En guide med retningslinjer. på tilbud for voksne med udviklingshæmning, psykisk sygdom eller socialt udsatte 2. udgave SOCIAL & SUNDHED

Transkript

1 En guide med retningslinjer om brugerbestyrelser på tilbud for voksne med udviklingshæmning, psykisk sygdom eller socialt udsatte 2. udgave SOCIAL & SUNDHED

2 Brugerbestyrelser En guide med retningslinjer om brugerbestyrelser på tilbud for voksne med udviklingshæmning, psykisk sygdom eller socialt udsatte 2. udgave Social & Handicap Drift, januar 2015 Download guiden på

3 Indhold Forord Indledning... 3 Guidens formål og indhold Mål med brugerbestyrelser... 3 Serviceloven... 3 Hvad vil Gentofte Kommune med brugerindflydelse?... 4 Målsætning for brugerindflydelse... 4 Brugerbestyrelsens opgaver og kompetence... 5 Retningslinjer for brugerindflydelse Brugerbestyrelsens sammensætning og valg Brugerindflydelse i praksis... 7 Inspiration om brugerindflydelse Planlægning og processer op til valget... 8 Nedsættelse af arbejdsgruppen... 9 Møder for brugere... 9 Fælles arrangementer om brugerbestyrelser... 9 Visualisering og skriftlighed... 9 Hovedspørgsmål om brugerbestyrelsen... 9 Hvad er brugerindflydelse? Den enkelte brugers afklaring Informationsmaterialer og pædagogiske værktøjer Brugere med udviklingshæmning, kognitiv funktionsnedsættelse og særlige kommunikationsvanskeligheder Opstilling og valghandling Organisering af andre mødefora Model for den formelle organisering af brugere Pårørenderåd og brugerråd roller og processer Brugerbestyrelsens arbejde Bilag Standardvedtægter for brugerbestyrelser ved tilbud for voksne Social & Handicap Drift Egne noter... 20

4 Forord For borgere med handicap, psykisk sygdom samt borgere, der er socialt udsatte, udgør et rehabiliterende perspektiv mere og mere fundamentet for indsatsen. Rehabilitering handler om at give borgerne mulighed for at opnå den bedst mulige funktionsevne samt mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv. Det betyder, at fokus rettes mod borgerens ressourcer, personlige autonomi og muligheder for at være aktiv deltager i sit eget liv. Det kræver både en målrettet pædagogisk indsats og en indsats, hvor vi lytter og tør lade borgeren bestemme over eget liv. Brugerbestyrelser på tilbuddene i Social & Handicap Drift er en vej til at fremme den enkelte brugers selvbestemmelse og selvstændighed gennem indflydelse på tilrettelæggelsen af det tilbud og den service, vedkommende modtager. Vores erfaringer viser, at brugerbestyrelser kan være med til at øge brugernes reelle indflydelse Og at de samtidig løfter kvaliteten i vores tilbud. Brugerbestyrelsernes arbejde er også med til at støtte og udvikle brugernes mulighed for at få indflydelse i andre sammenhænge; at brugerne i det hele taget oplever sig som ligeværdige og indflydelsesrige medborgere. Arbejdet med at udvikle indflydelsesmulighederne for borgere med udviklingshæmning, psykisk sygdom samt borgere, der er socialt udsatte, kræver et særligt fokus og en særlig støtte. Det er denne guides ambition at understøtte dette arbejde. Guiden er et vigtigt supplement til Standardvedtægter om brugerbestyrelser med konkrete faglige og praktiske anvisninger på, hvordan opgaven kan gribes an. Vi tror på, at guiden kan støtte arbejdet med brugerbestyrelser både for de tilbud, der er godt i gang og for nye tilbud, der skal i gang med at etablere brugerbestyrelser. Elsebet Schultz Social & Handicap Drift Gentofte Kommune Januar

5 1. Indledning I april 2008 blev de første standardvedtægter for brugerbestyrelser vedtaget. Etableringen af brugerbestyrelserne og arbejdet i brugerbestyrelserne på de enkelte tilbud tog afsæt heri. De nye brugerbestyrelser blev etableret i løbet af Det enkelte tilbud tilrettelagde og gennemførte de processer, der førte til, at brugerbestyrelsen blev nedsat. Herudover fastlagde brugerbestyrelse og tilbuddets ledelse organisering af andre faste mødefora med brugere og/eller pårørende, herunder beboer-/brugerråd samt pårørenderåd. Arbejdet i brugerbestyrelserne blev evalueret i 2011 og erfaringerne fra arbejdet blev formidlet og drøftet af omkring 140 brugere, pårørende, medarbejdere og politikere m.fl. på et dialogmøde i starten af Evalueringen og dialogmødet viste mange positive tilbagemeldinger og viste et stort engagement fra personale og brugere. Herudover medførte evalueringen en revision af standardvedtægterne for brugerbestyrelser. Guidens formål og indhold Denne guide er udarbejdet for at understøtte arbejdet med brugerbestyrelser og andre faste mødefora med brugere og/eller pårørende ud fra rammerne i standardvedtægterne for brugerbestyrelser. For tilbud, der ikke har en brugerbestyrelse og andre faste mødefora med brugere og/eller pårørende, og står over for at skulle etablere disse, kan guiden ligeledes fungere som støtte til denne proces. Med udgangspunkt i guiden kan det være oplagt, at tilbuddet udarbejder en brugerrettet vejledning, der f.eks. stiller de konkrete spørgsmål for at støtte den enkelte brugers afklaring. Guiden indeholder retningslinjer for det enkelte tilbuds valg- og afklaringsprocesser i forbindelse med etablering af brugerbestyrelser og andre faste mødefora med brugere og/eller pårørende. Guidens særlige fokus er den enkelte brugers valg i forhold til brugerbestyrelsen, hvor en række spørgsmål skal afklares bl.a.: Ønsker brugerne selv at stille op? Ønsker brugerne at lade sig repræsentere af en anden person, som stiller op til brugerbestyrelsen og/eller til at stemme? Baggrunden for dette fokus er, at nogle brugere har svære funktionsnedsættelser, og de skal have særlig støtte for at få indflydelse, måske ved at andre repræsenterer dem. Nogle brugere med udviklingshæmning og svære funktionsnedsættelser vil have særlig vanskeligt ved at træffe valg ud fra ovennævnte spørgsmål. Her rejser sig en række dilemmaer, som guiden vil uddybe. 2. Mål med brugerbestyrelser Hvorfor skal tilbuddene have brugerbestyrelser? Svar på det spørgsmål knytter sig både til serviceloven og de intentioner, som Gentofte Kommune har med brugerindflydelse. Serviceloven Servicelovens 16 fastlægger de overordnede rammer for brugerindflydelse: 3

