Sammenfatning af status for uddannelseskvalitet på KU, jf. afrapportering til rektor pr. 1. oktober 2015 Sagsbehandler Uddannelsesservice

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 83, d. 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 4 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 15. APRIL 2016 Vedr. Sammenfatning af status for uddannelseskvalitet på KU, jf. afrapportering til rektor pr. 1. oktober 2015 Sagsbehandler Uddannelsesservice UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK SEKRETARIAT Baggrund for nærværende orientering til bestyrelsen På KU er kvalitetssikringssystemet opbygget ud fra hensynet til sikring af den faktiske uddannelseskvalitet. Dette betyder frem for alt, at fakulteternes forskelligartede kvalitetssikringsprocedurer, som lever op til KUretningslinjer, passer til fakulteternes forskellige organiseringer, samt at fakulteterne selv fastsætter målbare standarder for de KU-fælles kvalitetssikringsparametre, som anvendes til at monitorere uddannelseskvaliteten. Fra fakultetsniveau aggregeres det lokale, systematiske og løbende kvalitetssikringsarbejde op til ét samlet kvalitetssikringssystem på KUniveau. KU-niveauet forholder sig til KU s mangfoldighed, til det lokale hensyn til sikringen af uddannelseskvalitet og til fakulteternes konkrete arbejde med at følge op på udfordringer ved såvel fakulteternes kvalitetssikringssystemer som ved KU s overordnede kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystemet, overordnet som lokalt, modsvarer Værdigrundlag for uddannelseskvalitet og kvalitetskultur på Københavns Universitet (bilag 2). Bestyrelsens overordnede rolle ift. kvalitetssikringsområdet er at godkende KU s strategi, målplan, udviklingskontrakt og budget, hvilket er de rammesættende forhold for KU s arbejde med uddannelseskvalitet. Via drøftelser om eksempelvis studiemiljøstrategi beskæftiger bestyrelsen sig endvidere med forhold vedr. KU s uddannelseskvalitet. FRUE PLADS KØBENHAVN K TLF DIR tbha@adm.ku.dk

2 I forbindelse med vedtagelsen af KU s kvalitetssikringssystem på uddannelsesområdet blev det vedtaget, at rektor er den øverst ansvarlige for KU s kvalitetssikringssystem, og at rektor rådgives af direktionen og ledelsesteamet (LT). Dette er i overensstemmelse med rektors rolle i KU s vedtægter. Bestyrelsen er dermed ikke ansvarlige ift. KU s kvalitetssikringssystem, men orienteres årligt om status for uddannelseskvaliteten på KU. Københavns Universitets governancestruktur for kvalitetssikring af uddannelser illustreres i figur 1 på flg. side. SIDE 2 AF 7 Afrapportering om uddannelseskvalitet pr. 1. oktober 2015 For første gang efter vedtagelsen af KU s kvalitetssikringssystem i juni 2014, gennemførte fakulteterne den 1. oktober 2015 den årlige, løbende og systematiske afrapportering til rektor om uddannelseskvaliteten på fakulteterne. Fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser sker via årlige uddannelsesredegørelser og seksårlige uddannelsesevalueringer. 1 Efter afrapporteringen til rektor, har rektor vurderet de styrker og udfordringer, som de seks dekaner har meldt ind ift. uddannelseskvaliteten på fakulteterne. Rektor har rådført sig med direktion og LT om forhold, som rektor vurderede, dekanerne skal iværksætte indsatser omkring for at sikre bedre uddannelseskvalitet fremover. Drøftelsen i direktion og LT tog afsæt i de styrker og udfordringer, som er gengivet i bilag 5. Derefter meddelte rektor ved udgangen af 2015 sine opfølgningspunkter til dekanerne, som dekanerne skal afrapportere på status for opfølgning på i afrapportering til rektor den 1. oktober 2016 og evt. i de efterfølgende afrapporteringer, indtil indsatserne afsluttes. 1 Link til KU-retningslinjer for uddannelsesredegørelser: rlige_uddannelsesr edeg_relser_sep_2015.pdf Link til KU-retningslinjer for uddannelsesevalueringer: ng_sep_2015.pdf

