Sundhedsprofil for børn og unge. Vesthimmerlands Kommune 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil for børn og unge. Vesthimmerlands Kommune 2017"

Transkript

1 Sundhedsprofil for børn og unge Vesthimmerlands Kommune 2017

2 Sundhedsprofil for børn og unge Vesthimmerlands Kommune 2017 For første gang har vi i Vesthimmerlands Kommune udarbejdet en børnesundhedsprofil i samarbejde med Region Nordjylland og de øvrige nordjyske kommuner. Vi har spurgt børn fra 1., 5. og 8. klasse om, hvordan de har det, og desuden har vi bedt forældre til børn i 1. klasse og til børnehavebørn om at svare på, hvordan deres børn har det. Jeg vil gerne takke både børn og forældre for deres besvarelser. Jeg vil også takke de lærere og pædagoger, der har brugt tid på at hjælpe børnene til at svare. Vi ved, at det tager tid, og at der i en travl skoledag kommer mange spørgeskemaer, der synes at spørge om det samme. Men børnesundhedsprofilen er vores og regionens egen undersøgelse med vores egne spørgsmål. Når den bliver gentaget om nogle år, så har vi en unik mulighed for at se, om vores indsatser virker, og hvor vi skal have ekstra opmærksomhed. Vi ved, at gode sundhedsvaner grundlægges i barndommen, og vi ved, at det er lettere at lave indsatser tidligt i livet i stedet for at sætte ind senere, hvor de dårlige vaner måske har bidt sig fast. Her første gang skal vi tage os tid til at analysere svarene nærmere og vurdere, hvor det giver bedst mening at lave indsatser for børnenes sundhed. Med disse ord vil jeg opfordre læseren til at dykke ned i tallene og blive klogere på trivsel, sundhed og sygdom blandt børnene i Vesthimmerlands Kommune i Med venlig hilsen Borgmester: Per Bach Laursen

3 OM UNDERSØGELSEN 3 I løbet af efteråret 2017 har ca nordjyske børn, unge og forældre modtaget en invitation til at deltage i en undersøgelse af deres egen eller deres børns sundhed, trivsel og sygdom. Undersøgelsen er lavet blandt alle børn og unge i 1., 5. og 8. klasser i hele Nordjylland i alt ca elever. Derudover er forældre til 1. klasseselever ca børn - samt forældre til alle børnehavebørn - ca børn i de 11 nordjyske kommuner blevet spurgt. 45 % af de adspurgte har svaret på spørgeskemaet, og der er en noget højere svarprocent blandt eleverne end blandt forældrene. Tabellen viser svarprocenter for hhv. Vesthimmerlands Kommune og hele Region Nordjylland. Denne pjece præsenterer de væsentligste resultater for Vesthimmerlands Kommune. Der er tale om uvægtede data det vil sige, at der ikke tages højde for skævhed i svarfordelingen. Dette har særlig betydning, der hvor svarprocenten er lav, da lavere svarprocenter øger risikoen for, at data ikke afspejler hele befolkningen. Dermed må resultater baseret på lave svarprocenter tages med visse forbehold i denne undersøgelse vil det sige forældrebesvarelserne. Når der i pjecen skrives 67 % af eleverne i 8. klasse i Vesthimmerlands Kommune betyder det, at 67 % af de besvarelser, vi har fået, angiver et eller andet. Når svarprocenten blandt 8. klasseselever er 59 %, har vi altså ikke statistisk vægtet data for, om vi ville få et lidt andet resultat, hvis de sidste 41 % også havde svaret. Der er indhentet samtykke hos forældre til alle børn, der deltager i undersøgelsen, og forældrene har givet samtykke til brug af deres data i forbindelse med besvarelsen. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet. Antal besvarelser og svarprocent (%) VHK RN Antal Svar- Antal Svarbesvarelser procent besvarelser procent Forældre til børnehavebørn Forældre til 1. klasseselever Elever i 1. klasse Elever i 5. klasse Elever i 8. klasse Af pladshensyn er Vesthimmerlands Kommune i tabeller og grafer forkortet til VHK og Region Nordjylland til RN. Spørgeskemaerne til de forskellige målgrupper er ikke helt ens, så det vil ved en del spørgsmål ikke være muligt at afrapportere alle aldersgrupper.

