Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Transkript

1 Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

2 Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men det har vi måske ikke. Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det de faldt ud af.

3 Grundlæggende nysgerrighed Vi er tilsyneladende optagede af fællesskaber og deltagelsesmuligheder indtil det øjeblik, vi bliver opmærksomme på et barns særlige behov så fokuserer vi på individuelle dispositioner. Hvordan kan det være?

4 Forståelsesfigurer Situationsforklaringer bruger vi til at forklare handlinger hos dem, vi tænker ligner os Egenskabsforklaringer bruger vi til at forklare handlinger hos dem, vi tænker som forskellige fra os. (Skytte, 2009) Og her bliver diagnoser og særlige behov en særlig markering af forskelle på dem og os

5 Dagens hovedpointer 1. Om at arbejde med børnefællesskaber 2. Om at samarbejde om børns fællesskaber 1. Forældre som barriere eller nøgle til inklusion 2. Dilemmaer i det tværfaglige samarbejde

6 Kommunal forvaltning Tværfagligt samarbejde Forældresamarbejde Børnefællesskaber

7 Børneperspektiver i hverdagslivet At vende blikket så vi ikke ser PÅ barnet, når vi vil forstå vanskelighederne men FRA barnet.

8 Den pædagogiske udfordring Pædagogik er at ville noget med nogen, at have intentioner på andres vegne. Men vi må aldrig glemme, at dem vi har intentioner med er subjekter, der også har intentioner selv. (Ida Schwarz, 2009) Intentioner må forstås som knyttet til begrundede handlinger i en social kontekst, fremfor isolerede adfærdsbeskrivelser. (Hedegaard, 2012)

9 Børn vil være med Hvad er det bedste ved børnehaven? At lege at jeg har mine venner der. Så spørger jeg om jeg må være med til at hoppe i puderne Og så siger Anton at jeg ikke må være med så siger jeg det Så får han skæld ud af de voksne. Må du så godt være med? Nej, men så driller jeg bare

10 En formiddag på legepladsen. Morten går meget for sig selv på legepladsen. Han deltager ikke rigtigt i legene, men driller alle de steder, han kan komme til det. Ida og Anna leger i sandkassen. Morten kommer forbi og kaster sand på dem. De brokker sig til mig. Morten kaster med sand siger Ida. Nå, øv siger jeg af angst for at blande mig for meget og dermed ødelægge min observatørstatus. Morten kigger undrende på mig, og kaster igen sand på dem. Det må han altså ikke gentager Ida. Måske skulle I hente en voksen? siger jeg. Ida løber ind og kommer ud med KAREN. Hun skælder ud: Er det dig der kaster med sand? Det ved du godt, vi ikke gør her. Ellers må du komme med mig ind Morten ser ned i jorden. KAREN sukker og går ind igen. Morten løber over til legehuset, hvor nogle drenge har samlet sig. Morten og Magnus skubber og slår lille Jonathan. Han løber ind. De store drenge griner og skubber til hinanden. Lidt efter kommer Patrick hen til mig. Morten slog mig med en sten siger han. nå, øv siger jeg igen, fuld af vildrede over hvornår og hvordan jeg skal blande mig. Patrick kigger vredt på mig og løber tilbage til de andre drenge.

11 Pædagogiske forståelser af Morten Problemerne omkring Morten italesættes ved hjælp af evalueringsskema: en individuel målsætning om udvikling af sociale kompetencer Metoden er tydelig grænsesætning timeout og sociale spil Trin for trin Ved nærmere fælles refleksion: Der opleves ingen fremskridt.

12 Morten i kravletræet Morten og Amalie kæmper om hvilken retning, der skal klatres i i kravletræet. Luna og Nanna, sidder i træet og følger slagets gang. Da Morten begynder at klatre i sin retning, følger de med. De tre driller Amalie, og hun driller igen. Hun insisterer på at klatre den modsatte vej, og børnene støder sammen og skubber til hinanden. Morten, Luna og Nanna rotter sig sammen, og forhindrer Amalie i at komme ned, da hun sidder øverst oppe. De råber drillende: Du kan ikke komme ned. Amalie begynder at græde og råber: I må ikke drille mig, jeg siger det. Morten siger med fryd i stemmen: Du kommer aldrig ned. Nanna siger ingenting, men sidder og spærrer vejen. Luna virker lidt beklemt, og siger ud i luften: Hun kan jo bare kravle den anden vej ned. Morten råber til de andre, at de skal spærre vejen. Kom skynd jer, hun må ikke komme ned, men ingen gør noget, da Amalie klatrer ned. Morten ser skuffet ud, men Luna siger Kom vi gør det ikke mere, vi lover hende det. Nanna virker også splittet. Morten synes de skal blive ved, og driller ind over forsoningsforsøgene. Amalie går hen til gyngerne, og legen går i opløsning. Lidt efter spørger Kalle, Amalie om hun vil være med til løbekamp. Ja, hvis du spørger Luna, om hun vil være med. Kalle spørger Luna, om hun vil være med. Hun råber til Morten og Nanna, Jah kom, der er løbekamp Nej skriger Amalie, Ikke med dem Morten trækker sig væk og går alene resten af eftermiddagen.