6 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. Servicelovens 16, stk. 1. Nedsættelse af brugerbestyrelser knytter sig til den enkelte brugers valg som hovedprincip. Et princip, der tager afsæt i serviceloven og dens intentioner. Med servicelovens gennemførelse (1998) er institutionsbegrebet på voksenområdet ophævet. Den enkelte borger bliver tildelt individuelle serviceydelser uafhængig af boformen ud fra et ønske om ligestilling med borgere generelt. Ligestillingsperspektivet er også udgangspunkt for brugernes indflydelse på tilbuddenes tilrettelæggelse. Servicelovens intentioner knytter sig endvidere til medborgerskabsprincippet og FN s rettighedskonvention om, at den enkelte voksne med funktionsnedsættelser har samme rettigheder som andre borgere som f.eks. ansatte på arbejdspladser, deltagere i aktivitetstilbud og beboere i en bolig. Hvad vil Gentofte Kommune med brugerindflydelse? Politikerne i Gentofte Kommunes socialudvalg har vedtaget en særlig målsætning og nogle retningslinjer for arbejdet med brugerindflydelse på tilbud til voksne i Social & Handicap Drift. Arbejdet med brugerindflydelse på det enkelte tilbud skal være i overensstemmelse med kommunens målsætning og retningslinjer. Begrebet brugerindflydelse skal forstås bredt. Det rummer også brugerinddragelse, med- og selvbestemmelse. Ligeledes skal begrebet bruger forstås bredt. På nogle tilbud vil brugerne være beboere, andre steder medarbejdere og nogle steder bruges begrebet borger. Målsætning for brugerindflydelse Gentofte Kommune støtter den enkelte bruger i at bruge retten til indflydelse og med at opnå størst mulig selvbestemmelse i alle sammenhænge, der har betydning for hans eller hendes livsudfoldelse. Det gør vi ved at: - tilrettelægge kommunens ydelser og tilbud således, at de giver brugerne de bedst mulige betingelser for at få indflydelse - brugeren som en del af kerneydelsen kan få støtte og hjælp til at få indflydelse og til at gøre sin indflydelse gældende Det vigtigste er den enkelte brugers egen udøvelse af indflydelse. Men for nogle kan pårørende og andre nøglepersoner også hjælpe brugeren med at få indflydelse på en relevant måde, og det vil Gentofte kommune gerne støtte. Uddrag af Målsætning og retningslinjer for brugerindflydelse i Social & Handicap Drift, Gentofte Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 8. november 2007 Hvad er brugerbestyrelsens formål? Brugerbestyrelsen har til formål at sikre brugerne af tilbuddet har indflydelse på tilrettelæggelsen af tilbuddet og indholdet i den service, brugerne modtager på tilbuddet. Standardvedtægterne for brugerbestyrelser definerer: 4

7 Stk. 2. Brugerbestyrelsen fungerer som et dialog- og samarbejdsforum samt høringsorgan i forhold til en række beslutninger af betydning for tilbuddets indhold og tilrettelæggelse. Stk. 3. Brugerbestyrelse udfylder derudover sit formål ved aktivt i et samarbejde med ledelsen at fastlægge lokale mål og retningslinjer for udvikling af brugernes indflydelse, med- og selvbestemmelsesmuligheder. Brugerbestyrelsen har således en generel funktion og kan på forskellig vis give input til ledelsens og kommunens beslutninger omkring tilbuddets indhold og tilrettelæggelse. Derudover har brugerbestyrelsen en særlig funktion, der består i at udvikle brugernes indflydelse, med- og selvbestemmelsesmuligheder. Brugerbestyrelsens opgaver og kompetence Standardvedtægterne præciserer i 6, 7 og 8 brugerbestyrelsens opgaver og kompetence. Opgaverne kan opdeles i tre hovedområder: 1. Udarbejdelse af principper (mål mv.) samt udpegning af et eller flere årlige indsatsområder, der kan udvikle brugernes indflydelse, med- og selvbestemmelsesmuligheder. 2. Tilbuddets rammer (målgruppe, økonomi og ombygning mv.), målsætninger og principper for det pædagogiske arbejde og serviceydelser. Brugerbestyrelsens indstilling skal foreligge. 3. Udtalelser i forhold til en række planer og politikker mv. fra Gentofte Kommune. I tilknytning til målsætningen for brugerindflydelse har Gentofte Kommune fastlagt en række retningsliner for tilbuddenes arbejde med brugerindflydelse. Brugerbestyrelsens mål, principper og indsatsområder om brugerindflydelse skal tage udgangspunkt i disse retningslinjer. Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Arbejdet med brugerindflydelse i det enkelte tilbud fastlægges lokalt og indgår som en central del af brugerbestyrelsens arbejde. 2. Arbejdet med brugerindflydelse skal være helhedsorienteret og have fokus på: Den enkelte brugers daglige liv, mål og planer herfor Fælleslivet i dagligdagen med andre brugere. Initiativer for tilbuddet som organisation mål, principper mv. Brugernes indflydelse på kommunens visioner, mål og politikker omsættes til daglig pædagogisk praksis. Brugernes samfundsdeltagelse og deltagelse i demokratiske processer. 3. De enkelte tilbud skal i højere grad have fokus på at give brugerne valgmuligheder som led i den pædagogiske indsats. 4. Arbejdet med den enkelte brugers indflydelse skal indgå i den enkelte brugers egen handleplan. Uddrag af Målsætning og retningslinjer for brugerindflydelse i Social & Handicap Drift, Gentofte Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 8. november

