Beretning Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
|
|
- Helena Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beretning 2008 Projekt nr. 3. Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning uden spiringsskader - Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter) 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Startgødskning Ved dyrkning af visse grønsager er det en fordel at anvende startgødning, som tilføres samtidig med såning. Startgødning er relevant i afgrøder, som etableres tidligt eller har en kort vækstperiode samt i afgrøder, som har et svagt rodsystem eller er varmekrævende. Startgødning indeholder fosfor (P), som er et næringsstof, der vanskeligt optages når jorden er kold, hvilket ofte er tilfældet i det tidlige forår. Løg er en afgrøde som profiterer for startgødning primært fordi den etableres tidligt og har et svagt rodsystem. Som P-holdig startgødning har det gennem en årrække varet almindeligt at anvende monoammonium-fosfat (MAP), som foruden P også indeholder kvælstof (N). Forsøg har vist at en P- startgødning, der indeholder N virker bedre end en P-startgødning uden N (Miller og Ohlrogge 1958). Nye forsøg har endvidere vist at effekten af startgødskning fremmes yderligere hvis der tilføres svovl (S) samtidig med NP-gødningen (Gordon og Pierzynski 2006). Startgødningen udbringes samtidig med såningen i en passende afstand fra frøene for at undgå at gødningen skader rodvæksten. Det anbefales at placere gødningen 5 cm under og 5 cm ved siden af frøene (Henriksen 1982). Da der i de senere år er observeret spiringsskader ved anvendelse af startgødning er der derfor opstået interesse for alternativer til MAP og andre P-startgødninger, som indeholder N. Spiringsskader opstår formodentlig når afstanden mellem frø og gødning bliver for lille. Selv om gødningsnedfælder og såudstyr er monteret korrekt, kan spiringsskader opstå under visse forhold afhængig af topografi og jordfugtighed. Ved startgødskning af løg tilføres der 40 kg P pr ha. Denne mængde anbefales på baggrund af forsøg gennemført i starten af 1980 erne på sandblandet lerjord (Henriksen 1982). Nyere udenlandske forsøg har imidlertid vist at P-mængden i startgødningen kan reduceres væsentlig især på jordtyper hvor P-fikseringen ikke er høj og hvor ph ikke er lav (Zhang og Rengel 1999, 2003). Da løg i Danmark dyrkes på jorde med forholdsvis lav P-fiksering og højt ph er det derfor relevant at undersøge om P-gødskningen kan reduceres. En reduceret P-tilførsel er ligeledes relevant af miljømæssige grunde da nyere danske undersøgelser har vist at P kan tabes ved udvaskning via makroporer i jorden (Grant et al. 1996). Hurtigmetoder Til forskel fra de fleste landbrugsafgrøder tilføres mange grønsager ofte en stor N mængde. En stor del af denne N-gødning tilføres efter planteetablering for at undgå spiringsskader og svidninger af unge planters rødder. Ved høst af mange grønsager, bl.a. blomkål, broccoli, hvidkål, salat, sukkermajs og ærter, fjernes kun en lille del af plantemassen fra marken ved høst. Resten efterlades og indarbejdes i jorden. På bedrifter hvor der dyrkes mange grønsager er der derfor ofte et stort indhold af plantetilgængeligt kvælstof (N-min) og et stort indhold af organisk stof i jorden. Ved nedbrydning af organisk stof frigives der yderligere kvælstof. Andre grønsagsafgrøder, bl.a. porre, udnytter den
