Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering

Transkript

1 Det professionelle faglige skøn ved vurdering af behov for rehabilitering Session J 6. danske rehabiliteringskonference Hotel Nyborg Strand 30. oktober 2013 Bjarne Rose Hjortbak Forsker og konsulent Sygeplejerske Cand. Scient. Soc. Ph.d.-studerende Introduktion til undersøgelsen Titel for afhandlingen Design og metode - Casestudie - Fire afdelinger i Randers Kommune og to former for forvaltningsvirksomhed - Datagenereringsproces - Teoretiske perspektiver - Analysestrategi Resultater og betydning for praksis

2 Tema og afsæt Afhandling Bilagssamling Ca. 10 kg. eller ca sider med empiri I alt ca. 700 sider publiceres 4 Case-rapporter Undersøgelsens ide PROFESSIONELT FAGLIGT SKØN PRAKSIS Borger med vanskeligheder i hverdagslivet med kræft Professionel aktør, der i vurderingsprocessen udfolder et fagligt skøn Beslutning i form af: 1. Afgørelse (adgang) 2. Intervention (praksis)

3 Tematiske analyser Afhandlingen er struktureret med følgende tematiske analyseområder Mødet og samtalen med borgeren Retsanvendelse og retssikkerhed i det faglige skøn Det faglige skøn som institutionel klassifikationsproces Refleksions- og beslutningsprocesser i det faglige skøn Det faglige skøns dannelse som kompetence Mulighedsbetingelser for udfoldelse af det faglige skøn i organisationen Perspektiver i forståelsen af det faglige skøn set ift. mulighedsbetingelser KENDETEGN DANNELSE FORSTÅELSE Hovedresultater Jeg har kunnet se det, de professionelle ikke selv kan se eller ser (= skønnet er upåagtet) Skønnet er indvævet i og præget af den kontekst og de mulighedsbetingelser, den enkelte afdeling rummer Er indvævet i og præget af den enkelte aktørs selvdannelse, uddannelse og omdannelse Er en kompliceret, omfattende og krævende opgave med konsekvenser for borgers muligheder for at få hjælp Kan ikke tale om ét skøn som et entydigt fænomen

4 Delresultater I Resultaterne af min undersøgelse peger især på betydningen af: Mødet og samtalen med borgeren er omdrejningspunkt - det første møde - borgerens selvfremstilling (fortælling) Retsanvendelse har meget forskellig betydning på henholdsvis myndighedsog udførerområdet: - fokus på ydre procedural retssikkerhed - savnes en større grad af indre procedural retssikkerhed At de professionelle forstår og taler om behov på meget forskellige måder 1) myndighed (selvhjulpenhed, selvforsørgelse) 2) udfører (borgerens mål om det gode hverdagsliv ) Professionelle foretager faglige skøn gennem en refleksions- og beslutningsproces Refleksions- og beslutningsprocessen PRAKSISER RUTINEPRÆGET REGELPRÆGET KUNDSKABSPRÆGET FORMÅLSPRÆGET Ubevidst handlingsbaseret tænkning Programmeret tænkning i handling Analytisk tænkning i handling Reflekteret tænkning over egen praksis REFLEKSIONS- OG BESLUTNINGSPROCES Reflekterende praktiker (Rehabilitering og dens funktion) Bestemmelse (Datagenerering) Refleksion (Analyse) Beslutning (Valg af handling) Konstruktion (Problemidentifikation) HANDLEFORMER RUTINEPRÆGET PROGRAMERET INDIVIDUALISERET KRITISK SELVREFLEKSION Samme handlingsom i tilsvarende situationer med lille kompleksitet og standardiseret indsats Standardiseret handling med en reduceret kompleksitet og begrænset individualisering af indsatsen Individualiseret handlingmed en høj grad af kompleksitet og høj grad af individualisering af indsatsen Empirisk og værdibaserethandling ift. udfoldelse og handling baseret påfaglige skøn

5 Delresultater II Fundamentet for skønnet (dannelsen) er især præget af den enkelte fagpersons - selvdannelse - uddannelse - omdannelse den enkelte som person (selvdannelse) - med omdannelsen som den dominerende dannelsesform - en proces, hvor den enkelte aktør på den ene side har et vist personligt eller individuelt fortolknings- og handlerum, på den anden side bliver programmeret (styret, tvunget) til at følge organisationens relevansstrukturer og forventninger om udfyldelse af en række bestemte iagttagelsesformer, roller og praksisformer (s. 232) De muligheder og begrænsninger (mulighedsbetingelser), der er for udfoldelse af det faglige skøn - er meget forskellig i forskellige organisationer ikke én form for skøn - gør, at skønnet får meget forskellig karakter og kompleksitet Kompleksitet i vurderingsprocessen Forløbsbeskrivelse af faglige skøn i vurderingsprocessen: Visitationsenheden Forløbsbeskrivelse af faglige skøn i vurderingsprocessen: Forløbskoordinator i Rehabiliteringsenheden

6 Forståelse af skønnet Fig. 11.1: Udfoldelsen af det professionelle faglige skøn pået kontinuum mellem et aktør-livsverdensperspektiv og et struktur-/systemperspektiv AKTØR -/LIVSVERDENS - PERSPEKTIV STRUKTUR -/SYSTEM - PERSPEKTIV Hjemmesygeplejerske (Hjemmesygeplejen) Sagsbehandlere (Sygedagpengeafdelingen) Visitatorer (Visitationsenheden) Forløbskoordinator (Rehabiliteringsenheden) Forrang for et aktørperspektiv genereres af individualisering fag-fagligt åbent fagligt skøn Fysioterapeuter (Rehabiliteringsenheden) Forrang for et systemperspektiv genereres af standardisering retliggørelse programmering fagligt skøn Betydning for praksis Undersøgelsens resultater peger på at der er vigtigt at den enkelte professionelle og organisationen skærper opmærksomheden omkring det faglige skøns rolle og betydning at der er behov for at sikre større grad af indre procedural retssikkerhed i skønnet at øget standardisering, retliggørelse og organisatorisk programmering af skønnet har konsekvenser for såvel borgeren som den professionelle at et ensidigt fokus på individualisering af vurderingen med en åben og fagfaglig tilgang i et aktør-/livsverdensperspektiv vil have konsekvenser for borgeren og organisationen at skønnet som et meget centralt element i professionelt sundheds- og socialfagligt arbejde kræver komplekse kompetencer hos den enkelte medarbejder at der skabes større offentlig bevågenhed over for de muligheder og betingelser professionelle opererer under i velfærdssamfundets institutioner, når der udfoldes skønsmæssige vurderinger andre?

7 Tak for jeres opmærksomhed Kontaktoplysninger: Tlf /