8 I forhold til brugerbestyrelsens arbejde kan nogle blandt de involverede parter på nogle tilbud måske opleve en disharmoni mellem, hvad brugerne ønsker og formår at arbejde med i brugerbestyrelsen, og hvad standardvedtægterne sætter rammer for af opgaver. Her er det vigtigt, at arbejdet med brugerindflydelse på tilbuddene i Social og Handicap Drift skal have fokus på, at brugerne og/eller deres pårørende har størst mulig indflydelse på centrale områder i forhold til tilbuddets virke og udvikling. Og at brugerne støttes i indflydelse på de områder, som de synes er vigtige. Det er muligt, at brugernes interesser og ønsker umiddelbart er på områder, der ligger fjernt fra det helhedsorienterede område for brugerindflydelse beskrevet i ovenstående retningslinjer. Og at brugernes ønsker til indflydelse ikke rummer de centrale områder af betydning for tilbuddets virke og udvikling. I sådan situation er det vigtigt, at det pædagogiske arbejde tager sigte mod at støtte udvikling og udvidelse af det felt/område, som brugerne ønsker indflydelse på. Det pædagogiske arbejde skal også både støtte og udfordre vores antagelse om, hvilke områder brugerne kan få indflydelse på. En fortløbende styrkelse af såvel brugernes som personalets læring gennem viden og kompetencer må være nøglen til at fremme brugernes lyst og motivation til nyt spillerum. 3. Brugerbestyrelsens sammensætning og valg Brugerbestyrelsens sammensætning er fastlagt i standardvedtægternes 2. Brugerbestyrelsen skal bestå af mellem 3-11 medlemmer. Antallet af medlemmer er således fleksibelt og kan fastlægges lokalt ud fra det enkelte tilbuds størrelse og hensyn til forskellige behov. Dog skal brugerne eller brugernes repræsentanter til enhver tid udgøre brugerbestyrelsens flertal. Og der skal vælges 1-2 medlemmer af og blandt tilbuddets faste ansatte. Tilbuddets leder deltager uden stemmeret på brugerbestyrelsens møder som sekretær. Er tilbuddet opdelt i flere afdelinger/enheder, skal det så vidt muligt tilstræbes, at der i brugerbestyrelsen er repræsentanter fra de enkelte afdelinger. Valgperioden er 2-årig og følger kalenderåret. Denne periode kan nedsættes efter behov på midlertidige botilbud efter 107 eller 110. Den enkelte leder af tilbuddene kan træffe beslutning herom. Valgbare til brugerbestyrelsen er alle brugere, som har en aktuel tilknytning til tilbuddet enten som direkte bruger eller som repræsentant for en person, der er direkte bruger af tilbuddet. Værgemål har ingen sammenhæng med valgbarhed i forhold til valg til brugerbestyrelsen, da der ikke i Servicelovens 16 (om brugerindflydelse) er krav om myndighed. Brugere, der er under værgemål, er derfor ikke frataget retten til valg i forbindelse med brugerbestyrelser. Stemmeret har ligeledes den enkelte direkte bruger eller hans/hendes repræsentant. Det er den enkelte bruger, som træffer beslutning om at lade sig repræsentere ved en anden person eller lade en anden person stemme for sig. Uddybende om den enkelte brugers afklaring i afsnit 6. 6

9 4. Brugerindflydelse i praksis Arbejdet med brugerindflydelse knytter sig i høj grad til tilbuddets pædagogiske mål, værdier og pædagogiske praksis. Tilbuddene i Gentofte Kommune har i stort omfang fokus på brugerindflydelse som led i den daglige praksis i kommunikationen med den enkelte bruger og på bruger/beboer-møder mv. Nogle tilbud arbejder med brugerindflydelse/brugerinddragelse mv. som et særligt indsatsområde. Personalets forudsætninger, viden og kompetencer er grundlæggende for, hvordan tilbuddet støtter brugerne i at have indflydelse, blive inddragede i tilbuddets virke, udvikling, dagligdag mv. og styrkede i deres selvbestemmelsesret. Etablering af brugerbestyrelser og andre mødefora med bruger-/pårørenderåd lægger op til et fokus på: Brugernes rettigheder og demokratiforståelse Brugerindflydelse i praksis for den enkelte bruger og gruppen af brugere - hvordan gør vi det i vores hverdag? Samarbejdsrelationer mellem brugere og personale Personalets forståelser og motivation til at give brugerne indflydelse og sammenhæng med personalets faglige ansvar Brugerbestyrelsens formål og arbejde Samarbejde med pårørende om bl.a. forventninger og roller. Brugerindflydelse skal være en kontinuerlig proces, hvor den enkelte brugers ret til selvbestemmelse og indflydelse hele tiden skal udfordre de rammer og metoder, som tilbuddet sætter for indflydelse. Såvel brugere, ansatte og pårørende bør indgå som vigtige aktører i at finde det bedst mulige udgangspunkt til at fremme samspillet og dialogen til en vedvarende styrkelse af brugerindflydelsen. Inspiration om brugerindflydelse En væsentlig opgave for brugerbestyrelsen er at udarbejde principper for brugerindflydelse og indsatsområder for brugerindflydelse jævnfør 6 i standardvedtægterne. Når brugerbestyrelsen skal tage fat i indsatsområder om tilbuddets arbejde med brugerindflydelse kan der være mange inspirationskilder fra andre tilbud i landet, fra SUS eller fra brugerorganisationer som LAP, ULF, LEV eller SAND. Til inspiration om brugerindflydelse: Socialt Udviklingscenter - SUS har udarbejdet en mindre Guide til mere brugerindflydelse, som varmt kan anbefales som værktøj for alle tilbud. Materialet guider gennem tre trin: Afdæk, Vælg og Arbejd og giver inspiration til en række overvejelser og valg. Derudover rummer guiden en række konkrete redskaber og gode råd fra de tre sociale institutioner og organisationer, som har deltaget i et udviklingsarbejde forud for guidens udarbejdelse: Overførstergården, Plejehjemmet Danahøj, SAND, ULF Ungdom og Organisationen Nordhøj. Guiden kan hentes her: og på Som grundlag for guiden til mere brugerindflydelse har SUS undersøgt effekten af øget brugerindflydelse, hvor bl.a. Overførstergården har været case. SUS har på baggrund af litteratursøgning og interviews indkredset og kategoriseret syv områder, der rummer en række antagelser om, hvilke forandringer øget brugerindflydelse kan medføre. F.eks. om 7

