AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
|
|
- Signe Overgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Vurdering af kriterier for anvendelse af kvælstoffikserende arter som pligtige efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har i bestilling dateret d. 15. december 2016 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en redegørelse for hvilke kriterier der bør fastsættes, hvis kvælstoffikserende arter skal kunne indgå i opfyldelsen af det pligtige efterafgrødekrav. Den skriftlige besvarelse der vedlægges, er udarbejdet af Seniorforsker Elly Møller Hansen, Seniorforsker Peter Sørensen, Seniorforsker Ingrid K. Thomsen, Professor Jørgen E. Olesen, Postdoc Jim Rasmussen og Professor Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi. Besvarelsen er koordineret med DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Denne besvarelse er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Bjørn Molt Petersen Specialkonsulent Dato 16. januar 2017 Mobiltlf.: Fax: bjorn.molt.petersen@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: bmp Journal Side 1/1 Venlig hilsen Bjørn Molt Petersen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer 16. januar 2017 Vurdering af kriterier for anvendelse af kvælstoffikserende arter som pligtige efterafgrøder Elly Møller Hansen, Peter Sørensen, Ingrid K. Thomsen, Jørgen E. Olesen, Jim Rasmussen og Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi. NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15. december 2016 fremsendt en bestilling på et notat Vurdering af kriterier for anvendelse af kvælstoffikserende arter som pligtige efterafgrøder samt et efterfølgende møde. Bestillingen blev fremsendt efter afholdelse af et møde den 21. november 2016, som blev indbudt af NAER, og hvor følgende var inviteret: Anne-Lise Petersen (NAER), Charlotte Bruun Petersen (NAER), Elly Møller Hansen (Institut for Agroøkologi), Ingrid K. Thomsen (Institut for Agroøkologi), Jakob Møgelvang (NAER), Leif Knudsen (SEGES), Margrethe Askegaard (SEGES), Nikolaj Ludvigsen (Landbrug og Fødevarer), Poul Nordemann Jensen (DCE) og Tobias Feld Snitkjær (NAER). Anne-Lise Petersen og Poul Nordemann Jensen var dog forhindrede i at deltage. NAER skriver som baggrund for bestillingen, at muligheden for at benytte kvælstoffikserende arter til opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav længe har været et stort ønske fra erhvervet og flere interesseorganisationer. Med udgangspunkt i markforsøg på AU ønsker NAER en redegørelse for, hvilke kriterier, der bør fastsættes, hvis kvælstoffikserende arter skal kunne indgå i opfyldelsen af det pligtige efterafgrødekrav. Fastsættelsen af disse kriterier skal kunne minimere risikoen for en merudvaskning af kvælstof (i dyrkningsåret og i de følgende år) ved anvendelse af kvælstoffikserende arter. NAER beder om, at der svares på de fire spørgsmål, som er vist nedfor med kursiv. Besvarelse Indledning Kvælstoffikserende arter til opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav har, som nævnt i henvendelsen fra NAER, længe været et stort ønske fra erhvervet og flere interesseorganisationer. Det fremgår bl.a. af Andersen (2014) og FRDK (2014), som beskriver ønsket om at kunne benytte bælgplanter iblandet de pligtige efterafgrøder i forbindelse med dyrkningsformen Conservation Agriculture (CA). Interessen for kvælstoffikserende arter til opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav er ligeledes stor blandt økologiske interesseorganisationer. Ingvorsen og Askegaard (2016) beskriver, at økologiske landbrugeres muligheder for at undgå at udlægge pligtige efterafgrøder og i stedet anvende f.eks. bælgplanter som efterafgrøder kan være mere begrænsede nu end tidligere, hvorfor der har været arbejdet for at få bælgplanter ind på listen over pligtige efterafgrøder. Dette fremgår ligeledes af Hansen og Thomsen (2016). Generelt set kan efterafgrøder opdeles i dels pligtige efterafgrøder, som har til formål at optage kvælstof fra jorden og dermed reducere risikoen for udvaskning og dels grøngødning, som hovedsagelig dyrkes for at forbedre tilgængeligheden af næringsstoffer til den følgende afgrøde (Thorup-Kristensen et al., 2003). Ved at benytte bælgplanter (evt. i blanding med ikke-bælgplanter) som efterafgrøde sammenblandes disse to 1
