UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

Transkript

1 UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18

2 Indhold 1 Indledning Baggrund og metode Sammenfatning og anbefalinger Resultater Elevernes motivation for at vælge TG Elevernes overordnede oplevelse Elevernes syn på det sociale miljø Elevernes syn på variation og IT i undervisningen Elevernes syn på egen arbejdssituation Elevernes syn på de fysiske rammer Elevernes baggrund Indledning Undervisningsmiljøvurderingen 18/19 tegner overordnet set et positivt billede af undervisningsmiljøet på Tårnby Gymnasium & HF (TG). Eleverne er glade for at gå på TG, de er trygge og føler de hører til socialt, de har et positivt syn på forholdet til lærerne og på de fysiske rammer og samlet set er de glade for at gå på TG. TG har i en årrække systematiseret og intensiveret arbejdet med skolens tre ben: 1. Undervisningsmetoder, undervisningsevaluering og kompetenceudvikling. 2. Støtteforanstaltninger for eleverne fx talentprogrammer, studiecaféer, vejledningsforløb og omlagt skriftlighed. 3. Konsekvens og opfølgning. Undervisningsmiljøvurderingen bekræfter, at TG er en skole, hvor eleverne møder god undervisning, varierende arbejdsformer og individuel støtte til faglig udvikling. Undervisningsmiljøvurderingen peger også fremad. Nye fokusområder bliver tydelige, fx elevernes digitale dannelse. Samtidig peger rapporten også på en række områder, der fortsat bør arbejdes med, fx undervisningsevaluering og øget undervisningsdifferentiering mm. Rapportens anbefalinger og resultater vil blive behandlet i skolens relevante udvalg og inddraget i planlægningen af næste skoleår. 1.1 Baggrund og metode TG foretog sidste undervisningsmiljøvurdering i, og ifølge Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø skal en undervisningsmiljøvurdering revideres, når der sker ændringer med betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver tredje år. Denne undervisningsmiljøvurderings datagrundlag er en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev udsendt til alle 846 elever. Data blev indsamlet i efteråret 18, uge Det samlede resultat blev, at 696 elever besvarede spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 82,3 %. 2

3 2 Sammenfatning og anbefalinger Hovedresultater: Eleverne er overvejende glade for at gå i skole og kan anbefale TG til andre. Eleverne i 3. g er en smule mindre glade end eleverne i 1.g for at gå i skole, mens forskellen mellem HF og STX-elever er endnu mindre. Eleverne føler generelt de hører til på skolen og kommer godt ud af det med deres klassekammerater, ligesom de ikke oplever digital mobning eller seksuel chikane. Eleverne oplever i høj grad, at lærerne respekterer dem og i en vis grad, at de har indflydelse på undervisningen. De oplever generelt rigtig gode muligheder for at få hjælp og vejledning. Både fagligt og socialt. Inddragelse af IT og variation i undervisningen opleves som god, dog anvendes computer og telefon for meget til ikke-undervisningsrelevante aktiviteter og variationen i undervisningen kunne opleves endnu bedre. Eleverne oplever i større omfang end tidligere, at undervisningen løbende evalueres, men de oplever det stadig ikke i tilstrækkelig grad. Eleverne udtrykker tilfredshed med de fysiske rammer på skolen, men utilfredshed med mulighederne for at få en sund og varieret kost i kantinen. På trods af et mindre fald har TG forsat en stor andel gymnasiefremmede elever 1 og en stor andel af elever som ikke modtager hjælp til lektier i hjemmet. Eleverne oplever samtidig et stigende pres. Anbefalinger: Det tydeliggøres for eleverne, hvornår der er tale om undervisningsevaluering. Elevernes brug af sociale medier i undervisningstiden drøftes i relevante udvalg samt tages op som et emne på dialogmøder. Arbejdet med skemalagt vejledning, omlagt skriftlighed, lektiehjælp og studiecaféer fortsættes og udbygges for at sikre, at alle elever har adgang til faglig hjælp uanset socioøkonomisk baggrund. Mulighederne for at udbrede TGs arbejde med undervisningsdifferentiering, fx gennem øget niveaudeling af hold, overvejes for både at løfte og udfordre endnu flere elever uanset socioøkonomisk baggrund. Skolens pædagogiske arbejde skal fortsat kredse omkring lærer-elev relationen samt den enkelte elevs læring. Fx ved fortsat at udbrede anvendelsen af synlig læring som pædagogisk metode. Endvidere bør der fortsat være et stort fokus på at skabe en varierende og elevaktiverende undervisning, hvor muligheder for at øge elevernes indflydelse på undervisningen inddrages. De pædagogiske fokuspunkter kan indskrives som en naturlig del af det kommende skoleårs kollegiale supervisionsprojekt. 1 At være gymnasiefremmed vil i denne forbindelse sige, at hverken far eller mor har en gymnasial uddannelse 3