10 øget bevidsthed hos brugerne om egne behov og styrkelse af brugernes sociale relationer og netværk. Med afsæt i antagelserne på de syv områder har SUS defineret en række bløde indikatorer, som kan være relevant at lede efter, når man vil spore forandringer på de syv områder. To spændende udgivelser beskriver undersøgelsen og emnet. De kan også hentes her: og på SUS er også formidler af en række andre spændende projekter for forskellige målgrupper. Tilbud til borgere med udviklingshæmning kan måske få inspiration gennem idekataloget: Brugerindflydelse på dagsordenen Tjek også for andet materiale og understøttende tiltag. Det kunne f.eks. være, at det kunne give mening at booke en brugerindflydelsesguide. På Det Centrale Handicapsråds hjemmeside findes også materialer om brugerindflydelse. Materialerne er udvalgt som eksempler på, hvordan man kan arbejde med brugerindflydelse i praksis. Herudover kan man lade sig inspirere af fortællinger fra andre tilbud om, hvordan de praktiserer brugerindflydelse. Endelig kan Socialstyrelsens side om Bo Liv anbefales. Bo Liv projektet blev afsluttet i Under selvbestemmelse og brugerindflydelse er henvisninger til diverse inspirationskilder, der også kan have relevans for dagtilbud f.eks. om brugerdreven innovation og Bindeks; et spørgeskemaprogram særligt målrettet bosteder for hjemløse og mennesker med sindslidelse. 5. Planlægning og processer op til valget Vejen til at opnå en god og velfungerende brugerbestyrelse er en længere proces, hvor alle parter kan møde vanskeligheder og særlige udfordringer undervejs. Brugeren af tilbuddene i Social & Handicap Drift har meget forskellige behov, forudsætninger og potentialer. Derudover er hverdagen mangfoldig og påvirket af såvel organisatoriske, faglige, kulturelle og menneskelige faktorer, som betyder, at der skal anvendes forskellige metoder/redskaber alt efter mål og indhold. Derfor er det vigtigt, at indsatsen tilrettelægges og struktureres. Behovet for omfang af og indhold i de konkrete processer vil være forskelligt. Men som udgangspunkt er det vigtigt at være grundig med selve forståelsesprocessen og prioritere at bruge den nødvendige tid på at sikre, at hver enkelt bruger får indsigt og bliver forberedt. Frem for at selve valget til brugerbestyrelsen forceres hurtigt igennem. Processen skal overordnet indeholde følgende elementer: 1. Igangsætning af indsatsen: Fokus drøftes og formidles af ledelsen/brugerbestyrelsen, på personalemøder/med og i bestyrelse eller brugerfora: Hvad går indsatsen ud på? Og hvordan tilrettelægger vi processen? 2. Planlægning og præcisering hvordan gør vi, og hvem gør hvad? Skal vi f.eks. nedsætte en arbejdsgruppe til at udarbejde oplæg om de forskellige initiativer til drøftelse i bestyrelse og godkendelse af ledelsen. På nogle tilbud kan brugere fra eksisterende bestyrelser indgå i arbejdsgruppen. Og på nogle tilbud kan brugere være bærere af valgprocessen. 8

11 3. Arrangementer for brugere, pårørende og personale om brugerbestyrelser formidling af og dialog om: Standardvedtægternes indhold og de lokale processer. 4. Den enkelte brugers afklaring: Hvordan skal vi støtte den enkelte bruger? Hvilke spørgsmål skal de stilles, hvordan og hvornår? 5. Opstilling af kandidater til brugerbestyrelsen: Hvordan skal det foregå, og hvem gør hvad? 6. Afholdelse af valg til brugerbestyrelser: Fælles valgseancer, optælling mv. 7. Den nye brugerbestyrelse: Nedsættelse og formidling og dialog med tilbuddets brugere om de første initiativer. 8. Brugerbestyrelsen arbejder f.eks. med at nedsætte andre faste mødefora med bruger og/eller pårørende. I det følgende uddybes de generelle processer. Den enkelte brugers afklaring sættes fokus på i afsnit 6. Nedsættelse af arbejdsgruppen En arbejdsgruppe kan nedsættes blandt tilbuddets brugere (eksisterende brugerbestyrelse e. lign.), medarbejdere og ledelse til at tilrettelægge de forskellige processer. Her kan det muligvis være nærliggende at involvere eventuelle pårørende, der vil blive involveret i processen. Møder for brugere Fællesmøde for nogle af tilbuddets brugere evt. i de forskellige huse eller afdelinger. Svar på de følgende spørgsmål er centrale i forbindelse med planlægningen: Hvordan kan vi involvere brugerne i processen? For hvem giver det mening? Hvordan skal vi formidle det væsentlige i standardvedtægter for brugerbestyrelser med fokus på formål, opgaver og arbejde i bestyrelsen? Hvordan kan vi koble brugerbestyrelsens arbejde til brugernes hverdag? Hvordan kan vi gøre brugerne interesserede? Hvilke redskaber og metoder skal vi evt. tage i brug til at understøtte vores kommunikation? Fælles arrangementer om brugerbestyrelser Forskellige arrangementer som temaaftener for brugere, personale og pårørende kan bidrage til at fremme forståelsen for brugerbestyrelser og afklare forventninger og roller. Det kunne endvidere være oplagt at afholde et eller flere fællesarrangementer med de forskellige parter, hvor man taler sammen i grupper opdelt på forskellig vis. Visualisering og skriftlighed Tilbuddet kan udarbejde en pjece, tegning eller lignende til brugere og evt. deres pårørende, der i kort form og med brug af forskellige visualiseringsformer formidler praksis om brugerbestyrelser og formålet med dem. Derudover kan formidling på tilbuddets hjemmeside være relevant. Hovedspørgsmål om brugerbestyrelsen Med udgangspunkt i standardvedtægter for brugerbestyrelser er der mange emner og spørgsmål at belyse på de forskellige arrangementer. Formidlingens omfang og karakter vil være forskellig men følgende spørgsmål er centrale: Hvad er en brugerbestyrelse? Hvorfor skal vi have/har vi en brugerbestyrelse? Hvad skal den arbejde med?/hvad arbejder den med? Hvad er brugerindflydelse? 9

12 Hvordan skal vi nedsætte den/hvordan er den nedsat? (hvem, hvordan og hvornår) Hvilke valg skal den enkelte bruger træffe i forbindelse valg til brugerbestyrelsen? Og ikke mindst: Hvordan kan vi sammen styrke arbejdet med brugerindflydelse? Hvad er vores forventninger og roller? Hvis tilbuddet har en brugerbestyrelse skal den selvfølgelig inddrages i planlægningen og afholdelsen af arrangementerne. Hvad er brugerindflydelse? Som led i arrangementer om brugerbestyrelser er det vigtigt, at brugerindflydelse sættes på dagsordenen. I Gentofte Kommunes retningslinjer for brugerindflydelse i Social & Handicap Drift (se side 6) er det oplagt at bruge retningslinjerne som udgangspunkt for at beskrive de områder eller arenaer, som brugerindflydelse relaterer sig til. En måske mere enkel forståelse er udtrykt af en bruger i et brugerindflydelsesprojekt, som svar på spørgsmålet: Hvad er brugerindflydelse?? : Kan vi ikke bare droppe det svære ord, og så bare sige at jeg skal have lov til at sige min mening og at kunne være med til at bestemme!! Som idé til at forstå brugerindflydelse kan Indflydelsesstigen præsenteres. Indflydelsesstigen illustrerer forskellige grader af indflydelse. Den kan laves som illustration og kan give et godt indblik i og overblik over de mange elementer i brugerindflydelse: Bestemmer og styrer selv Bestemmer sammen med andre Ens mening høres Man kan sige sin mening Informeres Indflydelsesstigen anbefales som element i formidlingen af, hvad brugerindflydelse handler om frem for som grundlag for at fastlægge rammer for, hvilke områder brugerne har indflydelse på. Den tidligere omtalte Guide til mere brugerindflydelse fra SUS er meget oplagt at bruge som grundlag for arbejdet. 6. Den enkelte brugers afklaring Den enkelte bruger har ret til indflydelse. Nogle af brugerne på tilbuddene i Social & Handicap Drift kan være begrænset af deres funktionsnedsættelser, hvorfor de kan vælge en anden som repræsentant både til at opstille til valget og til at stemme for sig. En repræsentant kan være en nær pårørende, en ven eller en anden person, der i det daglige varetager brugerens interesser. Denne person kan ikke være blandt tilbuddets ansatte. At lade sig repræsentere af en anden beror således på den enkelte brugers eget valg. Følgende centrale spørgsmål skal afklares: Om opstilling til brugerbestyrelsen: Ønsker brugeren at stille op til brugerbestyrelsen? 10

13 Har brugeren spørgsmål, der skal afklares, for at han kan beslutte sig for at stille op eller lade være? Ønsker brugeren at en anden skal repræsentere ham og stille op? Hvis ja: Hvem kan det være? Om valg til brugerbestyrelsen: Ønsker brugeren at stemme til valget? Har brugeren spørgsmål, der skal afklares, for at han kan beslutte sig for, om han vil stemme til valget? Ønsker brugeren at lade en anden stemme til valget? Hvis ja: Hvem kan det være? Om pårørenderåd: Såfremt brugerbestyrelsens sammensætning indebærer, at der er færre pårørende end brugere i brugerbestyrelsen, skal tilbuddet etablere et pårørenderåd, der har udtale ret i forhold til brugerbestyrelsens beslutninger (standardvedtægter for brugerbestyrelser, 9, stk. 4). Forpligtelsen til at oprette et pårørenderåd bortfalder, hvis ingen af tilbuddets brugere ønsker sig repræsenteret af en pårørende, skal et pårørenderåd ikke oprettes ( 9, stk. 7). Den enkelte bruger skal derfor spørges om følgende: Er det en god idé at oprette et pårørenderåd? Ønsker brugeren, at en af dennes pårørende skal være repræsenteret i et pårørenderåd? Hvis ja: Hvem kan det være? Læs mere om organisering af pårørenderåd mv. i afsnit 8. Som led i tilrettelæggelsen af valget til brugerbestyrelsen skal ledelsen beslutte, hvordan processen for den enkelte bruger skal gennemføres. Det er personalets ansvar at gennemføre processen. Støttebehov i forhold til den enkelte brugers afklaring forud for valghandlingen er meget forskelligt. I denne guide har vi valgt at opdele gruppen af brugere på tilbuddene i Social & Handicap Drift i tre grupper med forskellige støttebehov: 1. Brugere, der uden eller næsten uden støtte kan afklare, om de vil stille op til brugerbestyrelsen eller stemme til valget. For mange brugere i denne gruppe vil gode og informative tiltag generelt være tilstrækkelige forud for den enkeltes afklaring. 2. Brugere med behov for nogen støtte til den individuelle afklaring. Her vil det for nogle være muligt at støtten til den individuelle afklaring også kan gives i fællesskab med andre. 3. Brugere med behov for megen støtte på grund af deres svære funktionsnedsættelser, mentalt som kognitivt og måske med kommunikationsvanskeligheder. Disse brugere vil have behov for en særlig støtte, der skal tilrettelægges individuelt. Se det følgende afsnit herom. De enkelte brugere vil hver især have forskellige støttebehov. Men ovenstående gruppeinddeling kan bruges i forbindelse med tilbuddets planlægning af de forskellige processer for bedst muligt at tilrettelægge de processer, der svarer til brugernes behov. 11

