FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
|
|
- Ivar Justesen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish Agro, Hedegaard og Himmerlands Grovvarer. De opnåede alle fire en bedre produktionsværdi end kontrolfoderet. INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FORFATTER: JESPER POULSEN, JULIE KROGSDAHL BACHE OG ANNE SOFIE HOUGESEN UDGIVET: 13. MAJ 2019 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Firmaafprøvning af foder til slagtesvin viste gode resultater fra fire foderblandinger fra henholdsvis DLG, Danish Agro, Hedegaard og Himmerlands Grovvarer. De fire foderblandinger klarede sig bedre i testen end kontrolfoderet. Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger, og de opnåede alle fire en bedre produktionsværdi end kontrolfoderet. Beregnet med aktuel foderpris opnåede foderet fra DLG og Hedegaard et statistisk sikkert bedre resultat end foder fra Danish Agro og Himmerlands Grovvarer, der til gengæld var statistisk sikkert bedre end kontrolfoderet. Der var ikke forskel på dødelighed eller behandlingsfrekvens uanset foderblanding. Foderet fra firmaerne blev indkøbt via svineproducenter for at skjule for firmaerne, at der var en firmaafprøvning undervejs. Foderet blev tildelt grisene fra cirka 33 kg og til slagtning. Alle foderblandinger var pelleteret foder. Der indgik 61 gentagelser i afprøvningen, som foregik på Forsøgsstation Grønhøj. 1
2 Baggrund Indkøbt færdigfoder benyttes i omkring halvdelen af den danske svineproduktion. Med ønsket om at fremme produktionen af slagtesvin i Danmark har SEGES Svineproduktion øget fokus på foderet til slagtesvin, herunder færdigfoder indkøbt fra foderstoffirmaer. Typisk er der forskel i produktionsværdien mellem de enkelte firmaers foder, når de sammenlignes i en afprøvning [2]. Foderets produktionsværdi er ikke kun afhængig af næringsstofindholdet, men også af råvarernes kvalitet. Derfor kan det være vanskeligt at forudsige produktionsværdien ud fra næringsstofanalyser alene. Det er derfor interessant at afprøve forskellige firmaers foderblandinger imod hinanden, hvilket kan benyttes som inspiration til produktudvikling i firmaerne og hos hjemmeblandere. Formålet med afprøvninger af denne type er desuden at sikre, at foderstoffirmaerne bevarer motivationen for at producere foder af den højest mulige kvalitet. Materiale og metode Besætningsbeskrivelse Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. I afprøvningen indgik fem grupper (se tabel 1). Der blev i alt indsat 62 hold, svarende til omkring 500 grise i hver gruppe. Der blev indsat to eller tre hold pr. uge. Grisene gik i stier med 8-9 grise pr. sti og der var stier i hver sektion. Hver sti havde én drikkekop og der blev fodret i simple tørfoderautomater af mærket Domino. Foderet blev udfodret via et foderanlæg, som registrerede fodertildelingen i hver sti og der blev fodret ad libitum. De enkelte grupper blev fordelt på stier ved randomisering. Vægt ved indsættelse var i gennemsnit kg. Grisene blev vejet ved indsættelse og afgang. Tabel 1. Inddeling af behandlingsgrupper og valgte foderblandinger Gruppe Firma Kontrol DLG Danish Agro Hedegaard Himmerlands Grovvarer Foderblanding - Svin Gain Enhed Danish Top Sl 606 Svine-Vokse Futura Svine Prima Varenummer A I de sidste fem år har SEGES Svineproduktion i hver fodersæson bedt alle foderstoffirmaer om at indstille slagtesvinefoder til afprøvning sammen med indstilling af smågrisefoder, men uden at oplyse om der blev foretaget en firmaafprøvning det pågældende år. Ingen uden for SEGES Svineproduktion var derfor orienteret om, at en firmaafprøvning på slagtesvinefoder ville finde sted i Foderet fra de fire involverede firmaer blev indkøbt via svineproducenter, således at firmaerne ikke vidste, at de indgik i afprøvningen. Foderanalyser 2