4 Studievejledningen diskuterer undervisningsmiljøvurderingens resultater med særlig fokus på elevernes trivsel, herunder øget oplevelse af pres. Elevernes muligheder for at opnå en sund og varieret kost kigges efter og muligheder for at forbedre disse undersøges af ledelsen. Undersøgelsens resultater præsenteres for eleverne på en morgensamling og kan efterfølgende diskuteres i Fællesudvalget (FU) med deltagelse af elevrådsrepræsentanter. 3 Resultater I dette kapitel gennemgås en række af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, og medmindre andet er nævnt, er resultaterne opgjort på baggrund af både STX ernes og HF ernes besvarelser. 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG 89 % af eleverne havde TG som prioriteret ønske, da de søgte gymnasium. 4 Hvad var den vigtigste grund til at du valgte TG? Antal Andel (%) Transportmulighed/kort afstand Mine kammerater valgte TG 8 12 Mine forældre anbefalede TG 23 3 Mine lærere/vejledere anbefalede TG 2 Der var de bedste muligheder for at blive 33 optaget TG har et god ry 64 9 Jeg valgte ikke TG Andet 4 Total 677-4

5 3.2 Elevernes overordnede oplevelse TGs elever er overvejende glade for at gå i skole (ca. 7 %). Drenge (74%) er en smule mindre glade end piger (79 %) for at gå i skole og de fleste kan i høj grad anbefale TG til andre. I gennemsnit svarer TGs elever 7,1 på en skala fra 1- i forhold til, i hvor høj grad de kan anbefale skolen til andre. I 1g svarer 83 %, at de er helt eller delvist glade for at gå i skole, mens det samme tal er 69 % for 3gs vedkommende. HF-eleverne (72 %) er samlet næsten lige så glade for at gå i skole som STX-eleverne (78 %) 6 Jeg er glad for at gå i skole. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig I hvilken grad kan du anbefale skolen til andre?

6 3.3 Elevernes syn på det sociale miljø 78 % af eleverne føler, at de hører til på TG og 88 % kommer godt ud af det med deres klassekammerater. I medierne kan man få den opfattelse, at der på danske gymnasier er udbredte problemer med digital mobning og seksuel chikane. På TG svarer 93 %, at de aldrig har oplevet digital mobning og 88 % svarer, at de aldrig har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. 4 Jeg føler, at jeg hører til på min skole. Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Jeg kommer godt ud af det med mine klassekammerater. 4 Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Forholdet mellem elever og lærere Eleverne føler sig i høj grad respekteret af lærerne. 88 % svarer, at lærerne altid eller ofte respekterer dem, mens 2 % svarer, at de aldrig oplever det. Derimod er det ikke alle elever der oplever, at de har indflydelse 6

7 på undervisningen. 44% er helt eller delvist uenige i, at de har indflydelse på undervisningen. Det er svært at vide, hvorvidt eleverne opfatter den manglende indflydelse som et problem og som noget de ønsker eller har forsøgt at få, da der i øvrigt ellers udtrykkes tilfredshed med undervisningen og forholdet til lærerne. 6 Lærerne respekterer mig. Altid Ofte Sjældent Aldrig Jeg har indflydelse på undervisningen. 4 Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig

8 3.3.2 Muligheder for at få hjælp Eleverne oplever generelt, at der på TG er gode muligheder for at få støtte og vejledning. Kun 3 % er helt uenige i, at der er gode muligheder for at få støtte og vejledning, mens 61 % er helt eller delvist enige. Det samme gælder, når det mere specifikt gælder muligheder for at få hjælp til faglige problemer på TG. Her svarer 73 % på en skala fra 1-, hvor ti er bedst, enten 6 eller derover i forhold til i hvor grad de oplever dette. Der er gode muligheder på skolen for at få støtte og vejledning, hvis det har været svært. 4 Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Hvordan synes du muligheder er for at få hjælp på TG, hvis du har faglige problemer?