4 4 TRIVSEL TRIVSEL BØRNS TRIVSEL Børns trivsel er et centralt fokusområde i såvel dagtilbud som på skoleområdet, og mange steder arbejdes der målrettet med trivselsfremmende aktiviteter. Det kan f.eks. være at fremme følelsesmæssig og social udvikling, opbygning af relationer, fællesskaber samt at hindre forekomsten af mobning. Der har siden 2015 været årlige, obligatoriske trivselsundersøgelser på alle folkeskoler. Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet peger på, at der skal sættes tidligt ind for at få det bedste resultat, når der arbejdes med at fremme børns trivsel. Sundhedsstyrelsen lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet. GENEREL TRIVSEL I undersøgelsen svarer de fleste børn og forældre, at børnene har det godt og trives i deres hverdag. Imidlertid har nogle børn og unge tegn på mere eller mindre mistrivsel. Andelen af skoleelever, der har det rigtig godt for tiden (%) 1. klasse 5. klasse 8. klasse VHK RN VHK RN VHK RN I skolen Derhjemme Med vennerne/i fritiden Som det fremgår af tabellen, er elevernes trivsel i skolen størst i 1. klasse og 5. klasse og falder i 8. klasse, hvor kun 49 % af eleverne i Vesthimmerlands Kommune angiver at have det rigtig godt. Der er dog yderligere 47 % af eleverne, der angiver, at de har det rimelig godt og kun relativt få, der svarer, at de ikke har det godt. Når det drejer sig om at have det godt derhjemme stiger dette lidt med alderen, mens eleverne i fritiden kun angiver mindre udsving fra 1. til 8. klasse. I undersøgelsen af børnehavebørn fremgår det, at 72 % af børnene i Vesthimmerlands Kommune har det rigtig godt i institutionen, og det ligger præcist på linje med regionstallet, hvor 72 % angiver at have det rigtig godt. Når det handler om at have det godt derhjemme, svarer 86 % af forældrene til børnehavebørn i Vesthimmerlands Kommune, at deres barn har det rigtig godt i hjemmet. Også dette tal ligner regionstallet.

5 5 TRIVSEL RELATIONER OG MOBNING RELATIONER Det, at være en del af et fællesskab, har generelt stor betydning for trivsel og udvikling. De fleste børn og unge i Vesthimmerlands Kommune har enten en ven eller en voksen at tale med, når noget er svært. Kun 2 % af eleverne i 5. klasse og 6 % af eleverne i 8. klasse svarer, at de ikke har nogen voksne at tale med, hvis noget går dem på eller gør dem kede af det. Og for 5. klasse elever gælder det, at 5 % siger, at de ikke har venner at snakke med, hvis noget går dem på, mens tallet er på 6 % for elevere i 8. klasse. Flertallet af eleverne svarer også, at de ikke føler sig ensomme. Men der er dog en relativ stor andel - især piger - der meget tit, tit eller af og til føler sig ensomme. Det drejer sig om hele 39 % af pigerne i 5. klasse og 24 % af pigerne i 8. klasse. Andelen af elever, der meget tit, tit eller af og til føler sig ensom (%) klasse piger 5.klasse drenge 8.klasse piger 8.klasse drenge Meget tit/tit Af og til Eleverne i 8. klasse er desuden blevet spurgt om, hvor ofte de føler sig isoleret fra andre eller savner nogen at være sammen med. Her er der store kønsforskelle. Der er f.eks. 32 % af pigerne, der ofte eller en gang imellem føler sig isoleret fra andre og 38 % af pigerne, der ofte eller en gang imellem savner nogen at være sammen med. På det sidste parameter ligger tallet i Vesthimmerlands Kommune væsentligt over regionsniveauet. MOBNING Mobning kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte i form af mistrivsel eller udvikling af egentlige psykiske lidelser på sigt. Mobning er, når man gentagne gange bliver holdt udenfor, drillet, slået eller generet på ubehagelige måde. Andelen af elever, der er blevet mobbet i skolen - inden for de sidste to måneder (%) 5. klasse 8. klasse VHK RN VHK RN Ikke mobbet gange gange eller oftere Tallene viser, at langt de fleste elever ikke bliver mobbet i skolen. Der er dog stadig nogle, der oplever at blive mobbet en gang i mellem. For både 5. og 8. klasse er det generelt lidt flere i Vesthimmerlands Kommune, der bliver mobbet, end der er på regionsniveau. Der er også blevet spurgt til, om eleverne i 5. og 8. klasse har modtaget grimme beskeder på SMS, eller sociale medier inden for de seneste to måneder. Her svarer 79 % af eleverne i 5. klasse og 11 % af eleverne i 8. klasse, at det aldrig er sket. 4 % af eleverne i 5. klasse og 2 % af eleverne i 8. klasse har oplevet det 2-3 gange om måneden eller oftere. Tallene for Vesthimmerlands Kommune ligger på niveau med regionsgennemsnittet, dog er der mange elever i 8. klasses der ikke har modtaget grimme beskeder i forhold til regionsgennemsnittet.

