En verden af i går. Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Undervisningsmateriale

Transkript

1 En verden af i går Det handler om kildearbejde og om at bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden Undervisningsmateriale

2 Biler, cykler, busser og færger. Pokemon Go, beskeder og ringetoner. I har fart på, når I er i byen, og der er meget I holder øje med. I mellem alt det I ser, er der nogle spor, I måske overser. Det er spor efter mennesker. Mennesker der har boet i Helsingør. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 2

3 Som en form for HISTORIEDETEKTIVER skal I på jagt efter sporene fra de mennesker, der boede i byen før jer. Sporene kan bruges som kilder til at åbne op for Helsingørs historie. I skal finde ud af, hvad det er for nogle spor de har efterladt, hvad sporene kan fortælle jer, om dem der boede her før og hvad det var for en slags mennesker og by. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 3

4 SPOR FRA FORTIDEN Opgave 1 Se godt på disse billeder fra Helsingør. Det giver jer spor til at kunne svare på spørgsmålene. Er der noget på husene, der kan sige noget om, hvad de har været brugt til før? Har der boet mennesker som nu? Eller har husene også været brugt til andre ting? Snak sammen to og to og derefter i klassen. Kom med jeres bud på, hvad husene har været brugt til før. Det kan godt være svært, så der er ingen forkerte bud. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 4

5 SPOR FRA FORTIDEN Opgave 2 Billederne viste jer spor fra en by med lagerhuse, kraner og lemme til store kolde kældre til at opbevare ting væk fra sollys. Lagerhuse, kældre og kraner viser os et meget vigtigt spor. Vi er på jagt efter mennesker, der arbejdede med at opbevare ting. Vi kan se på husene, at de er gamle. De er bygget på en anden måde. På nogle af dem, står der også årstal. Hvor gammelt er det ældste? Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 5

6 SPOR FRA FORTIDEN Opgave 3 Bliv enige i klassen om ti ting, som man ikke vil finde i Helsingør dengang. Tænk jer rigtig godt om Strøm? Computere? Fly? Fjernsyn? Asfalt? Gadelys? For at forstå sporene, skal I smide de ting ud, som I blev enige om. I skal forestille jer en verden uden dem. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 6

7 SPOR FRA FORTIDEN Opgave 4 Her ligger Kulturværftet og biblioteket Omkring haven i Helsingør finder I rigtig mange spor fra fortidens mennesker. Undersøg kortet. Snak sammen om, hvad I kan genkende og hvad der mangler. De små bogstaver på kortet kan I også fiinde på næste side. I kan se, hvem der boede hvor, og hvad de arbejdede med. Færgeterminalen til Helsingborg ligger her Brostræde is ligger her Toldkammeret og billedskolen ligger her Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 7

8 En SKIBSKLARERER var en købmand, der både solgte varer til kaptajnerne på skibene og hjælp til at betale tolden. En CONSUL var en form for ambassadør. En der blandt andet hjalp mennesker der var kommet til fra et andet land. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 8

9 SPOR FRA FORTIDEN Opgave 5 Indtil videre har I fundet følgende spor: Skibsklarerere der handler med folk fra andre lande, Consuler og andre mennesker, der opbevarer i kældre. Gamle huse man især finder omkring haven. Kraner og kældre. Det er tid til at forbinde sporene. Hvad laver alle de mennesker fra forskellige lande i Helsingør? Snak sammen to og to og i klassen. Hvad ved I nu? Hvem kunne man møde på gaden? Hvem kunne man ikke møde? Hvordan mon der så ud? Hvordan mon der lugtede? Er alle købmændene danske? Når der nu var Consuler fra både Rusland, Portugal og Holland, kunne man så møde mennesker fra alle de lande i Helsingør? Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 9

10 Velkommen til Sundtoldsbyen Helsingør Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 10

11 SUNDTOLDSBYEN HELSINGØR Den by I har undersøgt, kaldes Sundtoldsbyen. Navnet giver jer endnu flere ledetråde. Sund-tolds-byen. SUND er Øresund Passagen mellem Helsingør og Helsingborg. Dengang blev varer sejlet. Før motorveje, lastbiler og GPS var det den nemmeste måde. Man kunne sejle hurtigst, transportere mest og nå mest sikkert i havn. Varer blev handlet på kryds og tværs. Chili, lim, øl, korn, ris, krydderier eller måske parfume. En vigtig brik i transport med skib er at finde den hurtigste vej. Turen gennem sundet ved Helsingør var den hurtigste til hele det store marked i Østersøen. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 11