3 Hver anden uge gennem hele afprøvningsperioden blev der udtaget to prøver af hver foderblanding fra fire forskellige foderautomater. Efter hver anden prøveudtagning blev de fire prøver fra samme foderblanding neddelt til to samleprøver efter TOS-princippet (Theory of sampling) [1] og efterfølgende sendt til analyse. Det udmundede i otte analyserede foderprøver for hver af de fire foderblandinger, dog blev der lavet ni for kontrolblandingen. For alle foderprøver blev der foretaget analyse af FEsv, lysin, methionin, cystin, treonin, calcium, fosfor samt fytaseaktiviteten. Registreringer Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. De primære registreringer var foderforbrug og daglig tilvækst. derudover blev der registreret sygdomsbehandlinger og dødelighed. Antagelser Produktionsværdien (primær parameter) blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater samt økonomiske forudsætninger som ses i tabel 2. PV/gris og PV/stiplads/år er beregnet som følgende: PV/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger. PV/stiplads pr. år = PV/gris * (365 dage / antal foderdage pr. gris) * staldudnyttelse. Tabel 2: Økonomiske forudsætninger 5-års prissæt fra 1. september 2013 til 1. september 2018 Smågrise Notering Regulering 7 kg smågrise: 214 kr./stk. + 13,61 kr./kg (0-7 kg) + 10,61 kr./kg (7-9 kg) + 8,00 kr./kg (9-12 kg) 30 kg smågrise: 368 kr./stk. + 6,20 kr./kg (12-25 kg) + 5,67 kr./kg (25-30 kg) + 5,65 kr./kg (30-40 kg) Slagtesvin inkl. efterbetaling: 10,64 kr./kg Notering: 9,82 kr./kg -0,15 kr./kg fradrag slagteriet +0,97 kr./kg efterbetaling Foder: 5-års priser Fravænningsfoder (7-10 kg): 3,58 kr./fesv Smågrisefoder (10-30 kg): 2,05 kr./fesv Slagtesvinefoder: 1,72 kr./fesv Statistik Alle vægtparametre, produktivitetsparametre, samt produktionsværdi blev analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS med en antagelse om normal fordeling. I alle modeller indgik Gruppe som 3
4 systematisk effekt og Hold som tilfældig effekt. Der blev korrigeret for indsættelsesvægt, samt foretaget Bonferroni-korrektion af de 10 parvise sammenligninger. Pct. døde og Pct. døde og udtagne blev analyseret ved hjælp af proc glimmix i SAS med en binomial fordeling. I modellerne indgik Gruppe som systematisk effekt og Hold som tilfældig effekt. Det totale antal behandlingsdage pr. gris blev analyseret ved hjælp af proc genmod i SAS med en antagelse om poisson fordeling. I modellen indgik Gruppe som systematisk effekt og Hold indgik som tilfældig effekt. Resultater og diskussion Analyseresultater Resultaterne af de kemiske analyser af næringsstoffer sammenlignet med de deklarerede værdier viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem deklareret energi og analyseret energi, både hvor sidstnævnte er beregnet ud fra analyseret EFOSi henholdsvis oplyst i-faktor. Der er generelt fundet mere energi ved analyse end der er deklareret, hvilket kunne tænkes at skyldes, at kornet har været mere tørt end antaget ved optimering af foderet. Der er ligeledes en rimelig overensstemmelse mellem deklarerede værdier og analyserede værdier for de andre analyserede næringsstoffer. En undtagelse er lysinindholdet i foderet fra gruppe 2 (DLG), der er næsten 14 % højere end deklareret. Der er aldrig i tidligere firmaafprøvninger fundet overindhold af aminosyrer på dette niveau. Treoninindholdet i denne gruppe var noget højere end i de andre grupper, mens det ikke var tilfældet for methionin, hvor det laveste indhold derimod blev fundet i foderet fra gruppe 2 (DLG). Indholdet af totalprotein er ligeledes noget højere i foderet i gruppe 2 (DLG) end i de andre gruppers foder. Det laveste indhold af både lysin og treonin blev fundet i foderet i gruppe 5 (Himmerlands Grovvarer) (se Appendiks 2). Det høje lysinindhold afspejledes ikke i en højere pris for gruppe 2-foderet. Tværtimod var den aktuelle foderpris for gruppe 2 (DLG) mellem 9 kr. og 15 kr. billigere end de andre foderblandinger pr. 100 kg (se Appendiks 3), men andre faktorer kan være medvirkende til det. For fytase gælder, at der i foder til gruppe 2 (DLG) og gruppe 4 (Hedegaard) blev fundet mindre ved analyse, end der var deklareret. Produktionsresultater og produktionsværdi Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Tilvæksten var generelt høj og lå mellem gram daglig tilvækst. Den laveste tilvækst på gram/gris/dag blev registreret i gruppe 2 (DLG). Foderoptagelsen var højest i gruppe 1 (Kontrol). 4