6 6 TRIVSEL FRITIDSLIV OG FOR MEGET AT SE TIL FRITID Deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter giver mulighed for at udvikle netværk og venskaber. Mange deltager i foreningsliv og andre sociale aktiviteter i fritiden. Børn og unge er i undersøgelsen blevet spurgt om, hvor ofte de deltager i forskellige typer aktiviteter. Her ses det, at et stort flertal af elever i 5. og 8. klasse ugentligt både er sammen med venner og veninder, samt går til en aktivitet i en forening eller på anden måde dyrker motion. Tallene i Vesthimmerlands Kommune ligner tallene for hele regionen. Når det drejer sig om andelen af elever, der går i fritids- eller ungdomsklub, svarer 32 % af 5. klasses eleverne i Vesthimmerlands Kommune, at de gør det mindst en gang om ugen, mens det tilsvarende tal kun er16 % i 8. klasse. Andel af elever i Vesthimmerlands Kommune, der mindst en gang om ugen deltager i forskellige aktiviteter (%) 5. klasse 8. klasse VHK RN VHK RN Går i fritids- eller ungdomsklub Dyrker fitness mm. eller går til en aktivitet i en forening Er sammen med venner med sport. Bliver presset for stort, langvarigt eller uoverskueligt, kan det udvikle sig til langvarigt stress, som eventuelt kan få konsekvenser for helbredet - både fysisk og mentalt. Følelsen af at have for meget at se til kan være en indikator på begyndende stress. I undersøgelsen er eleverne i 5. og 8. klasse blevet spurgt om, hvorvidt de synes, at de har for meget at se til. Her ses det, at der er en større andel af elever, der synes, at de tit eller altid har for meget at se til i 8. klasse i forhold til i 5. klasse. I Vesthimmerlands Kommune er der i 5. klasse 11 % der svarer ja, mens det i 8. klasse gælder 24 %. Tallene ligger under niveau ifht regionsgennemsnittet især for 8. klasse. Dog er der væsentligt flere piger end drenge i 8. klasse i Vesthimmerlands Kommune der synes, at de har for meget at se til. Andelen af elever i Vesthimmerlands Kommune, der synes, at de tit eller altid har for meget at se til: (%) FOR MEGET AT SE TIL Der har over en længere årrække været meget fokus på stress. Stress er kroppens alarmberedskab, der sætter ind, når man er udsat for en eller anden form for belastning. Man skelner typisk mellem to former for stress: kortvarig stress og langvarig stress. Kortvarig stress vil oftest opfattes som positiv, da den medvirker til at kunne agere under kortvarigt øget pres, f.eks. gøre en ekstra indsats i skolen, til eksamen eller i forbindelse