9 3.4 Elevernes syn på variation og IT i undervisningen I undervisningsmiljøvurderingen fra var der udbredt tilfredshed med brugen af variation og IT i undervisningen. 87 % af eleverne fandt, at inddragelsen af IT i undervisningen var passende eller god, mens 77 %, mente, at variationen i undervisningen var passende eller god. Selvom svarkategorierne og skalaerne ikke er direkte sammenlignelige fra til 18, så er der ikke umiddelbart sket de store ændringer af elevernes vurdering af variationen og IT i undervisningen. Der er udbredt tilfredshed med brugen af variation i undervisningen og lidt større tilfredshed med brugen af IT i undervisningen. Selvom der er udbredt tilfredshed med brugen af IT viser undersøgelsen samtidig, at brugen af computer og mobiltelefon til noget som IKKE er relevant for undervisningen, er for stor. Knap 6 % svarer mellem til (hvor er meget ofte og derfor negativt i denne forbindelse) på spørgsmålet om, hvorvidt de bruger computer eller mobiltelefon til noget ikke-undervisningsrelevant På TG diskuteres og implementeres løbende forskellige tiltag til at minimere denne brug. Dette er der forsat behov for. Hvordan vurderer du variationen i undervisningen?

10 Hvordan vurderer du inddragelsen af IT i undervisningen? Hvor ofte bruge du i undervisningstiden computer eller mobiltelefon til noget som IKKE er relevant for undervisningen? Evaluering af undervisningen I undervisningsmiljøvurderingen svarede 27 % af eleverne, at de ikke var blevet inddraget i en evaluering af undervisningen i et eller flere fag. Igen er svarkategorier og anvendt skala ikke direkte sammenlignelig. I 18 ser evalueringer dog ud til at være en mere integreret del af den daglige undervisning. Lærernes løbende evalueringer af undervisningen bør forsat være en central del af kvalitetssikringen og videreudviklingen af undervisningen på TG, som det er beskrevet i TGs kvalitetssystem.

11 I hvilket omfang er klassen blevet inddraget i en evaluering af undervisningen i et eller flere fag? Elevernes syn på egen arbejdssituation 44 % føler sig tit eller meget tit presset i skolen. Til sammenligning følte 26 % af eleverne i sig ofte eller (næsten) altid stresset over at gå i gymnasiet. Noget kunne således tyde på en tendens til, at eleverne på TG oplever et stigende pres i gymnasiet og HF. Her ser køn ud til at være en afgørende faktor i det 49 % af pigerne tit eller meget tit føler sig presset i skolen, mens det kun er 38 % for drengenes vedkommende. Her er samtidig den måske lidt paradoksale sammenhæng, at blandt de elever der angiver, at de er velforberedte er andelen 43 %, mens der blandt de der angiver, at de er mindre forberedte kun er 24 % der tit eller meget tit føler sig presset i skolen. Det bør naturligvis ikke lede til den fejlagtige konklusion, at eleverne bør forberede sig mindre for at føle sig mindre pressede, men derimod pointere, at det ikke er mangel på forberedelse der gør, at eleverne føler sig pressede. Ikke mindst de meget velforberedte elever føler sig pressede. Spørgsmålet er en del af den landsdækkende Elevtrivselsundersøgelse som snart forventes offentliggjort af UVM. Pt. har vi adgang til data fra skoler som er en del af gymnasiefællesskabet og her ligger TG s elevers oplevelser af presset i skolen på samme niveau (score 2,6) som på Christianshavn og Ørestad Gymnasium. Den stigende oplevelse af pres, er derfor muligvis en generel tendens for unge på ungdomsuddannelser på landsplan og i mindre grad en specifik tendens for TGs elever. 11

12 Hvor ofte føler du dig presset i skolen? 4 Meget tit Tit En gang imellem Sjældent Aldrig Elevernes syn på de fysiske rammer Elevernes tilfredshed med de fysiske undervisningsforhold ligger over middel, mens der er endnu større tilfredshed med skolens vedligeholdelse og rengøring samt forhold på skolen som helhed. Hvordan vurderer du dine fysiske undervisningsforhold på skolen (fx borde, stole, klasselokaler, laboratorier, bibliotek)?

13 Hvordan vurderer du skolens vedligeholdelse og rengøring? Hvordan vurderer du forholdene på skolen som helhed? Kantine og madvaner Eleverne er ikke udbredt tilfredse med hverken udvalget eller priserne i kantinen i forhold til mulighederne for at få en sund og varieret kost. Det bør opfattes som problematisk, at eleverne ikke i større grad oplever at have mulighed for at få sund og varieret kost på en offentlig ungdomsuddannelse som TG. Det anbefales, at der drøftes og iværksættes tiltag for at øge elevernes muligheder for dette. 13

14 Hvordan vurderer du, at udvalget af mad i kantinen giver dig mulighed for at få en sund og varieret kost? Hvordan vurderer du, at prisniveauet i kantinen giver dig mulighed for at få en sund og varieret kost? Elevernes baggrund Ifølge flere undersøgelser klarer gymnasiefremmede elever sig generelt dårligere i gymnasiet end ikkegymnasiefremmede (se fx Ulriksen m.fl.: Når gymnasiet er en fremmed verden, Samfundslitteratur 9). At være gymnasiefremmed vil i denne forbindelse sige, at hverken far eller mor har en gymnasial uddannelse. I gjorde dette sig gældende for 34 % af eleverne på TG. I 18 er dette tal faldet en smule til 32 % for TG samlet og for 1.g erne alene er tallet %. Det ser derfor ud til, at sammensætningen af TGs elever ændrer sig langsomt hen imod færre gymnasiefremmede elever. Omvendt udgør gruppen stadig en relativt stor gruppe af TGs elever. I svarede 8 % nej til, at de fik hjælp til lektier af deres forældre. I 18 svarer 14

15 % 1 på en skala fra 1-, hvor 1 er lavest, mens resten af svarene fordeler sig jævnt over resten af skalaen. Uanset om forskellen skyldes, at skala og svarkategorier er forskellige fra år til år eller om der rent faktisk er flere der får hjælp til deres lektier af forældrene, så ændrer det ikke ved, at en meget stor del af TGs elever er meget afhængige af den hjælp, de kan få på TG, fordi de ikke får hjælpen i hjemmet. Dette understøttes også af, at der er sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og hvorvidt man modtager hjælp til sine lektier. Blandt de elever der modtager maksimal hjælp til lektier udgør % elever, hvor ingen af forældrene har en studentereksamen, mens den samme andel er 42 % for dem der modtager minimal hjælp til lektier. Samtidig er det måske lidt overraskende, at 8 % af de elever der modtager minimal hjælp til lektier, faktisk har forældre hvor mindst den ene har en studentereksamen. At forældrene har en studentereksamen øger således sandsynligheden for, at eleverne modtager hjælp til lektier, men det er langt fra givet alene i kraft af dette. Derfor er det også ekstra positivt, at eleverne under punkt udtrykker en stor grad af tilfredshed med muligheder for at få faglig hjælp på TG uafhængigt af forældrenes uddannelsesbaggrund. Det anbefales at arbejdet med diverse støtteforanstaltninger såsom skemalagt vejledning, omlagt skriftlighed, lektiehjælp, undervisningsdifferentiering og studiecaféer fortsættes og udbygges for at sikre, at alle elever har adgang til faglig hjælp uanset socioøkonomisk baggrund. Har din mor eller far en studentereksamen (STX,HTX,HHX,HF)? Nej Ja, min mor har (men ikke min far) Ja, min far har (men ikke min mor) Ja, både min mor og far har

16 Får du hjælp til dine lektier af dine forældre?