Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Transkript

1 Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184

2 185

3 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem to yderpunkter, eller at formidle, at bringe videre. Formidleren har til alle tider været en væsentlig faktor i vort samfund - fra tidlige tiders historiefortællere og krønikeskrivere til nutidens dag-, uge- og månedsblads journalistik, 24-timers nyheds-tv og online-tjenester. Det er i dag mere sandt end nogen sinde, at en af de væsentligste veje til publikum går igennem mediejunglen. Uden omtale i medierne kan det være meget svært at etablere, vedligeholde og udvikle en succesfuld musikalsk karriere. Men hvem er de, disse medier og hvad er deres funktion. Hvorfra har de fået, og hvorfor har de tilsyneladende så megen magt over musikforbrugerne, altså publikum. Man kan finde en god oversigt over danske og udenlandske medier på webadressen: De elektroniske medier TV Det har altid været den populære opfattelse i musikbranchen, at det absolut mest saliggørende er at få sin kunstner på TV. Det kan for så vidt være rigtigt nok, i hvert fald for så vidt angår de kunstnere, der har en rimeligt bred publikumsappeal. Men så snart der er tale om lidt mere snævre musikgenrer, stiller sagerne sig anderledes, så har TV-eksponering ikke nødvendigvis nogen betydning. På dansk TV er der desværre kun ganske få musikprogrammer. Musikken har i stedet typisk plads som pausefyld i diverse underholdningsprogrammer eller, hvis kunstneren er rigtig kendt, som afslutning på TV-nyhedernes søndags-udsendelser. End ikke oprettelsen af lokal-tv-stationer og TV2 og regionalstationerne har ændret væsentligt på dette billede. Der udtrykkes fra mange sider i musikbranchen store forventninger til udviklingen af digitalt TV og af bredbåndsnettet. Man ser her store mulighed- 186

4 er for at etablere specialiserede kanaler i stil med den udvikling, der har været indenfor radio. Sammensmeltningen [konvergensen] af medier [radio-tv-internet] anses også af mange, som fremtidens redningsplanke for en stadig mere presset musikindustri. Se mere om TV-mediet på Radio Radiomediet har til alle tider været en af de absolut største magtfaktorer i musikindustrien. Intet andet medie kan markedsføre musik så effektivt som radioen. Radio høres overalt: På toilettet, på arbejdet, i bilen, i skoven, på stranden, på skipisten, i køkkenet, i haven det kan intet andet af tidens medier konkurrere med. Radioverdenen i Europa var i de enkelte lande indtil starten af firserne reelt totalt domineret af det statslige radiofonier som Danmarks Radio, BBC, RAI, NDR, Sveriges Radio osv. Disse licensbetalte stationer var af landenes regeringer sat i verden for at oplyse befolkningerne og tilbyde kvalificerede og opbyggelige udsendelser. I takt med, at musikindustrien midt i halvtredserne og i starten af tresserne for alvor blev en populærkulturel faktor, blev også de statslige radiofoniers rolle tilpasset dette nye fænomen, og rock n roll og pigtrådsmusik fandt så småt vej til radiolytterne. Blandt de danske pionerer skal særligt nævnes Jørgen Mylius, som i 1963 takket være ihærdigt lobbyarbejde fik sit eget radioprogram på Danmarks Radio: Efter Skoletid. Resten er, som man siger, historie. De statslige radiofoniers langsommelighed skabte et behov for alternativer lovlige såvel som ulovlige. Kommercielle stationer som Radio Luxembourg, der var lovligt etableret i det lille fyrstedømme Luxembourg og Radio Merkur, der sendte ulovligt fra et skib forankret i Øresund ud for København, blev hurtigt toneangivende magtfaktorer i formidlingen af tidens nyeste musik. 187

5 Stationerne var reklamefinansierede og lagde uden tøven pick-up er og air-time til musikindustriens nyeste produkter - særligt når der fulgte reklamekroner med. Radiomediet er i dag blevet mere eller mindre frit [også kaldet dereguleret ] i hele Europa. Kommercielle stationer er blevet tilladt, og nogle af de udbudte kanaler tillader at sende nationalt, dvs. sende de samme programmer, samtidigt til lytterne i alle dele af landet. Udviklingen i radiomediet i Europa går i en stadig mere amerikansk retning. Kanalerne og stationerne bliver formatterede, dvs. at de i stigende grad bliver specialiserede og kun spiller nøje udvalgt musik, som formodes at appellere til særlige lyttergrupper. Endnu er vi ikke i hverken Danmark eller i resten af Europa i en situation, hvor radiomarkedet, som det er tilfældet i USA, så at sige totalt består af rene genrekanaler som udelukkende spiller f.eks.: Pop, classic rock, jazz, r&b/soul, country&western. Men udviklingen derhen imod er godt i gang. Som kunstner skal man være sig denne situation bevidst. Danmarks Radio Denne skelnen imellem musikgenrer og målgrupper har også fundet vej til Danmarks Radio hvor man har også delt kanalerne op: P3 er kanalen for de unge, med den nyeste og mest ungdommelige musik, tidens pop hits osv. P4 er kanalen for de mere modne lyttere, hvor f.eks. også mere traditionel rock og pop, jazz, folkemusik og dansktop har hjemme. P2 er den klassiske musik. P1 snakke kultur- og nyhedskanalen. Den gamle damp radio med de analoge æterbårne signaler bliver i disse år i øvrigt godt suppleret af det digitale DAB-net [Digital Audio Broadcast] der både sender de traditionelle kanaler i digital kvalitet og en lang række andre genrespecifikke kanaler. Se mere på Når man ser bort fra de sammenfald, der til tider synes at være i repertoirevalget på DR s P3/P4 og de kommercielle stationer er der ikke mange ligheder. De kommercielle stationer afspejler så at sige udelukkende pladeindustriens virkelighed - hitlisterne. 188

6 DR satser i stigende grad på at differentiere sig fra de kommercielle kanaler, bl.a. ved at sætte fokus på nye ukendte kunstnere, som endnu ikke har fundet vej til pladeindustrien. f.eks. KarriereKanonen m.m. har over årene banet vejen for ikke så få nye kunstnere [se også Det kommercielle radiomarked i Danmark er i rivende udvikling men ikke desto mindre er DR er den altdominerende spiller på radiomarkedet. Når det er sagt så er det i øvrigt kun et spørgsmål om kort tid før det trådløse, æterbårne internet for alvor opnår almindelig udbredelse, og dermed byder det traditionelle radiomedie alvorlig konkurrence med sine tusindvis af af radiokanaler som sender fra hele kloden. Uanset sendeteknologi og ejerforhold er der dog nogle omstændigheder der er fælles for alle radiostationer. Udvælgelsen af repertoire til radiostationerne og til kanalerne er i det hele taget er en veludviklet videnskab, hvor der regnes med lyttersegmenter, forbrugsmønstre, sociale profiler og mange andre ting, som formodes at kunne identificere den typiske lytter. Det er også alt sammen ting, som skal hjælpe public service stationerne med at være public service og hjælpe de kommercielle radiostationer til at sælge reklameplads til firmaer, der ønsker at kommunikere deres reklamebudskaber til lige netop den ene eller den anden gruppe af forbrugere. Læs mere om radio på internetadressen: Online Langt de fleste husstande i Danmark har i dag en bredbåndsforbindelse via kabel, og computerne i hjemmet bliver stadig hurtigere, ofte koblet op via trådløse hjemmenetværk. Trådløse netværk i det offentlige rum er også almindelige og ofte gratis. Mobilt eller bærbart internet er en realitet. Vi kan alle være på 24-7, høre musik, se TV, film, spille spil tjekke Facebook, Skype, chatte osv. 189