3 Figur 1. Københavns Universitets governancestruktur for kvalitetssikring af uddannelser SIDE 3 AF 7 Sammenfatning af status for uddannelseskvalitet på KU En del af emnerne i fakulteternes afrapportering om uddannelseskvalitet havde et vist overlap. Bestyrelsen præsenteres hermed for de styrker ved uddannelseskvaliteten, som blev fremhævet i flere af afrapporteringerne, og efterfølgende for de udfordringer som jf. afrapporteringerne generelt gør sig gældende ift. uddannelseskvaliteten på KU. Tværfakultære styrker ved KU s uddannelseskvalitet Det er en gennemgående styrke i alle afrapporteringer til rektor, at fakulteterne har iværksat initiativer inden for de områder, hvor kvaliteten bør forbedres, eller hvor fakulteterne evt. ikke lever op til egne standarder. Ligeledes er det positivt, at fakulteterne stort set lever op til egne standarder, som fakulteternes selv fastsætter, hvilket typisk sker i sammenligning med det nationale hovedområde. KU s obligatoriske studiestart nævnes også som en gennemgående løftestang til at sikre bedre uddannelsesforløb for studerende. Her spiller forventningsafstemningen en væsentlig rolle.

4 Det vurderes positivt, at fakulteterne har fokus på studiemiljøets betydning ift. fastholdelse af studerende, og at der er en opmærksomhed omkring internationaliseringspotentiale på KU. Tværfakultære udfordringer ved KU s uddannelseskvalitet KU s primære udfordringer er høj frafaldsprocent og lang gennemførelsestid. Fakulteterne måler sine frafaldsprocenter og gennemførelsestider op mod fakulteternes egne målbare standarder herfor. Det er således ikke muligt, at angive et fælles KU-tal for udfordringernes omfang, men det kan fastslås, at alle fakulteter er udfordret ift. at leve op til egne standarder for disse områder. Et eksempel på et af fakulteternes målbare standard for gennemførelse er HUM s målbare standard for gennemførelse, som angiver, at mindst 35 % på bacheloruddannelser og mindst 15 % på kandidatuddannelser skal gennemføre på normeret tid. HUM lever ikke fuldt op til sin målbare standard, men har iværksat tiltag for at rette op på afvigelsen. For at mindske gennemførelsestiden, benytter KU s fakulteter sig generelt meget af studieordningsændringer m.h.p. at strukturere de studerendes uddannelsesforløb. Desuden søger fakulteterne at optimere information til studerende om, hvorledes studiet kan sammensættes uden at forlænge studietiden. Generelt forventer fakulteterne, at implementeringen af studiefremdriftsreformen vil medføre hurtigere gennemførelsestider, dog muligvis også et højere frafald. Frafald har alle fakulteters opmærksomhed, og alle fakulteter har iværksat initiativer for at mindske frafald og fastholde studerende. Flere fakulteter har fokus på overgangen fra ungdomsuddannelse til universitet. På kandidatniveau er der fokus på studieintroduktion for studerende fra andre uddannelser end KU's bacheloruddannelser. Initiativer til at mindske frafaldet har ofte form af arrangementer om studieteknik, øget fokus på vejledning og bedre information om uddannelsens indhold og opbygning forud for optagelse. Der er en stigende tendens til at fokusere mere på rekrutteringsfasen for på den måde at søge at optage de bedst egnede studerende. Et eksempel på en fakultetstandard for frafald er denne fra SCIENCE: Bacheloruddannelser: 1. studieår: Frafald højst 15 % af optag Samlet uddannelse: Frafald højst 25 % af optag Kandidatuddannelser: Samlet uddannelse: Frafald højst 10 % af optag (her måles ikke på 1. studieår, men totalt) Af afrapporteringen fra SCIENCE til rektor fremgik det, at SCIENCE ikke levede op til sine målbare standarder for frafald, men at fakultetet har lavet en målsætning om, at standarderne efterleves i SIDE 4 AF 7

