REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
|
|
- Aksel Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor. Regnearket kan også beregne de generelle ammoniakreduktionskrav. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING PER TYBIRK UDGIVET: 18. DECEMBER 2015 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise og slagtesvin Miljø Sammendrag I notatet gennemgås BAT-krav for ammoniak ved udvidelser og eksisterende stalde. Ammoniakkravene strammes med stigende udvidelse, og grænserne for, hvornår BAT-kravet strammes, beregnes med 2010-definitionen af dyreenheder. Ammoniakkravene i eksisterende stalde er uafhængig af antal dyr, men afhængig af staldsystemet. For fosfor er BAT-kravene ens ved udvidelser og eksisterende stalde, men afhængig af strøelsesforbruget i staldsystemet. Fosforkrav er defineret pr. dyreenhed ifølge nyeste definition af dyreender fra 2014, hvilket medfører en korrektion for vægtintervallet, når der omregnes til krav pr. dyr. Beregning af BAT-krav er en kompliceret proces med beregning af udvidelse i antal dyreenheder og ammoniakkrav afhængig af udvidelsens størrelse. Der skal korrigeres for det valgte vægtinterval både ved udvidelser og eksisterende stalde, og såvel ammoniakkrav som fosforkrav afhænger af staldsystemerne især i eksisterende stalde. 1
2 Der er derfor udviklet et regneark til hjælp med disse beregninger. Ud fra udskrifter fra regnearket kan man herefter ved indtastning i husdyrgodkendelse.dk vælge de nødvendige teknologier til at efterleve de vejledende BAT-standardvilkår. Regnearket har desuden faneblade til beregning af de generelle ammoniakreduktionskrav, hvor der alene er reduktionskrav til udvidelsen, mens eksisterende stalde skal leve op til 2005/06 normtal korrigeret til aktuelt vægtinterval. De generelle krav beregnes også på husdyrgodkendelse.dk. Regnearket er til normale produktionsbesætninger, mens opformeringsbesætninger og opdelte sobesætninger kræver en stillingtagen til, om regnearket kan bruges i det aktuelle tilfælde. DOWNLOAD REGNEARK Baggrund I maj 2011 publicerede miljøstyrelsen tre vejledninger til beregning af BAT-krav for svinebrug for konventionel produktion i gyllebaserede gødningssystemer, nemlig en vejledning for henholdsvis smågrise, søer og slagtesvin [1, 2, 3, 6]. Ifølge miljøstyrelsen skal man bruge den dyreenhedsdefinition, som gjaldt i 2011, når man beregner BAT-kravet ved udvidelser. Disse vejledninger blev i 2012 suppleret med vejledninger for systemer med dybstrøelse [4]. For fosfor er der i vinteren 2015 publiceret en opdatering til den nye definition af dyreenheder fra 2014 [5]. Man skal altså bruge nyeste dyreenhedsdefinition ved beregning af BAT-krav for fosfor, men definitionen af dyreenheder fra 2010, når man beregner BAT-kravet for ammoniakfordampning ved den valgte udvidelse. I praksis er beregning af BAT-krav en ret kompliceret proces med mange ligninger, hvor der skal tages hensyn til udvidelsens størrelse og grisenes vægtinterval. Der er desuden forskellige ammoniakkrav for nye og for eksisterende stalde, hvor kravet for sidstnævnte afhænger af gulvtypen. Formlerne til vægtkorrektion ændres hvert år med de nyeste normtal, da de følger den nyeste type 1 ligning for korrektion af N ab dyr for vægtinterval. De generelle ammoniakreduktionskrav kræver en reduktion på 30 % fra referencen for søer og slagtesvin og 20 % fra reference for smågrise for enhver udvidelse af produktionen. Referencen er emissionen fra stalde med delvis fast gulv ifølge normtal 2005/06. Der er ingen krav til de eksisterende stalde, men hvis der gennemføres miljøtiltag i eksisterende stalde, kan disse tiltag bruges til at reducere kravene for udvidelsen, da det er det samlede emissionskrav for eksisterende stalde og udvidelsen, som skal overholdes. Da emissionen ifølge de nyeste normtal er under emissionen fra 2