2 tilførte N-gødning dårligt og efterlader en stor N-rest i jorden (Sørensen 1993, 1996; Thorup- Kristensen og Sørensen 1999). I produktionen af grønsager er der derfor stor usikkerhed om hvor stor en del af afgrødens N- behov, der leveres fra jorden og hvornår denne N-mængde er til rådighed for afgrøden. Spørgsmålet er altså hvor lidt supplerende gødning man kan nøjes med at tilføre. I beslutningsprocessen om det er nødvendigt at eftergødske, og i bekræftende fald hvor meget, er der derfor behov for et mål for hvor meget plantetilgængeligt N, der er i jorden i afgrødens roddybde. Det er her muligt at indsende jordprøver til analyse på et laboratorium, men ofte tager det mere end 1 uge inden analyseresultatet foreligger. I produktionen af grønsager og andre højværdiafgrøder er det imidlertid nødvendigt at sørge for planterne er optimalt forsynet med næringsstoffer på ethvert tidspunkt og derfor er der behov for kende analyseresultatet hurtigere end 1 uge. Det er da også muligt at analysere jorden ved hjælp af hurtigere metoder og der er i de senere år også udviklet nye metoder. På markedet findes der en del forskellige hurtigmetoder, som principielt kan inddeles i to hovedgrupper: Farvereaktion og ion-selektive elektroder. Ved tilsætning af et reagens udvikles en farve hvis intensitet afspejler koncentrationen af nitrat. Eksempler herpå er Colorimeter og Merckoquant nitrat test-strips. I tilknytning hertil er der udviklet en farvelæser (reflektometer) hvor koncentrationen kan aflæses på et display. Dette er også tilfældet ved anvendelse af ion-selektive elektroder, f.eks. Cardy Nitrate Meter. Der er behov for at sammenligne forskellige hurtigmetoder til analyse for plantetilgængeligt N i jord mht. hurtighed, lethed og pålidelighed samt robusthed. 2. Formålet med aktiviteten Formålet med demonstrationsprojektet er at forbedre gødskningspraksis i dyrkningen af grønsager ved at sikre bedst mulig fremspiring og tidlig tilvækst samt at sikre optimal N-forsyning under væksten hvilket vil resultere i et større udbytte af bedre kvalitet som vil forbedre producenternes dækningsbidrag. Ved at undgå spiringsskader og overforsyning med N vil producenterne ikke alene kunne spare gødning, men også medvirke til en reduceret miljøbelastning med nitrat og fosfor til havmiljøet. 3. Aktivitetens indhold Startgødskning Forskellige gødninger vurderes for deres egnethed som startgødning. I demonstrationsprojektet sammenlignes bl.a. følgende startgødninger: Mono-ammonium-fosfat (MAP ), Diammonium-fosfat (DAP ), Humifirst (16-5-0), Tripel-superfosfat (0-20-0) og TurboSeed ( ). De tre førstnævnte gødninger indeholder foruden P også N. Tripel-superfosfat og TurboSeed indeholder ikke N, men derimod henholdsvis S og K. Humifirst og TurboSeed er nye startgødninger, som anbefales til majs. Alle startgødninger tilføres i 3 mængder (11, 22 og 44 kg P pr ha). Startgødningerne placeres dels i afstand fra frøene (5 x 5 cm) og dels sammen med frøene i sårillen. Effekten af behandlingerne registreres ved udtagning af planter i den tidlige vækst og ved høst hvor der registreres tilvækst og indhold af næringsstoffer i bladene. Sammenligninger af de forskellige startgødninger (typer, mængder og afstande) gennemføres på forskellige jordtyper: 1) Lerblandet sandjord (JB4) hos Henrik Petersen, Hasmark, Otterup og 2) Grov sandblandet lerjord (JB6) på Institut for Havebrugsproduktion, Årslev. Hurtigmetoder Forskellige hurtigmetoder sammenlignes, bl.a. nitrat test-strips fra Merckoquant med Nitracheck Reflektometer og RQeasy Reflektometer, Hach Colorimeter og Cardy Nitrate Meter (ion-selektiv nitrat-elektrode). Hurtigmetoderne sammenholdes med en officiel laboratoriemetode.
