12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig
|
|
- Daniel Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Farvel til antibiotika 12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Et projekt fra Danmarks JordbrugsForskning og Økologisk Landsforening Farvel til antibiotika 1
2 På vej væk fra antibiotika Der er flere gode grunde til at bringe forbruget af antibiotika i besætninger med økologisk malkekvæg ned på et absolut minimum. Ja, en del af argumenterne gælder såmænd også for konventionelle besætninger. Brug af antibiotika er i modstrid med de økologiske idéer om at forebygge i stedet for at helbrede, og om at arbejde med naturen i stedet for imod den. Målsætningen om at nedbringe forbruget af antibiotika indgår da også i de fælles europæiske økologiregler. I Plantedirektoratets danske regelsæt er målsætningen konkretiseret med disse ord:»ved behandling skal fytoterapeutika, homoøpatika og sporelementer anvendes frem for kemisk/syntetisk fremstillet veterinær medicin og antibiotika, forudsat der er en effektiv terapeutisk virkning på den pågældende dyreart og den tilstand, behandlingen er beregnet på«. I USA er man gået så langt, at det ligefrem er forbudt at bruge antibiotika til økologiske dyr. Derfor forlanger amerikanerne også at økologiske produkter fra andre lande, eksempelvis mejeriprodukter fra Danmark, skal være fremstillet uden brug af antibiotika, hvis de skal eksporteres til USA. At forebygge frem for at behandle Antibiotika er gift for mikroorganismer og kan dermed sammenlignes med pesticider. Men mens pesticider har været bandlyst på økologiske marker siden driftsformens spæde start, har hensynet til dyrenes sundhed og velfærd blokeret for udfasning af antibiotika. Imidlertid viser de erfaringer som er beskrevet på de følgende sider, at den normale brugen af antibiotika godt kan reduceres meget kraftigt eller helt høre op, uden dyrenes sundhed og velfærd sættes på spil. Tværtimod er udfasningen netop baseret på at husdyrene er så sunde, at medicin simpelthen er overflødig. Dermed kan landmanden spare penge til medicin og dyrlægeregninger, ligesom han ikke mister indtægt på at holde mælk tilbage fordi koen har fået medicin. Ganske vist kræver det en ekstra arbejdsindsats at holde hygiejne og sundhed på et så højt niveau, at brug af medicin bliver unødvendig. Til gengæld slipper man for det ikke særligt fornøjelige arbejde med at håndtere og behandle syge dyr. Med andre ord et bytte hvor gevinsten er sundere dyr, større arbejdsglæde og bedre økonomi. 2 Farvel til antibiotika
3 Erfaringer fra 12 landmænd En løbende proces For alle 12 har der været tale om en løbende proces med trinvis justering af rutiner og flere mindre ændringer over tid, og ikke noget brat skifte fra den ene dag til den anden. Udfasningen af antibiotika har ikke oprindelig været et mål i sig selv for nogen af projektdeltagerne. Derimod har de ønsket at være fri for syge dyr i besætningen, og de har oplevet at antibiotika i mange tilfælde ikke virker, eller kun virker på kort sigt. Hvorefter det har været logisk at satse på den Denne pjece er baseret på erfaringer gjort af 12 økologiske mælkeproducenter der i 2003 medvirkede i et fælles projekt fra Økologisk Landsforening og Danmarks JordbrugsForskning. Fem af de 12 havde allerede inden projektets start udfaset brugen af antibiotika. Det vil sige, de var kommet ned på to eller færre behandlinger i besætningen i løbet af et år. De syv andre projektdeltagere var mere eller mindre på vej til det samme. I løbet af projektperioden fik deltagerne besøg af projektlederne konsulent Thorkild Nissen samt seniorforsker og dyrlæge Mette Vaarst og alle mødtes til en afsluttende workshop. Ingen af de 12 projektdeltagere nærer noget ønske om for altid at afskære sig fra muligheden for at bruge antibiotika. Tværtimod har de alle den opfattelse at hvis det i det konkrete tilfælde er nødvendigt at anvende antibiotika af hensyn til dyrets velfærd, så skal det gøres. Men ved at anvende rettidig omsorg i stalden og arbejde målrettet med sundhed og forebyggelse, kombineret