Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Transkript

1 Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen, Gentofte Kommune Johanne Urup, Rambøll Øvrige projektdeltagere: Rebekka Rask Kyndesen, Anne Bruun Jensen og Thomas Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune Winnie Remtoft, Gentofte Kommune Kristian Bitsch, Marianne Marcher-Juhl, Rambøll

2 Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Grundvandsdannende oplande, Gentofte og Lyngby-Taarbæk

3 Formål med projektet At tilvejebringe et solidt, fagligt grundlag for at afveje interesserne mellem ønske om grundvandsbeskyttelse- /vandindvinding og ønske om nedsivning af regnvand Vurdere konsekvenser ved etablering af øget nedsivning i de grundvandsdannende oplande og OSD Betydning for salt-indhold i grundvandet - vil det påvirke grundvandsindvindingen? Betydning af øget grundvandsdannelse og ændrede strømningsmønstre Også i fht mobilisering af forureninger fra kortlagte ejendomme Udpegning af særligt sårbare områder Formulere retningslinjer for etablering af nedsivning i kommunerne

4 Metode Kortlægning af saltkilder og vandkemi Kortlægning af kilder til salt (også historisk om muligt) Monitere for indhold af salt i grundvandet Opstilling af kildestyrkemodel for salt Kortlægning af udrulning af LAR Estimater for fremtidens forventede projekter Scenarieberegninger v. brug af Øresundsmodellen O-scenarium/reference scenarium Worst-case scenarium Realistisk bud på nærmeste fremtid

5 KORTLÆGNING AF SALTKILDER

6 KORTLÆGNING AF VANDKEMI

7 KORTLÆGNING AF SALTKILDER OG VANDKEMI Tendens i indvindingsboringer?

8

9 EOLOGISK SÅRBARHED æklag af ler over Sand 2 yndt dæklag indikerer, at edsivning af regnvand eller rurenet overfladenært vand urtigere kan nå ned til dette agasin Hydraulisk kontakt mellem geologiske lag Jo mere kontakt desto større mulighed for transport af forurenende stoffer mellem disse magasiner

10 Mulighedskort for nedsivning Ikke mulighed for nedsivning: Søer og vandløb m 25 m buffer Kortlagte forurenede lokaliteter Indvindingsboringer 25 m radius Områder med opadrettet gradient (målinger)

11 Scenarie-beregninger Reference scenariet (0-scenariet) er baseret på eksisterende forhold: Eksisterende forhold hydrologisk Nuværende saltkilder samt historisk/nuværende forbrug af salt Nuværende nedsivningsforhold Worst-case scenariet er baseret på, at mest muligt regnvand nedsives: Der antages at forbruget af salt er som historisk/nuværende forbrug pr. arealenhed men saltkilderne er flere (vejarealer, befæstede arealer), da der nedsives fra flere arealer Der sker nedsivning af alt vejvand (klasse 1, 2, 3 og 4 veje) Der sker nedsivning fra alle befæstede arealer (antages at blive permeable belægninger) Der sker 50 % nedsivning af alt tagvand Klimascenarium A1B

12

13 aksimal nedsivning maksimal saltbelastning

14 Maksimal Nedsivning

15 Maksimal Nedsivning

16 Maksimal Nedsivning

17

18 Scenarie-beregninger Realistiske scenarier: Nedsivning på 30 % af befæstede arealer (inkl. mindre veje som saltes i mindre grad) Gentofte: generel nedsivning af 30 % af regnvandet (tagvand/befæstede arealer) Lyngby-Taarbæk: 50 % nedsivning fra befæstede arealer, 10 % fra tagarealer Nedsivning på 10 % af befæstede arealer (inkl. mindre veje som ikke saltes) hvis regnvand fra 10 % af de befæstede arealer nedsives og 30 % fra tagarealer. Der nedsives ikke vejvand fra veje, der indgår i kommunernes vintervedligeholdelse.

19 Nedsivning på 30% af vejene

20 30 % Vejareal

21 30 % Vejareal

22 30 % Vejareal

23

24 Nedsivning på 10% vejareal

25 10 % Vejareal 10 % Vejareal

26 10 % Vejareal

27 10 % Vejareal

28

29 Konklusioner - Salt Scenarieberegninger peger på: At selv med den nuværende nedsivningssituation og med det nuværende saltforbrug vil der om 50 år ses en forringet grundvandskvalitet i fht salt i visse områder. En øget udrulning af nedsivning af saltholdigt vejvand vil forværre denne udvikling. Nedsivning af tagvand vil bidrage positivt til fortynding af denne udvikling. Dette betyder: Nedsivning af saltholdigt vejvand bør undgås i grundvandsdannende oplande hvis vi ønsker at fastholde en bæredygtig vandindvinding Vi må tænke i alternativ glatførebekæmpelse, hvor der nedsives Vi er generelt nødt til at reducere i mængden af vejsalt og genoverveje behov for sorte veje året rundt.

30 Konklusioner nedsivning Scenarieberegninger peger på: Generel nedsivning af regnvand påvirker grundvandsforholdene, så der beregningsmæssigt fås et højtstående vandspejl og sker stor tilstrømning til dræn. Nedsivning i et område kan påvirke vandbalancen i et andet område, hvor der ikke nedsives. Nedsivning øger risikoen for at påvirke forureninger (kortlagte ejendomme). At den øvre grænse for hvor meget der kan nedsives ligger i området: 10 % af regnvandet fra befæstede arealer (inkl. mindre veje) og 30 % fra tagarealer. Dette betyder: At der er en max kapacitet for nedsivning, som ikke er uanet høj! At der er behov for velovervejet nedsivningsplanlægning hvad/hvem skal prioriteres først/højest? Hvis nedsivningen skaber for meget grundvand kan man overveje muligheden for øget grundvandsindvinding..?

31 Det videre arbejde Arbejde videre med sårbarhedskort/mulighedkort for nedsivning i fht det grundvandsdannende opland og OSD Udarbejde overordnede mål og retningslinjer for nedsivning i kommunerne og indarbejde disse i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, spildevandsplaner, klimatilpasningsplaner. Indgå i fælleskommunalt projekt om opsamling af viden om glatførebekæmpelsesmidler, effekt på miljøet i forhold til nedsivning og udledning til recipient samt økonomi ved en evt. omlægning. Fastlæggelse af retningslinjer og vilkår i nedsivnings- og udledningstilladelser Nøje følge de iværksatte projekter i fht monitering, filtermulds effektivitet mm.. Endelig rapport foreligger forventet marts/april 2014

32 Saltsårbarhed i de grundvandsdannende oplande: 1) Geologisk sårbarhed 2) Høj befæstelsesgrad med saltning 3) allerede påvirket af vejsalt i negativ udvikling