Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen"

Transkript

1 Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske valgfag er håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab. Alle elever i 7. og 8. klasse skal tilbydes det praktiske/musiske valgfag håndværk og design. Derudover kan skolerne vælge at tilbyde et eller flere af de praktiske/musiske valgfag billedkunst, musik og madkundskab. Det skal dog bemærkes, at skolerne skal tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer om året (to valgfag). Eleverne er dog kun forpligtet til at vælge mindst et valgfag om året (60 timer). Hvilke fag skal skolerne oprette? Der sker kun en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever. Det gælder også håndværk og design. Hvilket valg har eleven? Eleverne skal have mindst ét af de op til fire praktisk/musiske valgfag, de får tilbudt at vælge imellem. Som hidtil vil der kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte fag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et bestemt antal minimums- og/eller maksimumstilmeldte elever per enkelt valgfag. Skolerne kan ligeledes forsat tilbyde andre frivillige valgfag i samme omfang som i dag. Elevens valg vil være begrænset af, hvor mange af disse fag der udbydes lokalt. Vælger eleven mere end et valgfag, vil elevens timetal ligge over det vejledende timetal. Der vil stadig være pligt til at tilbyde eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt. Kan eleven fortryde og vælge et andet valgfag? Eleven binder sig ved sit valg af valgfag for hele den toårige periode. Skolelederen vil som i dag kunne beslutte at tillade, at den enkelte elev ud fra en saglig begrundelse vælger om. Hvis skolens leder giver denne mulighed for omvalg, medfører det samme forpligtelse til at tilbyde den nødvendige supplerende undervisning (faglige støtte) som ved skoleskift. 1

2 Hvad er reglerne for valgfag ved skoleskift? Udgangspunktet vil være, at eleven fortsætter med det valgfag, som eleven har fulgt tidligere. Eleven vil ikke kunne tage et andet valgfag i 8. og 9. klasse i stedet. Hvis eleven skifter til en skole, hvor det ikke er muligt at tilbyde undervisning i det obligatoriske valgfag, som eleven tidligere har haft, enten på elevens nye skole, en nærliggende skole eller i den kommunale ungdomsskole, vil eleven være nødt til at vælge om. Det vil medføre, at den nye skole må tilbyde den supplerende undervisning (faglige støtte), der er nødvendig, for at eleven kan følge undervisningen i faget på det pågældende klassetrin. Eksisterer der Fælles Mål for samtlige toårige praktisk/musiske fag? Der vil skulle udarbejdes Fælles Mål, skrives læseplaner og undervisningsvejledninger samt prøvevejledninger for de praktiske/musiske valgfag billedkunst og musik. Håndværk og design og madkundskab eksisterer allerede som toårige valgfag med mulighed for prøveaflæggelse. Der er altså allerede i dag udarbejdet Fælles Mål, læseplaner, undervisningsvejledninger og prøvevejledninger. Arbejdet med bekendtgørelser m.v. vil blive igangsat under Folketingets behandling af lovforslaget, således at materialet kan offentliggøres i umiddelbar forlængelse af lovforslagets vedtagelse. Hvad er baggrunden for, at skolerne skal tilbyde 120 timer? Af folkeskolelovens 9, stk. 7, fremgår: Eleverne på klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt. Dette gælder stadig. Eleverne har kun pligt til at vælge ét valgfag. Det vejledende timetal for valgfaget er 60 undervisningstimer årligt. De gældende regler giver således mulighed for, at elever, der ønsker at modtage undervisning i yderligere et valgfag f.eks. sprogfag har mulighed for at vælge dette. Eleven vil i så fald modtage flere timer end det maksimale timetal på undervisningstimer om året (svarende til 35 undervisningstimer pr. uge). Hvad er forholdet til den obligatoriske undervisning i håndværk og design samt madkundskab? Det følger af folkeskolelovens 5, stk. 2, nr. 2, litra d, at elever skal gives undervisning i håndværk og design samt madkundskab på et eller flere klassetrin inden for klassetrin. Det er op til lokal beslutning nærmere at tilrettelægge og placere undervisningen i de obligatoriske fag. Dette ændres ikke med indførelsen af de obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse. Hvordan sikres lærernes kompetencer indenfor de praktisk/musiske valgfag, herunder efteruddannelse af lærere? Som led i folkeskolereformen er der afsat 1 mia. kr. i perioden til at styrke efteruddannelsen af lærere og pædagoger i folkeskolen. 2