3 forskellige formål, og det kan være vanskeligt at opfylde begge samtidigt (Bergström & Kirchmann, 2004; Möller and Reents, 2009). Udvaskningsforsøg, hvor de samme bælgplanter og ikke-bælgplanter i renbestand og i blanding har været dyrket som efterafgrøder, er under danske forhold så vidt vides kun udført i projektet OptiPlant (Hansen et al., 2016a), hvori indgik hvidkløver (Trifolium repens L.)/alm. rajgræs (Lolium perenne L.) og fodervikke (Vicia sativa)/olieræddike (Raphanus sativus var. oleiformis Pers.). Derudover udførte Nielsen og Jensen (1985) et forsøg med hyppig måling af mineralsk kvælstof (N-min) i jordprøver udtaget til 100 cm dybde gennem efteråret ved dyrkning af rødkløver (Trifolium pratense L.) og italiensk rajgræs (Lolium multiflorum Lam.) i renbestand i sammenligning med ubevokset jord. Undersøgelserne viste tilsammen, at bælgplanterne hvid- og rødkløver samt fodervikke i renbestand var mindre effektive til at optage mineralsk kvælstof fra jorden end de ikke-bælgplanter, de blev sammenlignet med. Disse resultater bekræfter en lang række udenlandske undersøgelser med sammenligning af bælgplanter og ikke-bælgplanter som efterafgrøder (referencer i Thomsen og Hansen, 2010). Det synes derfor at være en generel tendens, at bælgplanter i renbestand ikke er så effektive efterafgrøder, som de ikke-bælgplanter, der oftest benyttes som efterafgrøder. I det følgende er fokus derfor rettet mod blandinger af bælgplanter og ikkebælgplanter. I langvarige forsøg med økologiske og konventionelle planteavlssædskifter ved Foulum er der i perioden 2011 til 2014 sammenlignet kvælstofudvaskning fra parceller, hvor de samme afgrødesekvenser med vårsæd blev dyrket med efterafgrøder, der henholdsvis var med og uden iblanding af bælgplanter (personlig meddelelse J. E. Olesen, AU, 2017). I det konventionelle sædskifte blev der anvendt pligtige efterafgrøder, og i det økologiske sædskifte blev der benyttet blandinger af bælgplanter og ikkebælgplanter. I begge sædskifter var der forsøgsled både med og uden efterafgrøder, men i forsøgsled med efterafgrøder blev der dyrket efterafgrøder efter alle afgrøder. Den målte gennemsnitlige udvaskningsreduktion var den samme (20-21 kg N/ha) i det økologiske og det konventionelle sædskifte, hvilket indikerer, at der ved 100 % efterafgrøder i sædskifterne ikke var signifikant forskel på kvælstofudvaskningen ved dyrkning af efterafgrødeblandinger af bælgplanter og ikke-bælgplanter sammenlignet med dyrkning af ikke-bælgplanter alene. Forsøget er dermed et eksempel på, at en øget tilførsel af kvælstof via. bælgplanters kvælstoffiksering ikke nødvendigvis medfører større risiko for udvaskning, når jorden efter høst af hovedafgrøderne hvert år er bevokset med planter, som effektivt optager mineralsk kvælstof. 1. Hvilke kvælstoffikserende arter af efterafgrøder kan under danske forhold forventes at have en effekt på kvælstofudvaskningen svarende til ikke-kvælstoffikserende arter i renbestand, når der stilles krav om etablering i blandinger? AU bedes herunder forholde sig til efterafgrødernes evne til at overvintre og dermed holde på kvælstoffet over vinteren. 1.1 Arter af bælgplanter Ved valg af bælgplantearter, der kan udsås i blanding med ikke-bælgplanter, og hvor der skal opnå samme effekt på kvælstofudvaskningen som ved dyrkning af ikke-bælgplanter i renbestand, har en lang række forhold betydning. Først og fremmes har det betydning, hvor vinterfaste bælgplanterne er (afsnit ) og hvor konkurrencestærke de er i blanding med ikke-bælgplanter (afsnit 1.1.2). 2
4 1.1.1 Vinterfasthed Kun et fåtal af de tilgængelige plantearter (både bælgplanter og ikke-bælgplanter), der kan tænkes anvendt som efterafgrøde, er undersøgt mht. til deres udvaskningsreducerende effekt i blandinger eller i renbestand. Ved dyrkning af obligatoriske efterafgrøder i Danmark anbefales det bl.a. at vælge efterafgrøder, som er vinterfaste på sandjord (Hansen et al., 2000). Det skyldes, at risikoen for udvaskning i løbet af efterår og vinter er betydelig større på sandet jord i den nedbørsrige del af landet end på lerjord i den nedbørsfattige del. Hvis efterafgrøder ødelægges af frost, øges risikoen for udvaskning, hvilket bl.a. fremgår af undersøgelser i Maryland, USA, hvor nitratindholdet steg i parceller med en efterafgrøde, der var blevet ødelagt af frost i forhold til nitratindholdet under to overvintrede efterafgrøder (Dean & Weil, 2009). Da kvælstof i bælgplanter generelt frigives hurtigere end kvælstof i f.eks. rajgræs (f.eks. de Neergaard et al., 2002) er det vigtigt, at efterafgrødeblandinger, der benyttes på sandjord, udelukkende indeholder bælgplanter, som er i stand til at overvintre. Men også på lerjord kan der være behov for, at bælgplanterne er vinterfaste. Thorup-Kristensen (2006) fandt i et forsøg, at kvælstof fra ikke-vinterfaste bælgplanter blev udvasket til under effektiv roddybde af selv dybtrodede grøntsagsafgrøder. Efterafgrøderne blev dyrket i renbestand og illustrerer således en situation, hvor den kvælstoffikserende art i en blanding har udkonkurreret ikke-kvælstoffikserende arter. Suhr et al. (2005) angiver en lang række bælgplanters vinterfasthed under forudsætning af rettidig såning, hvor betegnelsen god