Region. Nyhavnsgade Aalborg
|
|
- Jørgen Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade Aalborg
2 Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de seneste årtier været diskussionen om ubalance i den regionale udvikling og hvordan man på lang sigt kan fremme en mindre ulighed i service, beskæftigelse og økonomiske vilkår blandt regionerne. Debatten om en eventuel ubalance har ofte fundet sted, uden at man har været bekendt med hvad de mulige målepunkter skulle være og efterfølgende hvordan de faktiske data reelt så ud. Denne minirapport udarbejdet for Erhverv Norddanmark Region Nordjylland i national balance afdækker nogle enkle målepunkter for en balancevurdering af Nordjylland i forhold til hele landet. Der anvendes syv målepunkter, som tilsammen kan belyse, om Region Nordjylland i forhold til resten af landet er i balance med hensyn til service, beskæftigelse og økonomiske vilkår. De syv vurderingskriterier er Arbejdskraftsbalancen Disponibel indkomst Arbejdsstyrkens uddannelse Befolkningens aldersfordeling Bruttoværditilvækst Erhvervsstrukturen Servicenøgletal Rapporten er i tre afsnit. I del A er data for de syv vurderingskriterier for regionen og hele landet gengivet, og tallene for regionen er kort kommenteret. I del B analyseres talmaterialet med hensyn til balance mellem Region Nordjylland og hele landet. Endelig rummer del C en oplistning af de udfordringer Region Nordjylland står over for de kommende år. Minirapporten er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Regional Udvikling (Region Nordjylland), der har stået for grunddata samt været en væsentlig dialogpartner i processen, Erhverv Norddanmark samt Institut for Mekanik og Produktion (AAU). Aalborg den Kim R Bohn Institut for Mekanik og Produktion (AAU) & Kommitteret Erhverv Norddanmarks bestyrelse.
3 A. Udviklingen i Nordjylland og hele landet A1. Arbejdskraftbalancen Data for arbejdskraftbalancen er gengivet i tabel 1 for perioden , og her ses det at vi i perioden har haft en vækst i befolkningsantallet på 0,3 %, mens arbejdsstyrkens andel af befolkningen er faldet med 5,7 %, arbejdsstyrken er faldet med 4,9 %, antal beskæftigede faldet med 3,6 % og antal arbejdsløse er faldet med 30,5 %. Hvis vi ser på de kommende år frem til 2020 og ikke kommer med nye tiltag vil udviklingen fortsætte, om end svækket. Dette er illustreret i tabel 2, hvor der er en sammenligning mellem udviklingen i perioden og den forventede udvikling i perioden Befolkningstilvæksten vil stige fra 0,3 til 0,5 %, mens alle andre parametre falder, dog med et lavere niveau. Vi er i en situation hvor andelen af befolkningen i arbejdsstyrken fortsat vil falde med 2,0 % de næste 10 år. Antallet af personer i arbejdsstyrken bliver også mindre og vil i 2020 udgøre personer. Af arbejdsstyrken vil 1,0 % færre være i beskæftigelse og de arbejdsløses antal vil falde til 23,4 %. Tabel 1. Arbejdskraftbalancen for Region Nordjylland Befolkning (antal) Andel i arbejdsstyrken (%) Arbejdsstyrken (antal) Beskæftigelse (antal) Arbejdsløshed (antal) Arbejdsløshedsprocent (%) Tabel 2. Udviklingen i perioden og den forventede udvikling i perioden for Region Nordjylland Befolkning (antal) 0,3 % 0,5 % Andel i arbejdsstyrken (%) -5,7 % -2,0 % Arbejdsstyrken (antal) -4,9 % -1,9 % Beskæftigelse (antal) -3,6 % -1,0 % Arbejdsløshed (antal) -30,5 % -23,4 % Arbejdskraftbalancen for hele landet og udviklingen er gengivet i tabel 3 og 4.