3 Jordprøver udtages på forskellige jordtyper i afgrøder hvor det forventes at eftergødskning er nødvendigt samt i eksisterende gødskningsundersøgelser ved Institut for Havebrugsproduktion. Ved sammenligning af de forskellige hurtigmetoder fokuseres der på måleresultat, hurtighed, lethed og pålidelighed samt robusthed og pris. På baggrund af viden om jordtype, afgrøde og klimaforhold anvendes en model til omregning af måleresultater til eftergødskningsbehov angivet i kg N pr hektar. Denne model skal være en integreret del af en hurtigmetode. Sammenligninger af de forskellige metoder gennemføres i forskellige afgrøder på forskellige jordtyper: Broccoli på JB1 i Brande, broccoli på JB2 i Bjerringbro, gulerod på JB3 i Ejstrupholm, løg på JB4 i Hasmark, bladselleri på JB6 i Dømmestrup, og porre, løg og grønkål på JB6 ved Institut for Havebrugsproduktion i Årslev. Effekterne af de forskellige startgødninger fremvises ved åbent-hus arrangementer og markvandringer i løg og andre grønsagskulturer. Samtidig demonstreres forskellige hurtigmetoder til måling af jordens indhold af nitrat-n. 4. Målopfyldelse (vurdering af resultaterne i forhold til de opstillede mål) Startgødskning Løg af sorten Hyline blev sået med en 5-rækkers Monosem såmaskine monteret med udstyr til placering af startgødning. Løgene blev sået på 2 forskellige jordtyper, en sandblandet lerjord JB6 i Årslev og en lerblandet sandjord JB4 i Hasmark. Såningen i Årslev og Hasmark blev udført henholdsvis den 9. april og den 14. april Ved såningen de to steder blev der anvendt det samme såudstyr. Umiddelbart inden såning blev jordens gødningstilstand analyseret. Årslev-jorden indeholdt 31 kg/ha N-min i 0-50 cm s dybde og 7 kg/ha S-min i 0-25 cm s dybde samt 2.8 mg P pr 100 g jord og 13.2 mg K pr 100 g jord. I Hasmark var jordens indhold af N-min og S-min henholdsvis 35 og 137 kg/ha, og P og K henholdsvis 3.8 og 12.4 mg pr 100 g jord. I demonstrations-projektet blev følgende startgødninger sammenlignet: Mono-ammoniumfosfat (MAP), Di-ammonium-fosfat (DAP), Humifirst, Tripel-superfosfat (TSP), og TurboSeed. Alle gødninger indeholder omkring 20% P på nær Humifirst, som kun indeholder 5%. MAP, DAP, og Humifirst indeholder foruden P også N, 12-18%. TSP og TurboSeed indeholder ikke N, men derimod henholdsvis S og K. TurboSeed indeholder derudover også Zn. Humifirst og TurboSeed er nye startgødninger, som begge anbefales til majs. Startgødningerne blev tilført samtidig med såning i 3 mængder (11, 22 og 44 kg P pr ha). Gødningerne blev placeret dels i afstand fra frøene (5x5 cm) og dels sammen med frøene i sårillen. Der var ikke fuld kombination af gødningsmængde og placeringsafstand. Tre og seks uger efter såning blev antallet af fremspirede planter registreret. I de fleste behandlinger var omkring 20 planter pr m række svarende til godt 60 planter pr m 2. Fremspiringen blev reduceret væsentlig når den største mængde (44 kg P pr ha) af de N-holdige gødninger MAP, DAP og Humifirst blev tilført sammen med frøene i sårillen. Placering af TSP og TurboSeed sammen med frøene i sårillen påvirkede ikke fremspiringen. Når gødningerne blev placeret i 5x5 cm s afstand fra frøene var fremspiringen ikke påvirket af nogen af gødningerne. I Hasmark var plantetallet lidt lavere end i Årslev. Startgødningernes indflydelse på plantevægten blev registreret 6 uger efter såning i Hasmark og 8 uger efter såning i Årslev. Generelt var plantevægten øget når der blev tilført en startgødning. Den gennemsnitlige plantevægt var dog reduceret når Humifirst blev tilført i størst mængde direkte i sårillen. Ved tilførsel af 44 kg P pr ha blev der med Humifirst samtidig tilført 141 kg N pr ha. En så høj N-mængde resulterede ikke alene i svidninger under fremspiring, men hæmmede også plantevæksten efter fremspiring. Når Humifirst i størst mængde blev placeret i 5x5 cm s afstand var plantevægten ikke påvirket.