7 7 TRIVSEL SØVN SØVN Tilstrækkelig søvn er vigtig for børns udvikling og helbred. Manglende søvn eller dårlig søvnkvalitet kan have negativ indflydelse på børns vækst, immunforsvar, koncentration og indlæringsevne. Utilstrækkelig søvn kan også medføre træthed, irritabilitet og dårligt humør. At sove for lidt er associeret med øget risiko for blandt andet overvægt. Et barns søvnbehov afhænger af en række faktorer, herunder barnets alder og arvelige forhold. Sundhedsstyrelsen anbefaler: 3-6 årige: timer/nat 7-12 årige: 9-11 timer/nat årige: 8-10 timer/nat Jo ældre børnene bliver, jo større er andelen, der sover mindre end det mindst anbefalede. 23 % af eleverne i 8. klasse sover mindre end de 8 timer, som er den nedre grænse i anbefalingen på 8-10 timer for aldersgruppen. Derudover sover 52 % i aldersgruppen 8-8,5 timer, det vil sige, at de også ligger i den nederste ende af anbefalingen. Også i de andre aldersgrupper ligger gennemsnittet i den laveste del af anbefalingen. Eleverne i 8. klasse er også blevet spurgt til, hvor ofte de har svært ved at falde i søvn om aftenen. Her svarer 30 % af pigerne i Vesthimmerlands Kommune, at det sker hver dag eller flere gange om ugen, mens det samme kun gør sig gældende for 19 % af drengene. Derudover er der 25 % af eleverne i 8. klasse, der mindst en gang om ugen er så søvnige, at de har svært ved at koncentrere sig i skolen. Studier peger på, at det blå lys fra smartphones og tablets gør det svært at falde i søvn og forringer den første del af søvnen. Børn, unge og forældre er i undersøgelsen blevet spurgt til, hvor ofte børnene og de unge ligger med en smartphone eller anden skærm i sengen, lige inden de skal sove. Her ses det, at det med alderen bliver mere og mere almindeligt, men at der allerede blandt børnehavebørn er 15 %, der hver dag eller flere gange om ugen har en skærm i sengen lige inden sengetid. Andel af børn og unge, der hver dag eller flere gange om ugen bruger skærm i sengen, inden de skal sove (%) Andel af børn, der sover mindre end mindst anbefalet (%) VHK RN Børnehavebørn klasse klasse Børnene i 1. klasse er som regel 6 eller 7 år. De ligger derfor mellem de to anbefalinger, og vi kan derfor ikke bedømme, hvor mange af dem, der sover for lidt.

8 8 LIVSSTILSVANER LIVSSTILSVANER MAD OG DRIKKE MAD OG DRIKKE Kosten har indflydelse på helbred og indlæring både direkte og indirekte. Usund kost, som for eksempel for meget sukker, for meget mættet fedt og for lidt frugt og grønt, øger risikoen for en række sygdomme, ligesom det kan påvirke koncentrationen og evnen til indlæring. Usunde kostvaner og et for stort energiindtag øger desuden risikoen for overvægt og livsstilssygdomme. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge spiser efter de officielle kostråd. Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem gram frugt og grønt om dagen, mens børn og unge over 10 år bør spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Husk at halvdelen skal være grøntsager. Børn bør ikke spise slik hver dag. Børn bør ikke drikke energidrikke Anbefalingerne om at spise frugt og grønt efterleves langt fra af alle børn og unge. Jo ældre børnene bliver, jo færre spiser frugt og grønt hver dag. Så mange børn spiser frugt og grøntsager hver dag (%) Frugt Grøntsager VHK RN VHK RN Børnehavebørn klasse klasse klasse På 8. klassetrin spiser pigerne mere frugt end drengene. Mens drengene i 5. klasse spiser en smule mere grønt end pigerne i Vesthimmerlands kommunes. Tallene er generelt lidt højere i Vesthimmerlands Kommune end på regionsniveau i 5. og 8. klasse. Anbefalingen om, at børn ikke bør spise slik hver dag, efterleves af de fleste. På 5. og 8. klassetrin angiver henholdsvis 8 % og 3 % af de adspurgte, at de spiser slik (f.eks. chokolade, vingummi, kage og chips) 5-7 dage om ugen. Til gengæld er der flere børn og unge, der får søde drikke som sodavand, saft eller kakao 5-7 dage om ugen. Her er tallet for 5. årgang 16 % og for 8. årgang 17 %. Både for slik og søde drikke ligger tallene for Vesthimmerlands Kommune væsentligt under regionstallene. Størstedelen af eleverne spiser morgenmad, inden de skal i skole, men jo ældre de bliver, jo flere er der, der springer morgenmaden over. Således er der 12 % af eleverne i 8. klasse, der sjældent eller aldrig spiser morgenmad på skoledage. Andel af elever, der på en hverdag spiser morgenmad, inden de skal i skole (%) 1. klasse 5. klasse 8. klasse VHK RN VHK RN VHK RN Hver dag Nogle dage Sjældnere / aldrig Eleverne i 8. klasse er blevet spurgt til, om de drikker energidrikke. 77 % af eleverne i Vesthimmerlands Kommune svarer, at de aldrig drikker energidrikke, mens 6 % svarer, at de gør det flere gange om ugen. Der er flere drenge end piger, der flere gange om ugen drikker energidrikke. Det drejer sig om 11 % af drengene og kun 1 % af pigerne. Tallene ligger på niveau med regionsgennemsnittet.