vinterfasthed anvendes for følgende arter: Alsikekløver (Trifolium hybridum), esparsette (Onobrychis viciifolia), hvidkløver (Trifolium repens), kællingetand (Lotus corniculatus), lucerne (Medicago sativa), mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus), rødkløver, gul rundbælg (Anthyllis vulneraria) og stenkløver (Melilotus alba). Betegnelsen normalt vinterfast anvendes for blodkløver (Trifolium incarnatum), jordkløver (Trifolium subteraneum), sneglebælg (Medicago lupulina) og vintervikke (Vicia villosa). Alexandrinekløver (Trifolium alexandrinum), fladbælg (Lathyrus sativa), fodervikke (Vicia sativa), gul lupin (Lupinus luteus), hestebønne (Vicia faba), blå lupin (Lupinus angustifolius), serradel (Ornithopus sativus), perserkløver (Trifolium resupinatum) og til dels ært (Pisum sativa) betegnes som ikke vinterfast. Der vil dog formentlig være forskelle på, hvor vinterfaste forskellige sorter af en art vil være. Der gøres opmærksom på, at Minjø- og Fødevareministeriet (formentlig 2016) har placeret mangebladet lupin (også kaldet havelupin) på observationsliste over arter, der muligvis kan udvikle sig til landskabsukrudt. Selv vinterfaste arter kan tabe en del af deres indhold af kvælstof gennem vinteren. Thorup-Kristensen (2006) fandt således, at to normalt vinterfaste bælgplanter (vintervikke og blodkløver) mistede ca. 50 % af deres kvælstofindhold i overjordisk biomasse, selvom de stadig var i live. Vinterrug og italiensk rajgræs øgede derimod deres indhold lidt. Derfor er det vigtigt, at der er i efterafgrødeblandingerne er vinterfaste ikke-bælgplanter til at optage kvælstoffet, når vejret betinger kvælstofoptagelse. Askegaard og Eriksen (2007) bedømte nedvisningen af forskellige efterafgrøder gennem to vintre på grovsandet jord. Af bælgplanterne nedvisnede gul rundbælg mindst, og hvidkløver visnede mindre end rødkløver, der nedvisnede tidligt ligesom perserkløver. Det må derfor antages, at i hvert fald gul rundbælg og hvidkløver er blandt de bedst egnede til at holde på kvælstoffet vinteren over. Dette er især vigtigt på sandet jord i et nedbørsrigt klima. Det kan dog ikke udelukkes, at en del af kvælstof i top flyttes til rødder før nedvisning, og derfor ikke umiddelbart risikerer at blive tabt. 3
5 Når det drejer sig om blandinger af bælgplanter og ikke-bælgplanter som efterafgrøder vil det være godt landmandskab, hvis man på sandjord under nedbørsrige forhold først og fremmest benytter vinterfaste arter af både bælgplanter og ikke-bælgplanter. Derved minimeres risikoen for, at efterafgrøden nedvisner eller udvintrer, så der er risiko for at kvælstoffet frigives og udvaskes, inden den efterfølgende afgrøde har haft mulighed for at optage det. Da der ligeledes på lerjord under generelt nedbørsfattige forhold kan forekomme nedbørsrige år, hvor tidligt frigivet kvælstof kan nedvaskes og evt. udvaskes, vil det her være mest optimalt at undgå frostfølsomme bælgplanter og nedmulde efterafgrøderne så sent som muligt Konkurrence Forsøg tyder på, at rødkløver er mere konkurrencestærk end hvidkløver (Søgaard et al., 2008; Bergkvist et al., 2011). Ved såning af rød- og hvidkløver i blanding med alm. rajgræs blev det observeret, at alm. rajgræs praktisk talt blev udkonkurreret af kløverarterne (>99 % kløver) i to år (Askegaard og Eriksen, 2008). I disse tilfælde var det rødkløver, der udkonkurrerede de andre arter i blandingen (personlig meddelelse H.C. Thomsen, AU, 2017). Dette stemmer overens med, at DLF (2005) for rødkløversorten Rajah (som indgik i alle tre forsøg) bemærker, at den kan være aggressiv i dæksæd af korn. Selvom rødkløver udkonkurrerer f.eks. rajgræs, kan den dog stadig opsamle betydelige mængder kvælstof fra jorden (Li et al., 2015). Resultater fra forsøget OptiPlant (Hansen et al., 2016a; Østergaard et al., 2013), som er beskrevet indledningsvis og i afsnit 2.1, viser, at fodervikke kan være meget konkurrencestærk. Det er usikkert, om vintervikke har denne egenskab i lige så udpræget grad. I OptiPlant forsøget på sandjord, varierede kvælstofindholdet i vintervikke i renbestand fra lavt til 68 kg N/ha i overjordisk biomasse. I sidstnævnte tilfælde indeholdt vintervikke i blanding med vinterrug 79 kg N/ha og vinterrug i renbestand 11 kg N/ha. Der er således risiko for, at vintervikke kan udkonkurrere ikke-bælgplanter. 1.2 Helhedvurdering Hvilke kvælstoffikserende arter iblandet ikke-kvælstoffikserende arter, der kan forventes at have en effekt på kvælstofudvaskningen svarende til ikke-kvælstoffikserende arter i renbestand, vil bl.a. afhænge af blandingsforhold (afsnit 2.1), konkurrencekraft (1.1.2), jordens frugtbarhed og størrelsen på den eftervirkning, der pålægges efterfølgende afgrøder. Mange af disse forhold vekselvirker med hinanden. Udvælgelsen kompliceres desuden af mangel på tilstrækkelig viden om de mange forskellige bælgplantearter, der er til rådighed for dyrkning under danske forhold. 