12 SUNDTOLDSBYEN HELSINGØR Det andet ord TOLD fortæller os, at told hang sammen med at sejle igennem Øresund. Hvis ikke Helsingør lå her på kanten til Danmark og som en dør ind til hele Øresund og de mange lande øst på og hvis ikke at den danske konge Erik af Pommern havde fået en fiks ide, er det bestemt ikke sikkert, at historien om Helsingør vil have været meget lang. Erik af Pommern gjorde Helsingør til noget særligt. Han forstod, at når handel foregik mellem lande, ville der være sejlskibe og på de skibe, vil der være mennesker fra forskellige lande. Erik af Pommerns kroningsbrev fra Med det blev han konge af Danmark, Norge og Sverige. De mennesker kunne man få til at betale told. Et pengebeløb for at få lov til at sejle igennem det smalle stykke hav mellem Danmark og Sverige. Igennem fire hundrede år fungerede Erik af Pommerns idé. Skibe blev der ved med at være, og handel blev der ved med at være. Derfor blev Helsingør til Danmarks 2. vigtigste by. Der boede mennesker fra hele Europa og alt nyt der kom til Danmark, var først i Helsingør. Kronborg Slot. Bygget oven på Krogen. Den borg Erik af Pommern havde bygget som forsvar og som sikring af tolden. Tanken om kanonerne på Kronborg fik kaptajnerne til at betale deres told. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 12

13 SUNDTOLDSBYEN HELSINGØR Og her kommer det sidste ord BYEN Sundtoldsbyen er fortællingen om, hvordan Helsingør forvandlede sig fra et lille færgested til at være Danmarks 2. vigtigste by. En handelsby hvor sprog fra hele Nordeuropa blev talt. Hvor skilte stod på fremmedsprog, og hvor lagerhuse lå i centrum. Alt i Helsingør handlede om tolden og om de mange sømænd, der kom ind for at betale for at få lov til at sejle forbi. Alle arbejdede på den ene eller anden måde med jobs, der var opstået fordi så mange forskellige mennesker bevægede sig til og fra byen. Sporene har vist jer det, der er tilbage af sundtoldsbyen i dag. Forestil jer et teater. Scenen er der. Kulisserne er rullet ind og står på plads. Lyset er sat, og røgmaskinen er nok også klar et sted derude bagved. Sådan er sporene I har undersøgt. Husene står der, kranerne, navneskilte og årstal. Mågerne er der og sprogene på gaden. Når tågen ligger tæt over byen og dæmper det elektriske lys, er man der næsten. Men hovedpersonerne mangler. Menneskene. Dem møder I (næsten) på Skibsklarerergaarden. Undervisningsmateriale fra Museerne Helsingør 13

14 Skibsklarerergaarden er en tidslomme. Et autentisk rum. De knirkene gulve og skæve paneler viser os tegn på husets alder. På væggen i butikken er hilsner fra de mange kaptajner og handlede, der igennem tiden har lagt vejen forbi. Ridset ind og bevaret som ekkoer. Sct. Anné gade 2 Allégade 1 Kr onbo rg Stra ndgade 3 Jernbanevej Helsingør Statio n Skibsklarerergaarden Strandgade Helsingør T: museerne@helsingor.dk E47 Mod København Ko ngevejen 1 2 Værftsmuseet, Allégade 2 Bymuseet, Sct. Anna Gade 36 Åbningstider Tirs - fredag kl Første onsdag i måneden kl Lørdag kl Søndag kl Ag netevej 3 4 Skibsklarerergaarden, Strandgade 91 Flynderupgård, Agnetevej 9 Espergærde Entré Voksne 35 kr. Billetten gælder til alle museer under Museerne Helsingør, den dag den er købt. Børn og unge under 18 år er gratis