9 9 LIVSSTILSVANER KROP OG BEVÆGELSE KROP OG BEVÆGELSE Fysisk aktivitet har dokumenteret positiv indflydelse på både helbred og indlæring. Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det kan f.eks. være at cykle, løbe, hoppe på trampolin og tage trappen. Fysisk inaktivitet kan blandt andet medføre sygdom og overvægt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet til høj intensitet og skal ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Flertallet af børn og unge i Vesthimmerlands Kommune bevæger sig hver dag eller næsten hver dag så meget, at de bliver svedige eller forpustede. Andelen falder dog med alderen fra 74 % blandt børnehavebørnene til 52 % blandt eleverne i 8. klasse. Elevernes vurdering af, hvilken beskrivelse der passer bedst på deres fritid (%) 5. klasse 8. klasse VHK RN VHK RN Dyrker meget sport træner flere gange om ugen Dyrker en del sport træner en gang om ugen + dagligdagsaktivitet Går ikke til sport men bevæger sig en del Bevæger sig ikke så megetforetrækker stillesiddende aktiviteter Andel af børn og unge, der hver dag eller næsten hver dag bevæger sig, så de bliver svedige eller forpustede (%) VHK RN Børnehavebørn klasse klasse I Vesthimmerlands Kommune angiver 8 % af eleverne i 5. klasse og 13 % af eleverne i 8. klasse, at de ikke bevæger sig så meget men primært har stillesiddende aktiviteter, altså er fysisk inaktive. Dette ligger på linje med regionsgennemsnittet.

10 10 LIVSSTILSVANER ALKOHOL ALKOHOL Mange undersøgelser dokumenterer, at danske børn og unge starter tidligt med at drikke alkohol, og at alkoholforbruget blandt danske unge er det højeste i Europa. For unge er alkohol først og fremmest en risikofaktor, fordi alkohol påvirker udviklingen af hjernen. Beruselsen kan få konsekvenser for sociale kompetencer, risikovurdering og impulskontrol, og kan derfor føre til skænderier, vold, uønsket sex eller ulykker. I Vesthimmerlands Kommune er der dobbelt så mange drenge som piger, der drikker flere gange om måneden, således angiver 16 % af drengene og 6 % af pigerne, at de drikker 2 eller flere gange om måneden. Gennemsnittet i Vesthimmerlands Kommune ligger under regionsgennemsnittet. Andelen af 8. klasseselever - i forhold til hvor ofte de drikker noget, der indeholder alkohol. (%) Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol, og at unge mellem år drikker mindst muligt og stopper før 5 genstande ved samme lejlighed. Dette skyldes, at det har en række negative sundhedsmæssige konsekvenser, at drikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed. Eleverne i 8. klasse er mellem 13 og 15 år og bør derfor ifølge anbefalingen ikke drikke alkohol. Der er 58 % af eleverne i 8. klasse i Vesthimmerlands Kommune, at de angiver, at de har prøvet at drikke alkohol. Af dem, er der dog 30 %, der svarer, at de ikke har drukket en hel genstand. Størstedelen af eleverne, nemlig 85 %, drikker aldrig eller sjældnere end en gang om måneden alkohol, mens der er 8 % af eleverne i 8. klasse, der drikker alkohol mindst to gange om måneden. I forhold til at drikke 5 eller flere genstande ved samme lejlighed gælder det, at 6 % af 8. klasseseleverne, har prøvet det mindst én gang indenfor den seneste måned. Det gælder i Vesthimmerlands Kommune for dobbelt så mange drenge som piger. Samlet set er der færre unge i Vesthimmerlands Kommune, der har prøvet det end på regionsplan.