2. Hvilke krav til blandingsforhold bør fastsættes for at optimere en gavnlig udvikling af efterafgrødeblandingen. AU bedes herunder forholde sig til, om det foreslåede blandingsforhold stemmer overens med tilgængelige efterafgrødeblandinger på markedet Blandingsforhold For blandinger af bælgplanter og ikke-bælgplanter er det velkendt, at lav tilgængelighed af mineralsk kvælstof i jorden kan fremme bælgplanters vækst på bekostning af ikke-bælgplanter, mens høj tilgængelighed af mineralsk kvælstof kan fremme væksten af ikke-bælgplanter på bekostning af bælgplanter (f.eks. Möller et al., 2008). Li et al. (2015) fandt samme mængde kvælstof i en efterafgrøde af rødkløver i renbestand som i en blanding af rødkløver og rajgræs. 4
6 Stor vækst af bælgplanten fodervikke på bekostning af blandingspartneren olieræddike blev i OptiPlantforsøget observeret i 2013 på lerjord på Sydsjælland (Hansen et al., 2016a). I samme forsøg målte Østergaard et al. (2013) i 2012 ligeledes et stort indhold af kvælstof i overjordisk plantemateriale af fodervikke i renbestand (mere end 90 kg N/ha) og i fodervikke i blanding med olieræddike (100 kg N/ha). I olieræddike i renbestand blev der målt ca. 45 kg N/ha. I planteprøver i 2013 blev der målt 98 kg N/ha i fodervikke, 8 kg N/ha i olieræddike og 3 kg N/ha i ukrudt og spildkorn (Hansen et al., 2016a). I parcellerne var der blevet udstrøet 50 kg/ha fodervikke og 8 kg/ha olieræddike svarende til henholdsvis ca. 170 og 100 frø/m 2 og dermed en bælgplanteandel på 63 % beregnet på bagrund af antal frø og tusindkornsvægte på henholdsvis 30 og 8 g/1000 frø. Udvaskning i parceller med denne blanding var da heller ikke signifikant forskellig fra udvaskningen fra fodervikke i renbestand, mens olieræddike i renbestand omtrent halverede udvaskningen. Året efter resulterede udsåning af det samme blandingsforhold i en mere ligelig fordeling af kvælstofindholdet i planteprøverne med 37 kg N/ha i fodervikke og 44 kg N/ha i olieræddike (11 kg N/ha i ukrudt og spildfrø). Dette år var udvaskningen i parceller med blandingen på niveau med olieræddike i renbestand. I forsøg af Askegaard og Eriksen (2008), hvor rajgræs praktisk talt blev udkonkurreret af rødkløver (afsnit 1.1.2), blev der udsået 4 kg rødkløver (1,8), 2 kg hvidkløver (0,7) og 8 kg alm. rajgræs (2,1) per ha (tusindkornvægte i gram per 1000 frø er angivet i parentes) svarende til, at der blev sået 57 % bælgplantefrø af det samlede frøantal. Ovennævnte bælgplanteandele på henh. 63 % og 57 % er væsentlig større end den maksimale andel på 25 %, som kræves for at opfylde kravene til plantedække på MVJ-arealer (Nielsen, 2016). For vurdering af græs (dvs. græsarter i blanding med en til flere bælgplanter) som potentielt virkemiddel under Afgrøder med høj kvælstofoptagelse blev det ligeledes vurderet, at der højst bør indgå 25 % bælgplantefrø i blanding med ikke-bælgplanter (Hansen et al., 2014a). Det vides ikke, om der ligger forsøgsmæssig dokumentation bag valget af 25 % som maksimal udsædsmængde af bælgplanter i MVJ-blandingerne. Men i forhold til at optimere den gavnlige virkning af efterafgrødeblandingen i miljømæssig henseende vurderes det ligeledes i nærværende besvarelse, at mindre end 25 % bælgplantefrø (baseret på antal frø) bør indgå i blanding med ikke-bælgplanter. Alt andet lige vil en lille andel udsåede bælgplanter mindske risikoen for udkonkurrering af ikke-bælgplantearterne i blandingerne i de fleste tilfælde. Men det vil ikke udelukke, at bælgplanteandelen i den etablerede blanding kan blive høj under forhold, der er gunstige for vækst af bælgplanter, f.eks. hvis der er lav tilgængelighed af mineralsk kvælstof i jorden. Det kan overvejes, om der foruden krav om maksimal bælgplanteandel bør være krav om et minimumsantal udsåede frø af pligtige ikke-bælgplanteefterafgrøder i blandingerne. Som nævnt i Hansen et al. (2014b) kunne det foreslås, at der tages udgangspunkt i anbefalede udsædsmængder for pligtige efterafgrøder med mulighed for at iblande visse bælgplanter. På baggrund af Hansen et al. (2014c), som primært tog udgangspunkt i Knudsen (2013), kan de anbefalede udsædsmængder af pligtige efterafgrøder grupperes således: korsblomstrede arter (gul sennep, olieræddike og vinterraps) ca. 150 frø/m 2 ; cikorie, korn og græsser frø/m 2, dvs. mindst 200 frø/m 2. Hansen et al. (2016b) vurderede, at et minimumskrav for honningurt kunne være 300 frø/m 2. 5
