Gruppe 1, Audiologi René Gyldenlund Pedersen, Ivan Hemmingsen, Louise Thygesen Smidt og Mette Toft Hansen Skriftlig gruppeaflevering Morfologi

Transkript

1 Skriftlig gruppeaflevering Morfologi 1. Løs nedenstående opgaver sammen med jeres studiegruppe 2. Aflever ét eksemplar samlet for hele studiegruppen a. a. Notér på opgaven: i. Uddannelse (Logopædi, Pædagogisk Audiologi, Audiologi) ii. Gruppens nummer iii. Gruppemedlemmernes fulde navne 3. Opgavebesvarelsen skal afleveres senest fredag den 14. oktober kl Opgaver afleveret efter dette tidspunkt modtages ikke 4. Upload efterfølgende en scannet version af jeres opgavebesvarelse på jeres e-portfolio under Morfologisk analyse Opgave 1: Vigtige begreber 1. Et tegn består i kombinationen af et indhold (betydning, fx forestillingen om et hus) og et udtryk (fysisk form, enten lydbølger som fx /hus/ eller bogstaver som <hus>). 2. Når forholdet mellem indhold og udtryk er tilfældigt (som når hest hedder hest på dansk, men cheval på fransk), kaldes tegnrelationen arbitrært. 3. Når udtrykket i en eller anden grad ligner indholdet (som i onomatopoietika (lydord) som plaske, tøffe, miave, hvisle), kaldes tegnrelationen motiveret tegn. 4. Et morfem er en enhed, der ikke kan opløses i mindre betydningsbærende dele. 5. En rod er de(n) del(e) af ordet, der angiver dets betydningsmæssige kerne(r). Den kan optræde som selvstændigt ord og danne basis for afledning og sammensætning. 6. Derivativ føjes til en rod, hvorved der dannes en kompleks stamme, der har en anden (om end relateret) betydning end roden alene. 7. Fleksiv føjes til en stamme (på dansk altid suffiks), hvorved ordet får en passende grammatisk form (der dannes altså et andet grammatisk ord af samme leksem). 8. En stamme er ordets (evt. komplekse ords) grundform, idet det er den enhed, som bøjningen hæfter sig på, og hvert ord har én og kun én. 9. Komplekse stammer består af mindst to rødder eller en rod og et derivativ. 10. Når et morfem (fx pluralisendelsen) har flere konkrete varianter med samme betydning, men forskellig form, kaldes varianterne ordformer. Opgave 2: Ordrelationer Bestem for hvert af nedenstående ordpar, om der tale om: homonymi, homofoni, homografi, synonymi eller polysemi. 1) bande (vb.) bande (sb.) homografi 2) hus (sb.) villa (sb.) synonymi 3) måtte (vb.) måtte (sb.) homonymi 4) segl (sb.) sejl (vb./sb.) homofoni 5) stjerne (sb.) stjerne (adj.) polysemi

2 Opgave 3: Lineær morfemanalyse Lav en lineær morfemanalyse af følgende ord: 1) allestedsnærværende 2) sofavælgersammenslutning 3) sommerfuglevinger Ord allestedsnærværende Morfemer alle sted(s) nær vær(e) -ende Morfemtype rod rod rod rod derivativ suffiks Indhold Pronomen Substantiv Adjektiv Verbum Vb Adj. SEM/GRAM Sem Sem Sem Sem Gram Ord sofavælgersammenslutning Morfemer sofa vælg -er sammen slut -ning Morfemtype rod rod derivativ suffiks rod rod derivativ suffiks Indhold Substantiv Verbum VB SB Adverbium Verbum VB SB SEM/GRAM Sem Sem Sem/Gram Sem Sem Gram Ord sommerfuglevinger Morfemer sommer fugl -e vinge -r Morfemtype rod rod fleksiv rod fleksiv Indhold Substantiv Substantiv Pluralis Substantiv Pluralis SEM/GRAM Sem Sem Gram Sem Gram

3 Opgave 4: Hierarkisk morfemanalyse Lav en hierarkisk morfemanalyse af følgende ord: 1) efterårsagtig 2) løvfaldssommer 3) undersalgschefernes

4 Opgave 5: Sammensætning, afledning og bøjning Forklar i korte træk de overordnede forskelle på kompositum (sammensætning), derivation (afledning) og fleksion (bøjning). Brug (alle eller nogle af) disse ord som eksempler i jeres forklaring: regn, efterårsregn, regntøj, regnbue, blåregn, regner, regnfuld, regnvejrsagtigt, regnens Kompositum (sammensætning) er flere rødder, der er sat sammen, og danner en stamme med en ny betydning. En sammensætning danner en kompleks stamme, enten som to rødder, der er sat sammen: regnbue = regn + bue. Eller det kan være en rod med en afledning på: regnvejrsagtig = regn + vejr + agtig Her er regn og vejr rødder og agtig er en afledning, der optræder som et derivativt suffiks, da den står til sidst i ordet, hvorpå ordet ændrer ordklasse. Fleksion (bøjning) er et bøjningsmorfem, der ændrer ordets grammatiske form. Eks. regner = regne+ r. Hvor -r ændrer ordets grammatiske form, fra infinitiv at regne til præsens jeg regner. Opgave 6: Stammeforandringer ved bøjning Nedenstående ord har konsonantfordobling, konsonantbortfald, synkope, vokalskift (omlyd eller aflyd), r- indsættelse, bøjning med nul--endelse eller suppletiv bøjning. Skriv for hvert ord, hvilke(t) fænomen(er) der er tale om, og giv et eksempel på en bøjningsform, hvor fænomenet optræder (der kan godt være flere ændringer i samme ord). 1) cykel (sb.) synkope, flere cykler 2) datter (sb.) vokalskift (omlyd), konsonantfortfald, synkope, r-indsættelse døtre 3) drikke (vb.) vokalskift, konsonantbortfald, drak 4) god (adj.) suppletiv bøjning: bedre, bedst. 5) kop (sb.) konsonantfordobling: kopper 6) mål (sb.) nul-endelse: et mål flere mål 7) synge (vb.) vokalskift (med aflyd): sang Opgave 7. Roddannelser Giv to eksempler på roddannelser. Beskriv hvorfor der er tale om roddannelser. Lav en hierarkisk morfemanalyse af de to roddannelser. I ordet sækkeløb er ordet løb en roddannelse, fordi ordet løb er et substantiv, men kommer af ordet at løbe som er et verbum. I ordet længdespring er ordet spring en roddannelse, fordi ordet spring er et substantiv, men kommer af ordet at springe, som er et verbum. Man kan også, om end det ses sjældent, gå fra substantiv til verbum. Dette ses f.eks. ved at google, der kommer fra ordet Google.

5 Opgave 8. Samdannelser Giv to eksempler på samdannelser. Beskriv hvorfor der er tale om samdannelser. Lav en hierarkisk morfemanalyse af de to samdannelser Ordet dobbeltdækker er en samdannelse. Hvis vi fjerner derivativet -er, får vi dobbeltdæk(k) - er. Og der findes ikke et ord, som hedder dobbeltdæk. Det samme gælder ordet rundtosset. Her fjerner vi derivativet -t rundtosse -t. Så får man ordet rundtosse, som ikke er et ord.

6