4 Tabel 3. Arbejdskraftbalancen for hele landet Arbejdskraftbalance / Befolkning (antal) Andel i arbejdsstyrken (%) Arbejdsstyrken (antal) Beskæftigelse (antal) Arbejdsløshed (antal) Arbejdsstyrke (antal) Arbejdsløshedsprocent (%) Tabel 4. Den procentvise udviklingen i perioden og den forventede procentvise udvikling i perioden for hele landet Arbejdskraftbalance / Befolkning (antal) 3,8 % 2,5 % Andel i arbejdsstyrken -5,6 % -2,0 % (%) Arbejdsstyrken (antal) -1,8 % 0,3 % Beskæftigelse (antal) -0,7 % 0,3 % Arbejdsløshed (antal) -29,2 % 0,4 % Den anden del af arbejdskraftbalancen kan måles ved hjælp af arbejdspladser, beskæftigelse og pendling. Disse data er illustreret i tabel 5 for perioden for Region Nordjylland. Tabel 5. Arbejdspladser, beskæftigelse og pendling for Region Nordjylland Beskæftigelse efter bopæl (antal) Ind pendling (antal) Ud pendling (antal) Beskæftigelse efter arbejdssted (antal) Tabellen viser at der i dag er personer beskæftiget efter bopæl og beskæftiget efter arbejdssted. Dette betyder, at der er netto ud pendling på personer. Den faktuelle ind pendling og ud pendling er i 2010 henholdsvis og I tabel 6 ses udviklingen frem til i dag samt den forventede udvikling frem til Hvis man starter med at se på udviklingen i beskæftigelse efter bopæl, har der været et fald på 3,6 %, hvilket vil sige at gruppen af beskæftigede i Region Nordjylland er faldet med 3,6 %.
5 Tilsvarende gælder det for arbejdssted, der angiver det geografiske område, hvor arbejdet finder sted. Her har faldet været 3,9 %. Retningen for de kommende 10 år er den samme, men styrken er klart mindre. Tabel 6. Procentvise udviklingen i pendling m.m. i og forventet Beskæftigelse efter bopæl (antal) -3,6 % -1,0 % Ind pendling (antal) 20,6 % 26,1 % Ud pendling (antal) 21,1 % 26,6 % Beskæftigelse efter arbejdssted (antal) -3,9 % -1,6 % De tilsvarende tal for hele landet er henholdsvis gengivet i tabel 7, hvor vi ser på arbejdspladser, beskæftigelse og pendling i perioden samt tabel 8, hvor vi ser på udviklingen. Tabel 7. Arbejdspladser, beskæftigelse og pendling for hele landet Beskæftigelse efter bopæl Ind pendling (antal) Ud pendling (antal) Beskæftigelse efter arbejdssted Tabel 8. Procentvise udviklingen i pendling m.m. i og forventet for hele landet Beskæftigelse efter bopæl (antal) -0,7 % 0,3 % Ind pendling (antal) 9,8 % 15,1 % Ud pendling (antal) 9,8 % 15,1 % Beskæftigelse efter arbejdssted (antal) -0,7 % 0,3 % A2. Disponibel indkomst/indbygger (Løbende priser) Udviklingen i den disponible indkomst er en central faktor for vurderingen af det økonomiske fundament for regionen, selv om vi i denne sammenhæng ikke har inddraget den skæve indkomstfordeling. I 2010 havde vi en indkomst på kr. pr. indbygger, hvilket vil sige at den disponible indkomst i regionen i alt var på knapt 78 mia. kr. I de seneste 10 år har der været en vækst på godt 34 % og den forventes at vokse med godt 42 %.
6 Tabel 9. Udviklingen i disponibel indkomst/indbygger i løbende priser og Region Nordjylland Tabel 10. Udviklingen i disponibel indkomst/indbygger i løbende priser og Region Nordjylland 34,3 % 42,4 % 26,3 % 41,2 % A3. Arbejdsstyrkens uddannelse Arbejdsstyrkens sammensætning på uddannelsesbaggrund har ofte spillet en central rolle i debatten om udvikling af regionen og i tabel 11 er gengivet data for både region og hele landet. Hvis man ser på tallene for regionen i 2010 fremgår det, at godt i arbejdsstyrken hører til gruppen Ufaglært, studenter mv. (36 % af arbejdsstyrken, der i alt udgør personer, jf. tabel 1). Tallet for faglærte er i I alt udgør gruppen af faglærte og gruppen af ufaglærte m.m. 