7 2.2 Tilgængelige efterafgrødeblandinger Af blandinger, der kan benyttes som efterafgrøde, er der blandt de anbefalede frøblandinger til græsmarker på konventionelle bedrifter syv blandinger med maksimalt 25 % bælgplantefrø (Nielsen, 2016). I disse blandinger er det udelukkende bælgplanten hvidkløver, der indgår i blanding med forskellige græsser. I alt udsås med de anbefalede udsædsmængder af disse blandinger mindst 200 frø/m 2 af forskellige græsser. Blandingerne opfylder således både kravet om maksimalt 25 % bælgplantefrø og et evt. krav om mindst 200 frø/m 2 af pligtige græs-efterafgrøder (afsnit 2.1). Af de frøblandinger, som markedsføres af FRDK, er det kun Terra Gold TG 9 Melioration (FRDK, formentlig 2016), som angives at indeholde mindre end 25 % bælgplantefrø. Blandingen indeholder 20 % Blå Bitterlupin, men med en anbefalet udsædsmængde på 20 kg/ha kan det beregnes, at der udsås langt under 150 frø/m 2 af pligtige efterafgrøder (afsnit 1.3). Andre frøfirmaer markedsfører ligeledes frøblandinger med bælgplanter som frivillige efterafgrøder (DLF, 2016; DSV, 2016). Disse blandinger indeholder ligeledes mere end 25 % bælgplantefrø. Det formodes dog, at frøfirmaerne vil tilpasse frøblandingerne til eventuelle lovgivningskrav. 3. Er det AU s vurdering, at der bør fastsættes specifikke datoer for tidligste jordbearbejdning på arealer, hvor der har været etableret efterafgrøder indeholdende blandinger med kvælstoffikserende arter? Da kvælstof i bælgplanter generelt frigives hurtigere end f.eks. rajgræs (afsnit 1.1) er det AU s vurdering, at de udsåede blandinger, der forventes at indeholde vinterfaste bælgplantearter, tidligst bør jordbearbejdes om foråret på sandjord, f.eks. tidligst 1. februar. På både sand- og lerjord vil landbrugere, der udsår ofte dyrke bælgplanteblandinger i forventning om en række positive virkninger bl.a. for biodiversiteten, formentlig vente så længe som muligt med at jordbearbejde arealet. Det gælder sandsynligvis også landbrugere med interesse for jagt, idet efterafgrøder, der befinder sig på marken hele vinteren, kan være ønskeligt, da de fungerer som vinterføde og dækning for markvildt (Hansen og Fredshavn, 2016). Der foreslås derfor samme generelle tidsfrist for destruktion af bælgplanteblandinger som for de nuværende pligtige efterafgrøder, dvs. at de tidligst må destrueres 20. oktober på både ler og sand. Den fælles dato for ler og sand er under forudsætning af, at der praktiseres godt landmandsskab, dvs. at der benyttes vinterfaste efterafgrødeblandinger, der først destrueres om foråret på sandjord og så sent som muligt på lerjord. 4. Med udgangspunkt i ovenstående kriterier og eventuelle andre kriterier, som AU finder relevante i forhold til brugen af kvælstoffikserende efterafgrøder, bedes AU beregne en specifik eftervirkning for blandinger af efterafgrøder indeholdende kvælstoffikserende arter. Den fastsatte eftervirkning skal kunne imødekomme situationer, hvor den kvælstoffikserende art i en blanding udkonkurrerer den ikke-kvælstoffikserende art og dermed bliver dominerende på arealet. Eftervirkningen skal desuden kunne minimere risikoen for udvaskning af kvælstof over årene, der er akkumuleret som følge af efterafgrødernes kvælstoffiksering. Eftervirkningen bedes differentieres mht. jordtype (sand/ler) samt dyretryk (under/over 0,8 DE/ha) med anførelse af gennemsnitsværdier for bedrifter med hhv. under/over 0,8 DE/ha. Det forudsættes i det følgende, at der vil gælde samme regler for kvælstoffikserende efterafgrøder som for de pt. lovpligtige efterafgrøder mht. dyrkning af efterfølgende afgrøder. Det vil sige, at efterafgrøderne efterfølges af forårssåede afgrøder (NAER, 2016). 6
8 Begreberne eftervirkning og forfrugtsværdi bruges ofte som synonymer, men uden at blive defineret. Nogle betragter eftervirkning som en udbyttemæssig eftervirkning og andre som en udvaskningsmæssig eftervirkning. I nærværende besvarelse bruges begrebet eftervirkning for en udbyttemæssig eftervirkning. Eftervirkninger for efterafgrøder angives hvert år af NaturErhvervstyrelsen (f.eks. NAER, 2016, i kolonnen forfrugtsværdi i Tabel 1) og har siden 2005 være 17 og 25 kg N/ha ved dyrkning på bedrifter med henholdsvis under eller over 0,8 DE/ha. Disse værdier blev indstillet til Normudvalget af Berntsen et al. (2005). Eftervirkningen blev beregnet som den mængde handelsgødning, der skal til for at give samme kvælstofoptagelse i afgrøden, som den der er opnået ved dyrkning af efterafgrøden. Det forudsættes, at efterafgrøderne dyrkes optimalt, dvs. nedpløjes sent efterår på lerjord, og at der anvendes overvintrende efterafgrøder, der nedpløjes om foråret, på sandjord. Berntsen et al. (2005) anfører, at ved dyrkning af ikke-overvintrende efterafgrøder (f.eks. gul sennep) på sandjord kan en del af den opsamlede kvælstof udvaskes inden den følgende vækstsæson og vil således ikke bidrage til eftervirkning. Forudsætningerne for beregning af eftervirkning for en 5-årig tidshorisont var, at der i alt blev optaget 35 