med tillid til egne vurderinger af dyrenes behov, har det vist sig muligt i praksis at udfase brugen. forebyggende indsats og trappe den medicinske behandling ned. Besætningerne i projektet varierede i størrelse fra 46 til 150 køer. For besætningen med 150 køer betød udfasningen, at den årlige dyrlægeregning kom ned på blot kr. inkl. afrunding. Herunder ses gennemsnits-forholdene i de fem udfasede besætninger, sammenlignet med gennemsnittet for alle danske malkekvægsbesætninger (både økologiske og konventionelle). Antal køer Ekm/årsko % døde køer Celletal Alder ved slagtning Udfasede besætninger ,7 % dage Gennemsnit danske besætn ,7 % dage Farvel til antibiotika 3
4 Masser af luft i stalden Rigeligt med strøelse Skønt halm som strøelse har ry for at være luksus for bakterier og dermed dårligt for yversundheden, var der halm i staldene hos alle 12 deltagere i projektet. Selv dem der havde den allerbedste sundhedstilstand med lave celletal og meget sjældent behov for behandlinger, havde halm i dybstrøelses- eller sengebåsstalden. Forebyggelse af yverbetændelse kræver Frisk luft i rigelige mængder er afgørende for at holde et rent og tørt miljø i stalden, til skade for bakterierne og til gavn for køerne. Så længe man undgår direkte at få træk i stalden, kan man næsten ikke få for meget frisk luft. Stalden behøver ikke være nybygget. De fem projektdeltagere der i praksis har udfaset antibiotika, har således ældre, men ombyggede stalde. Eksempelvis havde én fjernet det øverste af muren i siderne, og flere havde gjort kipåbningen bredere. Dem der ikke har ændret bygningskonstruktionen, sørger for god ventilation i fugtigt vejr ved at åbne alle porte og vinduer. Til gengæld sørger de for at lukke af i vindretningen når det blæser, så det ikke trækker på køerne. Også god plads gavner sundheden. Jo mere plads, jo bedre, lyder en udbredt holdning hos projektdeltagerne. Gerne op til det dobbelte af de seks kvadratmeter stald pr. ko, som økologi-reglerne foreskriver. Mindre kan dog også gøre det; blot er det vigtigt ikke at falde for fristelsen til gradvist at udvide koflokken uden tilsvarende udvidelse af staldarealet. dog stor påpasselighed med strøelse og hygiejne. Der skal strøs så køerne altid er rene. Mængden af strøelse skal reguleres i forhold til om vejret er fugtigt eller tørt. I stalde med dybstrøelse skal der strøs to gange om dagen. Sengebåse skal renses to gange dagligt. 4 Farvel til antibiotika
5 Hold goldkøerne for sig selv I forhold til at mindske risikoen for yverbetændelse i goldperioden, er der de bedste resultater når goldkøerne holdes for sig selv. Helst skal afdelingen med goldkøer ligge langt fra malkestalden, for eksempel i bygningens modsatte ende. Dermed undgår man at koen ser eller hører malkeanlægget når hun bliver goldet. Ude året rundt Tre af de fem udfasede besætninger giver køerne adgang til at komme ud i fri luft året rundt. Gevinsten er ikke kun mindre risiko for yverbetændelse, men også mere ro og plads samt et bedre klima inde i stalden. De har også lettere ved at introducere kælvekvier og andre nye dyr i flokken uden sammenstød. Kort sagt er adgang til et udeareal hele året erfaringsmæssigt en god idé, såvel i forhold til antibiotika-forbruget som i forhold til andre aspekter af velfærden for dyr og mennesker. En god, tør og mindst to meter bred drivgang er helt afgørende for at køerne Brug fold tæt på stalden Resultatet er at hun nemmere holder op med at producere mælk, og risikoen for infektioner under goldningen falder. Under alle omstændigheder er det nødvendigt dagligt at holde øje med om yveret skrumper som det skal, eller om der eventuelt skal malkes ud. rent faktisk får lyst til at forlade stalden ved vintertide. Derfor skal man i god tid inden den kolde og våde årstid sørge for at etablere en velegnet ko-sti og overgang til marken. Drivgangen kan etableres med: Kunststofmåtter som TexWay. Træflis. Muslingeskaller. Græssten. Er drivvejen i orden, går køerne gerne ud, selv når der ligger sne. Den mark som køerne skal bruge om vinteren, skal helst ligge