Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole

Transkript

1 :\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole 1. Indledning Regeringen indgik 1. juni 2012 en aftale om en ny læreruddannelse. Et af målene i aftalen er at skabe en bedre praktik, hvor de kommende lærere er bedre forberedt på læreropgaver, såsom undervisning, klasseledelse, skole/hjem samarbejde, konflikthåndtering og teamsamarbejde. Det forudsætter et styrket samarbejde mellem læreruddannelsen og praktikskoler. Læreruddannelsesreformen og bekendtgørelsen 2013 bygger på en intention om at knytte studierne på læreruddannelsen og grundskolens praksis tættere sammen til gavn for alle parter; de studerende, underviserne på læreruddannelsen, eleverne og lærerne på praktikskolerne. Denne samarbejdsaftale er gældende for de kommende 5 skoleår, eller til en af parterne opsiger aftalen. 2. Formål, mål og indhold Det overordnede formål med aftalen er i et samarbejde at uddanne dygtige lærere, der kan undervise og tage hånd om elevernes skoleliv i det daglige, og som har kompetencerne til at udvikle undervisning og skole. Samarbejdsaftalen er en todelt aftale, der beskriver rammerne for samarbejdet mellem læreruddannelse og praktikskole i relation til to opgaver: 1. praktik 2. praksissamarbejde Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er, at der etableres et gensidigt forpligtende samarbejde mellem parterne. Gennem samarbejdet ønskes der at kvalificere og styrke: Kvaliteten af de studerendes praktik, så praktikperioderne tilrettelægges med henblik på at forberede de kommende lærere på læreropgaver Det kontinuerlige praksissamarbejde mellem elever, lærere og ledelse på praktikskolerne og studerende og undervisere fra læreruddannelsen i 1

2 forhold til at skabe rammer for, at praktikskolens virke og praksis gøres til genstand for de studerendes læring i læreruddannelsen gennem en tilknytning til praksis i undervisningsfagene. At praksissamarbejdet antager former, så det bidrager til udvikling af undervisning og andre aktiviteter, der understøtter elevernes læring og alsidige personlige udvikling og bidrager til visionen om en mere praksissnær læreruddannelse. Praktikken og praksissamarbejdet skal understøtte, at den studerendes gives mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel De formelle rammer for samarbejdet Samarbejdsaftalen tager afsæt i følgende dokumenter: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK 1068 af ) Kompetencemål for praktik (Bilag til Bekendtgørelsen) Læreruddannelsens studieordninger Praktikvirksomhed Der skelnes i denne aftale mellem de to typer af opgaver i relation til praktikvirksomhed; praktik og praksissamarbejde: Praktik Praktik er et selvstændigt fag i læreruddannelsen med egne kompetencemål. Målet med faget er: o o dels at de studerende opnår professionsfaglige kompetencer i forhold til fagets 3 indholdsområder: didaktik, relationsarbejde og klasseledelse, dels at arbejde med de dertil knyttede såvel praktisk/pædagogiske som analytiske dimensioner i forhold til det at varetage læreropgaver i folkeskolen. 2

3 Den samlede praktik for en studerende udgør 30 ECTS. Praktikken afvikles over 3 perioder på hver 10 ECTS. Med mindre andet aftales, afvikles hver praktikperiode på 10 ECTS over en periode på sammenlagt 6 uger. Læreruddannelsen fastlægger praktikperiodernes placering. Eksamensafvikling tilrettelægges under hensyntagen til praktikskolernes øvrige planlægning, og således at uddannelsens samlede eksamener afholdes i samme tidsrum for hvert praktikniveau. Praktikniveau 1 er placeret på de studerendes 1. år, praktikniveau 2 er placeret på de studerendes 3. år og praktikniveau 3 er placeret på de studerendes 4. år på uddannelsen. De studerende på praktikniveau 3 vil selvstændigt (uden en lærers tilstedeværelse) kunne varetage undervisningsopgaver i et omfang svarende til en arbejdsuge dog under skoleledelsens ansvar. Den studerende bedømmes individuelt ved en prøve med karakter som afslutning på hver praktikperiode. Der er følgende kompetencemål for praktikken 1 : 1. Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrunde, målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. 2. Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring og klassens sociale fællesskab. 3. Relationsarbejde: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. De nærmere bestemmelser omkring praktikken er beskrevet i BEK og tilhørende bilag samt i læreruddannelsens studieordning. Praktikskolen udarbejder desuden uddannelsesplaner for, hvordan skolen ser sig selv som uddannelsessted, jf. aftalens pkt Kompetencemålene er beskrevet i BEK af