kg N/ha i efterafgrøden (i rødder og top) for bedrifter med mindre end 0,8 DE/ha (Berntsen et al., 2005). Det blev desuden antaget, at 40 % (dvs. 14 kg N/ha) blev indbygget i langsomt omsætteligt organisk stof, mens resten (21 kg N/ha) blev fordelt med 50 % (10,5 kg N/ha) på optagelse i de kommende afgrøder og 50 % (10,5 kg N/ha) på udvaskning. Ved en antagelse om, at 60 % af en tilført mængde handelsgødning ville blive optaget i afgrøden blev det beregnet, at der skal tilføres 17,5 kg N/ha for at opnå en optagelse på 10,5 kg N/ha, hvorved eftervirkningen blev fastlagt til 17 kg N/ha. Tilsvarende beregninger viste, at der ved en total-optagelse på 50 kg N/ha i efterafgrøder ved mere end 0,8 DE/ha skal tilføres 25 kg N/ha for at opnå en meroptagelse på 15 kg N/ha i den efterfølgende afgrøde. I ovennævnte beregninger er det efterafgrødens kvælstofindhold, der efter nedmuldning fordeles på langsomt omsætteligt organisk stof i jorden, optagelse i den kommende afgrøde og udvaskning i de kommende 5 år. Formålet med at fratrække 17 eller 25 kg kvælstof i kvoten for hver hektar efterafgrøder er at reducere risikoen for at overgøde de kommende fem afgrøder (hele eftervirkningen fratrækkes første år). I eftervirkningen indgår således ikke en udvaskningsmæssig eftervirkning og værdien er ikke bestemt med henblik på at kompensere for en eventuel efterfølgende merudvaskning ved dyrkning af efterafgrøder. Mindre gødningstilførsel vil alt andet lige reducere risikoen for udvaskning, men risikoen for udvaskning er først og fremmest bestemt af, om jorden henligger uden plantevækst om efteråret og vinteren. Med øget dyrkning af efterafgrøder vil risikoen for udvaskning af kvælstof, der frigives fra tidligere dyrkede efterafgrøder, mindskes. Berntsen et al. (2005) angiver, at der ikke er taget hensyn til dette i deres beregning af de 17 og 25 kg N/ha for eftervirkning af efterafgrøder ved henholdsvis under og over 0,8 DE/ha. Beregning af eftervirkning for efterafgrødeblandinger indeholdende bælgplanter skal ifølge bestillingen imødekomme situationer, hvor den kvælstoffikserende art i en blanding udkonkurrerer den ikkekvælstoffikserende art og dermed bliver dominerende. I afsnit 2.1 er beskrevet en situation, hvor fodervikke blev den dominerende art, og hvor der i overjordisk plantemasse blev fundet 100 kg N/ha. Dertil kommer en ukendt mængde kvælstof i rødder. Thomsen et al. (2016) diskuterer bl.a. på baggrund af Askegaard og Eriksen (2007) samt Li et al. (2014 og 2015) usikkerheder forbundet med bestemmelser af kvælstofindhold i isolerede makrorødder af forskellige efterafgrøder. For både bælgplanter og ikkebælgplanter var der stor variation i kvælstofindholdet, som udgjorde % af det samlede N-indhold i 7
9 efterafgrøderne. Hvis tilsvarende metode (Berntsen et al., 2005), som ovenfor beskrevet, benyttes til beregning af eftervirkning af efterafgrødeblandinger med bælgplanter og et kvælstofindhold i top på 100 kg N/ha og 50 kg N/ha i rødder, i alt 150 kg N/ha (svarende til 1/3 i rødder, Thomsen et al., 2016), fås en eftervirkning på 75 kg N/ha. Dette anses for at kunne være gældende for en bælgplanteblanding, hvor bælgplanteandelen har udviklet sig på bekostning af ikke-bælgplanter. Hvis der i stedet antages en mere ligelig fordeling af bælgplanter og ikke-bælgplanter med et totalindhold på 100 kg N/ha svarende til 2/3 i overjordisk biomasse (66 kg N/ha), fås en eftervirkning på 50 kg N/ha. Dog er denne værdi kun svagt underbygget af forsøgsresultater, men vil kunne vurderes på et mere solidt grundlag, efter opgørelse af resultater fra langvarige forsøg ved AU. Når kvælstof fra bælgplanter generelt frigives hurtigere end kvælstof fra f.eks. rajgræs (afsnit ) kan der argumenteres for, at der vil være større chance for at kvælstoffet frigives i den følgende afgrødes vækstsæson og dermed mindre risiko for efterfølgende tab. Dette vil give en højere eftervirkning end beregnet og mindre risiko for efterfølgende tab. På den anden side er der risiko for, at kvælstoffet vil frigives så hurtigt, at det evt. tabes inden den efterfølgende afgrødes vækstsæson. Det vil pga. af kvælstoftabet medføre en lavere eftervirkning end beregnet. Risikoen for tab inden efterfølgende afgrødes vækstsæson er størst på sandjord i et nedbørsrigt klima og vil afhænge af temperatur og nedbørsfordeling samt tidspunkt for destruktion af efterafgrøden. De beregnede eftervirkninger vurderes at kunne være gældende for både ler- og sandjord, idet det forventes, at efterafgrøderne vælges og dyrkes ved optimal management, som også forudsat af Berntsen et al. (2005). Ved optimalt management forstås, at efterafgrøderne destrueres så sent som muligt på lerjord, og at der på både sand- og lerjord anvendes overvintrende efterafgrøder, der først