5 Den bedste foderudnyttelse blev opnået i gruppe 3 (Daniah Agro) og gruppe 4 (Hedegaard) og den var bedre end for gruppe 1 (Kontrol) og gruppe 5 (Himmerlands Grovvarer), men ikke sikkert bedre end gruppe 2 (DLG). Kødprocenten var højest i gruppe 2 (DLG) - formentlig på grund af blandingens relativt høje proteinindhold. Sammenlagt førte disse produktionsresultater til, at gruppe 1 (Kontrol) havde en statistisk sikker lavere produktionsværdi (med ens foderpris) end gruppe 2 (DLG), gruppe 3 (Danish Agro) og gruppe 4 (Hedegaard), mens gruppe 5 (Himmerlands Grovvarer) var numerisk bedre end kontrol (se tabel 3). Produktionsværdi med aktuel foderpris Ved aktuel foderpris forstås den pris som den enkelte svineproducent, der har indkøbt foder til os, har betalt for indkøbet. I denne pris spiller forhold, som hvor store mængder man aftager, tidspunktet for foderhandlen og hvor god en købmand svineproducenten er, altså en rolle (se Appendiks 3). Ved beregning af produktionsværdi med aktuel foderpris er gruppe 2 (DLG) og gruppe 4 (Hedegaard) statistisk sikkert bedre end de tre andre grupper. Kontrolfoderet i gruppe 1 gav den laveste produktionsværdi i denne afprøvning også beregnet med aktuel foderpris. Der var ikke forskel på antal døde og udsatte eller behandlingsfrekvensen mod sygdomme i denne afprøvning. 5
6 Tabel 3. Produktionsresultater Gruppe P-værdi SEM 1 RES 2 Firma Danish Hedegaard Grovvarer Himmerlands Kontrol DLG Agro Antal stier Antal grise indsat Antal grise slagtet Vægt ved indsættelse, kg 32,9 32,7 32,8 32,7 32,8 0,1898 0,22 0,46 Slagtevægt, kg 87,6a 87,3a 88,0a 89,0b 88,0a <0,0001 0,32 1,75 Daglig tilvækst, gram/dag 1063ab 1027c 1075a 1075a 1053b <0,0001 6,42 39,4 Foderoptag, FEsv/dag 2,92a 2,79b 2,89a 2,89a 2,89a <0,0001 0,02 0,09 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,75a 2,71ab 2,69b 2,69b 2,75a <0,0001 0,01 0,08 Kødprocent 60,0a 61,2c 60,3ab 59,9a 60,5b <0,0001 0,18 0,89 Produktionsværdi pr. gris, kr. 126a 144b 140b 140b 134ab 0,0003 4,1 22,8 Produktionsværdi pr. sti, kr. 566a 625b 631b 621b 595ab 0, ,6 106 PV-indeks (ens foderpris) 3 100a 110b 111b 110b 105ab Produktionsværdi pr. sti (aktuel foderpris), kr. 623c 787a 681b 787a 661bc <0, ,2 106 PV-indeks (aktuel foderpris) 4 100c 126a 109b 126a 106bc Døde, % 1,8 2,1 1,0 1,9 1,2 0, Døde og udsatte, % 3,6 5,9 4,3 4,9 3,4 0, Sygdomsbehandlinger, dage pr. gris 0,5 0,6 0,7 0,5 0,6 0, ) SEM: Standard Error of Means på LS-means-værdierne, der fås fra den statistiske model 2 ) RES: Residual Standard Error 3 ) Den mindst sikre forskel i PV-indeks (ens foderpris), blev estimeret til at være 9 indekspoint 4 ) Den mindst sikre forskel i PV-indeks (aktuelle foderpriser), blev estimeret til at være 8 indekspoint Forskellige bogstaver (a,b,c,d) indikerer statistisk signifikant forskel (p-værdi < 0,05) Konklusion I afprøvningen opnåede foderblandingerne fra de fire involverede firmaer ens produktionsværdi statistisk set, mens kontrolfoderet havde en produktionsværdi, der var klart ringere. Til gengæld var der statistisk sikker forskel, når produktionsværdien mellem de enkelte foderblandinger blev beregnet med aktuel foderpris. Foderet fra DLG og Hedegaard opnåede den bedste produktionsværdi beregnet med aktuel foderpris. Der var ikke forskel på dødelighed eller antal sygdomsbehandlinger mellem de fem grupper. 6
7 Referencer [1] Poulsen, Jesper; Krogsdahl, Julie og Koziara, Sofja Eklund (2017): Forskel i firmablandinger til slagtesvin Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [2] Jørgensen, Lisbeth (2015): Udtagning af foderprøver. Viden, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskjær. Statistiker: Julie Krogsdahl Bache Afprøvningsnummer: 1568 Aktivitetsnr.: //LISH// 7