4 Praksissamarbejde Praksissamarbejde er ikke et selvstændigt fag i læreruddannelsen, men indgår i måden at undervise på i fagene på læreruddannelsen. Praksissamarbejde skal sammen med praktikken styrke de studerendes professionskompetencer, så de kan løfte de udfordringer, de senere vil komme til at møde i skolen. Intentionen i læreruddannelsens bekendtgørelse (BEK nr af ) er, at alle fag i læreruddannelsen har til formål at skabe en kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder I fagene på læreruddannelsen kan dette ske enten gennem brug af empiri fra undersøgelser eller forskning om skolen eller gennem direkte praksissamarbejde med en skole. Skolerne beskriver i deres uddannelsesplan, hvordan de ønsker at indgå i den fælles opgave om praksissamarbejde. Her kan den enkelte skole beskrive forslag til indholdsområder og i hvilket omfang, de i det pågældende skoleår ønsker at praksissamarbejde. Praksissamarbejde aftales med skolens ledelse. Det kan gennemføres på flere måder: før og/eller efter en praktikperiode med de enkelte studerende, som er tilknyttet skolen typisk på 1. og 2. årgang. mellem en lærer, en klasse eller et team på en skole, der samarbejder med et helt hold og dets underviser på læreruddannelsen, typisk på 3. og 4. årgang. Praksissamarbejdet kan antage mange former lige fra udveksling af materialer på mail til samarbejde i samme rum, enten på skolen eller på læreruddannelsesstedet. Det kan vare fra få lektioner til et forløb med enkeltdage over en længere periode. Både skoler og læreruddannelse kan tage initiativ til et praksissamarbejde. Indhold og mål aftales i en dialog mellem parterne i samarbejdet. Professionshøjskolerne udarbejder inspirationsmateriale med eksempler og ideer til forskellige former for praksissamarbejder. Der er ikke selvstændige kompetencemålsprøver for lærerstuderende i praksissamarbejde. 4

5 3. Økonomi I dette afsnit er de økonomiske rammer for læreruddannelsens godtgørelse af skolens udgifter til praktikvirksomhed beskrevet. De økonomiske rammer for praktikvirksomhed er fastsat i finansloven og bestemt af det refusionstaxameter, som læreruddannelsen modtager fra ministeriet. Refusionstaxameteret dækker såvel praktik som praksissamarbejde. I forbindelse med bedømmelse af praktik dækkes udgiften til skolens eksaminator af refusionstaxameteret. Udgiften til eksaminator fra læreruddannelsen samt eksterne censorer dækkes af læreruddannelsen. Refusionstaxameteret fastsættes i finansloven. Læreruddannelsen udmelder hvert år efter fastsættelsen det aktuelle beløb. Læreruddannelsen tilbageholder 10 % af refusionstaxameteret til dækning for studerende der af forskellige grunde ikke fuldfører deres praktik. Læreruddannelsen afregner med praktikskolen efter hver praktikperiode svarende til antallet af studerende, der i den pågældende periode har været i praktik på skolen. Der afregnes uanset, om bedømmelsen af den studerende er bestået eller ikke-bestået, og der afregnes for det gennemførte praktik, hvis forløbet afbrydes før tid. Hvis praktikskolen ikke stiller med en praktiklærer som eksaminator til kompetencemålsprøven, tilbageholder læreruddannelsen yderligere 10 % til dækning for en anden praktiklærer, der medvirker ved prøven. Læreruddannelsen arrangerer hvert år temadage for praktikansvarlige på de forskellige praktikniveauer. Læreruddannelsen dækker udgifterne til undervisere, sted og forplejning. Praktikskolerne dækker udgifterne til løn i forbindelse med praktiklærerens deltagelse i temadagene. 4. Ansvarsfordelingen mellem parterne Afviklingen af praktikvirksomheden er et fælles anliggende for praktikskoler og læreruddannelsen. Nedenfor er ansvarsfordelingen mellem parterne nærmere beskrevet Praktikskolens ansvar Udpegning af en praktikvirksomhedsansvarlig som også er kontaktperson til læreruddannelsen. 5

