasseleder, der kender barnet, som udfylder skemaet. I forhold de resterende test, som pædagogen eller børnehaveklasselederen skal lave med barnet, behøver pædagogen eller børnehaveklasselederen ikke at have kendskab til barnet. Nedenfor listes de konkrete sproglige elementer, som testes og det angives af hvem og hvorvidt barnet deltager i registreringen eller om den foretages uden barnet (se også oversigtsmodel i Sprogvurdering visuel tekst ): Produktivt talesprog (forældre uden barnets deltagelse) Ordforråd Ords endelser Sproglig kompleksitet (sætningsopbygning, kun 3-årige) Produktivt talesprog (pædagogen/børnehaveklasselederen med barnets deltagelse) Historiefortælling Udtale af sproglyde (kun 3-årige) 13

14 Lydlig opmærksomhed (pædagogen/børnehaveklasselederen med barnets deltagelse) Rim Skelnen af sproglyde Bogstavkendskab Hurtig navngivning (kun inden skolestart og børnehaveklasse) Kommunikative kompetencer (pædagogen/børnehaveklasselederen uden barnets deltagelse) Kommunikative strategier Kompensatoriske strategier (hvad gør barnet, når der er noget sprogligt, som det ikke forstår) Særligt om tosprogede Tosprogede vurderes i udgangspunktet som etsprogede, men der er en særlig test til tosprogede børn, som skal udfyldes i samarbejde med barnets forældre, hvis barnet fremstår som sprogligt forsinket (hvis barnet placeres i særlig eller fokuseret indsats). Denne test vurderer om barnets ordforråd er aldersvarende ved at inddrage barnets ordforråd på dets modersmål. Hvis barnet har et aldersvarende ordforråd på modersmålet og dansk tilsammen er det en indikation på, at barnet ikke har sproglige problemer, men kun er forsinket i sin udvikling af dansk. Resultat af sprogvurderingen sproglig profil Resultatet af sprogvurderingen udregnes som sagt i et it-system, som viser det enkelte barns resultatet i form af en sproglig profil, der angiver barnets niveau i forhold til de fire omtalte sproglige dimensioner (produktivt og receptivt talesprog, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer), og den viser hvilken indsatgruppe, barnet er placeret i. Hvis der er gennemført flere sprogvurderinger for et barn, indeholder resultatrapporten også oplysninger om, hvordan barnet har udviklet sig sprogligt over tid. Der kan desuden laves rapporter for den samlede børnegruppe. 14

15 Afsluttende om sprogvurderingen En sprogvurdering er et øjebliksbillede af barnets sproglige niveau. Barnets har naturligvis en masse andre kompetencer og barnets samlede score fortæller kun noget om barnets kompetencer inden for de sproglige dimensioner, der vurderes. Det er også vigtigt at have for øje, at et barn ikke kan dumpe i en sprogvurdering. Resultatet af en sprogvurdering har til formål at vise, om et barn har samme sproglige niveau som sine jævnaldrene, eller om barnet har brug for hjælp til at nå det samme sproglige niveau. Det kan være svært ikke at hjælpe barnet i sprogvurderingssituationen. Som voksen kan man have en fornemmelse af, at barnet vil kunne løse en opgave, hvis man fx giver et ekstra stikord. Det er imidlertid meget vigtigt ikke at hjælpe barnet, for det vil give et fejlagtigt resultat, og det er ikke til glæde for barnet. Det handler ikke om at få en høj score, men om at få en retvisende score. Derfor er det vigtigt at læse vejledningen og instruktionerne i registreringsarkene grundigt, inden man går i gang med sprogvurderingen. Endelig er det vigtigt at inddrage forældrene og informere dem igennem hele processen. Hvis det pædagogiske personale mener, at et barn skal sprogvurderes har forældrene pligt til at lade barnet sprogvurderer. Sprogvurdering er således ikke længere, som det var før, et tilbud til forældrene. Det er dog under alle omstændigheder vigtigt at tale med forældrene om, hvorfor et barn skal sprogvurderes og det er vigtigt at inddrage forældrene i det videre sprogpædagogiske arbejde. Referencer: Servicestyrelsen (2011): Forskningskortlægning af behov for sprogvurdering, effektive sprogindsatser og pædagogisk efteruddannelse ( Socialministeriet (2011): Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen ( 15