73 % af den samlede arbejdsstyrke og dette tal falder til 70 % i Tallene viser også at andelen med videregående mellemlang og lange uddannelser vil vokse med 1 % frem mod Tabel 11. Arbejdsstyrkens uddannelse for regionen og hele landet Region Nordjylland Ufaglært, studenter mv. 41 % 37 % 36 % 36 % 35 % 34 % Faglærte / EFU 38 % 39 % 38 % 37 % 36 % 36 % Kort vid.g. uddannelse KVU 5 % 5 % 6 % 6 % 6 % 6 % Mellemlang vid.g. uddannelse MVU 12 % 14 % 15 % 16 % 16 % 17 % Lang vid.g. uddannelse LVU 4 % 5 % 6 % 6 % 7 % 7 % Ufaglært, studenter mv. 39 % 35 % 35 % 34 % 34 % 33 % Faglærte / EFU 37 % 37 % 34 % 34 % 32 % 31 % Kort vid.g. uddannelse - KVU 5 % 6 % 6 % 6 % 6 % 6 % Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU 14 % 16 % 17 % 17 % 18 % 19 % Lang vid.g. uddannelse - LVU 6 % 7 % 9 % 9 % 10 % 10 %
7 A4. Befolkningens aldersfordeling Som nævnt i tabel 1 er den samlede befolkning i 2010 i Region Nordjylland personer. Sammenholder man det med data fra tabel 12, ses det at den erhvervsaktive aldersgruppe (18-64 år) er på , men her er det vigtigt at se på udviklingen frem mod 2020, hvor andelen svarer til 58 % - altså personer eller et fald på personer. To andre tendenser skal fremhæves. For det første falder gruppen af unge i alderen år fra 2010 til 2020 faktuelt med personer til For det andet stiger gruppen af ældre i aldersgruppen år fra i 2010 til i Tabel 12. Befolkningens aldersfordeling i Region Nordjylland Aldersfordeling Region Nordjylland årige 13 % 12 % 11 % 11 % 11 % 11 % årige 12 % 13 % 13 % 13 % 12 % 11 % årige 13 % 11 % 11 % 11 % 12 % 12 % årige 14 % 13 % 12 % 12 % 11 % 11 % årige 14 % 14 % 14 % 14 % 13 % 12 % årige 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % årige 9 % 11 % 13 % 13 % 13 % 13 % årige 7 % 7 % 7 % 8 % 9 % 11 % årige 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 90 år og derover 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Erhvervsaktive aldersgruppe årige 62 % 61 % 61 % 61 % 59 % 58 % Tabel 13. Befolkningens aldersfordeling i hele landet Aldersfordeling hele landet årige 13 % 12 % 12 % 12 % 11 % 11 % årige 11 % 12 % 13 % 13 % 12 % 12 % årige 14 % 12 % 12 % 12 % 13 % 13 % årige 15 % 15 % 13 % 13 % 12 % 11 % årige 14 % 14 % 15 % 15 % 14 % 13 % årige 14 % 14 % 13 % 13 % 14 % 14 % årige 9 % 10 % 12 % 12 % 12 % 12 % årige 7 % 6 % 7 % 7 % 9 % 10 % årige 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % 90 år og derover 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Erhvervsaktive aldersgruppe årige 64 % 63 % 62 % 61 % 60 % 59 % A5. Bruttotilvækst (faste priser) Regionens bruttotilvækst er den samlede produktionsværdi i alle erhverv fratrukket værdien af råog hjælpestoffer. Målt i faste priser er det for Region Nordjylland i 2010 ca. 112 mia. kr. og dette beløb ventes at stige til ca.134 mia. kr. Dette ses af tabel 14.
8 Tabel 14. Bruttotilvækst (faste priser) ( *mio.kr.) Region Nordjylland I tabel 15 ser man udviklingen de seneste 10 år og en modelberegning for de kommende 10 år. Her er det værd at bemærke, at mens bruttotilvæksten i faste priser de seneste 10 år er vokset med 8,9 %, forventer man en udvikling frem mod år 2020 på 17,7 %. Tabel 15. Udviklingen i bruttotilvæksten (faste priser) og Region Nordjylland 8,9 % 17,7 % 9,7 % 19,0 % A6. Erhvervsstruktur Med hensyn til erhvervsstrukturen er denne opdelt på de 10 traditionelle grupperinger, som hver især er belyst med hensyn til antal firmaer, antal fuldtidsansatte, omsætning og eksport. Data for Region Nordjylland findes i tabel 16, mens tallene for hele landet findes i tabel 17. Tallene vil blive diskuteret i del B. Tabel 16. Generel firmastatistik