14 Informationsmaterialer og pædagogiske værktøjer Hvert tilbud skal udarbejde relevant informationsmateriale i forbindelse med valget og den enkelte brugers afklaring. Det kan f.eks. være en brugerrettet vejledning, en pjece eller plakat. På tilbud, hvor der skal tilrettelægges en særlig støttet proces for den enkelte brugers afklaring, er det væsentligt, at de konkrete processer og dialoger med brugerne er tilrettelagt og bliver gennemført ud fra en ensartet skabelon med vejledning som et pædagogisk værktøj. Det er op til det enkelte tilbud at beslutte, hvordan processen skal gennemføres og af hvem. Skabelonen tager udgangspunkt i de nævnte spørgsmål om den enkelte brugers afklaring omkring opstilling og valg til brugerbestyrelsen. Det er en god idé at udnævne få ansatte til at gennemføre processerne. Det er den enkelte bruger der hvis han kan tager stilling til, hvorvidt hans pårørende skal involveres i afklaringsprocessen. Brugere med udviklingshæmning, kognitiv funktionsnedsættelse og særlige kommunikationsvanskeligheder Nogle brugere med udviklingshæmning, kognitiv funktionsnedsættelse og særlige kommunikationsvanskeligheder vil have særlig vanskeligt ved at forstå og træffe de forskellige valg i forbindelse med brugerbestyrelser. Kommunikationen er for alle mennesker grundlæggende for at kunne ytre egne meninger og intentioner samt en forudsætning for et aktivt socialt samvær. Det kræver særlig viden og kompetencer hos medarbejdere, pårørende og andre at kende og/eller finde frem til de alternative kommunikationsmuligheder, der fungerer bedst for og overfor den enkelte bruger med kommunikationshandicap. Nogle tilbud har allerede eksisterende kommunikationsafdækninger af den enkelte brugers kommunikationsmuligheder og forudsætninger, som beskriver hvilke kommunikationsmetoder og redskaber, der fungerer bedst for brugeren. Brug af særlige kommunikationsformer og redskaber og en tilrettet formidling af brugerbestyrelsens formål, opgaver mv. vil i mange sammenhænge kunne fremme brugernes forståelser som grundlag for at kunne træffe valg. Nogle brugere vil på trods af denne indsats have vanskeligt ved at forstå og udtrykke valg i forbindelse med etablering af brugerbestyrelsen. Medarbejderne bør tage stilling til følgende forhold til relation til hver enkelt bruger: Kommunikationsredskaber Hvilke særlige forhold kendetegner den enkelte brugers behov og forudsætninger for at kunne kommunikere? Hvilke redskaber og metoder kan hjælpe os og fremme kommunikationen og hvordan? Tolkning Nogle brugere kan klart give udtryk for deres ønsker, andre kan ikke. I tilfælde af tolkning skal personalet, der gennemfører kommunikationen skriftligt, angive brugernes tegn, som de har tolket. Det enkelte tilbud bør ved brug af tolkning have en fastlagt metode, der skal anvendes. I sammenhæng med arbejdet med den pædagogiske plan skal tolkningen skiftliggøres. Pårørende Brugeren bestemmer, om den pårørende skal involveres. Hvis brugerne ikke kan give udtryk for, om han/hun ønsker dette, skal de pårørende tilbydes involvering i processen. 12

15 Bisidder Nogle brugere kan have ganske svært ved denne afklaring og have behov for at få en bisidder. Denne bisidder kan f.eks. være forstanderen på tilbuddet. Oplagt kan bisidderen også være en uvildig person, der ikke har tilknytning til hverken brugeren, tilbuddet eller de pårørende f.eks. en repræsentant fra brugerens interesseorganisation. Det er vigtigt, at bisidderens rolle og funktion i afklaringsprocessen er aftalt. Stiltiende samtykke Hvis brugere på trods af en systematisk tilrettelagt og gennemført kommunikation ikke giver udtryk for deres valg, tages der udgangspunkt i, at de ønsker sig repræsenteret af en pårørende. Tvivl eller uenighed Ved tvivlspørgsmål eller uenighed i forhold til den enkelte brugers afklaring og valg er det lederen af tilbuddet, der beslutter, hvad der skal ske. 7. Opstilling og valghandling Nogle brugere vil kunne forstå spørgsmålene om opstilling og valg umiddelbart og vil umiddelbart være i stand til at tage stilling til, om de vil stille op til brugerbestyrelsen. Her vil processen kunne tilrettelægges med inspiration fra en traditionel valgprocedure. Der indledes med en opstillingsperiode, hvor brugerne ud fra de forudgående møder og arrangementer om brugerbestyrelser og valget og evt. i efterfølgende dialog med deres pårørende vil kunne tage stilling til, om de vil stille op. Det anbefales, at den enkelte brugers første tilkendegivelse om opstilling foregår skriftligt ud fra en liste, hvis brugerne er i stand til at håndtere det. Selve valghandlingen skal tilrettelægges ud fra brugernes muligheder og behov. Det kan være naturligt at tilrettelægge selve valget med inspiration fra et traditionelt demokratisk valg med stemmesedler og valglokaler mv. 8. Organisering af andre mødefora Brugerbestyrelsen og tilbuddets ledelse træffer - i tråd med standardvedtægterne for brugerbestyrelser - beslutning om den formelle struktur for brugerindflydelse, herunder hvilke råd, udvalg og mødefora, der ellers skal etableres. Model for den formelle organisering af brugere Modellen for den formelle organisering på tilbuddene inden for Social & Handicap Drift er en differentieret model, der kan finde sin egentlige form lokalt på det enkelte tilbud. I nedenstående figur ses den overordnede model beskrevet i standardvedtægternes 9. 13

16 Figur 1: Model for den formelle organisering Brugerbestyrelse Brugerråd Pårørenderåd På nogle af botilbuddene er organiseringen suppleret med organer jævnfør almenboligloven. Og derudover kan brugerne være repræsenteret i de selvejende tilbuds bestyrelser mv. Udover den formelle organisering kan det enkelte tilbud vælge at nedsætte andre organer, der f.eks. knytter sig til tilbuddets forskellige afdelinger/huse f.eks. husråd eller samråd. Pårørenderåd og brugerråd roller og processer Et eller flere brugerråd (e.lign.) skal oprettes, hvis der er færre brugere end pårørende i brugerbestyrelsen. Brugerbestyrelsen og tilbuddets ledelse træffer sammen beslutning om den formelle struktur for pårørendesamarbejdet. Et pårørenderåd skal oprettes, hvis der er færre pårørende end brugere i brugerbestyrelsen. Standardvedtægternes 9, stk. 5 beskriver hvordan: Den enkelte bruger udpeger, hvilke pårørende, brugeren ønsker som deltagere i et pårørenderåd. For borgere der ikke kan ytre sig, tages der udgangspunkt i, at de ønsker sig repræsenteret af pårørende. ( 9, stk. 5). Hvis ingen af tilbuddets brugere ønsker sig repræsenteret af en pårørende, skal et pårørenderåd ikke oprettes (jævnfør 9, stk. 7). Både brugerrådet og pårørenderåd har udtale ret i forhold til brugerbestyrelsens beslutninger. Jævnfør standardvedtægterne skal der udarbejdes skriftlige referater fra pårørenderådets møder, der skal sendes til brugerbestyrelsen og en evt. selvejende tilbuds bestyrelse. Processen omkring nedsættelse af pårørenderåd eller beboer-/brugerråd fastlægges endeligt efter brugerbestyrelsen er nedsat. Det enkelte tilbud fastlægger rammerne for rådenes virke og roller, herunder f.eks. rådenes organisering, arbejdsformer og principper for samarbejdet mellem rådene/rådet og brugerbestyrelsen. Tilbagevendende fællesmøder kan f.eks. være opdrejningspunkt for samarbejdet. Hvorvidt f.eks. pårørenderådet skal være et åbent forum eller et nedsat organ med repræsentanter afhænger af, hvad der giver mest mening i forhold til det enkelte tilbuds traditioner og kultur Og selvfølgelig, hvad der er størst interesse for blandt brugerne og de pårørende. 14