11 11 LIVSSTILSVANER ALKOHOL OG RYGNING Andelen af elever i 8. klasse, der mindst en gang om måneden drikker 5 genstande eller mere ved samme lejlighed (%) RYGNING Rygning er den enkeltfaktor, der har størst betydning for borgernes sygelighed og dødelighed, og som medfører flest udgifter til behandling og pleje og det største produktionstab for samfundet. Samtidig er rygning den væsentligste årsag til den stigende sociale ulighed i sundhed. Det er i dag forbudt at ryge på institutionens område i daginstitutioner, skoler og gymnasiale ungdomsuddannelser. Eleverne i 8. klasse er blevet spurgt, om de ryger cigaretter, e-cigaretter, vandpibe eller bruger snus. 4% af de adspurgte i Vesthimmerlands Kommune svarer, at de ryger cigaretter og 4% ryger e-cigaretter. Der er også 1 %, der ryger vandpibe, mens 1 % bruger snus. Tilsvarende tal findes på regionsplan. Undersøgelser peger på, at forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har stor betydning for, hvor meget de unge drikker, og hvor tidligt de begynder at drikke. Unge, der oplever, at deres forældre accepterer, at de drikker alkohol, har et større alkoholforbrug end unge, der oplever, at forældrene ikke giver lov. I Vesthimmerlands Kommune giver 25 % af eleverne i 8. klasse udtryk for, at de må drikke for deres forældre. Dette ligger under regionsgennemsnittet på 32 %. Forældrene til børn i børnehave og 1. klasse samt 8. klasses elever er blevet spurgt, om der ryges indenfor i hjemmet. Stort set alle forældre svarer nej, mens 14 % af eleverne i 8. klasse angiver, at der dagligt bliver røget indendørs i hjemmet.

12 12 LIVSSTILSVANER HYGIEJNE OG CYKELHJELM HYGIEJNE Den daglige håndhygiejne har betydning for, om infektionssygdomme spredes blandt både børn, unge og personale. Hænderne er den hyppigste smittevej for almindelige infektioner som forkølelse og diarré, og en effektiv rengøring af hænderne vil derfor kunne reducere smittefaren. Derudover anbefales det, at vaske hænder før man tilbereder og spiser mad. Andel af børn i Vesthimmerlands Kommune der vasker hænder (%) CYKELHJELM Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at såvel børn, unge som voksne bruger cykelhjelm, fordi det mindsker risikoen for alvorlige hovedskader, hvis man er uheldig i trafikken. Selvom flere og flere danskere cykler med cykelhjelm, er der en klar sammenhæng mellem alder og brug af cykelhjelm hos børn og unge. Jo ældre børnene bliver, jo større er risikoen for, at de smider hjelmen. I Vesthimmerlands Kommune kan det også ses, at der er flere piger end drenge i 8. og 5. klasse, der stadig kører med cykelhjelm. I 8. klasse er der i alt 36 % i Vesthimmerlands Kommune, der altid eller næsten altid cykler med cykelhjelm, hvilket ligger noget under regionsgennemsnittet, hvor andelen er 45 %. Andelen af børn og unge i Vesthimmerlands Kommune, der altid eller næsten altid cykler med cykelhjelm (%) Undersøgelsen viser, at stort set alle børn og unge vasker hænder efter toiletbesøg. Dette falder støt i forhold til at vaske hænder inden der laves mad og før spisning. Generelt er pigerne bedre til at vaske hænder inden de laver mad.