4 Placering af TSP og TurboSeed sammen med frøene i sårillen øgede plantevægten. Den optimale mængde var kg TSP pr ha eller 22 kg TurboSeed pr ha. Den vækstfremmende effekt af TSP og TurboSeed udeblev når gødningen blev placeret på 5x5 cm s afstand. Løgene på de to jordtyper blev frilagt i starten af september måned. Efter vejring i marken blev løgene opsamlet med maskine, lufttørret i tørrerum og herefter størrelsessorteret. Produktionen af løg var reduceret når den største mængde (44 kg P pr ha) af de N-holdige gødninger MAP, DAP og Humifirst blev tilført sammen med frøene i sårillen. Den lave plantebestand resulterede dog i mange store løg. I Hasmark var produktionen generelt øget når der blev placeret en N-holdig startgødning i 5x5 cm s afstand, eller når TSP eller TurboSeed blev placeret i sårillen sammen med frøene. Den største produktion og mange store løg blev opnået når TSP blev anvendt som startgødning. Ved placering af TurboSeed resulterede tilførsel af 11 eller 22 kg P pr ha i højere produktion end tilførsel af 4 kg P pr ha. I Årslev blev der ikke opnået noget merudbytte ved at placere startgødning. I Hasmark blev der opnået flere store løg sammenlignet med Årslev. Dette resultat skal ses i relation til det lidt lavere plantetal i Hasmark. Hurtigmetoder Fire forskellige hurtigmetoder blev sammenlignet med en officiel laboratoriemetode. Metoderne Nitrachek og RQeasy Nitrat er begge udviklet til bestemmelse af nitrat-n i jord. RQeasy Nitrat er en videreudvikling af Nitrachek eller Agros Medius N-måler, som den også kaldes. I begge metoder bestemmes nitrat-koncentrationen i en opslæmning af jord og vand med test-strips, hvor farveintensiteten aflæses med et reflektometer. I Nitrachek anvendes en Nitrachek 404 og i RQeasy Nitrat et Merck RQeasy reflektometer. Med begge metoder følger udstyr til opslæmning og filtrering samt brugsanvisning. Med Nitrachek følger en forprogrammeret lommecomputer, som beregner jordens indhold af nitrat-n i kg/ha. I denne beregning korrigeres for jordtype og prøvens vandindhold. Med RQeasy Nitrat anbefales det også at købe en vægt og en lommeregner til beregning af jordens indhold af nitrat-n i kg/ha. Alt udstyr til disse to metoder leveres i en kuffert. Hach Pocket Colorimeter er egentlig beregnet til analyse af vandprøver. Der følger derfor ikke udstyr med til opslæmning eller filtrering. Der medfølger heller ikke udstyr eller vejledning til hvorledes prøvens indhold af nitrat omregnes til nitrat-n i kg/ha. Ved Hach Pocket Colorimeter tilsættes vandprøven et reagens, som udvikler en farve hvis intensitet er proportionel med prøvens nitrat-indhold. Farveintensiteten aflæses med kolorimeteret. Det anvendte reagens indeholder cadmium. Cardy Nitrate Ion Meter, der nu produceres af Horiba, er en ion-selektiv nitrat-elektrode. Før brug skal udstyret kalibreres med to standard-koncentrationer. Ved den anvendte officielle laboratorie-metode bestemmes jordens indhold af nitrat i henhold til Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser. Efter ekstraktion med kaliumchlorid, filtreres og analyseres på en auto-analyser. Analyserne er udført af AgroLab i Tyskland. Indledningsvis blev de fire metoder testet på fire standardkoncentrationer af nitrat, nemlig 25, 50, 100 og 200 ppm. Hach Pocket Colorimeter målte ret præcist, dog faldt standarden på 200 ppm uden for apparatets måleområde. Også Cardy Nitrate Ion Meter målte