17 Brugerbestyrelsen og tilbuddets ledelse kan vælge at nedsætte andre råd, udvalg og mødefora, der f.eks. arbejder med særlige emner i tilknytning til brugerbestyrelsens arbejde. 9. Brugerbestyrelsens arbejde Brugerbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden med udgangspunkt i 10 i standardvedtægterne for brugerbestyrelser. 10 angiver at: Der afholdes mindst ét bestyrelsesmøde hvert kvartal. Brugerbestyrelsen vælger selv sin formand. Det påhviler lederen at gøre brugerbestyrelsens beslutninger tilgængelige for brugere/beboere, pårørende og ansatte. Brugerbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Brugerbestyrelsens opstart skal have fokus på, hvordan den skal arbejde, altså dens forretningsorden og en plan for de emner, den skal arbejde med. Derudover vil der være forskellige behov for præcisering og dialog om standardvedtægternes indhold med fokus på 5-10 om brugerbestyrelsens: Opgaver og kompetence Organisering af andre faste mødefora Brugerbestyrelsens arbejde. Tilbuddets ledelse og de involverede medarbejdere skal på baggrund af faglige overvejelser understøtte brugerbestyrelsens arbejde og processer, så kommunikationen med brugerbestyrelsens medlemmer og tilbuddets brugere i øvrigt bliver bedst muligt både inden, under og efter brugerbestyrelsens møder. Få inspiration til brugerbestyrelsens arbejde fra de forskellige inspirationskilder, der er omtalt her i guiden under Brugerindflydelse i praksis på side 7. 15

18 Bilag Gentofte Kommune juni 2012 I april 2008 blev de første Standardvedtægter for brugerbestyrelser vedtaget. Etableringen af brugerbestyrelserne og arbejdet i brugerbestyrelserne på de enkelte tilbud tog afsæt heri. I oktober-november 2011 gennemførte brugerbestyrelser, pårørenderåd og MED-grupper en selvevaluering af arbejdet med brugerbestyrelser, og erfaringerne fra arbejdet med brugerbestyrelserne blev drøftet på et dialogmøde i februar På baggrund af denne evalueringsproces blev vedtægterne revideret og vedtaget i Kommunalbestyrelsen juni Der er tale om mindre ændringer, hvoraf de væsentligste findes i 5 og 9. STANDARDVEDTÆGTER FOR BRUGERBESTYRELSELSER VED TILBUD FOR VOKSNE I SOCIAL & HANDICAP DRIFT Brugerbestyrelsens formål Ved tilbud i Gentofte Kommune til voksne efter Servicelovens bestemmelser i 85, 103, 104, 107, 108 og 110 nedsættes en brugerbestyrelse. 1 Brugerbestyrelsen har til formål at sikre brugerne af tilbuddet indflydelse på tilrettelæggelsen af tilbuddet og indholdet i den service, brugerne modtager på tilbuddet. Stk. 2. Brugerbestyrelsen fungerer som et dialog- og samarbejdsforum samt høringsorgan i forhold til en række beslutninger af betydning for tilbuddets indhold og tilrettelæggelse. Stk. 3. Brugerbestyrelse udfylder derudover sit formål ved aktivt i et samarbejde med ledelsen at fastlægge lokale mål og retningslinjer for udvikling af brugernes indflydelse, med- og selvbestemmelsesmuligheder. Brugerbestyrelsens sammensætning 2 Brugerbestyrelsen består af 3-11 medlemmer. Brugerne eller brugernes repræsentanter skal til enhver tid udgøre brugerbestyrelsens flertal. Der vælges 1-2 medlemmer af og blandt tilbuddets faste ansatte. Tilbuddets leder, der er sekretær for brugerbestyrelsen, er ikke medlem af brugerbestyrelsen og deltager uden stemmeret i brugerbestyrelsens møder. Stk. 2. Er tilbuddet opdelt i flere afdelinger/enheder skal det tilstræbes, at der i brugerbestyrelsens er repræsentanter fra de enkelte afdelinger. 16

19 Valg til brugerbestyrelsen Valg til brugerbestyrelsen er for en 2-årig periode og følger kalenderåret. På midlertidige botilbud ( 107 og 110) kan valgperioden nedsættes efter behov. 3 Stk. 2. Brugerne til brugerbestyrelsen skal vælges af og blandt brugere, som har en aktuel tilknytning til tilbuddet, enten som direkte bruger af tilbuddet eller som repræsentant for en person, der er direkte bruger af tilbuddet. En repræsentant kan være en nær pårørende eller en anden person, der i det daglige varetager brugerens interesser. Stk. 3. Det er den enkelte bruger, som træffer beslutning om at lade sig repræsentere ved en anden person eller at lade en anden person stemme for sig. Til støtte for denne beslutning har Gentofte Kommune udarbejdet en guide, der sikrer, at dette sker på en relevant måde. Stk. 4. Tilbuddets leder tager initiativ til afholdelse af valg og indsatser i forbindelse hermed. Stk. 5. Brugerbestyrelsens repræsentanter for de ansatte vælges blandt ansatte i faste stillinger. Stemmeberettigede er ligeledes ansatte i faste stillinger. Tilbuddets MEDudvalg/gruppe fastlægger organiseringen af valget. 4 Der vælges 1-2 suppleanter for henholdsvis brugere, repræsentanter for brugere og ansatte. Stk. 2. Såfremt de opstillede brugere eller deres repræsentanter ikke kan udgøre flertal i brugerbestyrelsen, skal forstanderen tilbyde en repræsentant fra en brugerorganisation plads i brugerbestyrelsen. Tilknytning til tilbuddet i øvrigt er ikke en forudsætning. Brugerbestyrelsens opgaver og kompetence Brugerbestyrelsen skal arbejde inden for de mål og rammer, der til enhver tid er fastsat af Gentofte Kommune og den skal respektere de beslutninger, der træffes af Kommunalbestyrelsen. 5 Stk. 2. Brugerbestyrelsen skal respektere de for tilbuddet ved lov eller i henhold til lov fastsatte regler, samt de for medarbejderne gældende overenskomster eller i henhold hertil fastsatte regler. Stk. 3. Brugerbestyrelsens medlemmer har tavshedspligt jf. Forvaltningslovens 27 med hensyn til følsomme oplysninger, som bestyrelsesmedlemmerne i forbindelse med deres hverv måtte få kendskab til. Tavshedspligten gælder også efter hvervets ophør. Stk. 4. De aktiviteter og opgaver, som brugerbestyrelsen udfører, skal varetages med respekt for brugernes selvbestemmelsesret. Brugerbestyrelsen kan f.eks. foreslå at være med til at planlægge og igangsætte aktiviteter og arrangementer, som er valgfrie for beboerne/brugerne at deltage i. 6 17

