deres familiers syn på sundhed hvordan kan det forbedres?

Transkript

1 Overvægtige teenageres og deres familiers syn på sundhed hvordan kan det forbedres? Anders Lindelof Kan vi ændre børns præferencer for sundere mad? Århus d 23/8 2011

2 Program Overvægt/fedme samfund og mad Mit phd projekt projekt med fokus på overvægtige teenageres syn på mad Hvordan påvirker åik vi overvægtiges madvaner?

3 Overvægt/fedme i verden Globalt set, flere med BMI > 25 end < 20 I DK (voksne): 40% overvægtige, 18% fede Bmi< 20 = undervægtig BMI > 25 = overvægtig BMI > 30 = fed

4 Overvægtige/fede børn i DK Fed Overvægt Oe 2 3 børn i hver klasse i alderen 7 10 år er overvægtige 5 8 børn i hver klasse i alderen år er overvægtige 3/4 af overvægtige børn i 8 9 års alderen forventes også at være det som voksne Overvægt/ fedme ses 3 gange så ofte blandt de dårligst stillede som blandt de bedre stillede

5 Hvorfor er vi blevet så store? Siden 60 erne: samfundet har udviklet sig og er ifht tidligere blevet Passivt dt det er muligt at leve et inaktivt t liv Fødemæssigt usundt det er muligt at spise usundt

6 Mad Kalorier Sodavand Ikke alle bliver tykke. 4 ud af 5 danske børn vejer ikke for meget Sukker Hvad kendetegner fede Antal fast food restaurantermennesker og deres familier?

7 Mit phd projekt projekt Formål: at forstå hvorfor en gruppe fede teenagere lever usundt og har svært ved at tabe sig Metode: læredem og deres forældre at kende følge dem gennem 2.5 år med deltagerobservation og 3 årlige interviewrunder Deltagere: 8 piger, 7 drenge ( år ved start) samt deres forældre Fokus på hvorfor og ikke på hvor meget, f.eks. hvorfor spiser de meget fast food (frem for mængden af fast food, de spiser) Er det interessant? Har vi forståelse for baggrunden for adfærd, er det muligt at intervenere

8 Deltagernes vægt Mødtes på 3 ugers slankelejr Alle tabte sig på lejren Året efter var 2 under startvægten på slankelejren Året efter var 1 under halvdelen tog meget på (30 70 kg) resten tog moderat på (10 30 kg)

9 Resultater Fokus på mad, ifht Præferencer Skam Viden Sundhed Hjemmets brug og syn på mad

10 Resultater Mad og præference Alle holdt af usund mad (junk food, chips, kage, sodavand etc) I starten af projektet spiste alle ifht præference. Nogle formåede særligt de socialt bedste at ændre madvaner til det sundere, de ændrede ikke præference og følte et savn ved at spise sundere. Andre følte i stigende grad at fast food var et acceptabelt måltid Mange kunne spise konstant uafhængigt af de tre måltider

11 Resultater Mad og skam Alle skammede sig over at spise usundt. I starten af projektet skjulte de deres madvaner for forældrene/andre. Da de blev ældre skammede de sig mere over at være tykke frem for over deres madvaner. De havde en adfærd, der forsøgte at få opmærksomheden væk fra deres overvægt

12 Resultater Mad og viden Alle ved, hvad der er sundt vs. usundt ifht mad. Dvs de spiser ikke ifht viden Alle forsøger jævnligt at spise sundere men giver op efter kort tid, formår ikke at opretholde motivationen

13 Mad og sundhed d Resultater Kategoriske ifht sund / usund mad. Sund mad blev set som noget, man spiste for at tabe sig (og blive sund) dvs f.eks salat blev set som slankende og ikke som del af en normal diæt På nær den person, der tabte sig, var ingen pragmatiske ifht mad. Vægttab var associeret med sundhed når man var slank, var der ikke behov for sund mad

14 Resultater Opsummering Klar præference for ernæringsmæssig usund mad spiser efter denne, uafhængig af tid og sted Skammer sig over dette og den fedme, det giver Har et ønske om sundere madvaner, nogle formår at ændre madvaner, få formår at at tabe sig Hvad kan forklare teenagernes dårlige madvaner?

15 Resultater I hjemmet Mad var ikke en social og samlende begivenhed men en aktivitet, der i stigende grad skulle overstås uden konflikter Familien så sund mad som sundt og ikke som del af en normal diæt Få madmæssige restriktioner i hjemmet Grundet barnets skam over at være fed blev hans/hendes fedme og associerede emner i stigende grad forbigået. Dvs konstruktive vægttabstiltagblev blev ikke italesati i hjemmene

16 Den kvalitative pointe Teenagerne er gennem hjemmet socialiseret til, at Sund mad spises fordi det er sundt (og ikke fordi det smager godt) og genererer et vægttab Usund mad kan spises dagligt og uafhængigt af tid og sted Måltidet og mad indtages for at blive mæt (og ikke for at skabe glæde, sammenhold og mening i hjemmet) Dvs teenagerne har ikke lært at være pragmatiske ifht mad, dvs. at navigere i samfundets madtilbud

17 Hvad gør vi ved det? Vi kan ikke sende fede mennesker og deres familier på kursus og forvente, de får sundere madvaner Samfundet skal prioritere de rette værdier ifht mad og dermed signalere, hvad der er rigtigt Fokus på tilgængelighed af sund, lækker mad øge glæden ved at spise

18 Måltidspyramiden At spise efter bestemte regler (f.eks. sundt, italiensk, økologisk ) kræver glæde og refleksion over at spise En holdning (og korresponderende d adfærd) kræver engagement

19 Afslutning Kan vi ændre børns præferencer for sundere mad? J d k ikk å l kl Ja, men det kan ikke stå alene og skal integreres i samfundets institutioner