på branche (2008) Region Nordjylland Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Omsætning (Mio kr.) Eksport (Mio. kr.) Erhverv i alt Landbrug, skovbrug og fiskeri /20, /2, /7, /0,58 2 Industri, råstofindvinding og /8, /18, /27, /41,87 forsyningsvirksomhed 3 Bygge og anlæg /11, /9, /9, /0,4 4 Handel og transport mv /23, /18, /45, /53,6 5 Information og kommunikation 680 /2, /1, /2, /2,05 6 Finansiering og forsikring 864 /2, /2, Ejendomshandel og udlejning /8, /1, /2,32 43 /0,06 8 Erhvervsservice /9, /4, /4,3 936 /1,38 9 Offentlig administration, / /37, /0,69 0 undervisning og sundhed 10 Kultur, fritid og anden service /6, /2, /0,73 31 /0,05 11 Uoplyst aktivitet
9 Tabel 17. Generel firmastatistik på branche (2008) hele landet Antal firmaer Antal fuldtidsansatte Omsætning (Mio Eksport (Mio. kr.) kr.) Erhverv i alt Landbrug, skovbrug og fiskeri /12, /1, /2, /0,47 2 Industri, råstofindvinding og /6, /16, /26, / 45,06 forsyningsvirksomhed 3 Bygge og anlæg /11, /6, /6, /0,32 4 Handel og transport mv /23, /21, /47, /47,85 5 Information og kommunikation /3, /3, /4, /1,78 6 Finansiering og forsikring /3, /3, Ejendomshandel og udlejning /8, /1, /2, /0,07 8 Erhvervsservice /14, /8, /7, /4,41 9 Offentlig administration, /8, /33, /0,53 66 /0,01 undervisning og sundhed 10 Kultur, fritid og anden service /6, /2, /0, /0,04 11 Uoplyst aktivitet /0, /0,1.... A7. Nøgletal De første nøgletal der skal belyses er nøgletal med hensyn til demografi, gengivet i tabel 18. Tallene viser bl.a. at der bor 73 indbyggere pr. kvadrat kilometer i regionen og at befolkningsandelen i bymæssig bebyggelse er på 80,1 %. Tabel 18. Nøgletal for demografi 2011 Hele landet Region Nordjylland Befolkningstæthed (indb./km2) Befolkningsandel i bymæssig bebyggelse 87 80,1 Andel ejerboliger (2010) 54,2 56,7 Andel almennyttige boliger (2010) 19,2 15,6 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal Den anden type nøgletal, som man kan se på, er de officielle nøgletal for service, jævnfør tabel 19. Disse tal vil blive kommenteret i del B. De sidste nøgletal, der skal medtages, er for serviceniveau med hensyn til vuggestuer, skoler og ældrepleje, der er samlet i tabel 20. Disse tal vil ligeledes blive behandlet del B. Tabel 19. Nøgletal for service 2011 Hele landet Region Nordjylland Serviceniveau (gns=1,00) 1 1,01 Skat/service-forhold (gns=1,00) 1 1,02 Kilde: Indenrigs og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal
10 Tabel 20. Nøgletal for vuggestuer, skoler og ældrepleje 2011 Region Nordjylland Pladser i dagpleje pr årige 31,6 49,3 Pladser i vuggestuer pr årige 5,6 3,4 Pladser i børnehaver pr årige 40,1 78,1 Pladser i SFO pr årige 41,9 40,4 Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2-årige Gennemsnitlig skolestørrelse Gennemsnitlig klassekvotient 20,7 19,3 Pladser i plejehjem/pl.centre pr /67+-årige (2009) 11,4 6 Plejeboliger pr /67+-årige (2009) 40,2 50,4 Ældreboliger pr /67+-årige (2009) 43,9 39,1 Pladser i beskyttede boliger pr /67+-årige (2009) 2,2 0,1 Kilde: Indenrigs og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal B. Nordjylland i national balance I dette kapitel analyseres balanceproblematikken for Region Nordjylland i forhold til hele landet. Der indledes med analyserammen i B1 og efterfølgende i B2 analysen og dens resultat. B1) Analyseramme Analyserammen er illustreret i figur B1. Den er bygget op omkring principperne nævnt under del A. Figur B1. Analyseramme for Nordjylland i national balance Kilde: Egen tilvirkning Grundlaget for analysen er datamaterialet fra del A og fokus er på de tre forhold: Service, beskæftigelse og økonomiske vilkår.