20 Brugerbestyrelsen og tilbuddets ledelse udarbejder sammen principper, der angiver retningen for arbejdet med at udvikle brugernes mulighed for indflydelse og selvbestemmelse på tilbuddet. Principperne skal tage udgangspunkt i Gentofte Kommunes målsætning og retningslinjer for brugerindflydelse i Social & Handicap Drift (november 2007). Stk. 2. Brugerbestyrelsen og tilbuddets ledelse udpeger sammen et eller flere årlige indsatsområder om tilbuddets arbejde med brugerindflydelse. Brugerbestyrelsens indstilling skal foreligge i forbindelse med tilbuddets fastsættelse eller indstilling om a) Beskrivelse af tilbuddets målgruppe og servicebeskrivelser b) Overordnede pædagogiske målsætninger og principper for det social og sundhedsfaglige arbejde. c) Principper for tilrettelæggelsen af serviceydelser, som brugerne betaler for. d) Tilbuddets økonomi e) Store ændringer eller ombygning af tilbuddet. Stk.2. I et botilbud med en boligorganisation efter lov om almene boliger varetager boligorganisationen behandling af boligarealerne. Stk. 3. Brugerbestyrelsen kan selv komme med forslag til Gentofte Kommune vedrørende tilbuddet. Stk. 4. Brugerbestyrelsen kan selv tage mere grundlæggende sager op i kommunens handicapråd. Stk.5. Et eller flere medlemmer af brugerbestyrelsen kan deltage i ansættelsesudvalg ved ansættelse af ledende og fast personale. 7 8 Brugerbestyrelsen skal afgive udtalelser i forbindelse med: a) Spørgsmål, planer, politikker m.v., som Gentofte Kommune forelægger brugerbestyrelsen b) Udarbejdelse af tilsynsrapporter i forbindelse med det kommunale tilsyn c) Skriftlige klager over tilbuddet eller dele heraf, dog ikke klagesager, der berører enkeltpersoner (brugere eller ansatte) eller klager, der efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område henhører under anden myndighed. Organisering af andre faste mødefora med brugere og/eller pårørende 9 Brugerbestyrelsen og tilbuddets ledelse træffer sammen beslutning om den formelle struktur for brugerindflydelsen, herunder hvilke råd, udvalg og mødefora, der er eller skal etableres. Stk. 2. Såfremt brugerbestyrelsens sammensætning indebærer, at der er færre brugere end pårørende i brugerbestyrelsen skal tilbuddet etablere et fælles og/eller flere brugerråd (el. lign.). Brugerrådet har udtaleret i forhold til brugerbestyrelsens beslutninger og kan derudover supplere brugerbestyrelsens arbejde. Der udarbejdes skriftlige referater fra brugerråderets 18

21 møder, som tilgår brugerbestyrelsen samt den selvejende institutions bestyrelse, såfremt en sådan forefindes. Stk. 3. Brugerbestyrelsen og tilbuddets ledelse træffer sammen beslutning om den formelle struktur for pårørendesamarbejdet herunder hvilke faste fora, der skal etableres. Stk 4. Såfremt brugerbestyrelsens sammensætning indebærer, at der er færre pårørende end brugere i brugerbestyrelsen, skal tilbuddet tage initiativ til at etablere et fælles pårørenderåd og/eller flere pårørenderåd (el.lign.). Pårørenderådet har udtaleret i forhold til brugerbestyrelsens beslutninger og kan derudover supplere brugerbestyrelsens arbejde. Der udarbejdes skriftlige referater fra pårørenderådets møder, som tilgår brugerbestyrelsen samt den selvejende institutions bestyrelse, såfremt en sådan forefindes. Stk. 5. Den enkelte bruger udpeger hvilke pårørende, brugeren ønsker som deltagere i et pårørenderåd. For borgere, der ikke kan ytre sig, tages der udgangspunkt i, at de ønsker sig repræsenteret af pårørende. Spørgsmålet om repræsentation skal drøftes og besluttes i forbindelse med den individuelle pædagogiske handleplan. Stk. 6. Pårørende skal forstås bredt, og kan også omfatte en ikke-beslægtet nærtstående, som brugeren ønsker inddraget. Stk. 7. Hvis ingen af tilbuddets brugere ønsker sig repræsenteret i et pårørenderåd af en pårørende er 9 stk. 3 og 4 ikke gældende. I dette tilfælde påhviler der tilbuddets ledelse en særlig opmærksomhed på at sikre information og dialog til, med og for pårørende. Stk. 8. Tilbuddets ledelse planlægger og forestår i samarbejde med brugerbestyrelsen pårørendemøder og arrangementer for pårørende og brugere. Stk. 9. De pårørende kan være tilbuddets ressourcepersoner gennem etablering af en støtteforening. Brugerbestyrelsens arbejde 10 Der afholdes mindst ét bestyrelsesmøde hvert kvartal. Stk. 2. Brugerbestyrelsen vælger selv sin formand. Stk. 3. Det påhviler lederen at gøre brugerbestyrelsens beslutninger tilgængelige for brugere, beboere, og pårørende samt ansatte. Stk. 4. Brugerbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 19

22 Egne noter 20

23

24