rimeligt præcist, dog en anelse for lavt ved høje koncentrationer. RQeasy Nitrat målte omkring 20% for højt. Også Nitrachek målte for højt ved de høje koncentrationer. Ved måling af nitrat er det vigtigt at man kun anvender anbefalede fabrikater af strips. Til afprøvning af de forskellige metoder blev der udtaget jordprøver på forskellige jordtyper i afgrøder hvor eftergødskning var forventet samt i flere sammenligninger af forskellige N-tilførsler. Således blev der udtaget jordprøver i broccoli på JB2 og JB3, og i porre på JB3 og JB6. I to dybder blev der udtaget jordprøver i gulerod på JB3 og i porre på JB6. I sammenligninger af forskellige N-mængder blev der udtaget jordprøver i løg på JB4 og JB6 samt i grønkål på JB6. Ved udtagning af jordprøverne blev disse delt i to delprøver á 300 g. Én delprøve blev sendt til analyse for N-min på et officielt laboratorium. Som resultat modtages data om nitratkoncentration, ammonium-koncentration og vandindhold. Den anden delprøve på 300 g blev
5 opslemmet i 0,5 L vand. Efter filtrering blev koncentrationen af nitrat i vandet omregnet til nitrat-n og korrigeret for jordprøvens vandindhold. Ved analyse med de 4 metoder blev i alt 34 jordprøver analyseret 3 gange hver. Resultaterne viste at Hach Pocket Colorimeter målte omkring 35% for lavt i forhold til laboratoriemetoden. De tre øvrige metoder målte alle for høje værdier. RQeasy Nitrat målte omkring 50% for højt og Cardy Nitrate Ion Meter målte omkring 40 kg/ha for høje værdier af nitrat-n. Beregning af nitrat-n i kg/ha med lommecomputeren Nitrachek PC gav lidt for høje måleresultater i forhold til laboratoriemetoden, især ved de lave værdier. I sammenligningen af metoderne skal det bemærkes at nitrat er ekstraheret med vand i hurtigmetoderne, men med kaliumchlorid i den officielle laboratoriemetode. Denne forskel kan måske forklare noget af de fundne forskelle. I analysen af standard-opløsningerne fandt vi at RQeasy Nitrat målte cirka 20% for højt. Man kunne vælge at korrigere resultaterne fra jordprøverne med en faktor 0,8. Men det kan diskuteres om det er rigtigt at udføre en sådan korrektion. Man kunne også have anvendt en anden korrektionsfaktor, som ville få måleresultaterne til at passe endnu bedre. Man kunne også vælge at trække 40 kg/ha fra måleresultaterne for Cardy Nitrate Ion Meter. Konklusionen må dog nok være at vi behøver nye afprøvninger, kommunikation med forhandlerne og mere erfaring med metoderne før vi kan angive sikre korrektionsværdier. Hver prøve blev analyseret 3 gange. I gennemsnit over alle prøver var der størst usikkerhed med Hach Pocket Colorimeter. Her var variationen 15%. Med de tre øvrige metoder var variationen 8-10%, hvilket er acceptabelt. En sammenligning af fordele og ulemper ved de forskellige metoder viser at de to udstyr, der er udviklet til bestemmelse af nitrat-n i jord, Nitrachek og RQeasy Nitrat er anbefalelsesværdige fordi der medfølger udstyr til opslæmning, filtrering og beregning. De to metoder er nemme at bruge. Til metoderne Cardy Nitrate Ion Meter og Hach Pocket Colorimeter følger der ikke udstyr med til opslæmning eller filtrering. Cardy Nitrate Ion Meter er vanskelig at kalibrere hvilket resulterer i upålidelige resultater. Ved brug af Hach Pocket Colorimeter er det nødvendigt at fortynde opslæmningen da måleområdet er lavt. Metoden anvender endvidere et reagens, som indeholder cadmium, der er et giftigt tungmetal. Selv om metoderne kaldes for hurtigmetoder skal man påregne at skulle bruge nogen tid på opgaven. Efter udtagning af jordprøver i marken skal disse vejes, opslæmmes i vand og filtreres. Koncentrationen af nitrat i det filtrerede vand bør måles 3 gange for at mindske usikkerheden. Det gennemsnitlige koncentration skal herefter omregnes til kg pr ha og eventuelt korrigeres. 