8 Appendiks 1 Firmablandingernes deklarerede sammensætning, oplistet efter faldende indhold 1 Kontrol 2 DLG 3 Danish Agro 4 - Hedegaard 5 - Himmerlands Grovvarer Hvede Hvede (40,00 %) Byg Hvede Hvede Byg Byg (25,00 %) Hvede Byg Byg Sojaskråfoder, afsk. Toasted 230 Sojaskråfoder, afsk. 10,10 Sojaskråfoder, afsk. toasted Sojaskråfoder, afsk. toasted Sojaskråfoder, afsk., toasted %) Solsikkeskråfoder, afsk. Solsikkeskråfoder, afsk. (7,70 %) Solsikkeskråfoder, afsk. Solsikkeskråfoder, afsk. Rug Rapsskråfoder, lavt Rug (5,00 %) Fedtsyredestillater fra fysisk Rapskagefoder, fedtrig, lav Solsikkeskråfoder, afsk. glukosinolat raffinering glukosinolat Kridt Havre (2,00 %) Kridt Vegetabilsk olie og fedtstof - Rapsskråfoder palme Fedtsyredestillater fra fysisk Calciumkarbonat (Kridt) (1,27 %) Sukkerroemelasse Calciumkarbonat Calciumkarbonat (Kridt) raffinering Hvedeklid Sukkerroemelasse (1,00 %) Monocalciumfosfat Natriumklorid Fedtsyredestillater fra fysisk raffinering - palme Natriumklorid L-Lysinsulphat (0,51 %) Natriumklorid Monocalciumfosfat Roemelasse Monocalciumfosfat Stensalt (0,50 %) Forblanding DA SL (E1628) Hvedeklid Natriumklorid (Fodersalt) Forblanding DA SL (E1628) Monocalciumfosfat (0,38 %) Forblanding Monocalciumfosfat DSP Microgrits Grøn Gr1 Vit.-mikromin. Premix (0,20 %) HG forbl. Slagt 200% fyt/xyl Treonin 98% (0,12 %) Xylanaseenzym, E4a11 (0,04 %) E-vit opbl. I hvedestrømel (0,03 %) DL-Methionin (0,03 %) Fytaseenzym, EC (E4a24) (0,02 %) 8
9 Appendiks 2 Firmablandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer Gruppe Firma Kontrol DLG Danish Agro Garanti Analyse Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv/100 kg (EFOSi) - 106,56-103,81-102,55 FEsv/100 kg (I-faktor) 105,00 106,50 105,00 104,59 104,00 102,68 Råprotein, % 15,30 15,76 15,62 16,09 15,50 15,56 Råfedt, % 3,20 3,94 3,26 3,73 3,30 3,00 Råaske, % 4,80 4,63 4,54 5,04 5,20 4,69 Lysin, g/kg 9,20 9,38 9,18 10,48 8,90 8,92 Methionin, g/kg 2,70 2,74 2,74 2,53 2,60 2,69 Cystein + cystine, g/kg - 2,75-2,77-2,65 Treonin, g/kg - 6,38-6,49-6,37 Calcium, g/kg 6,80 7,34 6,66 8,49 6,80 7,24 Fosfor, g/kg 4,70 4,93 4,68 4,94 4,70 4,82 Fytaseaktivitet / kg enh samt fytasedosis ved (200 %) (200 %) (200 %) deklaration 1073 Resultater for alle næringsstoffer i de 4 firmagrupper er gennemsnit af 8 analyser. Resultater i kontrolgruppen er gennemsnit af 9 analyser Gruppe 4 5 Firma Hedegaard Himmerlands Grovvarer Garanti Analyse Garanti Analyse FEsv/100 kg (EFOSi) - 110,51-106,38 FEsv/100 kg (I-faktor) 108,00 109,89 105,00 106,63 Råprotein, % 15,70 15,55 15,40 15,68 Råfedt, % 3,90 4,16 3,20 3,13 Råaske, % 4,90 4,43 5,20 4,46 Lysin, g/kg 9,47 9,10 9,30 8,88 Methionin, g/kg 2,71 2,84 2,70 2,70 Cystein + cystine, g/kg - 2,73-2,77 Threonin, g/kg 6,54 6,30-6,06 Calcium, g/kg 6,70 7,48 6,50 7,14 Fosfor, g/kg 4,60 4,97 4,70 5,07 Fytaseaktivitet /kg samt fytasedosis ved 1104 (300 %) (200 %) deklaration 1475 Resultater for alle næringsstoffer i de 4 firmagrupper er gennemsnit af 8 analyser. Resultater i kontrolgruppen er gennemsnit af 9 analyser 9
10 Appendiks 3 Aktuel foderpris. Den pris svineproducenten har indkøbt foderet til. Gruppe Firma Kontrol DLG Danish Agro Hedegaard Himmerlands Grovvarer Aktuel foderpris pr. 100 kg foder 177,90 163,00 172,00 171,00 177,00 FEsv pr. 100 kg foder (I-faktor) Aktuel foderpris / FEsv 1,66 1,55 1,66 1,55 1,65 Tlf.: svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereAFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG
AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste
Læs mereSIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereFODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
Læs mereINGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG
INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,
Læs mereOVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER
OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING
ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereFIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12
FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi
Læs mereFIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE
Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mereBEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mere& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN
ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 995 Foder med 40 % rug gav en lavere foderoptagelse og tilvækst, men højere kødprocent i forhold til foder uden rug.
Læs mereFIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder
Læs mereKONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016
KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 Annette Lykke Voergaard, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 21. september 2016 INTRODUKTION Hvorfor udføres kontrolrunde af færdigfoder? En stor andel af de danske
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereFERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE
FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereHØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE
HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 964 Foder med 20 % rug skal være 4 kr. billigere pr. 100 kg for at give den samme produktionsøkonomi som foder med hvede. INSTITUTION:
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)
KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereREDUCERET FOSFOR TIL SLAGTESVIN VED FASEFODRING MED HØJ FYTASEDOSERING
REDUCERET FOSFOR TIL SLAGTESVIN VED FASEFODRING MED HØJ FYTASEDOSERING MEDDELELSE NR. 1146 Der var ikke forskel i produktionsværdien hos slagtesvin af forskellige mængder fosfor i intervallet 3,7-4,4 gram
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
ALTERNATIVER TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1101 Medicinsk zink 14 dage efter fravænning med 2.500 mg/kg foder adskilte sig ikke fra 1.500 mg/kg foder, men medførte højere produktivitet
Læs mereAMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER
Støttet af: AMINOSYREBEHOV TIL SLAGTESVIN VED TO PROTEINNIVEAUER MEDDELELSE NR. 1135 Dosisresponsforsøg med lysin, methionin og treonin ved et lavt og et højt proteinniveau, hvor maksimal produktivitet
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereKONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereTO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1046 To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin.
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereTEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE
TEST AF FODRINGSKONCEPTER SOM ALTERNATIV TIL MEDICINSK ZINK TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1147 Ét koncept gav bedre produktivitet og reducerede diarré i forhold til foder tilsat medicinsk zink. Et koncept
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereSOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER
SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER MEDDELELSE NR. 1137 I en afprøvning fra Forsøgsstation Grønhøj var der ikke højere forekomst af diarré hos smågrise foderet med foder med sojaskrå i forhold til smågrise
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereCALCIUMBEHOV TIL SMÅGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development CALCIUMBEHOV TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 39 Der var kun marginal effekt på produktivitet i intervallet 4,3-0,6 g calcium pr. FEsv, men en
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereWRAPHØ OG HØ FORBEDRER MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN
WRAPHØ OG HØ FORBEDRER MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1152 To gange daglig tildeling af 50 g tørt hø eller wraphø pr. slagtesvin reducerer frekvensen af maveforandringer uden at påvirke produktionsresultaterne
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mere