3 2005/06, vil de eksisterende stalde alene ved brug af nyeste normtal hjælpe til at mindske reduktionskravet til udvidelsen. Dette betyder, at BAT-kravene i de fleste tilfælde er mere restriktive end de generelle krav undtagelsen er nyetablering af soanlæg under 250 dyreenheder, hvor det generelle krav på 30 % ammoniakreduktion er strammere end BAT, der kræver en reduktion på cirka 25 %. De generelle ammoniakreduktionskrav kræver ligeledes vægtkorrektioner og hensyntagen til de aktuelle eksisterende stalde. Der er udarbejdet et regneark til hjælp med disse beregninger. Det skal dog nævnes, at de generelle ammoniakkrav beregnes automatisk ved ansøgninger på husdyrgodkendelse.dk, mens BAT indtil videre skal beregnes af den enkelte miljøsagsbehandler. Regnearket håndterer typiske produktionsbesætninger, mens opformeringsbesætninger og opdelte sobesætninger kræver en stillingtagen til, om regnearket kan bruges i det aktuelle tilfælde. Materiale og metode Ammoniakfordampning De vejledende BAT-emissionskrav for nye stalde er vist i tabel 1a og 1b og for eksisterende stalde i tabel 2. Der er endvidere sammenlignet med referencefordampning fra 2005/06 normtal hvor referencen er korrigeret til samme vægtinterval som brugt til fastlæggelse af BAT-emissionskrav. Tabel 1a. BAT-emissionskrav ved udvidelser fra april 2011 [1, 2, 3]. Selve udvidelsen/nyetableringen skal overstige 210/250 DE for den aktuelle dyregruppe, før kravet øges. Omregning til andre vægtintervaller - se nedenfor Reference 05/06* Krav** < 210/250 DE Krav DE, søer og smågrise Krav DE slagtesvin Krav >750 DE Søer med grise á 3,41 2,53 2,53-0,00082 x (antal DE i søer - 250) 2,12 7,3 kg Smågrise, 0,045 0,0366 0,0366-0, x (antal DE i smågrise - 0,0326 7,4-32 kg 250) Slagtesvin, 0,43 0,30 0,30-0, x (antal DE i sl.svin - 210) 0, kg *Reference fra 2005/06 normtal korrigeret til vægtinterval brugt til at fastlægge BAT-grænser **Grænsen er 210 dyreenheder for slagtesvin og 250 dyreenheder for søer og smågrise Det skal bemærkes, at der er separate BAT-krav for nye stalde med dybstrøelse. Disse krav tager udgangspunkt i, at det eneste mulige tiltag i denne staldtype er miljøvenlig fodring. Er staldsystemet 3
4 en kombination af dybstrøelse og gylle, fx 33 % dybstrøelse og 67 % gylle, beregnes BAT-kravet som (0,33 x BAT-dybstrøelse + 0,67 x BAT-gylle ved aktuel udvidelse). BAT-krav for standardvægtintervaller for stalde med dybstrøelse fremgår af tabel 1b. BAT-kravet for eksisterende drægtighedsstalde med dybstrøelse er lig med BAT-kravet for nyanlæg mens det ud fra vejledningen [4] må tolkes sådan, at BAT for eksisterende stalde med løsgående dybstrøelse og spaltegulv findes ved vægtning af BAT-krav for dybstrøelse og delvis spaltegulv for eksisterende stalde, se note under tabel 2. Tabel 1b. BAT-emissionskrav, kg NH3-N ved udvidelser i staldsystemer med dybstrøelse Andel dybstrøelse/gylle 100/0 50/50 33/67 Søer, løbe-dr. stald 2,51 2,02 op til 250 DE Slagtesvin kg* 0,65 0,48 op til 210 DE Smågrise 7,4-32 kg* 0,145 Delvis dybstrøelse ikke defineret i normtal *Der kan anvendes samme vægtkorrektionsfaktorer som ved gylle. Kan findes i regnearket Tabel 2. Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT for eksisterende dele af anlægget, som ikke renoveres på godkendelsestidspunktet. Værdierne gælder for alle produktionsstørrelser ved ansøgninger fra april 2011 [1, 2, 3] Reference- Fordampning Stald+lager (% af TAN-N) Emissionsgrænseværdi Stald+lager Kg NH3-N Normtal 05/06 Stald+lager Kg NH3-N* Reduktion fra normtal 05/06 % Løbe-og drægtighedsstalde Ind. opstaldning, fuldspaltegulv ,5 2,48 2,92 15,1 Ind. opstaldning, delvist spaltegulv ,5 1,74 2,11 17,5 Løsgående, delvist spaltegulv ,5 2,11 2,51 15,6 Løsgående, dybstrøelse *** 2,51 3,95 36,5 Løsgående, dybstrøelse+spalter** *** 2,24 2,97 25,6 Farestalde Kassestier, fuldspaltegulv ,5 1,43 1,66 13,9 Kassestier, delvis fast gulv ,5 0,75 0,90 16,7 Smågrisestalde, 7,4-32 kg Fuldspaltegulv ,5 0,091 0,095 4,2 Drænet gulv ,5 0,081 0,084 3,6 Delvist fast gulv ,5 0,043 0,045 4,4 Slagtesvinestalde, kg Fuldspaltegulv 24 +1,5 0,45 0,583 22,8 Drænet gulv ,5 0,40 0,517 22, % fast gulv ,5 0,36 0,43 16, % fast gulv ,5 0,31 0,34 8,9 *Korrigeret til angivet vægtinterval, der var basis for BAT-kravene i 2011 **Beregnet som 0,33 x grænseværdi dybstrøelse + 0,67 x grænseværdi løsgående delvis fast gulv, eksisterende stalde 4