6 Udvælgelse af de teams som varetager praktikvirksomheden, og som dermed har et uddannelsesansvar. Det er målsætningen, at de studerende kommer i praktik hos lærere, der har linjefag eller tilsvarende undervisningskompetence i det fag, de studerende har i fokus for deres praktik. At der er udarbejdet en uddannelsesplan i overensstemmelse med kompetencemålsbeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Praktikskoler skal i uddannelsesplanen beskrive, hvilke sammenhænge de studerende skal indgå i for at opfylde kompetencemålene for praktik, samt hvordan skolen ser sig selv som uddannelsessted 2. Skolerne beskriver i deres uddannelsesplan, hvordan de ønsker at indgå i den fælles opgave om praksissamarbejde. Læreruddannelsens godkendelse af uddannelsesplanerne er en forudsætning for at blive godkendt som praktikskole. Uddannelsesplanerne opdateres én gang årligt. Den studerende skal varetage opgaver svarende til at fuldtidsstudium. På den baggrund udarbejdes oversigt over praktikkens arbejdsopgaver, i hvilke både den studerendes undervisningsfag indgår samt øvrige aktiviteter. Hertil hører bl.a.: overværelse, forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af undervisning, vejledning, deltagelse i elevsamtaler, deltagelse i teamsamarbejde, deltagelse i samarbejde med forældrene (herunder forældresamtaler og -møder og udarbejdelse af oplæg til skriftlig eller mundtlig kommunikation med forældrene) samt deltagelse i skolens øvrige aktiviteter (understøttende undervisning, motion og bevægelse, kompetencesamtaler mm.) Deltagelse i årligt møde mellem læreruddannelsen og samarbejdspartnere i praktik med henblik på at skabe rum for erfaringsudveksling vedrørende praktiktilrettelæggelse, uddannelsesplaner samt konkrete modeller for praksissamarbejde. Evt. udpege en praktiklærer, med relevante kompetencer til at varetage bedømmelse i praktik og være eksaminator til kompetencemålsprøven. Selve prøven planlægges og tilrettelægges af læreruddannelsen Læreruddannelsens ansvar Godkendelse af praktikskoler 3, herunder praktikskolernes uddannelsesplaner 4. Støtte til praktikskolerne i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplaner 2 Der er udarbejdet en fælles skabelon for uddannelsesplanerne, der tager sigte på at minimere praktikskolernes administrative arbejde. En stor del af oplysningerne kan således hentes fra skolernes egne hjemmesider. 3 Jf. 13, stk. 1 i BEK nr af Jf. 13, stk. 2 i BEK nr af

7 En stærk praksisforankring hos underviserne på læreruddannelsen Udbud af kompetenceudvikling til praktiklærere samt vejledning og støtte til praktikskolernes praktikvirksomhedsansvarlige, så de kan varetage kravet til vejledning og bedømmelse i læreruddannelsen og sikre koblingen til de teams på praktikskolerne, som konkret har studerende. Læreruddannelsen arrangerer hvert år temadage for skolernes praktikvirksomhedsansvarlige og praktiklærere/-teams med henblik på at skabe rum for erfaringsudveksling vedrørende praktiktilrettelæggelse, uddannelsesplaner samt konkrete modeller for praksissamarbejde Planlægning og gennemførsel af prøver i forbindelse med de 3 praktikperioder. Planlægningen sker således, at uddannelsens samlede eksamener afholdes i samme tidsrum for hvert praktikniveau. Praktikskolens udgifter til prøveafholdelse afholdes inden for rammerne af refusionstaksameteret Information til praktikskolerne om arrangementer, forelæsninger og lignende, der kan være af interesse for praktikskolernes lærere Årlig afholdelse af møde mellem læreruddannelsen og skolernes praktikvirksomhedsansvarlige med henblik på at skabe rum for erfaringsudveksling vedrørende praktiktilrettelæggelse, uddannelsesplaner samt konkrete modeller for praksissamarbejde Information til de studerende om de krav, der stilles til dem undervejs i praktikforløbet, og som er beskrevet i praktikskolens uddannelsesplan og læreruddannelsens studieordning. Herunder også, at de i praktikperioden indgår i praktiskolens hverdag på arbejdsmarkedslignende vilkår Udarbejdelse af procedure for fakturering vedr. praktikvirksomhed Evaluering af praktikken efter hver praktikperiode i samarbejde med praktikskolen 4.3. Fælles ansvarsområder Aftalens parter skal sikres optimale muligheder for at understøtte praktikken og praksissamarbejdet som læringsrum. Parterne er derfor i fællesskab ansvarlige for: At udvikle konkrete modeller for praksissamarbejdet Organisering af mødesteder for undervisere og praktikskoler med henblik på at samarbejde om praktikvirksomheden. 7

8 5. Ikrafttræden og ophør Aftalen træder i kraft ved parternes underskrift og udløber med skoleåret 2020/21, eller når en af parterne opsiger den med et varsel på mindst 3 måneder, dog til udgangen af et skoleår. Enhver form for ændringer eller tilføjelser til nærværende aftale kræver enighed mellem parterne, og ændringer eller tilføjelser skal foreligge i form af et skriftligt tillæg, underskrevet af alle parter. Ved aftalens ophør ophører alle forpligtelser og rettigheder under aftalen, bortset fra forpligtelser og rettigheder, som er indgået under selve aftalens varighed. 7. Underskrifter For XX Skole: For læreruddannelsen på Metropol: 8