11 Som målepunkter for service anvendes tabel 19 med nøgletal for service og tabel 20 med nøgletal for vuggestuer, skoler og ældrepleje. Som målepunkter for beskæftigelse anvendes tabel 1 (Arbejdskraftbalancen for Region Nordjylland), tabel 3 (Arbejdskraftbalancen for hele landet), tabel 5 (Arbejdspladser, beskæftigelse og pendling for Region Nordjylland) og tabel 7 (Arbejdspladser, beskæftigelse og pendling for hele landet), tabel 12 (Befolkningens aldersfordeling i Region Nordjylland) og tabel 13 (Befolkningens aldersfordeling i hele landet). Som målepunkter for økonomiske vilkår og rammebetingelser anvendes tabel 9 (Udviklingen i disponibel indkomst/indbygger i løbende priser), tabel 11 (Arbejdsstyrkens uddannelse for regionen og hele landet), tabel 14 (Bruttotilvækst (faste priser)), tabel 16 (Generel firmastatistik på branche Region Nordjylland), tabel 17 (Generel firmastatistik på branche hele landet) og tabel 18 (Nøgletal for demografi). B2) Balanceanalysen og dens resultat B2.1 Service Ser man på tabel 19 og 20 og fokuserer på sammenhænge mellem service i Region Nordjylland og hele landet, er det overvejende billede, at servicen reelt ligger på samme niveau. Ser man på de enkelte faktorer, får man følgende billede: med udgangspunkt i Social- og Indenrigsministeriets måling, jævnfør kommunale nøgletal 2011 om serviceniveau generelt og inden for skat/service: Serviceniveau generelt over landsgennemsnit Skat/service-forhold over landsgennemsnit Hvis man på tilsvarende måde ser på nøgletallene for vuggestuer m.m.: Pladser i dagpleje pr årige - over landsgennemsnit Pladser i børnehaver pr årige - over landsgennemsnit Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2-årige - under landsgennemsnit Pladser i vuggestuer pr årige - under landsgennemsnit Pladser i SFO pr årige - under landsgennemsnit Med hensyn til skoleområdet kan følgende to målepunkter fremhæves: gennemsnitlig skolestørrelse og klassekvotient. Disse to størrelser giver følgende billede: Gennemsnitlig skolestørrelse - under landsgennemsnit Gennemsnitlig klassekvotient - under landsgennemsnit De sidste tal er for ældreområdet og giver følgende billede af de tre målepunkter: Pladser i plejehjem/pl.centre pr /67+-årige (2009) - under landsgennemsnit Plejeboliger pr /67+-årige (2009) - over landsgennemsnit Ældreboliger pr /67+-årige (2009) - under landsgennemsnit Pladser i beskyttede boliger pr /67+-årige (2009) - under landsgennemsnit
12 B2.2 Beskæftigelse Med hensyn til balance i beskæftigelsen mellem region Nordjylland og hele landet vil analysen blive delt i tre. Den første del vil omhandle arbejdskraftbalancen, den anden del arbejdspladser, beskæftigelse og pendling, og den sidste del befolkningens aldersfordeling. Arbejdskraftbalancen bliver målt på følgende faktorer: andel af arbejdsstyrken i % og arbejdsløshedsprocenten for Ser man på forholdet mellem Region Nordjylland og hele landet får man følgende billede, jævnfør tabel 1 til 4: Andel i arbejdsstyrken (%) på niveau med landsgennemsnit Arbejdsløshedsprocent (%) på niveau med landsgennemsnit Her kunne det være interessant at se på udviklingen over de seneste 10 år og forventningerne til det kommende 10 år. I tabel B2.1 er udviklingen belyst i perioden for Region Nordjylland og hele landet. Tabel B2.1 Procentvise udvikling i nøgletal for beskæftigelsesbalancen Region Nordjylland Befolkning (antal) 0,3 % 3,8 % Arbejdsstyrken (antal) -4,9 % -1,8 % Beskæftigelse (antal) -3,6 % -0,7 % Arbejdsløshed (antal) -30,5 % -29,2 % Kilde: Vækstforum Nordjylland og egne beregninger Tallene viser, at selv om Region Nordjylland er i balance med landet som helhed, er befolkningen vokset svagere i Nordjylland de seneste 10 år, andelen af antal i arbejdsstyrken er faldet mere, andelen af antal beskæftigede, er faldet mere og andelen af antal arbejdsløse er faldet mere. Ved at se på de mulige modelberegninger for fremtiden fremgår det, at befolkningens antal de kommende 10 år vil vokse mindre end gennemsnittet for hele landet, arbejdsstyrken vil fortsat falde i regionen, mens den vokser målt for hele landet. Det samme vil gælde for antal af beskæftigede, mens gruppen af arbejdsløse vil falde mere og landsgennemsnittet stige svagt, jævnfør tabel B2.2. B2.2. Prognose for procentvis udvikling i nøgletal for beskæftigelsesbalancen Region Nordjylland Befolkning (antal) 2,5 % 0,5 % Arbejdsstyrken (antal) 0,3 % -1,9 % Beskæftigelse (antal) 0,3 % -1,0 % Arbejdsløshed (antal) 0,4 % -23,4 % Kilde: Vækstforum Nordjylland og egne beregninger