5 ***For dybstrøelse regnes med 15 % af total-n fra stald og 12,5 % af total-n fra lager ved 50 % direkte udbringning. Ved BAT regnes med fodertiltag og 100 % direkte udbringning. Ved dybstrøelse + spaltegulv regnes 0,33 som dybstrøelse og 0,67 som løsgående delvis spaltegulv Vægtkorrektion af BAT-krav for slagtesvin og smågrise Det er besluttet, at BAT-emissionsgrænseværdier skal tage udgangspunkt i vægtintervaller fra normtal 2010/11, og at vægtkorrektionen af BAT-grænseværdierne skal tage udgangspunkt i den nyeste vægtkorrektionsligning. Sidstnævnte betyder, at vægtkorrektion af både fordampning ifølge nyeste normtal og BAT-grænser sker med samme ligning, nemlig type 1 ligningen fra de nyeste normtal. Der forventes en ny vægtkorrektion hvert år. Følgende formulering er fra notater om vejledende emissionsgrænseværdier for slagtesvin [1] henholdsvis smågrise [2] på Miljøstyrelsens hjemmeside: Ved afvigende vægtgrænser skal emissionsgrænseværdien i tabel 1a (her tabel 1) desuden korrigeres efter den til enhver tid gældende type 1 korrektionsligning for slagtesvin (henholdsvis smågrise) efter følgende metode: Slagtesvin Vægtkorrektion i år 20xx = Emissionsgrænseværdi IT 2011 x (referenceligning med aktuelt vægtinterval i år 20xx) / (referenceværdi beregnet for vægtintervallet kg i år 20xx) Smågrise Vægtkorrektion i år 20xx = Emissionsgrænseværdi IT 2011 x (referenceligning med aktuelt vægtinterval i år 20xx) / (referenceværdi beregnet for vægtintervallet 7,4-32 kg i år 20xx) Disse vægtkorrektioner er, som det ses, blevet ret komplicerede, især fordi der forudsættes en årlig opdatering af referenceligningen for N ab dyr, når der skiftes til nye normer som beregningsgrundlag. Når der bruges 2015/16 normtal er vægtkorrektionsligningerne som følger: Slagtesvin, korrektionsfaktor 2015/16 normtal: ((afg.vægt indg.vægt) (13,39 + 0,168 (afg.svægt + ind.vægt))) / ((107-32)x (13,39 + 0,168 x ( ))) Smågrise, korrektionsfaktor 2015/16 normtal: ((afg.vægt indg.vægt) (13,39 + 0,168 (afg.vægt + ind.vægt))) / ((32-7,4)x (13,39 + 0,168 x (32 + 7,4))) I begge formler er tallet under brøkstregen en beregning af, hvad det nyeste normtal for N ab dyr er for præcis det vægtinterval, der blev brugt til at bestemme BAT-emissionsgrænseværdierne. Og ligningen 5
6 over brøkstegen er en beregning af det nyeste normtal for N ab dyr for det valgte vægtinterval. Man kan sige, at der korrigeres for vægt langs den nyeste N ab dyr vægtkorrektionsligning. Vægtkorrektion for fravænningsvægt For søerne [3] er der angivet en korrektion af BAT-emissionsgrænseværdierne for fravænningsvægt på den måde, at der ved afvigende fravænningsvægt korrigeres med den alternative BAT-emission, som disse grise kunne have haft som smågrise mellem aktuel fravænningsvægt og 7,3 kg. I Miljøstyrelsens notat [3] om vejledende emissionsgrænseværdier for søer med pattegrise til fravænning, er der følgende formulering: Hvis fravænningsvægten afviger væsentligt fra beregningsforudsætningerne bag BATemissionsgrænserne, som er 7,3 kg, skal emissionsgrænseværdierne i tabel 1a (her tabel 1) korrigeres efter følgende formel: Emissionsgrænseværdi, korrigeret for fravænningsvægt = Emissionsgrænseværdi (her tabel 1) + fravænnede pr. årsso x (fravænningsvægt - 7,3) x 0,00148 