13

14 14 HELBRED HELBRED HELBRED OG SMERTER HELBRED Børn, unge og forældre er i undersøgelsen også blevet spurgt til deres helbred og eventuelle sygdomme. I forhold til, om en læge har konstateret astma/astmatisk bronkitis eller børneeksem, ses det, at problematikken er størst blandt yngre børn men aftager, jo ældre børnene bliver. Andelen af elever i 5. og 8. klasse i Vesthimmerlands Kommune, der har taget smertestillende medicin mindst én gang i løbet af de seneste 14 dage (%) Den modsatte tendens ses med hensyn til allergi. Her har 5 % af børnehavebørnene i Vesthimmerlands Kommune fået konstateret allergi, mens det tilsvarende tal for 8. klasseselever er 26 %. Andelen af børn og unge, der af en læge har fået stillet følgende diagnoser (%) Børnehavebørn 1. klasse 8. klasse VHK RN VHK RN VHK RN Astma/astmatisk bronkitis Allergi (Børne)eksem SMERTER Eleverne er blevet spurgt til, om de har taget smertestillende medicin mindst én gang i løbet af de seneste 14 dage. Af besvarelserne fremgår det, at forbruget i 8. klasse er væsentlig højere blandt piger end blandt drenge. Eleverne i 8. klasse er blevet spurgt til, hvor ofte de oplever forskellige smerter eller påvirket humør. Der er store kønsforskelle på, hvor ofte eleverne oplever at være generet af de forskellige ting. En femtedel af pigerne svarer, at de dagligt eller flere gange om ugen har smerter i f.eks. nakke eller ryg og en fjerdedel har flere gange om ugen hovedpine. Tallene for Vesthimmerlands Kommune ligger under niveau med regionsgennemsnittet. Således har 35 % af pigerne i 8. klasse i Vesthimmerlands Kommune taget smertestillende medicin i løbet af de seneste 14 dage. Tallene for Vesthimmerlands Kommune ligger over regionsgennemsnittet for 5. klasse og under for 8. klasse.

15 15 HELBRED SMERTER OG VACCINATION Andelen af elever, der hver dag eller flere gange om ugen har (%) VHK RN Alle Piger Drenge Alle Piger Drenge Hovedpine Mavepine Smerter (fx. ondt i nakke/ryg) Været irritabel / i dårligt humør Når det drejer sig om påvirket humør, er der 23 % af pigerne i Vesthimmerlands Kommune, der dagligt eller flere gange om ugen oplever at være irritabel eller i dårligt humør, mens det samme kun gælder for 7% af drengene. For begge køn ligger det noget under regionsgennemsnittet. VACCINATION Forældrene til børnehavebørn er blevet spurgt, hvorvidt deres børn følger børnevaccinationsprogrammet, og det svarer 98 % af forældrene i Vesthimmerlands Kommune ja til.

16 Hvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune 2017 Udgivet marts 2018 af: Vesthimmerlands Kommune i samarbejde med Region Nordjylland SCAN KODEN Find os på nettet: Sundhedscenter Vesthimmerland Fredensvej Farsø Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Sundhedsprofil for børn og unge. Hjørring Kommune 2017

Sundhedsprofil for børn og unge. Hjørring Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Hjørring Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Hjørring Kommune 2017 For første gang nogensinde har Hjørring Kommune sammen med de øvrige nordjyske kommuner og Region

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge

Sundhedsprofil for børn og unge JAMMERBUGT KOMMUNE Sundhedsprofil for børn og unge Jammerbugt Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Jammerbugt Kommune 2017 I Jammerbugt Kommune arbejder vi på at skabe de bedste rammer og vilkår

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge. Thisted Kommune 2017

Sundhedsprofil for børn og unge. Thisted Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Thisted Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Thisted Kommune 2017 I Thisted Kommune er børn og unges sundhed og trivsel et højt prioriteret område. Et af de politiske

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge. Frederikshavn Kommune 2017