13 Arbejdsstyrkens mobilitet kan belyses ved hjælp nøgletal for pendling, som er gengivet i tabel B2.3. Her ses det at der de seneste 10 år har været en langt højere grad af ind pendling i Region Nordjylland end for landet som helhed og det samme gør sig gældende for ud pendlingen. Ser man på forventningerne til fremtiden, fastholdes billedet om end med en kraftigere vækst i Region Nordjylland og for resten af landet. B2.3. Analyse af og prognose for udvikling for pendling i perioden og Region Nordjylland Region Nordjylland Beskæftigelse efter bopæl (antal) -3,6 % -0,7 % -1,0 % 0,3 % Ind pendling (antal) 20,6 % 9,8 % 26,1 % 15,1 % Ud pendling (antal) 21,1 % 9,8 % 26,6 % 15,1 % Beskæftigelse efter arbejdssted (antal) -3,9 % -0,7 % -1,6 % 0,3 % Kilde: Vækstforum Nordjylland og egne beregninger Det sidste forhold der skal belyses under beskæftigelse er udviklingen og balancen i aldersfordelingen, som fremgår af tabel B2.4. Tabellen viser at selv om den procentvise aldersfordeling ikke umiddelbart viser stor variation mellem Region Nordjylland og resten af landet, har udviklingen de seneste 10 år været forskellig på centrale områder. For det første har der i Region Nordjylland været et langt højere fald i gruppen af de 0 9 årige og det samme gælder faldet i både gruppen årige og i gruppen årige. Tabel B2.4 Aldersfordelingen og dens udvikling for Regionen og hele landet 2009 og Region Nordjyland % Kilde: Vækstforum Nordjylland og egne beregninger Hele landet % Udviklingen Region Nordjylland Udvikling Faktuelle antal årige 11% 12% 15,2 % 4,2 % årige 13% 13% 8,7 % 22,7 % årige 11% 12% 15.2 % 11 % årige 12 % 13 % 14 % 10 % årige 14 % 15 % 0,32 % 11,3 % årige 14 % 13 % 0,32 % 3,6 % årige 13 % 12 % 44,9 % 38,5 % årige 7 % 7 % 0,31 % 3,84 % årige 4 % 3 % 0,32 % 3,84 % 90 år og derover 1 % 1 % 0,31 % 3,84 % Erhvervsaktiv aldersgruppe (18-64) 61 % 62 % 1,3 % 0,59 %
14 Desuden er det værd at bemærke, at mens gruppen årige har været faldende i landet som helhed, er gruppen vokset i Region Nordjylland. Endelig er aldersgruppen år vokset kraftigere i Region Nordjylland end i hele landet under et. Det skal bemærkes at gruppen af erhvervsaktive (18-64 årige) i perioden er faldet i Region Nordjylland, mens gruppen i hele landet er vokset. Endelig skal det nævnes at de fremskrivninger, som Danmarks Statistik har udarbejdet for befolkningsudviklingen de kommende år, viser at tendensen for Region Nordjylland holder. B2.3 Økonomiske vilkår og rammebetingelser Dette afsnit vil se på følgende fem områder: udviklingen i disponibel indkomst pr. indbygger i løbende priser, arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, bruttotilvæksten i faste priser, erhvervsstrukturen samt nøgletal om demografi. Rammebetingelserne for udvikling og vækst er bl.a. spørgsmålet om købekraft og derfor ses der her først på udviklingen i den disponible indkomst pr. indbygger, jævnfør tabel B2.5., der viser at regionen har haft en højere vækst end landsgennemsnittet. Der er desværre ikke muligt umiddelbart at modelberegne om dette fortsætter. B2.5 Udviklingen i disponibel indkomst pr. indbygger (løbende priser) Kilde: Vækstforum Nordjylland Udvikling Region Nordjylland 34,3 % 26,3 % Med hensyn til arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er dette behandlet i tabel B2.6. Tabellen viser at umiddelbart er den uddannelsesmæssige baggrund ikke væsentlig forskellig fra Region Nordjylland og landets gennemsnit, men går man bag om tallene og ser på udviklingen over de seneste 10 år, viser tabellen at man i regionen har været bedre til at få gruppen af ufaglærte reduceret gennem uddannelse. Ligeledes har man været i stand til at holde et lavere fald blandt de faglærte end landsgennemsnittet. Til gengæld har man ikke haft den samme stigningstakst på områderne korte og lange videregående uddannelser (KVU og LVU).