Der er ikke angivet, om det samme gælder for eksisterende stalde. Der er ikke nogen klar definition af at afvige væsentligt i fravænningsvægt ud fra formlen skal fravænningsvægten afvige mere end 0,5 kg fra 7,3 kg, for at det påvirker BAT-kravet med 1 %. Det foreslås her, at der ikke korrigeres for fravænningsvægte mellem 6,8 og 7,8 kg, hvor hovedparten af besætningernes fravænningsvægte befinder sig. I regnearket beregnes en korrektion ifølge denne formel ved afvigelser i fravænningsvægt ud over 0,45 kg fra 7,3 kg, og der bruges den i ligningen angivne korrektion både ved udvidelse og eksisterende stalde, det vil sige der beregnes en korrektion pr. årsso med følgende ligning: Fravænnede pr. årsso x (fravænningsvægt - 7,3) x 0,00148 Er der 30 grise med en fravænningsvægt på 8,0 kg, vil der blive en korrektion på + 0,031 kg NH3-N pr. årsso, mens korrektionen bliver 0,031 kg NH3-N ved 30 grise med en vægt på 6,6 kg. Der er altså indlagt en tolkning af denne formulering af vægtkorrektionen i regnearket for at gøre det operationelt. BAT for fosfor Vejledende BAT-krav for fosfor ifølge Miljøstyrelsens vejledning [5] er vist i tabel 3 og 4. 6
7 Tabel 3. Vejledende BAT-grænser for fosfor, kg P pr. dyreenhed Staldtype Smågrise Slagtesvin Søer* Drænet + delvis fast gulv, gylle 29,2 22,3 23,9 Fast gulv, staldgødning + ajle 29,4 22,5 23,9 Dybstrøelse + gylle (23,1)** 24,5 Dybstrøelse 30,6 23,8 25,6 *For søer er det staldsystemet alene til de drægtige, som afgør kravet. Er de diegivende søer på friland, er der et tillæg til BATkravet på 0,70 kg P pr. DE til kravene i tabel 3 **Denne er ikke defineret særskilt i Miljøstyrelsens notat her er tallet sat som middelværdi mellem drænet gulv og dybstrøelse, da normtal ab lager netop er midt i mellem for slagtesvin. Der er ikke normtal for dette staldsystem for smågrise For fosfor beregnes BAT-kravet herefter som antal dyreenheder x BAT-krav pr. DE. Vægtkorrektioner indgår automatisk i formlerne til beregning af dyreenheder, så kravene pr. dyr automatisk justeres til antal dyr pr. DE. I regnearket beregnes dyrenheder ud fra kg tilvækst pr. DE ud fra tabel 4. Tabel 4. Kg svin pr. DE til BAT for fosfor og BAT-progression for ammoniakfordampning Definition 2010 (BAT-grænser, NH3) 2014 (BAT for fosfor) < 40 kg kg Pattegrisekorrektion* 7,3 kg basis, kg pr. DE 7,2 kg basis, kg pr. DE *NH3, BAT grænser: DE pr. årsso = 1/4,3 + Fravænnede pr. årsso x (frav. vægt 7,3) / 4940 P, BAT: DE pr. årsso = 1/4,4 + Fravænnede pr. årsso x (frav. vægt 7,2) / 5167 Årssøer pr. DE = 1/DE pr. årsso Generelle ammoniakkrav De generelle ammoniakkrav for udvidelser beregnes ud fra normtal 2005/06 og korrigeres til aktuelt vægtinterval med en ligning vedtaget i Det skal i den forbindelse nævnes, at man ikke bruger de oprindelige normtal fra 2005/06 - men genberegnede normtal med de oprindelige forudsætninger om foder og vægtintervaller og med de fordampningsfaktorer, som bruges i dag for de aktuelle stalde og med de nyeste ligninger til beregning af N ab dyr. Kravet er som nævnt 30 % reduktion for søer og slagtesvin og 20 % for smågrise. Reduktionen er i forhold til referencestaldsystemet, som er: Søer: Smågrise: Slagtesvin: Løsgående delvis fast gulv, drægtige og kassestier delvis fast gulv, diegivende To-klimastald, delvis fast gulv Delvis spaltegulv med % fast gulv. Resultater og diskussion Ammoniakfordampning I regnearket kan BAT-emissionskrav beregnes for vilkårlige vægtintervaller og ved en række kombinationer af nye og eksisterende stalde. I nedenstående tabeller er vist beregningen af BAT- 7