Sundhedsprofil for børn og unge. Frederikshavn Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Frederikshavn Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Frederikshavn Kommune 2017 Frederikshavn Kommune har for første gang fået udarbejdet en børnesundhedsprofil. Det

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge. Brønderslev Kommune 2017

Sundhedsprofil for børn og unge. Brønderslev Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Brønderslev Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Brønderslev Kommune 2017 I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for det gode børne- og ungdomsliv og for,

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge. Mariagerfjord Kommune 2017

Sundhedsprofil for børn og unge. Mariagerfjord Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Mariagerfjord Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Mariagerfjord Kommune 2017 Det gode børneliv handler om, at det enkelte barn trives både fysisk, psykisk og socialt.

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge. Rebild Kommune 2017

Sundhedsprofil for børn og unge. Rebild Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Rebild Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Rebild Kommune 2017 Sundhed og trivsel betyder meget for, hvordan vi har det. Byrådets vision er, at skabe et sundt liv

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge. Aalborg Kommune 2017

Sundhedsprofil for børn og unge. Aalborg Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Aalborg Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Aalborg Kommune 2017 Jeg vil indlede med en stor TAK til de 5.340 forældre og elever, der har bidraget til at give et

Læs mere

Sundhedsprofil for børn og unge. Morsø Kommune 2017

Sundhedsprofil for børn og unge. Morsø Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Morsø Kommune 2017 Sundhedsprofil for børn og unge Morsø Kommune 2017 I Morsø Kommune arbejder vi kontinuerligt på at skabe rammer, der kan sikre den bedst mulige trivsel

Læs mere

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes

Læs mere

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution - Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Odense Kommune Genereret d. 07-02-2018 Valg

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Orientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge

Orientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge Punkt 4. Orientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge 2018-063989 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, resultaterne af trivselsmålingen og resultaterne

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution - Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Odense Kommune Genereret d. 07-02-2018 Valg

Læs mere

Rapport BASIS Genereret 30. juni 2018

Rapport BASIS Genereret 30. juni 2018 Rapport BASIS Genereret 30. juni 2018 Skolesundhed.dk Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution Rapport udarbejdet for Tønder Kommune Genereret d. 30-06-2018 Valgt undersøgelse Årstal

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017

Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017 Punkt 7. Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017 2018-016336 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering Sundhedsprofil 2017

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745 RAPPORT Fuld rapport ÅRGANG 2017/2018 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Indskoling UNDERSØGELSE Sundhedsprofil for børn i 1. klasse GRUNDLAG Sydvestmors Friskole - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) RESPONDENT

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390 RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemtrinnet 2017 GRUNDLAG Åløkkeskolen - Klassetrin (4,5,6) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 115 Sammenligningsniveau

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90% EUD beelser: 6 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser resultaterne

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Vanebrydernes anbefalinger

Vanebrydernes anbefalinger Aalborg Sundhedscenter Vanebrydernes anbefalinger Mad og måltider Aktivitet og bevægelse Søvn Skærmtid Forældreansvar Vanebrydernes anbefalinger - gælder hele familien, og alle dage også i weekenden! Vælg

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8% EUD Business college beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 8 Svarprocent: 65,8% Business college OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 8 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 349 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3% Område Viborgvej Skoler beelser: 151 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5% Område Oddervej Skoler beelser: 761 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1% Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 29 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3% beelser: 83 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I april og maj 2018 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser resultaterne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77% Område Randersvej Skoler beelser: 374 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 77% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 82 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 646 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8% Område Horsensvej Skoler beelser: 461 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 95,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 33 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 92,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89% Område Oddervej Skoler beelser: 577 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 89% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i. Denne rapport

Læs mere

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,8% Område Silkeborgvej Skoler beelser: 839 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,8% Elevtrivselsmålingen 218 OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,2% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 546 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 93,2% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,3% Område Skanderborgvej Skoler beelser: 474 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 93,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 81%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 81% Område Grenåvej Øst Skoler beelser: 687 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 81% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,9% Område Horsensvej Skoler beelser: 843 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 88,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,1% Område Viborgvej Skoler beelser: 672 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 92,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne rapport

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere