Havørne-parret på Tærø 2010.

Transkript

1 Havørne-parret på Tærø Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst fra NØ. Samtidigt faldt der ca. 25 mm regn. Allerede weekenden før bemærkede Bjarne Hemmingsen, der ofte observerer fra Basnæs havn, at reden lå lidt skævt i træet. Det var sket efter en strid blæst, også fra NØ. Torsdag morgen den 13. maj opdagede den lokale observatør Poul Rasmussen med teleskop fra Basnæs havn, at reden var styret ned. Bjarne tog til Basnæs havn for at se skaderne an. Jeg befandt mig i København. Bjarne fik kontakt til en lokal lystfisker og fik ham til at sejle sig til Skallehoved. Her fandt Bjarne 2 hønsestore havørneunger på jorden sammen med den nedstyrtede rede. Den ene unge sad fast i grenene under reden, og den ene vinge var lidt medtaget, men skønnedes ikke at være brækket. Begge fugle var afkræftede, den fastklemte mest. Bjarne fik fuglen fri. Den havde ikke overlevet uden hjælp. Vi fik kontakt til Peder, der bor på Tærø og fik ham til at levere et par store bigballer halm ud under redetræet for at få fuglene op fra jorden. Det lykkedes at få stablet de 2 halmballer og smidt redemateriale op oven i ballerne. Ungerne blev herefter placeret i redematerialet sammen med fiskerester. Ca. 1 time efter redningsaktionen var jeg taget til Basnæs havn, hvorfra jeg observerede mod Skallehoved. Det var ca. kl Begge gamle fugle sad på spidsen af Skallehoved og virkede meget tilbageholdende. Efter ca. 3 kvarter lettede hunnen og satte sig tæt på redetræet, hannen fløj væk, men kom tilbage efter ca. 15 minutter. Hunnen havde tydeligt interesse mod jorden fra toppen af et fyrretræ. Hannen kom til og afleverede føde til hunnen. Efter yderligere 15 minutter fløj hunnen ned mod jorden med føde i fangerne. Hun har formentlig sat sig på toppen af halmballerne, der ikke kan ses fra Basnæs grundet grønt løv i underskoven. Det tydede på at de gamle fugle havde kontakt til ungerne igen, begge gamle fugle var tæt på eller ved reden efterfølgende, og hannen tog rollen som vogter i redetræet. Det var glædeligt at se hvad der skete, og vi kunne ikke gøre andet end at give ørnene fred og ro og håbe på, at alt ville gå, til trods for den hårde medfart, ungerne havde haft. De gamle fugles aktivitet på stedet ville afsløre, om ungerne klarede det. Den 19. maj 2010 tog Bjarne Hemmingsen og jeg til Skallehoved med båd for at kontrollere, at ungerne stadig var på halmballerne og om de havde overlevet. De var jo noget forkomne, da de blev fundet på jorden. Det skete selvfølgelig med Vordingborg kommunes tilladelse, idet der på Skallehoved er adgangsforbud som følge af de ynglende havørne. Vi ankom på østsiden og gik i land. Vi fortsatte til redetræet, hvorunder de to halmballer var stablet. På toppen lå 2 fine og tørre havørneunger og trykkede sig. De var tydeligt blevet større i den uge, der var gået, og de havde begge fået en del fjer.

2 Vi konstaterede, at de havde det godt, og der lå føderester og masser af ekskrementer på jorden omkring halmballerne. Vi tog et par fotos og forlod herefter ungerne igen og sejlede tilbage til Basnæs. Bjarne Hemmingsen foretager inspektion af ungerne.

3 En ca. 30 dage gammel havørne-unge.

4 En rede af halmballe med tang og grene. Det var det sidste, der blev set til ungerne i meget lang tid. Underskoven på Skallehoved, hvor halmballerne står, var allerede den 12. maj sprunget ud og alt var grønt og frodigt. Det har derfor ikke været muligt at se ungerne og halmballerne, hverken fra Bogø eller Basnæs havn. Eneste indikation på at der var liv var de gamle forældrefugles vedvarende ophold på stedet i træerne tæt på ungerne, og at de ofte sås flyve ned mod jorden med føde. Det er selvfølgelig ærgerligt at vi ikke som de tidligere år har kunnet følge ungerne i reden i toppen af fyrretræet på Skallehoved. Det er kun ganske få steder ved de ynglende danske havørnepar, man kan det. Enten er rederne godt gemt, eller stederne er lukket. Og der, hvor rederne er placeret i løvtræer, forsvinder de som regel også, når løvet bliver grønt. Ved en helt normal opvækst ville ungerne være flyvefærdige omkring den 1. juli, men det kunne næppe forventes at ville ske med Tærø-ungerne i Vi var usikre på om begge unger var i live. Forældrefuglene var dog stadig omkring det gamle redetræ, så liv var der. I uge 27 fik vi oplysninger om, at begge unger var i live, da den ene unge blev set løbe og delvist flyve ved

5 engene nord for Skallehoved, den anden sås på stranden mod vest i færd med at baske med vingerne for at finde lidt luft. Problemet for havørneungerne var sandsynligvis, at de ikke har været højt nok over jorden til rigtig at kunne træne vingerne. I redetræet ca. 12 meter over jorden fik de tidligere unger masser af vind at øve sig på. Det var bare at folde det ca. 2 meter lange vingefang ud og øve sig. Det har ungerne i år ikke haft samme mulighed for, da de kun har været knap 2 meter over jorden og det meste af tiden i læ. Status den 3. august Den ene unge er flyvende. Den anden unge blev så sent som den 1. august set nord for Skallehoved gå rundt på jorden, men også hoppe op på en gren og med meget besvær holde balancen for ikke at falde ned. Ungens højre vinge er formentlig beskadiget efter styrtet i maj, det virker som om at "hånden" i højre vinge "hænger", og ungen forsøgte kun meget få gange at få luft under vingerne, selv om vinden var frisk. Den ser ikke afkræftet eller svækket ud. Men den sidder meget afventende, som om den venter på føde fra forældrefuglene, som jo hidtil er kommet med føde til ungen. Hvor længe forældrefuglene vil komme med føde er uvist. Tiden må vise om ungen vil overleve og komme til at flyve. Status den 6. august Poul Rasmussen, lokal observatør fra Vest-Møn, har fulgt ørnene intensivt gennem hele foråret og sommeren, meddelte i dag, at han har set den usikre efternøler af en havørneunge lette for første gang og flyve omkring, om end lidt usikkert, men langt om længe så højt, at det også foregik i trætop højde. Det var selvfølgelig gode nyheder.