8 emissionsgrænseværdier for vægtintervaller som i normtal 2015/16. For søer med fravænningsvægte mellem 6,8 og 7,8 kg kan værdierne i tabel 1 og 2 bruges direkte. Tabel 5. BAT-emissionsgrænseværdi pr. dyr ved vægtintervaller som 2015/16 normtal Nye stalde Vægtkorrektion* <=210 / 250 DE** >750 DE** Faktor Kg NH3-N Kg NH3-N Pr. årsso 1,00 2,53 2,12 Pr. smågris 7,1-31 kg 0,961 0,0352 0,0313 Pr. slagtesvin kg 1,063 0,319 0,223 Eksisterende stalde Vægtkorrektion* Alle størrelser Smågrisestalde, 7,1-31 kg Faktor Kg NH3-N Fuldspaltegulv 0,961 0,0875 Drænet gulv 0,961 0,0778 Delvist fast gulv 0,961 0,0413 Slagtesvinestalde, kg Faktor Kg NH3-N Fuldspaltegulv 1,063 0,478 Drænet gulv 1,063 0, % fast gulv 1,063 0, % fast gulv 1,063 0,330 *Faktor som ganges på emissionsgrænseværdier i tabel 1 og 2 **2010 definition af DE, se tabel 4 Det skal bemærkes, at den praktiske betydning af ændringer i vægtkorrektion fra år til år er minimal. Således har vægtintervallet for smågrise fra 7,1-31 kg givet 0,960-0,961 som vægtkorrektion i alle år efter 2011, mens slagtesvin fra kg i alle år har ligget på 1,0630 1,0634. Det er kun ved store afvigelser fra normvægtintervallerne, at det enkelte års ligning kan betyde lidt for vægtkorrektionen. Fosfor I tabel 6 ses BAT-krav pr. dyr ved varierende vægt som konsekvens af formlerne til beregning af dyreenheder dog kun vist for gyllebaserede gødningssystemer. Fosfor regnes med 2014 definition af dyreenheder. Tabel 6. Eksempler på BAT-krav pr. dyr i gyllebaserede systemer Kategori og vægte Dyr pr. DE BAT, kg fosfor pr. dyr Smågrise, 7,1-31 kg 216,2 0,135 Smågrise, 7,1-35 kg 185,2 0,158 Slagtesvin kg 39,00 0,572 Slagtesvin, kg 36,81 0,606 Årsso med 30 grise til 7,1 kg 4,41 5,420 Årsso med 30 grise til 8 kg 4,31 5,545 8
9 Generelle ammoniakkrav I tabel 7 er de generelle ammoniakkrav for udvidelser og eksisterende stalde omregnet fra 2005/06 vægtintervaller til 2015/16 vægtintervaller. For søer er de generelle krav for eksisterende stalde lig med normtal 2005/06 vist i tabel 2, da søerne ikke vægtkorrigeres. Tabel 7. Generelle ammoniakkrav pr. dyr ved vægtintervaller som 2015/16 normtal, kg NH3-N Nye stalde Vægtkorrektion* 2005/ /16 Pr. årsso 1,00 2,39 2,39 Pr. smågris 1,057 0,033 (7,2-30 kg) 0,035 (7,1-31 kg) Pr. slagtesvin 1,145 0,28 ( kg) 0,32 ( kg) Eksisterende stalde Smågrisestalde 7,2-30 kg 7,1-31 kg Fuldspaltegulv 1,057 0,086 0,091 Drænet gulv 1,057 0,076 0,080 Delvist fast gulv 1,057 0,041 0,043 Slagtesvinestalde kg kg Fuldspaltegulv 1,145 0,54 0,62 Drænet gulv 1,145 0,48 0, % fast gulv 1,145 0,40 0, % fast gulv 1,145 0,32 0,36 *Hvis vægten afviger fra referencevægtintervallet fra 2005/06 normtallene skal det generelle ammoniakkrav justeres med følgende ligninger: Slagtesvin: ((slutvægt - startvægt) * (15,42 + 0,2072 * (slutvægt + startvægt))/3079 Smågrise: ((slutvægt - startvægt) * (15,42 + 0,2072 * (slutvægt + startvægt))/527 Regnearket Regnearket består af syv faneblade. Fælles for alle faneblade er, at man kun kan indtaste i de gule felter. De syv faneblade er: 1. Beregning af BAT-krav for ammoniak for slagtesvin og smågrise med 2015/16 vægtkorrektioner 2. Beregning af generelt ammoniakkrav for slagtesvin og smågrise 3. Beregning af BAT-krav for ammoniak for søer ved symmetrisk udvidelse, det vil sige med alle drægtige og diegivende søer på samme ejendom. Ved udvidelse i kun et staldafsnit kan man kun bruge delresulter og ikke summene. Bemærk, at alle årssøer skal optræde både i farestalde og drægtighedsstalde, hvilket opnås ved at indtaste den procentvise fordeling af søer på stalde - med krav om i alt 100 % både ved farestalde og løbe-/drægtighedsstalde 4. Beregning af generelle krav for søer 5. Beregning af BAT-krav for fosfor ifølge husdyrvejledning om BAT-standardvilkår. Dette faneblad har både smågrise, slagtesvin og søer, hvis alle søer er på samme bedrift. Bemærk at indtastning af slagtesvin er opdelt efter vægte, jf. overskrifterne i dette faneblad. 9
10 6. Faneblad til forklaring af korrektionsfaktor for afvigende vægt. Dette faneblad indeholder samme forklaring som i dette notat, med en mulighed for at genberegne vægtkorrektioner for tidligere år, dels sidste år og dels selvvalgte år, hvor man indtaster konstanter fra type 1 korrektionsligningen. 7. Faneblad, der viser beregningen af normtal for N ab dyr og ammoniakfordampning for normtalsåret 2005/06 med nuværende beregningsmodel for de mest udbredte staldsystemer. Disse normtal er baggrund for beregning af de generelle ammoniakkrav. Der kan ikke indtastes her, så regnearket er kun med for at vise beregningsmodellen for normtallene. Konklusion De vejledende BAT-krav varierer efter staldsystem og grisenes vægt og formlerne til beregning af BAT i en konkret besætninger er ret komplicerede. Det samme gælder for de generelle krav. Der er derfor udarbejdet et hjælperegneark til disse beregninger. For fosfor er ligningerne gældende, så længe dyreenhedsdefinitionen er uændret, mens vægtkorrektionerne til beregning af BAT for ammoniakfordampning ændres hvert år. I praksis har vægtkorrektionerne ved et givent vægtinterval dog været stort set uændrede, siden BAT-kravene blev defineret i For de generelle ammoniakkrav er vægtkorrektionen uændret fra år til år. Man skal være opmærksom på, at grænserne for BAT-progression for ammoniakkrav beregnes med 2010-definition af dyreenheder, mens BAT for fosfor beregnes med nyeste (2014) DE-definition. Referencer [1] Miljøstyrelsen Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT). Husdyrbrug med konventionel produktion af slagtesvin (gyllebaserede systemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 [2] Miljøstyrelsen Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT). Husdyrbrug med konventionel produktion af smågrise (gyllebaserede systemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 [3] Miljøstyrelsen Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik (BAT). Husdyrbrug med konventionelt hold af søer med pattegrise til fravænning (gyllebaserede systemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 [4] Miljøstyrelsen Fastlæggelse af BAT - emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer - Supplement til vejledende emissionsgrænseværdier for svin og kvæg i gyllesystemer [5] Miljøstyrelsen Justerede BAT-grænser for fosfor på grund af ændrede DEomregningsfaktorer for svin 10
11 [6] Tybirk, P. (2011): Referencer, BAT og fodervilkår ved miljøgodkendelser af svinebrug. Notat nr Videncenter for Svineproduktion. Aktivitetsnr.: //LISH// Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11
ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017
ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereJUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017
JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser
Læs mereREFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG
REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG NOTAT NR. 1126 Notatet omhandler krav til maksimal ammoniakemission og fosforindhold i svinegødning ved miljøgodkendelser af svinebrug
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereTILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891
Læs mereGældende pr. 1. august 2012
Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereGældende pr. 1. august 2013
Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereEvaluering af det generelle ammoniakkrav
Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereFrederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk. Den 9. september 2013
Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk Den 9. september 2013 Krarupvej 29 7800 Skive - Afgørelse - 19 g - Fuldestalde - Emissionsorienteret. Skive Kommune har den 8., 15. og
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereMange har/får behov for
Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereHusdyrgodkendelse.dk
Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (203366) Dette er en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 a. Versionsnummer: 2 Indsendelsesdato: 26 07 2018 Husdyrbruget Konsulent Husdyrbrugets
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereREGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1311 Der er udviklet et regneark med tilhørende vejledning, som kan bruges til at vurdere udvidelses- og ændringsmuligheder ifølge anmeldeordningerne
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene
Læs mereAnmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereOptimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid
Tema 12: Driv kvægbrug i en miljøtid Dansk Kvægs Kongres 2009 Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid Kvægpolitisk chef, Arne Munk Disposition Miljøgodkendelse af husdyrbrug Kvægbrugerens
Læs mereHusdyrgodkendelse.dk
Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (203366) Dette er en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 a. Versionsnummer: 6 Indsendelsesdato: 26 07 2018 Husdyrbruget Konsulent Husdyrbrugets
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 63192 Version 1 Dato 31 03 2014 00:00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 63192 Version 1 Dato 31 03 2014 00:00:00 Navn Per Andersen Adresse Bjergbyvej 5 Telefon 59264375 Mobil 21265861 E Mail uhrslunde@adr.dk
Læs mereT Brugervejledning BATberegning
Miljø- og Fødevareministeriet - Miljøstyrelsen husdyrgodkendelse.dk T0150 - Brugervejledning BATberegning Version: 1.0 Status: 05 - Godkendt Godkender: Poul Lundsby Forfatter: Morten Lange Kirkegaard Copyright
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs merehusdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 6338 Version 2 Dato 08-04-2009 Navn I/S Ny Odgaard v. Niels og Karl Georg Lyngs Adresse Torpvej 6, 7790 Thyholm Telefon 97878067
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs merehusdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 11 Godkendelse Ansøgningsnummer 58647 Version 1 Dato 12-11-2013 00:00:00 Navn Henrik Terkelsen Adresse Bøllemosevej 21 Telefon 62262910 Mobil 20896407 E-Mail terkelsen.dairy@gmail.com
Læs mere8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3
Nørreskov Bakke 28 8600 Silkeborg Bilag 11 skemaer, Smedebækvej 43 Tlf. 8682 1666 Fax. 8798 1666 Regnskabskontoret@SHLRK.dk www.shlrk.dk Silkeborg, d. 21. januar 2019 Produktions arealer Tabel 1a Produktions
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereMiljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereJ.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af
Læs mereTabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg
2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard
Læs mere8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mereSTATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling
Læs mereGodkendelser og tilladelser efter den nye husdyrbruglov Kl min Kl min
Godkendelser og tilladelser efter den nye husdyrbruglov Kl. 13.45 14.30 45 min Kl. 14.45 16.00 75 min Envina Middelfart den 25 oktober 2018 Anita Carøe Henningsen og Henriette Fries Gennemgang af husdyrgodkendelse.dk
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse på ejendommen: Nedervej 31, 6430 Nordborg. Meddelt d. 1. oktober 2012
Tillæg til miljøgodkendelse på ejendommen: Nedervej 29-31, 6430 Nordborg Meddelt d. 1. oktober 2012 Indhold 1. Ansøger og ejerforhold... 1 2. Ansøgning om tillægsgodkendelse... 2 3. Beskrivelse af husdyrbruget...
Læs mereAnsøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3
Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereSvinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion
Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion Axelborg Den 2. marts 2015 Svinekød markedsgrundlag - Adgang til 140 markeder
Læs mereAnsøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup.
Assens Kommune Miljø og Natur (Vedhæftet skema 87.959 i husdyrgodkendelse.dk) Vissenbjerg, den 02.05.2016 Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup. På vegne af Steen Stenskrog,
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække
BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG
NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Per Tybirk, chefkonsulent Bent Ib Hansen, chefkonsulent Kongres 21. oktober 2015 Ny minister - 16 punkts-plan - Ny anmeldeordning - Ny miljøregulering 2... Miljøpolitisk
Læs mereGØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL
GØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL NOTAT NR. 1830 Der er oprettet normtal for de vigtigste produktionssystemer for økologiske søer, smågrise og slagtesvin ud fra foderforbrug, fodersammensætning og
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereI/S Horne Møllegård v/hanne & Niels Stentebjerg Kirkevej 9 5600 Faaborg CVR. 75413718. Revurdering af miljøgodkendelse
I/S Horne Møllegård v/hanne & Niels Stentebjerg Kirkevej 9 5600 Faaborg CVR. 75413718 Revurdering af miljøgodkendelse Teknik - Miljøafdelingen Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531
Læs mereTillæg til 12 Miljøgodkendelse af svineproduktion
Tillæg til 12 Miljøgodkendelse af svineproduktion i henhold til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20/12/2006. Tillæg til godkendelse af svineproduktion på virksomheden Andivej 30,
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereRevurdering af miljøgodkendelse til Edelgundegård, Edelgundegårdsvej 6, 4330 Hvalsø. Peter Kjær Knudsen/ Birgitte Israelsen Knudsen
Revurdering af miljøgodkendelse på Edelgundegårdsvej 6, 4330 Hvalsø Efter husdyrgodkendelseslovens 11 Holbæk Kommune [Vælg en dato] Datablad Revurdering af miljøgodkendelse til Edelgundegård, Edelgundegårdsvej
Læs mereINVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013
INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereNY MILJØREGULERING I PRAKSIS
NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodermøder 14 og 15. juni 2017 Kolding og Aulum EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter og zink Fosforreduktion
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereNY MILJØREGULERING I PRAKSIS
NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mere1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.
Afrapportering - Projekt 2275, ap. 3, opstaldning Projektets titel: Klovsundhed: målrettet og effektfuld rådgivning og management -UDVIKLING Journal nr.: 14-0539936 ARBEJDSPAKKE 3 OPSTALDNINGENS INDFLYDELSE
Læs mereFORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Læs mereTillægsgodkendelse af Kvægbruget Fausbjerggård Langevej 4, Klovtoft, 6230 Rødekro
Tillægsgodkendelse af Kvægbruget Fausbjerggård Langevej 4, Klovtoft, 6230 Rødekro 12 Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug med senere ændringer Godkendelsesdato:
Læs mereLanggaard Svineproduktion A/S v/ Bo Elgaard Dølbyvej 166 7800 Skive boelgaard@pc.dk. Den 14. januar 2014
Langgaard Svineproduktion A/S v/ Bo Elgaard Dølbyvej 166 7800 Skive boelgaard@pc.dk Den 14. januar 2014 Dølbyvej 166 7800 Skive - Anmeldelse 31 - Skift i dyretypen - Afgørelse. Skive Kommune har den 12.
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. november 2012 J.nr.: NMK-132-00352 (tidl. MKN-130-01083) Ref.: JANBN/ANCHE AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereBilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
Bilag : Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtyp e, staldtype og
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereFORSKEL I MILJØREGULERING I HHV. TYSKLAND OG DANMARK
FORSKEL I MILJØREGULERING I HHV. TYSKLAND OG DANMARK NOTAT NR. 1133 I en stald med plads til 6.000 slagtesvin, må den tyske stald have op til fire gange højere ammoniaktab end i Danmark. Ydermere er den
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det
Læs mereHusdyrgodkendelse.dk
Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema(200852) Dette er en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 a. Versionsnummer: 3 Indsendelsesdato: 05 12 2017 Husdyrbruget Konsulent Husdyrbrugets
Læs mereRapport fra udredningsgruppen. velfærdsøkonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen af husdyrbrug
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for systemanalyse 16. februar 2006 Rapport fra udredningsgruppen vedr. budget- og velfærdsøkonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen af
Læs mereHoltevej 74 5620 Glamsbjerg
Holtevej 74 5620 Glamsbjerg Henrik Solgård, Skovsbovej 55, 5690 Tommerup, søger om udvidelse af smågrise- og slagtesvineholdet i eksisterende og ny stald på Holtevej 74, 5620 Glamsbjerg. Nudrift: 13.720
Læs mereRevurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad
Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej 60 9352 Dybvad I medfør af Lovbekg. nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 29-08-2016 * INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mere