5 Dimittendledighed har fakulteternes opmærksomhed, eftersom fakulteterne, med en enkelt undtagelse, har uddannelser hvor dimittenders beskæftigelse lader vente på sig. På uddannelser, der er særligt udfordret ift. beskæftigelse, er der iværksat tiltag for at øge karrierebevidstheden hos studerende, og enkelte fakulteter tilpasser optag jf. dialog med aftagere om aktuelt beskæftigelsesbehov og fremtidig efterspørgsel. Eksempelvis levede nogle af SUND s uddannelser ikke op til fakultetets målbare standard for beskæftigelse om, at beskæftigelsen skal være mindst lige så høj som gennemsnittet af landsgennemsnit for hovedområde de seneste tre år. SUND s målbare standard var fastsat ud fra medicinuddannelsen, og SUND har siden afrapporteringen til rektor udarbejdet uddannelsesspecifikke målbare standarder, som imødekommer SUND s øvrige uddannelser m.h.p. realistiske standarder for fakultetets uddannelser. Med afsæt i tre betinget positive uddannelsesakkrediteringer fra pga. uddannelsernes ViP/DViP-fordeling, rettes der på de respektive fakulteter særligt fokus på denne ratio. For at sikre et gennemgående fokus på brugen af ViP og DViP på KU, blev det som opfølgning på afrapporteringerne besluttet, at alle fakulteter pr. 1. april 2016 har udarbejdet og offentliggjort en politik om anvendelse og kompetencevikling af ViP og DViP. SIDE 5 AF 7 Øvrig opfølgning og evaluering af kvalitetssikringssystemet Udover de fakultetskonkrete indsatser medførte opfølgningen på fakulteternes afrapportering i 2015 en øget opmærksomhed omkring nogle KU-generelle opfølgningspunkter, som rektor bad Uddannelsesservice i Fællesadministrationen om at følge op på. Heriblandt var udarbejdelse af fælles retningslinjer for ovenfornævnte Politik for anvendelse af ViP og DViP, hvor fakulteter skal forholde sig konkret til anvendelsen af ViP og DViP samt sikre, at begge personalegrupper kompetenceudvikles. Et andet eksempel er en fortsat satsning på Mere gennemskuelige data i form af et ledelsesinformationssystem for uddannelsesdata, som vil skabe bedre muligheder for at fakulteter og KU-centralt løbende kan monitorere uddannelsesdata. Prækvalificering af engelsksprogede uddannelser: Otte uddannelser 3 udbydes både på dansk og engelsk, selvom styrelsen kun har godkendt uddannelsen til udbud på dansk. KU søger i 2016 om prækvalifikation af de uddannelser, som også fremover udbydes på engelsk. Krav om fremsendelse af uddannelsesevaluering i fælles skabelon: Fakulteterne kunne ved afrapporteringen til rektor pr. 1. oktober 2015 vælge 2 Bacheloruddannelserne i jura, psykologi og datalogi 3 Kandidatuddannelserne i jura, filosofi, assyriologi, ægyptologi, nærorientalsk arkæologi, sociologi, statskundskab, økonomi.

6 at benytte sig af en KU-skabelon for afrapportering eller at lave sit eget afrapporteringsformat. Med henblik på fremover at sikre bedre sammenlignelighed mellem afrapporteringerne, vil der i forbindelse med evaluering af KU s kvalitetssikringssystem blive udarbejdet en fælles, obligatorisk afrapporteringsskabelon, som vil være gældende for afrapporteringen til rektor i SIDE 6 AF 7 Som et sidste punkt ønskedes kravene til, hvilke målbare standarder fakulteterne skal have, samlet i en Oversigt over målbare standarder. Den løbende evaluering af KU s kvalitetssikringssystem følger evalueringshjulet i figur 2. I 2016 vil evalueringen bl.a. medføre udarbejdelsen af en obligatorisk uddannelsesevalueringsskabelon for 2017 og fremefter. Figur 2. Evaluering af KU s kvalitetssikringssystem P.t. (april 2016) befinder evalueringsforløbet sig i den nederste lyserøde boks inde i figuren. Inden juli 2016 bevæger evalueringsforløbet sig videre

7 vil den næste boks og til godkendelse af ændringsforslag. SIDE 7 AF 7 Rektors vurdering af KU s uddannelseskvalitet efter første gennemprøvning af KU s kvalitetssikringssystem Efter rektors henvendelse til dekanerne om opfølgningspunkter til næste afrapportering har alle fakulteter mundtligt kvitteret for, at initiativer på de pågældende områder igangsættes. Den del, som KU på nærende tidspunkt mangler at gennemprøve i sit kvalitetssikringssystem er således status for fakulteternes opfølgning på indsatser fra behandlingen af afrapporteringerne fra På trods af den manglende status er det rektors overordnede vurdering, at samtlige fakulteter arbejder systematisk og målrettet på at sikre og udvikle uddannelseskvaliteten. Rektor vurderer desuden, at der er stor interesse i gensidig videndeling fakulteterne imellem ift. inspiration og nysgerrighed omkring fakulteternes forskelligartede indsatsområder og tilgange dertil, hvilket skaber grobund for en fortsat positiv udvikling af uddannelsessamarbejdet og uddannelseskvaliteten på KU.