tæt på stalden, og arealet skal være på mindst 1 ha pr. 50 køer. For at holde udearealet rimeligt fast og tørt, skal man aldrig fodre derude. En af deltagerne i projektet har gode erfaringer med hver vinter at bruge en bestemt fold tæt på gården. Denne fold bliver naturligvis godt slidt i løbet af vinteren, men hvert forår bliver den tilsået med helsæd med udlæg af kløvergræs, så den igen er grøn næste vinter. Man skal ikke jage køerne ud de går af egen drift, hvis forholdene er til det.»det er selvfølgelig begrænset hvad de æder, men de lader som om, går og nipper lidt, de lægger sig og hviler, de er tyregale, og så går de ind hvis det regner for meget«. Citat fra en af deltagerne i projektet. Farvel til antibiotika 5
6 Tager sig god tid til at malke At tage sig god tid til malkningen er noget af det vigtigste for den mælkeproducent der vil holde et lavt celletal og undgå yverbetændelser, uden at bruge antibiotika. Under malkningen tager landmændene fra projektet sig tid til at lægge godt mærke til og undersøge køerne og mælken. Det er nøglen til at være på forkant med udviklingen og tage eventuelle problemer i opløbet. Konkret vil det blandt andet sige at de sørger for ikke at have for travlt til at tage en CMT-test lige så snart der kan være formodning om, at der er noget galt hos en bestemt ko eller i en bestemt kirtel. For eksempel fordi ydelseskontrollen viser stigende celletal, eller der er janker eller misfarvning i mælken. Nogle landmænd smager på mælken ved mistanke om yverbetændelse. Ved optræk til yverbetændelse får mælken nemlig en salt smag inden celletallet stiger, og dermed kan landmanden skride tidligt ind med eksempelvis massage og udmalkning. De projektdeltagere der har udfaset antibiotika, har alle ved hjælp af kirtelprøver fået analyseret hvilke bakterier der er i besætningen. Dermed kan de bedre målrette den forebyggende indsats. Andre gode råd Den første halve time efter malkningen står pattekanalen fortsat åben, så bakterier kan trænge ind, og her bør køerne ikke have adgang til deres liggeareal. I stedet er det bedst at køerne har adgang til frisk foder på foderbordet når de kommer ud fra malkestalden. Alle projektets deltagere bruger yverspray til at blødgøre og/eller desinficere yveret efter malkning. Mindst én gang om året bør en fagmand gå hele malkeanlægget igennem og tjekke at vakuum, aftagningstid med mere er i orden.»der er jo omkostninger ved at behandle, så hvis du kan undgå at dine dyr bliver syge, så sparer du penge«. Citat fra en af deltagerne i projektet. 6 Farvel til antibiotika
7 Avler efter sunde køer Når målet er at have en optimal sundhedstilstand i besætningen med minimalt brug af medicin, må man nødvendigvis vægte andre faktorer end ydelsesindekset i avlen. Det er selvfølgelig ikke det samme som at man skal glemme ydelsen ved valg af tyre. Men dem der er kommet længst i udfasning af antibiotika, sørger i første række for et indeks for mastitisresistens på mindst 100. Først derefter kikker de efter tyre Godt grovfoder afgørende Projektdeltagerne prioriterer også sundheden højt ved valg af foder. Især undlader de at presse køerne til høj ydelse gennem kraftfoder. Derimod lægger de vægt på grovfoder af høj kvalitet som vejen til den bedst mulige ydelse. med højt indeks for ydelse og andre parametre. Flere projektdeltagere med SDM har valgt at krydse svensk rødbroget kvæg (SRB) ind i besætningen. De mener at mastitisresistens er blevet vægtet for lavt i avlen hos SDM. Desuden er der en del der lægger vægt på temperamentet i forbindelse med avl. En enkelt urolig ko kan give uro og stress og dermed mindre modstandskraft i hele flokken. En af de afgørende faktorer er i den forbindelse at foderet er konserveret ordentligt. Det vil sige at det er rent og uden sporer, og at der ikke er varme eller tendenser til mug i ensilagen. Andre væsentlige faktorer i forbindelse med fodringen er: Af hensyn til hygiejnen skal der fodres således at gødningen ikke er tynd. Proteinforsyningen må ikke blive for høj. Især om sommeren skal man være opmærksom på denne risiko. Forsyningen med vitaminer og mineraler skal være i orden. Der er gode erfaringer med mineraler og vitaminer i drikkevandet.»jeg vil ikke sige at jeg er gået målrettet efter at komme af med antibiotika. Men jeg arbejder på at dyrene er så sunde og raske som overhovedet muligt. Det er mere det, der er målet«. Citat fra en af deltagerne i projektet. Farvel til antibiotika 7
8 Kalve malker tanten rask Flere af landmændene i projektet bruger kalvene til at kurere køer med begyndende yverbetændelse. Et system med ammetanter fungerer bedst, hvis det er opdelt i minimum to afdelinger. Her kaldet vuggestuen og børnehaven. I vuggestuen går kalvene de første uger op til halvanden måned efter fødslen. Når de nyfødte kalve har gået med moderen i mindst et døgn, kommer de ind til ammetanten. For at også de mindste skal kunne klare sig, må der ikke være for stor aldersforskel fra den største til den mindste af de op til fire kalve pr. ammetante. I vuggestuen er det vigtigt at koen er et roligt gemyt som ikke sparker ud efter kalvene. Ofte er det her bedst at bruge en ældre ko, for eksempel en med kronisk højt celletal som er på vej ud af besætningen. Man skal ikke forvente at en ammetante får bragt sit celletal ned under opholdet i vuggestuen. Der bør ikke være mere end tre køer i samme vuggestue. Efter nogle uger i vuggestuen er kalvene robuste nok til at klare sig i børnehaven. Her er ammetanternes temperament ikke så afgørende, og de fleste køer kan bruges. I børnehaven skal der etableres et kalveskjul, hvor kalvene kan gå i fred for køerne og vænne sig til at æde andet end mælk, så de ikke går i stå ved fravænning. Køer kureres i separat boks i børnehaven De projektdeltagere der bruger kalve til at kurere en ko med akut forhøjet celletal, sætter koen i en boks for sig selv sammen med tre-fire store kalve. Kalvene skal kunne tage godt fra så koen bliver malket ud flere gange i døgnet, og de skal være store nok til at hun ikke umiddelbart kan ryste dem af sig. Det er vigtigt at koen kan fiskeres i et fanggitter, og at man har mulighed for at hjælpe kalvene til at komme til patterne ved de første malkninger. Resultatet er oftest at koens celletal kommer ned på det normale leje, hvorefter hun kommer tilbage til almindelig produktion. Nogle gange varer det blot tre-fire dage, andre gange op til et par uger. Har hun stadig forhøjet celletal efter 14 dage som ammetante, er der som regel ikke chance for at kuren virker. Så bliver hun normalt sat ud, men kan eventuelt en tid være ammetante i vuggestuen. De landmænd der har erfaringer med ammetanter, mener at sådan et system giver bedre resultater end behandling med antibiotika. Ved etablering af et system med ammetanter skal der tænkes på flere ting: Boksene til systemet bør lægges et sted i stalden hvor man tit kommer forbi og nemt kan holde opsyn. 8 Farvel til antibiotika
9 Boksene skal være store nok. Til en ko med fire kalve er 15 kvm. passende. Der må ikke være så stor forskel på kalvenes størrelse at det går ud over de mindste. Salmonella og paratuberkulose spredes nemt i et ammetante-system. Derfor skal man kende koens sundhedsstatus og tage højde for den. Man skal sørge for at komme meget ind til kalvene. Dels for at kontrollere dem og koens yver, dels for at vænne dem til menneske-kontakt, så man ikke får uregerlige køer og opdræt. Et nyt forhold til dyrlægen Når der er større problemer med infektion eller sygdom hos en ko end landmanden selv kan klare, skal dyrlægen naturligvis kontaktes. Men det betyder ikke nødvendigvis at man skal ringe til dyrlægen med det samme man ser stigende celletal, janker i mælken eller andre tegn på begyndende yverbetændelse. I stedet for at lægge ansvaret over på dyrlægen fra starten, stoler deltagerne i projektet generelt så meget på egne erfaringer og dømmekraft, at de ofte selv foretager det fornødne i det konkrete tilfælde. Hvis dyrlægen er indstillet på at minimere brugen af antibiotika, vil han eller hun alligevel de fleste gange gøre det samme som den erfarne landmand, mener de. Til gengæld ønsker de generelt at bruge