3 Beløbet til kompetenceudviklingen skal først og fremmest bruges til at sikre fuld kompetencedækning. I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 er det aftalt, at midlerne til efteruddannelse skal bruges til at understøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger i folkeskolen, herunder linjefagskompetence, understøttelse af øget inklusion, klasseledelse, løbende faglige opdatering, etablering af specialistkompetencer og øvrige særlige indsatsområder (fx øget anvendelse af IT i undervisningen). Der er ikke forudsat en bestemt fordeling af midlerne mellem formålene. Som det fremgår af ovenstående kan disse midler også anvendes til at opkvalificere undervisere i de praktiske/musiske fag. Hvordan sikres adgang til de nødvendige faglokaler? Alle fire obligatoriske valgfag er kendetegnet ved, at skolerne i forvejen skal tilbyde undervisning i dem på andre klassetrin. Som hidtil vil der kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte fag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et bestemt antal minimums- og/eller maksimumstilmeldte elever per enkelt valgfag. Hertil komme, at valgfagene kan placeres på forskellige tidspunkter for dels at udnytte faglokalerne bedst muligt, dels at give eleverne mulighed for at vælge mere end et valgfag. Hvilke muligheder er der for at samarbejde med ungdomsskolen om at udbyde et valgfag? Det er muligt, at udbuddet af valgfag sker i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. folkeskolelovens 22, stk. 7. Prøven Hvilke elever når at blive omfattet af de ændrede regler? Reglerne om et obligatorisk praktisk/musisk valgfag og prøve i 8. klasse vil ikke omfatte elever, der allerede har afsluttet 7. klasse den 1. august Elever, der påbegynder undervisning på 8. eller 9. klassetrin i skoleåret 2019/20, vil således ikke skulle vælge et praktisk/musisk valgfag og til prøve. En elev, som går 7. klasse om i skoleåret 2019/20, vil derimod ikke have afsluttet 7. klasse før den 1. august 2019 og vil derfor skulle vælge et praktisk/musisk valgfag, som eleven skal til prøve i på 8. klassetrin. Hvordan er reglerne om afholdelse af prøven i 8. klasse? Eleverne vil skulle aflægge prøven, når de har afsluttet undervisningen i deres obligatoriske praktiske/musiske valgfag. Eleverne skal derfor til prøve i deres obligatoriske praktiske/musiske valgfag på 8. klassetrin. 3

4 Baggrunden for, at prøven ligger i 8. klasse, er, at der er fag- og prøvetrængsel i 9. klasse, og at eleverne afslutter undervisningen i faget i 8. klasse. Det svarer også til, hvordan det er for elever, der i dag afslutter undervisningen i deres valgfag i håndværk og design eller madkundskab i 8. klasse, og vælger at tage den frivillige prøve. Hvilken form vil prøven have? Prøven vil ligesom de eksisterende prøver i håndværk og design samt madkundskab være praktisk/mundtlig. Er prøven obligatorisk eller kommunalt besluttet? Prøven vil være obligatorisk for alle elever. Prøven vil komme til at indgå i beståkravet til folkeskolens afgangseksamen (se nedenfor). Det skal bemærkes, den første politiske aftale (fra 12. juni 2018 om Styrket praksisfaglighed i folkeskolen ) indeholdt en prøve i det obligatoriske praktiske/musiske valgfag på 8. klassetrin, som den enkelte kommune kunne beslutte at afholde. Den anden politiske aftale (fra 22. november 2018 om Fra folkeskole til faglært Erhvervsuddannelser til fremtiden ) indeholder en ændring hertil, så prøven er obligatorisk. Indgår prøven i beståkravet til folkeskolens afgangseksamen? Beregningen af, om eleverne har bestået folkeskolens afgangseksamen, dvs. har opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit, bliver udvidet til også at omfatte prøven i det obligatoriske toårige praktiske/musiske valgfag, som eleverne tager i 8. klasse. Hvor der hidtil har indgået syv obligatoriske prøver i beregningsgrundlaget, vil der således fremover indgå otte obligatoriske prøver. De prøver, som herefter indgår i beregningen af, om eleverne har bestået folkeskolens afgangseksamen, vil være: - praktisk/musisk valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab), - mundtlig dansk, - skriftlig dansk, - skriftlig matematik, - mundtlig engelsk, - en fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi, samt - to udtræksprøver i henholdsvis fagblokken humanistiske fag (dansk, engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag eller kristendomskundskab) og fagblokken naturfag (matematik, geografi, biologi, fysik/kemi eller idræt). Da prøvekarakteren fremover vil indgå i beregningsgrundlaget for, om eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen, vil karakteren kunne få indflydelse på, om eleven opnår retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse. Hvilke skoleformer vil være omfattet af reglerne? Da prøven kommer til at indgå i beregningsgrundlaget for, om eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen, vil alle prøveafholdende skoler skulle afholde prøven. Det betyder, at prø- 4