5. Aktivitetens offentliggørelse Projektet er demonstreret ved et Åbent-Hus arrangement i Hasmark (20) samt ved adskillige besøg i Årslev (40). Deltagerantal er nævnt i parentes. Åbent-Hus arrangementet blev omtalt i fagbladet Frugt & Grønt nr. 7-8: Sørensen JN & Krogsgård P Forskellige startgødninger til såløg. Frugt & Grønt 7(7-8):366. Resultaterne fra projektet blev forelagt på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs Årsmøde i januar (50) samt på Landscentrets hjemmeside En artikel med titlen Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status offentliggøres i Frugt & Grønt, marts I Dansk Løgavl, april 2009, offentliggøres en artikel om effekten af de forskellige startgødninger på fremspiring og produktion af såløg. 6. Resumé Formålet med demonstrationsprojektet er at forbedre gødskningspraksis i dyrkningen af grønsager ved at sikre bedst mulig fremspiring og tidlig tilvækst samt at sikre optimal N-forsyning under væksten.
6 Sammenligning af fem forskellige startgødninger: Mono-ammonium-fosfat (MAP), Diammonium-fosfat (DAP), Humifirst, Tripel-superfosfat (TSP), og TurboSeed viste at fremspiringen og produktionen i direkte såede løg blev reduceret væsentlig når den største mængde (44 kg P pr ha) af de N-holdige gødninger MAP, DAP og Humifirst blev tilført sammen med frøene i sårillen. Placering af lavere P-mængder (11 og 22 kg P pr ha) direkte i sårillen reducerede ikke fremspiringen eller udbyttet. Placering af TSP og TurboSeed sammen med frøene i sårillen påvirkede ikke fremspiringen. Når gødningerne blev placeret i 5x5 cm s afstand fra frøene var fremspiringen ikke påvirket af nogen af gødningerne. I Hasmark var plantetallet lidt lavere end i Årslev hvilket resulterede i mange store løg. I Hasmark var produktionen generelt øget når TSP eller TurboSeed blev placeret i sårillen sammen med frøene. Den største produktion og mange store løg blev opnået når TSP blev anvendt som startgødning. Sammenligning af fire forskellige hurtigmetoder til måling af nitrat viste at Hach Pocket Colorimeter målte omkring 35% for lavt i forhold til laboratoriemetoden. De tre øvrige metoder målte alle for høje værdier. RQeasy Nitrat målte omkring 50% for højt og Cardy Nitrate Ion Meter målte omkring 40 kg/ha for høje værdier af nitrat-n. Beregning af nitrat-n i kg/ha med lommecomputeren Nitrachek PC gav lidt for høje måleresultater i forhold til laboratoriemetoden, især ved de lave værdier. En sammenligning af fordele og ulemper ved de forskellige metoder viser at Nitrachek og RQeasy Nitrat er anbefalelsesværdige fordi der medfølger udstyr til opslæmning, filtrering og beregning af nitrat-n i kg pr ha. De to metoder er nemme at bruge, men er dog mere usikre end den officielle laboratoriemetode. Projektet er demonstreret ved et Åbent-Hus arrangement i Hasmark samt ved adskillige besøg i Årslev. Resultater fra projektet er forelagt på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs Årsmøde i januar 2009 samt beskrives i artikler i Frugt & Grønt (marts 2009) og Dansk Løgavl (april 2009).
Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mere2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereResultater af analyser af vandprøver
Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereSvovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereSlutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A01-01012
Slutrapport fra græsrodsprojekt Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug Udført i 2001/02 J.nr.: 93S 2462-A01-01012 Udført af Gartneriejer Søren Flink Madsen Skovhøjvej 8, Yding, 8752
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereKnowledge grows. Gødningssortiment. Sæson 2015-2016
Knowledge grows Gødningssortiment Sæson 2015-2016 Velkommen til Yaras gødningssortiment 2016 som bl.a. indeholder flere nyheder i produktserien YaraMila. I år har vi endvidere valgt at tilføje en oversigt
Læs mereFaglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen
Faglig flaskehals - gødskning Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen Faglig flaskehals - gødskning Hvor meget N efterlader broccoli? Hvilke efterafgrøder
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Grønsagsproducenter skal. Have flair for markedet Være konkurrencesindet Være tilpasningsvillig Være en dygtig arbejdsgiver og planlægger Have flair for maskiner Have meget høje kvalitetskrav Have grønne
Læs mereKoncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt
Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereSorter af gulerødder til økologisk dyrkning
Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereNitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Læs mereStatus på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark
Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereStatusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik
Bilag 2 Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik ved forsker Mogens Nicolaisen, Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereMajs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs
Læs mereHvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll
Læs mereSorter af økologiske spiseløg 2013
Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereSorter af gule løg i 2014
Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet
Læs mereSorter af gule spiseløg 2010
er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereDyrkning af energipil
Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereSorter af økologiske spiseløg
Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereMangantest & Bladgødskning
Avlerforeningen af danske spiseløg Årsmøde den 28.-29. januar 2014 Mangantest & Bladgødskning Jørn Nygaard Sørensen AU-Årslev Bladgødskning i 2013 Formål at sikre en sund plantetop og derigennem sygdomsfrie
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereFastsættelse af N-behov v/marie Uth
Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen
Læs mereResultater 2011 Projektet er en forsættelse fra 2010 (slutrapport og resultater for 2010 findes her)
Gødevand i æbler, resultater af projekt 2011 Formål at optimere ressourceforbrug og minimere næringsstofudvaskning gennem demonstration af gødevanding og optimeret brug af mikronæringsstoffer i æbler Baggrund
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereKombiner den rigtige sort og grundstamme
Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereOptimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og
Læs mereHvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
Læs mereSportSSkoeneS Co aftryk 2 1
Sportsskoenes aftryk 1 Sportsskoenes aftryk Udarbejdet af: Cand.polyt.arch. Kirsten Priess Harving & cand.polyt.arch. Stine Jacobsen, 2009 2 Indhold Forord 5 Formål 6 Forudsætninger 8 Resultater Rytmisk
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereForbedring af afvandingsforhold på golfbaner
EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereClaus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereVirkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant
Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereGødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø
Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereTabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -
NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereLØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.
NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereRodvækst og hvad betyder den for det vi høster?
Jordbærkonference 1. november 2017 1 Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Dorte Bodin Dresbøll, Plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet Jordbærkonference 1. november 2017 2 Indhold
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereAfgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Læs mere»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?
»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør
Læs mereManual NDICEA 6.0.16. Start programmet. Start Lige efter første installering: Vælg sprog, derefter OK
Manual NDICEA 6.0.16 Første installering: Fra downloadet Opsætning fil: Dobbeltklik på Opsætning. Installations-Wizard vil lede dig gennem proceduren. Programmet vil blive placeret i C:/programmer/Ndicea
Læs mereGødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG
Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPAPARLAMENTET OG RÅDET om erfaringerne med de statistiske undersøgelser af
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mere