dyrlægen som sundhedsrådgiver. Det vil sige bruge ham/hende som sparringspartner i en regelmæssig snak om tiltag til at forbedre besætningens generelle sundhedstilstand og forebygge yverbetændelser. Landmanden skal lære at acceptere at betalingen til dyrlægen er givet godt ud, selv om den dækker et besøg på gården hvor der blot er blevet talt om tingene, uden dyrlægen har foretaget nogen medicinsk behandling. Når der alligevel kommer sygdom Selv under de bedste forhold kan der komme tilfælde at yverbetændelse. Ofte kan problemet imidlertid klares ved at koen bliver ammetante i en periode. Andre gange er det nødvendigt at golde den dårlige kirtel. De fleste af de 12 landmænd i projektet er ikke så tilbageholdende med at golde en mælkekirtel som deres kolleger generelt er, og de har derfor flere trepattede køer end de fleste andre. Til gengæld har de også erfaring for at en ko der er gjort trepattet, kan give lige så meget mælk som førhen, ligesom den har en god chance for at blive firepattet igen efter kælvning. Derfor behøver en ko ikke blive sat ud af besætningen blot fordi den er trepattet. Alle deltagerne i projektet har gjort sig erfaringer med akupunktur, homøopatisk og anden alternativ medicin. Men deres afgørende indsats ligger i forebyggelse gennem rettidig omsorg. Farvel til antibiotika 9
10 En sund besætning uden antibiotika 46 jerseykøer, en årlig dyrlægeregning på blot kr. inklusive afhorning, kun en enkelt behandling med antibiotika i hele 2003 og alligevel et gennemsnitligt celletal på Det er de nøgne fakta hos den økologiske mælkeproducent Sten Dissing i HanHerred, en af de 12 deltagere i det projekt som denne pjece bygger på. Når det af og til sker at en ko får akut yverbetændelse, behandler Sten Dissing den gerne med homøopatiske midler, og han lader den blive ammetante i en periode. Men det er ikke de alternative midler der er hovedårsag til at både celletal og antibiotika-forbrug er i bund, fastslår han. Dyrene skal slet ikke blive syge. For at undgå yverbetændelser starter vi allerede ved inseminationen med at udvælge tyre med højt tal for mastitisresistens. At de så giver en lidt lavere ydelse er ikke afgørende for os. Vi presser heller ikke mælkeydelsen op med meget kraftfoder, og vi forsøger i det hele taget at undgå stressede dyr. For højt celletal indikerer jo at der er køer der er for stressede, forklarer han. Køer med yverbetændelse sætter han gerne til at være ammetanter i op til 14 dage, hvilket som regel er nok til at de retter sig. Jeg nåede at lave kontrol på en, nr. 783, inden hun kom ind til kalvene, og hun lå på syv millioner i celletal. Men nu er hun helt nede på , fortæller Steen Dissing.»Sommetider er det jo egentlig blot sin egen samvittighed man behandler, når man behandler med antibiotika. Vi har også brugt homøopati, og det har virket lige så godt eller lidt som penicillin; Men hvis det er penicillin, så tænker man almindeligvis, at hvis ikke det virker, så er der ikke noget der virker. Og så er det så nemt«. Citat fra en af deltagerne i projektet. Ro og regelmæssighed Også for at undgå stress lægger Sten Dissing vægt på at det til daglig kun er ham selv der malker. Det giver køerne ro og regelmæssighed, og det giver ham selv et tæt kendskab til den enkelte ko. Et kendskab som han bruger til individuel tilpasning af malkningen og til i det hele taget at tage hensyn til den enkelte ko og dens yver. For ikke at forstyrre en eventuel homøopatisk behandling bruger han kun i begrænset omfang pebermynteolie til at massere på et yver med begyndende problemer. Når ydelseskontrollen afslører forhøjet celletal hos en bestemt ko, anvender han CMT til at undersøge hvilke kirtler der kræver særlig opmærksomhed. Samtidig får koen tape på benene som tegn på at han skal huske at skylle malkesættet efter malkningen. 10 Farvel til antibiotika
11 Mindst mulig vand ved malkning Sten Dissing sørger for et rent og ikke mindst tørt miljø i malkestalden, og dermed mindst mulig risiko for spredning af bakterier. Han undgår helst at spule med vand, men fjerner for eksempel straks eventuel gødning med en fejebakke og strøer med fintsnittet halm. Yverne tørrer han af med tørre klude, ikke våde. Før i tiden havde han kludene i en spand vand; men det stoppede han med da en test påviste en stor mængde bakterier i de sidste klude i spanden. Fra malkningen går køerne direkte til foderbordet. For at undgå bakterier i de åbne mælkekanaler efter malkningen må de vente en halv time med at komme ind til dybstrøelsen. Her er der i øvrigt god plads. Alene dybstrøelsesarealet er på syv kvadratmeter pr. jerseyko. Der bliver strøet med en rundballe halm om dagen. Køerne benytter sig meget gerne af deres adgang til en udendørs fold hele året. Det gælder også i dagtimerne om vinteren. Stoler på egen vurdering Med tiden er Sten Dissing blevet mere sikker på sin egen bedømmelse af køernes tilstand. Jo længere tid jeg har passet køer, jo mere klar er jeg blevet på om jeg vil tilkalde dyrlægen eller ej, siger han. Selv om dyrlægen ikke er helt overbevist i forhold til Sten Dissings metoder, anerkender dyrlægen at sundhedstilstanden i besætningen er god, og de to har en gensidig faglig respekt for hinanden. Dissing betaler gerne dyrlægen for at komme ud og tage en snak om et dyr, selv om det ikke fører til nogen egentlig behandling. Den ene gang sidste år hvor Sten Dissing lod dyrlægen ordinere antibiotika, drejede det sig om en ko der i forsommeren blev meget syg med feber. Mistanken lød på sommermastitis, hvilket det alligevel viste sig ikke at være. Hvis en ko får akutte og voldsomme symptomer, og en eller flere kirtler svulmer op og bliver hård, så vil Sten Dissing godt bruge antibiotika. Vi er ikke fanatiske. Hvis jeg selv er syg, bruger jeg da også penicillin. Men det handler først og fremmest om at sørge for at køerne slet ikke bliver syge. Det kræver ekstra arbejde, men til gengæld bruger vi ikke tid på at passe syge dyr. Dyrene har det godt, og vi har en sund bedrift, fastslår han. Farvel til antibiotika 11
12 Farvel til antibiotika Denne pjece beskriver 12 økologiske mælkeproducenters erfaringer med at udfase antibiotika i besætningen. Nogle af de 12 er langt henne i en proces hvor målet er at gøre brug af antibiotika overflødigt, andre er for kortere tid siden begyndt at arbejde mere systematisk på at forbedre besætningens generelle sundhedstilstand og dermed forebygge yverbetændelse og andre sygdomme. Fælles for dem alle er at antibiotika ikke formenes adgang til gården fra den ene dag til den anden, men at behovet for medicinen bliver mindre og mindre i takt med at der indføres en mere sundhedsfremmende praksis på bedriften med tiltag som eksempelvis: Flere oplysninger kan fås hos: Seniorforsker Mette Vaarst Danmarks JordbrugsForskning Afdelingen for Husdyrsundhed og Velfærd, Postboks 50, 8830 Tjele Mail: mette.vaarst@agrsci.dk, tlf Mere frisk luft, plads og strøelse i stalden. Adgang til udeareal året rundt. Ammetanter til kalvene. Stor vægt på sundhed i avlen. Høj hygiejne og god tid ved malkningen. De 12 landmænd deltog i et projekt som Økologisk Landsforening og Danmarks JordbrugsForskning i fællesskab gennemførte i Der arbejdes fortsat videre med opsamling og formidling af erfaringer fra projektet, ligesom der forberedes nye projekter med landmænd som vil minimere brugen af antibiotika. Konsulent Thorkild B. Nissen Økologisk Landsforening Frederiksgade 72, 8000 Århus C Mail: tbn@okologi.dk, tlf Denne pjece er udgivet af Danmarks JordbrugsForskning og Økologisk Landsforening i december 2003 med støtte fra Fonden for økologisk landbrug og Dyrenes Beskyttelse. Tekst: Per Henrik Hansen, Layout: ph7 kommunikation, ww.ph7.dk Foto:Thorkild Bülow Nissen, Morten Telling, Karen Munk Nielsen Tryk: Lasertryk 12 Farvel til antibiotika
Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereSÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %
SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen
Læs mereIntro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning
Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen
Læs mereDyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!
Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle
Læs mereSundhedsrådgivning i økologiske malkekvægbesætninger
Sundhedsrådgivning i økologiske malkekvægbesætninger 1 Indhold Indledning...3 Model 1 Tema...5 Model 2 Overvågning...8 Model 3 Proces og analyse... 12»Sundhedsrådgivning i økologiske malkekvægbesætninger«er
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereVidereudvikling af malkesystem
Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund
Læs mereFYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereFlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013
FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger
Læs mereUndgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS
Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS vfl.dk Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er
Læs mereAt have part på en skolepony i VROR. Hvad får jeg ud af at være part
At have part på en skolepony i VROR I det følgende har vi beskrevet hvad det vil sige at være part på en pony i VROR, hvad vi tilbyder og hvad vi forventer. Vi har i dette arbejde taget udgangspunkt i
Læs mereFokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed
Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver
Læs mere(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold
Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning
Læs mereYversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs meresundhed, hygiejne, ensartethed
sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK
Læs mereSALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen
SALSBJERGGÅRD Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen Øst for Storebælt Under 200 besætninger Indvejer kun 4% af den danske mælk Vordingborg kommune godt 20 %
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereSOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.
SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs merePÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes
Læs mereEn beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde. Økologiske kalve veje til velfærd
En beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde Økologiske kalve veje til velfærd Økologiske kalve veje til velfærd En beskrivelse af hvordan fire landmænd på
Læs mereRetningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...
Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...
Læs mereDIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Foto: William S. Andersen, Videncentret For Landbrug 152 hektar
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk
Læs mereSlagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.
Læs mereSPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET
SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mereIntroopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereErfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot. Mobil malkerobot løser nogle af problemerne
Erfaringer ved afgræsning og den mobile malkerobot Afgræsning i kombination med automatiske malkesystemer (AMS) er vanskeligere, end det først blev antaget ved introduktionen for nu mere end 10 år siden.
Læs mereHESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar
21 1 Fra hvilken side skal man håndtere hesten? A: Den nærmeste B: Venstre 2 Er det farligt at fastgøre sig til hesten?, det kan faktisk være livsfarligt 3 Må du stå bag hesten?, det kan da være lige meget,
Læs mereSOP Smittebeskyttelse
1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning
Læs mereLang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?
Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,
Læs mereMastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark
Mastitis-Prævention Total-Koncept. Af Arie Rombouts, BREEDnCARE Danmark En konsulent spørger fire mælkeproducenter: Går det godt nok med yversundheden for øjeblikket? Landmand A: Celletallet er 320.000,
Læs mereBaltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off.
Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off. Erfaringer med Animal Biosa 14/9-1/10 2004 (dagbog fra Maiken): Vi har på alle mulige måder forsøgt at tage hensyn
Læs mereHVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Læs mereForebyggelse af influenza
Forebyggelse af influenza Tilføjet af Ulla Kvintel søndag 19. juli 2009 Sidst opdateret onsdag 12. august 2009 Influenzaen kommer - til efteråret - siger de kloge. Og hvem har så lyst til at tænke på influenza
Læs mereØkologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 169 Offentligt AARHUS Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin) Mette Vaarst præsen TATION Økologiske besætninger - hvad taler vi
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereBrugervejledning - ReproDagsliste
Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,
Læs mereVuggestuen Heimdalsvej
Velkommen til Vuggestuen Heimdalsvej Heimdalsvej 5 8230 Åbyhøj Tlf: 87 13 81 51 Kære. og forældre. Vi glæder os til, at du skal starte her hos os i vuggestuen Du skal gå på.. stue. De voksne på din stue
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mere1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard
Den 1. maj 2009 Det talte ord gælder 1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Har I det godt? Det ser sådan ud. Jeg har det også godt. Det er klart,
Læs mereKvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015
rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereKOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød
KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere
Læs mereBagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen
Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereStrategi til forebyggelse af græsmarksparasitter
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereAnbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger
Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning) Danske Kvægfagdyrlægers Forening
Læs mereTa de gode vaner med i sommerhuset
Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd
Læs mereJeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start
Læs mereINFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...
INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation
Læs mereCykel vedligeholdelse
Cykel vedligeholdelse Introduktion Du sidder nu med en guide til, hvordan du kan passe og pleje din cykel, så den ikke tager skade af det hårde danske vejr. Guiden her er hurtigt læst, og vil helt sikkert
Læs mereÅbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion
Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion
Læs mereSundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner
Sundhedsplejen Rene hænder gi r raske venner Allerød Kommune Sundhedsplejen Bjarkesvej 2 3450 Allerød www.alleroed.dk/sundhedsplejen ALLERØD KOMMUNE KÆRE FORÆLDRE Undersøgelser viser et meget tydeligt
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereGældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik
Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016 Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Nr. 1 // 2016 Klovsundhed - et stigende problem Alt starter med rene hænder Klovsygdomme er den tredjestørste omkostning for mælkeproducenter.
Læs mereSundhed & velfærd. Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014. Henrik Læssøe Martin
Sundhed & velfærd Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014 Henrik Læssøe Martin 2... Er der særlige sygdomsproblemer i økologiske besætninger? 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Konventionel
Læs mereArbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen
Opgaver ved optagelse Ekspert: Lars Pedersen Filmoptagelse/instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Optagedato: 1/9 kl. 8..30-2015 Adresse: xx Husk at gøre de enkelte klip meget lange, så vi
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs mereDemente får ikke den nødvendige behandling
Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter
Læs mereRenlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03
Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober 2013-10-03 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren
Læs mereGratis klinik i Senegal
Gratis klinik i Senegal Igen i år fik jeg en donation fra U-kassen, på 5.000 kr til indkøb af medicin i Senegal og til transport behandling af akutte tilfælde i min lille klinik. Tak for det. Her er lidt
Læs mereAT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK
AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo
Læs mereNøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs merePå de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.
Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereBrugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR
Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør
Læs mereVelkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.
Kære Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie. Vi vil gerne have besøg af jer, inden du starter. Så kan I se
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereLigger der penge gemt i dine malkeklude?
Ligger der penge gemt i dine malkeklude? NYHED! Nu med SuperSpin! ELECTROLUX PROFESSIONAL 7493 Malkeklud_Rev.indd 1 02/11/09 10:04:59 Vask, desinfektion og opvarmning i én arbejdsgang Malkekludsmaskinerne
Læs mereManual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse
Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Mette Vaarst Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring & Thorkild B. Nissen Økologisk
Læs mereAF ANNE METTE HOLM HALVORSEN. og bryder sig ikke om tendensen til at. Barbara Güngerich er ikke i tvivl :«Hesten KLIPPEDE HESTE
Efterår er dækkentid Eksperter maner til omtanke overfor brugen af dækkener. Dyrlægen: Hesten ikke en Går din hest med dækken? AF JOURNALIST ANNE METTE HOLM HALVORSEN Mange fristes til at følge princippet:
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereSamlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
Læs mereLisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården
Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereKVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs
KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har
Læs mereRegeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?
Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs mere