destrueres om foråret på sandjord. Eftervirkningerne vurderes desuden at kunne benyttes for bedrifter både under og over 0,8 DE/ha. I modsætning til eftervirkningen for pligtige efterafgrøder skulle eftervirkningen teoretisk set være mindre for bedrifter over 0,8 DE/ha end under 0,8 DE/ha pga. mindre vækst af bælgplanterne. Men der er ikke forsøgsmæssigt belæg for at differentiere eftervirkningen af blandinger med bælgplanter på denne måde. I praksis vil det formentlig især være landbrugere under 0,8 DE/ha som vælger at benytte efterafgrøder iblandet bælgplanter som pligtige efterafgrøder, hvis det bliver muligt. Ud fra de nugældende regler, fratrækkes eftervirkningen af pligtige efterafgrøder fra bedriftens samlede kvælstofkvote. Det betyder, at eftervirkningen indregnes generelt og ikke specifikt for de marker, hvorpå efterafgrøderne har været dyrket. I en situation, hvor der kan være en betydelig eftervirkning efter efterafgrødeblandinger indeholdende bælgplanter, kunne det være mere hensigtsmæssigt, hvis eftervirkningen reelt blev fratrukket den efterfølgende afgrødes norm for den pågældende mark. Der kan muligvis findes andre metoder til at imødegå en øget udvaskningsrisiko på disse marker, hvilket dog ikke indgår i nærværende besvarelse. I forbindelse med fastsættelse af eftervirkninger af efterafgrøder (både bælgplanter og ikke-bælgplanter) er der et markant behov for at revurdere beregningsmetoden (Berntsen et al., 2005), herunder at vurdere både den udbyttemæssige og den udvaskningsmæssige eftervirkning. 8
10 Referencer Askegaard, M., Eriksen, J., Growth of legume and nonlegume catch crops and residual-n effects in spring barley on coarse sand. Journal of Plant Nutrition and Soil Science 170, Askegaard, M., Eriksen, J., Residual effect and leaching of N and K in cropping systems with clover and ryegrass catch crops on a coarse sand. Agriculture, Ecosystems and Environment 123, Andersen B., Soil organic matter not an environmental issue in Denmark. Presentation on European conference Green Carbon: Making sustainable agriculture real. Brussels, April 1-3, Theme 4. Economic and political aspects of Carbon farming Bergkvist, G., Stenberg, M., Wetterlind, J., Båth, B., Elfstrand, S., Clover cover crops under-sown in winter wheat increase yield of subsequent spring barley Effect of N dose and companion grass. Field Crops Research 120, Bergström, L., Kirchmann, H., Leaching and crop uptake of nitrogen from nitrogen-15-labeled green manure and ammonium nitrate. Journal of Environmental Quality 33, Berntsen, J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Jørgensen, U., Østergård, H.S., Grant, R., Eftervirkning af efterafgrøder. Notat til Nnormudvalget. Notat til Planteavlsorientering nr SEGES. nr_07550.aspx (kræver login). Dean, J.E., Weil, R.R., Brassica cover crops for nitrogen retention in the Mid-Atlantic Coastal Plain. Journal of Environmental Quality 38, de Neergaard, A., Hauggaard-Nielsen, H., Jensen, L.S., Magid, J., Decomposition of white clover (Trifolium repens) and ryegrass (Lolium perenne) components: C and N dynamics simulated with the DAISY soil organic matter submodel. European Journal of Agronomy 16, DLF, Efterafgrøder Grøngødning. DLF Trifolium. DLF, Efterafgrøder. Grøngødning. DLF Trifolium. DSV, TerraLife 2016 skaber en levende jord. Til frivillige efterafgrøder. FRDK, FRDK foreslår bælgplanter som MFO-afgrøder. Pressemeddelelse 24. september FRDK, formentlig Terra Gold TG 9 Melioration. 9
11 Hansen, E.M., Fredshavn, J.R., Supplerende spørgsmål til notatet Markbræmmer som MFOelement. Besvarelse til NaturErhverv den 8. november Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Effekt af efterafgrøder hos økologer ift. ny efterafgrødeordning. Besvarelse til NaturErhverstyrelsen den 22. september Hansen, E.M., Søegaard, K., Børgesen, C.D., Boelt, B., Gislum, R., Rubæk, G.H., Schelde, K., Olesen, J.E., Jacobsen, B.H., Eberhardt, J.M., 2014a. Afgrøder med høj kvælstofoptagelse. I Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H., (redaktører), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport nr. 52, side Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Sørensen, P., Søegaard, K., Kudsk, P., Jørgensen, L.N., 2014b. Notat vedr. Anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter. Besvarelse til NaturErhverstyrelsen 2. oktober Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Sørensen, P., 2014c. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte. Besvarelse til NaturErhvervstyrelsen 14. marts Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Rasmussen, J., 2016a. Notat om resultater fra OptiPlant vedr. udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder. Besvarelse til NaturErhvervstyrelsen 16. februar Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Jensen, P.K., Jørgensen, L.N., 2016b. Spørgsmål vedrørende etableringsfrist for kornarter samt anvendelse af nye arter i blandinger som pligtige efterafgrøder. Besvarelse til NaturErhverstyrelsen 16. marts be-4cbc-bed1-575a8bdce5da)/publications/spoergsmaal-vedroerende-etableringsfrist-for-kornarter- samt-anvendelse-af-nye-arter-i-blandinger-som-pligtige-efterafgroeder(8e34caf7-eab5-4f14-87d9-3b3b4dcef5c0).html. Hansen, E.M., Kyllingsbæk A., Thomsen I.K., Djurhuus J., Thorup-Kristensen K., Jørgensen U., Efterafgrøder. DJF-rapport 37, Markbrug, 49 pp. Ingvorsen, B., Askegaard, M., Pligtige efterafgrøder på økologiske bedrifter. SEGES. _efterafgroeder.aspx Knudsen. L. (redaktør) Efterafgrøder. Dyrkningsvejledning. Revideret 28. februar Dansk Landbrugsrådgivning. 10
12 Li, X., Petersen, S.O., Sørensen, P., Olesen, J.E Effects of contrasting catch crops on nitrogen availability and nitrous oxide emissions in an organic cropping system. Agriculture, Ecosystems and Environment 199, Li, X., Sørensen, P., Li, F., Petersen, S.O., Olesen, J.E Quantifying biological nitrogen fixation of different catch crops, and residual effects of roots and tops on nitrogen uptake in barley using in-situ 15 N labelling. Plant Soil 395, Miljø- og Fødevareministeriet, formentlig Mangebladet lupin. Styrelsen for Vand og Naturforvaltning. Möller, K., Reents, H.-J., Effects of various cover crops after pees on nitrate leaching and nitrogen supply to succeeding winter wheat or potato crops. J. Plant Nutr. Soil Sci. 172: Möller, K., Stinner, W., Leithold, G., Growth, composition, biological N2 fixation and nutrient uptake of a leguminous cover crop mixture and the effect of their removal on field nitrogen balances and nitrate leaching risk. Nutr. Cycl. Agroecosyst 82: NAER, Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2016 til 31. juli Udarbejdet juli NaturErhvervstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet. g_om_goedsknings-_og_harmoniregler_nyeste1.pdf. Nielsen, K.A., Anbefalede frøblandinger til græsmarker på konventionelle bedrifter, file:///c:/users/emh/downloads/pl_pn_15_2183_2270_f1.pdf. Nielsen, N.E., Jensen, H.E., Soil mineral nitrogen as affected by undersown catch crops. I Neeteson, J.J., Dilz, K. (redaktører). Assessment of nitrogen fertilizer requirement, side , Haren, Holland. Suhr, K., Thejsen, J., Thorup-Kristensen, K., Grøngødning, efterafgrøder og dækafgrøder. Red.: Holmegaard, J., Jørgensen, O.T. Landbrugsforlaget. 264 sider. Søegaard, K., Weisbjerg, M.R., Jensen, H.H., Konkurrenceevne og kvalitet i rajsvingel, rødkløver og lucerne. Indlæg ved Plantekongres file:///c:/users/emh/downloads/plk08_b1_1_k_soegaard%20(2).pdf. Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Vedrørende efterafgrøder hos økologer. Besvarelse til Plantedirektoratet 12. november Thomsen, I.K., Rasmussen, J., Hansen, E.M., Sørensen, P., Totalt N-optag i notatet "Supplerende data vedr. procentvis dækningsgrad for efterafgrøder". Besvarelse til NaturErhvervstyrelsen den 7. april
13 Thorup-Kristensen, K., Root growth and nitrogen uptake of carrot, cearly cabbage, onion and lettuce following a range of green manures. Soil Use and Management, 22, Thorup-Kristensen, K., Magid, J., Jensen, L.S., Catch crops and green manures as biological tools in nitrogen management in temperate zones. Advances in Agronomy, 79, Østergaard et al., Efter- og mellemafgrøder. Oversigt over Landsforsøgene 2013, side
AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer
Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereLevering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereVedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter
AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter NaturErhvervstyrelsen har den 4. juli
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereEffekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereNotat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereNotat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne
Læs mereKvælstofdynamik og kulstoflagring
Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereTabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -
NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereAfgrøders rodvækst og Conservation Agriculture
Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte
Læs mereStribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug
Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereLevering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereNotat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder
Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereForholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd
14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mere