15 Tabel B2. 6 Udviklingen i arbejdsstyrkens uddannelse Region Nordjylland 1999 procent Faktiske antal 2009 procent Faktiske antal Udviklingen Ufaglærte mv. 41 % % ,45 % Faglærte 38 % % ,9 % KVU 5 % % ,1 % MVU 12 % % ,9 % LVU 4 % % ,7 % Ufaglært mv. 39 % % ,9 % Faglærte 37 % % ,8 % KVU 5 % % ,8 % MVU 14 % % ,2 % LVU 6 % % ,25 % Kilde: Vækstforum Nordjylland og egen beregning Et andet centralt udtryk for de økonomiske rammebetingelser er bruttoværditilvæksten, som er behandlet i tabel B2.7. Her ses det at udviklingen for Region Nordjylland næsten er på samme niveau som landsgennemsnittet. I denne forbindelse kan man nævne, for at få procenttallet sat i perspektiv, at eksempelvis Region Syddanmark, som på mange måder ligner Region Nordjylland, har haft en vækstprocent 6,07 i samme periode. B2.7 Udviklingen i bruttoværditilvæksten i mio. kroner i perioden Region Nordjylland Bruttoværditilvækst i mio. kroner Udviklingen i procent ,9 % 9,7 % Kilde: Vækstforum Nordjylland og egen beregning Erhvervsstrukturen er ofte nævnt som et problem for Region Nordjylland, men hvis man ser på tabel 17 og 18, kan man udlede at med hensyn til fordelingen på brancher er der ikke den store forskel sammenlignet med Danmark som helhed.
16 Region Nordjylland har en overvægt af landbrug, skovbrug og fiskeri, men ellers ligger man i det store hele omkring landsgennemsnittet, eksempelvis inden for handel og transport. Det samme billede får man når man ser på antal fuldtidsansatte og omsætning. En udfordring ligger inden for industri m.m., hvor Region Nordjylland har lidt flere virksomheder end landsgennemsnittet. Det betyder flere fuldtidsansatte og lidt større procentvis omsætning, men når man kommer til eksport er denne væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Det sidste, der skal fremhæves med hensyn til rammebetingelser, er befolkningstæthed, hvor antal indbyggere pr. km2 er væsentligt lavere end for landsgennemsnittet. Desuden er befolkningsandelen i bymæssig bebyggelse lavere i regionen end i landet som helhed. Man har lidt mindre andel af almennyttige boliger i Region Nordjylland, men til gengæld en højere andel af ejerboliger, jævnfør tabel 20. C. Udfordringer for Nordjylland i national balance Det generelle billede, som man får ved at se på de faktuelle tal for balance mellem Region Nordjylland og hele landet, er langt mere positivt end hvad den daglige debat lægger op til. På en række områder har man det lige så godt, ja endog bedre, end andre områder i Danmark. Det store problem og dermed den centrale udfordring er udviklingen i form af centralisering i de store byer. Vandringen fra land til by er i gang og er dokumenteret i Erhverv Norddanmarks rapport De Nordjyske Byggesten, der offentliggøres ultimo september Sammenfatning på servicebalancen Set samlet gælder det for analysen af servicebalancen mellem Region Nordjylland og hele landet, at man på fem af de 13 målepunkter ligger under landsgennemsnittet, hvilket svare til 38 %. Udfordringen er bl.a. flere ældreboliger og beskyttede boliger i Region Nordjylland og balance regionalt. Sammenfatning på beskæftigelse Selv om det procentvise niveau for arbejdsstyrke og arbejdsløshed er på niveau med landsgennemsnittet, viser udviklingen de seneste 10 år og de modelfremskrivninger, man kan foretage, at befolkningstilvæksten i regionen bliver begrænset: vi får færre unge og flere ældre. Desuden kan vi se at arbejdsstyrken falder mere end i landet under et og at denne udvikling fortsætter. Beskæftigelsen falder også mere end i landet som helhed og kravet til mobilitet/pendling i regionen vil fortsat være stort og større end det der gælder gennemsnittet i hele landet. Sammenfatning på økonomiske vilkår og rammebetingelser Der er i Region Nordjylland en god udvikling i disponibel indkomst sammenlignet med landsgennemsnittet og man har de seneste 10 år haft en stigning på bruttoværditilvæksten lidt lavere end landsgennemsnittet, men højere end f.eks. Region Syddanmark. Med hensyn til uddannelsen for arbejdsstyrken har man nedbragt antallet af ufaglærte bedre end landsgennemsnittet, men man har en større gruppe af faglærte end landsgennemsnittet. Man er ikke helt på niveau med landsgennemsnittet på KVU og LVU.
17 Man har fortsat en lidt større andel af landbrugsvirksomheder end landet som helhed, mens branchen handel og transport trods lidt færre virksomheder end landsgennemsnittet har en markant større eksportomsætning end landsgennemsnittet. Region Nordjylland er på mange områder ikke under hele landets gennemsnit, når man ser på de tre centrale balanceparametre service, beskæftigelse og økonomiske betingelser - snarere tvært imod. Den store udfordring er en regional udvikling og vækst der skaber balance mellem by og land. Dette skal løses regionalt mellem Regionen og de 11 kommuner. Alene tre områder kræver national støtte og der er følgende: Hvordan får vi løst udfordringen med plejeboliger og beskyttede boliger for hele Region Nordjylland med de kommende års vækst i gruppen af ældre in mente? Hvordan får vi tilpasset arbejdsstyrken til den fremtidige erhvervsudvikling med eksport og internationalisering for hele Region Nordjylland? Hvordan får vi samspillet mellem uddannelse og erhvervsliv optimeres for hele Region Disse tre områder kræver overordnet styring og regulering, de resterende udfordringer kan vi løse hvis vi har samme konkurrencemæssige rammebetingelser som resten af landet.
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereBEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse
BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere
Læs mereVÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKST- IVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING INDHOLD BAGGRUND OG ANALYSE I kølvandet på
Læs mereArbejdsmarkedet i Ringsted kommune
Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,
Læs mereBeskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland
Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereErhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014
Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund
Læs mereUdvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser.
Overvågning af vækstvilkårene på Bornholm Indikatorer fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Ifølge aftale mellem CRT og Bornholms Regionskommune (BRK) leverer CRT to gange årlige (april og
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mereKommunenotat. Randers Kommune
Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKonkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereBESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Læs mereKommunenotat. Herning Kommune
Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereDE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER. REGIONALT Baggrund og analyse
REGIONALT Baggrund og analyse Befolkningsudvikling Flytninger Pendlingsoplande Arbejdsstyrke Ledighed Erhverv DE DANSKE REGIONER FORSKELLE OG LIGHEDER INTRO INDLEDNING BAGGRUND OG ANALYSE De danske regioner
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereKommunenotat. Skive Kommune
Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereJUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5
JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft
Læs mereFind tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark
Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereOpdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:
Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette
Læs mereKommunenotat. Aalborg
Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereKVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE
KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM-K/LINE Juni 219 15-6-219 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 3 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning af
Læs merePendlingsanalyse for Bornholm
Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen
Læs mereDe Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer
De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereBefolkning og folkekirke Næstved Provsti
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereBefolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs mereNordjyske Byggesten giver arbejdspladser November 2012
LIVABILITY En analyse af kommunerne i Region Nordjylland 2012 Kim R Bohn Kommitteret bestyrelsen i Erhverv Norddanmark Institut for Mekanik og Produktion, Universitet 1.0 INTRODUKTION Region Nordjyllands
Læs merefødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)
1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver
Læs mereStatus på København januar
1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereDen lille mytedræber
Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland
Læs mereOrientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017 Til brug ved budgetseminaret januar 2017 udleveres
Læs mereEn beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune
En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN
Læs merePræsentation af FremKom 3
Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereFremskrivningsnotat, december 2012
Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november
Læs mereArbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE
Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye
Læs mereVækststrategi 2020 Notat
Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -
Læs mereScenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede. - fremskrivninger for perioden 2010-2021
Scenarier for udbud af og efterspørgsel efter pædagoguddannede i Region Midtjylland - fremskrivninger for perioden 2010-2021 Februar 2012 Indhold Fremskrivning af udbuddet af pædagoger i Region Midtjylland...3
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereVæksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland
Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler
Læs mereDecember Revideret, februar 2012
Revideret, februar 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra maj 2011 (BASISversion_aug2011)
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereArbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004
Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen
Læs mereVÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1
VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VÆKST BARO ME TER nu 5. største kommune Læs side 3 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER OKTOBER 2019 INDLEDNING Efteråret er på vej, og det er blevet tid til årets tredje udgave
Læs mereIndholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15
Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken
Læs mereFørtidspension på det foreliggende grundlag
Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereDe nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen
De nyeste resultater, Fremskrivningsnotat (tal-opdatering) Bjarne Madsen Indhold Nyt arbejdsmarkedsregnskab og tekniske nyheder Fremskrivning af dansk økonomi med ADAM Fremskrivning af den regionale økonomi
Læs mereFaglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever
Den 10.6.2016 Faglærte iværksættere skaber nye jobs og virksomheder som overlever Iværksættere udgør et vigtigt element i den danske økonomi, og undersøgelser viser, at iværksættere skaber nye job især
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mere2. Den danske jobkrise
2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereINDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17
& tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.
Læs mereRAR-Notat Vestjylland 2015
RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereArbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.
Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde
Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs merePastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013
Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle
Læs mereFakta om Region Midtjylland
Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mere