5 ven også vil skulle udbydes på prøveafholdende frie grundskoler, efterskoler og ungdomsskoler. Hvornår kommer prøvevejledningerne? Der vil skulle udarbejdes Fælles Mål, skrives læseplaner og undervisningsvejledninger samt prøvevejledninger for de praktiske/musiske valgfag billedkunst og musik. Håndværk og design og madkundskab eksisterer allerede som toårige valgfag med mulighed for prøveaflæggelse. Arbejdet med bekendtgørelser m.v. vil blive igangsat under Folketingets behandling af lovforslaget, således at materialet kan offentliggøres i umiddelbar forlængelse af lovforslagets vedtagelse. Er det muligt at samle undervisningen i form af eksempelvis semesterlæsning eller koncentreret undervisning i blokke? Prøven vil skulle afholdes i forlængelse af, at eleven afslutter undervisningen i faget. Det betyder, at det er muligt at semesterlæse fagene, således at eleverne modtager koncentreret undervisning i en periode på hvert klassetrin og herefter går til prøve i førstkommende prøvetermin. Prøven skal dog aflægges på 8. klassetrin. Er det muligt for en elev at gå til frivillige prøver i de andre praktiske/musiske fag end elevens obligatoriske valgfag? Undervisningsministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, at bestemte praktisk betonede fag skal være frivillige prøvefag. Det kunne fx være håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab. Eleverne vil kunne afslutte undervisningen i et frivilligt prøvefag i både 8. og 9. klasse. Hvis eleven afslutter undervisningen i 8. klasse, vil eleven kunne aflægge prøve på 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Erhvervspraktik Har elever retskravet på erhvervspraktik? Eleven får et retskravet på erhvervspraktik, der omfatter op til én uge i 8. klasse og op til én uge i 9. klasse. En elev, som benytter sig af retten til at komme i praktik, vil således ikke være forpligtet til at være i praktik i en hel uge, men kan nøjes med at benytte retskravet til at komme i praktik i fx tre dage i 8. klasse. Retskravet på praktik vil supplere skolelederens eksisterende adgang til at beslutte at sende eleverne i praktik. Hvis skolen sender eleverne i praktik i en uge på det pågældende klassetrin, vil eleven derfor ikke have krav på at komme afsted i endnu en uge. 5

6 Skal skolen hjælpe med at finde en praktikplads? Det følger af gældende ret, at skolen har en forpligtelse til at hjælpe eleverne med at finde en praktikplads, når skolen vælger at tilbyde eleverne, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. Det vil dog være elevens opgave at finde en praktikplads, hvis eleven ønsker at benytte retten til at komme i praktik. Skal skolen give eleven supplerende undervisning, hvis en elev benytter sig af sit retskrav på at komme i erhvervspraktik? Hvis eleven benytter sig af retskravet til at komme i erhvervspraktik, vil skolen skulle tilrettelægge undervisningen, så det er muligt at give eleven undervisning med et indhold, som det den øvrige klasse har modtaget, så eleven ikke kommer bagud. Skolelederens rammesætning af erhvervspraktik Elevernes retskrav på erhvervspraktik vil kun kunne få selvstændig betydning i de tilfælde, hvor skolelederen ikke tilbyder praktik i 8. og 9. klasse. I disse tilfælde vil skolerne bliver nødt til at tilrettelægge undervisningen, så det er muligt at give de elever, der vælger at bruge retten til at komme i praktik, undervisning med et indhold som den øvrige klasse har modtaget, så de ikke kommer bagud. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis der forud for skoleåret sker en rammesætning af praktikmuligheden. Skolens leder vil således kunne fastsætte et tidspunkt af skoleåret, hvori praktikken i givet fald finder sted. Den almindelige undervisning vil derved kunne tilrettelægges i sammenhæng med elevernes praktik, således at udbyttet heraf bliver størst muligt sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som udsendelse i praktik vil indebære både for den pågældende elev og klassen. Hvis skolelederen tilbyder praktik i en bestemt uge i skoleåret, vil en elev ikke kunne påberåbe sig retskravet og derved komme i praktik i en anden uge. Det skyldes, at eleven i så fald allerede har fået tilbudt den uges praktik, som eleven har krav på. Skolelederen kan således bestemme, hvilken uge eleverne skal have mulighed for at komme i erhvervspraktik, også selvom eleverne kun kommer i erhvervspraktik, hvis de selv ønsker det. Hvem beslutter, om eleven skal bruge retskravet? Beslutningen træffes af eleven i samråd med forældrene. Det betyder, at skolen kun skal sikre sig, at eleven har drøftet spørgsmålet med forældrene, ikke at elevens forældre er enige i beslutningen. Det bemærkes, at elevinddragelse er et grundlæggende princip i folkeskolen, idet folkeskolelovens 1, stk. 3, foreskriver, at eleverne skal forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter, samt at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. En række bestemmelser i folkeskoleloven foreskriver endvidere ligesom det vil blive tilfældet her konkret inddragelse af elever. 6

7 Hvilke elever bliver omfattet? Bestemmelsen om retskrav på at komme i praktik vil komme til at gælde for alle elever i folkeskolen fra den 1. august Det betyder, at elever, der påbegynder undervisning på 8. eller 9. klassetrin i skoleåret 2019/20, også vil få retskrav på at komme i praktik. 7

Fremsat den 13. december 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager) Forslag. til

Fremsat den 13. december 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager) Forslag. til Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2018-19 Fremsat den 13. december 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler

Læs mere

2018/1 LSF 126 (Gældende) Udskriftsdato: 19. april Forslag. til

2018/1 LSF 126 (Gældende) Udskriftsdato: 19. april Forslag. til 2018/1 LSF 126 (Gældende) Udskriftsdato: 19. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsministeriet, j.nr. 18/14342 Fremsat den 13. december 2018 af undervisningsministeren

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om folkeskolen. (Styrket praksisfaglighed mv.)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om folkeskolen. (Styrket praksisfaglighed mv.) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket praksisfaglighed mv.) 1 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret ved 13 i lov nr. 1746 af 27. december

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V.

PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V. August 2018 Revideret senest 14.august 2018 PIXI: FOLKESKOLEN AFGANGSPRØVER, EKSAMEN M.V. Indledende forudsætninger: Lbk nr 1510 af 141217 - Folkeskoleloven Lov 1746 ( 13) af 271216 indførelse af folkeskolens

Læs mere

Godkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag)

Godkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag) Punkt 7. Godkendelse af forslag til implementering af ny lovgivning om styrket praksisfaglighed i folkeskolen (valgfag) 2018-046214 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at ny lovgivning vedr. styrket

Læs mere

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

Læs mere

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen

Lov om ændring af lov om folkeskolen LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Til alle skoler, der afholder folkeskolens prøver samt kommuner

Til alle skoler, der afholder folkeskolens prøver samt kommuner Til alle skoler, der afholder folkeskolens prøver samt kommuner Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg

Læs mere

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020 Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske

Læs mere

Adgangskrav til ungdomsuddannelserne Erhvervsskolerne og gymnasierne

Adgangskrav til ungdomsuddannelserne Erhvervsskolerne og gymnasierne Adgangskrav til ungdomsuddannelserne 2019 Erhvervsskolerne og gymnasierne Dagsorden Velkommen Hvem er med på mødet? Hvorfor holder vi mødet? Hvad kommer vi omkring, og hvad kommer vi ikke omkring Rammerne