13 Amalies mor: Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forstå det. Og jeg ved heller ikke helt, hvordan jeg skal håndtere det. I øjeblikket er det sådan, at Amalie allerede derhjemme snakker om, hvem der ikke må være med i dag.

14 Ændret Pædagogisk Fokus Udforskning af problemet: Hvad er vanskelighederne en del af? Morten er ikke årsagen, men symptomet på vanskeligheder i fællesskabet Indsats rettet mod fællesskabet: Hjælp til håndtering af børnenes konflikter Forældresamarbejde på tværs

15 Barnet som deltager Børn deltager med de forudsætninger, de har. Og deres deltagelse er altid afhængig af de betingelser, der er til stede i deres fællesskaber.

16 Ligegyldigt hvordan han ser ud inde i sit hoved, så har han jo brug for hjælp i sit liv

17 Forældresamarbejde De andre børns forældre som kilden til eksklusion Og som en væsentlig nøgle til at undgå eksklusionen.

18 Vanskeligheder og Samarbejdsvanskeligheder omkring Morten Samarbejdsvanskeligheder med Mortens forældre mistanker om, at der er noget galt i Mortens familie. Samarbejdsvanskeligheder i forhold til de andre forældre: Forældreklager over Mortens adfærd.

19 Ændret fælles fokus: Udforskning af problemet: Hvad er vanskelighederne en del af? Følge Mortens liv i børnefællesskaberne i institutionen, Samarbejde med Mortens forældre - få viden om, hvad de ser som betydningsfuldt Samarbejde med de andre forældre. Ved fælles hjælp: Morten er ikke problemet, men symptomet på vanskeligheder i fællesskabet vanskeligheder som må løses gennem samarbejde.

20 Kommentarer fra fællesforældremødet Altså, for mig, der var det helt nyt, at vi overhovedet har en betydning. Bare det der med, at den måde vi snakker om de andre børn derhjemme, at det betyder noget for, hvad børnene siger til hinanden. Altså, det er jo logisk, men jeg havde bare ikke tænkt det sådan. Vi er blevet opmærksomme på, at vi også kan hjælpe dem med at ringe sammen i weekenderne. Vi har fx aftalt med Mortens mor, at de skal prøve at komme hjem til os på lørdag.

21 En glidebane til eksklusion (Kousholt, 2012) Når situationsforklaringerne forsvinder ud af vores forståelseshorisont har det store konsekvenser for indsatserne til børnene. Og denne glidebane etableres nemt gennem samarbejdet mellem børns voksne i forskellige positioner.

22 Tværfagligt samarbejde Det er vigtigt at huske på, at det jo ikke bare er Niels, der skal laves om, det er sammenhængen omkring ham. (specialklasselærer) I det sociale er Niels ved det helt enkle. Måske er han født med en lidt mindre evne til at strukturere ting. (Psykolog)

23 Pointer om tværfagligt samarbejde Alle professioner benytter sig af individualiserende forståelser OG alle professioner har ambitioner om at overskride de individualiserende forståelser og etablere viden om vanskeligheder i sociale sammenhænge. Afmagt omkring barnets situation har stor betydning for hvad der træder i forgrunden.

24 Samarbejde om børns deltagelse Børns trivsel, læring og udvikling knytter sig til deres deltagelse og deres deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Dermed må samarbejde om trivsel, læring og udvikling også handle om børns deltagelsesmuligheder.

25 Diskussionsspørgsmål: Pædagogisk Faglighed mellem forvaltning og hverdagsliv Når børn i vanskeligheder nu har brug for hjælp i livet og i fællesskaberne hvordan fastholder og udvikler vi så den pædagogiske faglighed og de pædagogiske intentioner omkring det?