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver - orientering til elever og forældre

Folkeskolens afgangsprøver - orientering til elever og forældre K Ø B E N H A V N S K O M M N E Børne og ngdomsforvaltningen 14. maj 200 G R Ø N D A L S V Æ N G E T S S K O L E RØRSANGERVEJ 29-2400 KØBENHAVN NV Kontortid: Mandag - fredag kl. 7:30-15:00 Telefon: 38349350

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'

Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07

Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Gladsaxe Kommune Bilag BUU december 2006 Børne- og kulturforvaltningen LA Folkeskolens afsluttende prøver Prøver og censur 2006/07 Indhold: Side Oversigt over folkeskolens obligatoriske afgangsprøver 3

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020

Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Indledning Med Folkeskolereformen er der fastsat mål for, at alle elever trives og bliver så dygtige

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018 Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Der er i 2018 og 2019 indgået en lang række aftaler mellem Regeringen og et flertal af Folketingets partier, der har betydning for folkeskolen. En række af disse ændringer skal

Læs mere

Prøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016)

Prøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016) 1. maj 2016 Prøveaftale for skoleåret 2016/17 vejledning (bilag til Silkeborgaftalen af 7. marts 2016) Prøveafvikling... 1 Administrativ vejledning... 1 Eksempel... 2 Folkeskolens 9. klasseprøver (FP9)

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love LOV nr 406 af 28/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 036.53M.391 Senere ændringer til

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner Elevplaner Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner 2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål 2.2.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene

Læs mere

Notat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den

Notat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den Notat 1 - Kompetencedækning i folkeskolen 20172018 Modtager(e): Børne og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Kompetencedækning i folkeskolen 2017/2018 Undervisere med undervisningskompetencer i det pågældende

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 1)

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 1) LBK nr 1510 af 14/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 23. august 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/16688 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1746 af

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Vedhæftet dette orienteringsbrev findes udover den nye prøvebekendtgørelse vejledninger til prøverne i idræt, madkundskab samt håndværk og design.

Vedhæftet dette orienteringsbrev findes udover den nye prøvebekendtgørelse vejledninger til prøverne i idræt, madkundskab samt håndværk og design. Til skolens leder Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Orientering om ny bekendtgørelse

Læs mere

Gør en god skole bedre. et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Tidsplan Proces fra udspil november 2012 til udmøntning august 2014 Nov. 2012 Forår 2013 Juni 2013 Oktober 2013 Ultimo 2013 Primo 2014 Aug. 2014 Reformudspil

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2012/2013

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015

Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015 Foreløbig orientering af eleverne i forbindelse med Folkeskolens prøver skoleåret 2014/2015 Elever i 9. klasse skal aflægge 5 bundne prøver og 2 prøver til udtræk. Se nedenfor, hvilke prøver der er bundne

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK nr 665 af 20/06/2014 Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 039.83S.541 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1641 af 26/12/2013

Læs mere

Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen

Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse: Nye fleksible regler 3 Nye regler 3 Antallet af skoledage og skoledagens længde 4 Minimumstimetal og vejledende

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.) 1 I lov

Læs mere

Høringsnotat om Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket praksisfaglighed m.v.)

Høringsnotat om Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket praksisfaglighed m.v.) Undervisningsudvalget 2018-19 L 126 Bilag 1 Offentligt Høringsnotat om Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket praksisfaglighed m.v.) 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om ændring

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

Læs skolens målsætning her:   Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22. SKOLENS PROFIL Skolen: Sct. Joseph Søstrenes Skole er en katolsk skole, og dermed adskiller den sig fra de fleste andre skoler. Der undervises i de samme fag som i folkeskolen, men en katolsk skole bygger

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr.521 af 27. maj 1013, 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og 1 i lov nr. 1640 af 26.

Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr.521 af 27. maj 1013, 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og 1 i lov nr. 1640 af 26. Sammenskrivning af lovbekendtgørelse nr.521 af 27. maj 1013, 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013 Sammenskrivningen indeholder både de ændringer i lov nr. 1640, som

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere