Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Transkript

1 Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Formål...4 Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen...4 Uddannelsens omfang, niveau, form og tilrettelæggelse...4 Placering af de enkelte moduler...5 Mål og indhold for de enkelte moduler...5 Biblioteker og informationstjenester som vidensorganiserende systemer (obligatorisk)... 5 Vidensorganisation... 5 Informationsformidling... 6 Afgangsprojekt...6 Regler om eksamen og bedømmelse...6 Eksamen efter moduler... 7 Afgangsprojektet... 7 Sygeeksamen og reeksamen... 8 Merit...8 Titulatur og eksamensbevis...8 Bruger- og aftagerudvalg...8 Klageadgang og dispensation...8 2

3 Forord Masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab oprettes sommeren Uddannelsen er oprettet i henhold til Kulturministeriets godkendelse af 4. december 2002 som en forsøgsuddannelse i henhold til reglerne om masteruddannelse (reguleret forløb) i Lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovens 11 stk. 4. Uddannelsen er tilrettelagt som to spor med hver sin studieordning. Denne studieordning beskriver spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. 3

4 I henhold til Kulturministeriets godkendelse af 4. december 2002 fastsættes følgende studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole, spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Formål Masteruddannelsens faglige fokusområde er vidensorganisation og formidling. Uddannelsen henvender sig til personer, der varetager funktioner som forskningsbibliotekarer, fagreferenter eller dokumentalister i forskningsbiblioteker og andre faglige og videnskabelige informationstjenester og som i forvejen har en adgangsgivende uddannelse fra en anden uddannelsesinstitution end biblioteksskolen. Uddannelsens formål er at give studerende med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videreuddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab. Gennem mødet mellem de studerendes praksiserfaringer og Danmarks Biblioteksskoles teoretiske viden bidrager uddannelsen til at udvikle den studerendes kompetencer, analytiske evne og kreativitet inden for biblioteksudvikling, dokumentation og informations- og kulturformidling med henblik på at sætte den studerende i stand til at anvende videnskabelige teorier og metoder til udvikling af biblioteker og deres forskellige arbejdsområder anvende, udvikle og evaluere systemer og processer til organisering og formidling af viden og kultur Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen Optagelse på masteruddannelsen forudsætter som minimum en mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en diplomuddannelse. Endvidere kræves mindst to års relevant erhvervserfaring efter bestået adgangsgivende uddannelse. Der kan optages andre studerende, der ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger som kan sidestilles hermed.. I de tilfælde der er flere ansøgere end der er studiepladser optages efter konkret vurdering af følgende kriterier: studierelevant erhvervserfaring og nuværende beskæftigelse eksamensresultat inden for den adgangsgivende eksamen i tvivlstilfælde kan ansøgere indkaldes til en uddybende samtale Uddannelsens omfang, niveau, form og tilrettelæggelse Uddannelsen er normeret til 1 studieår (60 ECTS). Den tilrettelægges som en deltidsuddannelse inden for en ramme på op til 3 år. Uddannelsen består af to moduler a 24 ECTS og afsluttes med et projektarbejde svarende til 12 ECTS. Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse. 4

5 Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af forskellige undervisnings-, arbejds- og samarbejdsformer med en problemorienteret tilgang og med inddragelse af de studerendes erfaring fra praksis. Uddannelsen omfatter bl.a.: Weekendseminarer bestående af foredrag, workshops, gruppearbejde mm. Forskellige former for opgaver og projektarbejde Elektronisk baserede seminarer og opgaver Hvert forår publicerer Danmarks Biblioteksskole en oversigt over de af studieordningens moduler, der udbydes i den næste 2-årige periode. Nærmere oplysninger om de enkelte moduler fremgår af undervisningsplanerne. Gennemførelse af et modul forudsætter et tilstrækkeligt antal tilmeldte studerende. Placering af de enkelte moduler Uddannelsen omfatter det obligatoriske modul Biblioteker og informationstjenester som vidensorganiserende systemer (24 ECTS) efterfulgt af ét af følgende moduler: Vidensorganisation eller Informationsformidling (hver på 24 ECTS). Det obligatoriske modul Biblioteker og informationstjenester som vidensorganiserende systemer skal tages som det første modul. Hvert modul afsluttes med en mindre afhandling med intern bedømmelse. Masteruddannelsen afsluttes med en projektafhandling (12 ECTS). Projektmodulet ligger altid til sidst. Mål og indhold for de enkelte moduler Biblioteker og informationstjenester som vidensorganiserende systemer (obligatorisk) Formålet med dette modul er at den studerende: får kendskab til grundlæggende teorier, metoder og processer i forbindelse med vidensorganisering og informationssøgning. får en sammenhængende viden om bibliotekernes organisatoriske, økonomiske og administrative forhold inden for eget fagområde får kompetence til at udvikle, anvende og evaluere udvalgte vidensorganiserende systemer i forskningsbiblioteker og andre faglige og videnskabelige informationstjenester Indhold: Bibliotekernes organisatoriske, økonomiske og administrative forhold Informationsvidenskabens grundbegreber Udnyttelse af manuelle og elektroniske informationssystemer Organisering af viden Bestandsopbygning og evaluering Faglitteraturens typologi, struktur og kvalitet Vidensorganisation Formålet med dette modul er, at den studerende gennem kendskab til teorier, metoder og problemstillinger i forbindelse med udvikling af vidensorganiserende systemer opnår 5

6 kompetence til at anvende, udvikle og evaluere systemer og processer til organisering af viden i et bredt perspektiv, herunder med inddragelse af relevante kundskaber fra andre fagområder tværfaglige kompetencer til at anvende, udvikle og evaluere systemer og processer til organisering af viden, herunder i samarbejde med andre faggrupper Indhold: Teorier om vidensorganisation og indeksering Systemer til vidensorganisation Sproglige problemstillinger, herunder fagsprog Metoder til konstruktion af vidensorganiserende systemer Evaluering af vidensorganiserende systemer Informationsformidling Formålet med dette modul er at kvalificere den studerende til at arbejde analytisk med teoretiske og praktiske problemstillinger inden for informationsformidling med henblik på udvikling og evaluering af informationssystemer. Modulet stiler imod at den studerende opnår kompetencer til anvende, udvikle og evaluere interaktive systemer og processer med henblik på interaktiv informationsformidling kompetencer til at indgå i det organisatoriske samspil om udvikling af informationssystemer. Indhold: Teorier om informationsformidling og søgeadfærd Brugergrænseflader og usability mhp. formidling Vidensorganisering og -strukturering i interaktive informationssystemer Evaluering af interaktive informationssystemer Metoder til indsamling, bearbejdning og analyse af data mhp. studier inden for interaktiv informationsformidling Afgangsprojekt Masteruddannelsen afsluttes med en projektafhandling, der under udnyttelse af indsigt fra den studerendes arbejdsmæssige praksis inddrager teoretiske problemstillinger fra både første og andet modul. I projektafhandlingen skal den studerende demonstrere færdigheder i kritisk og selvstændig fremstilling af emnet samt dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en fagligt afgrænset problemstilling. Projektemnet skal afgrænses således, at det samlede projekt kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/5 årsværk, svarende til 12 ECTS. Nærmere regler for afgangsprojektet er fastsat i afsnittet vedr. regler om eksamen og bedømmelse nedenfor. Regler om eksamen og bedømmelse For eksamen gælder: 1) Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 460 af 15/06/1998 om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole (uddannelsesbekendtgørelsen), hvor 12 6

7 stk. 1; 13 stk. 1 3; 15 stk. 1, 16 stk. 1 3, 17 stk. 1 2; 19 stk. 1 3 samt 20 stk. 1-2 finder anvendelse på Masteruddannelsen 2) Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 557 af 21/08/1987 om censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole, som ændret ved Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 409 af 27/05/1999 3) Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 409 af 27/05/1999 om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole 4) Gældende bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (Undervisningsministeriet) Internt fastsatte regler, der regulerer generelle eksamensforhold ved Danmarks Biblioteksskole, findes beskrevet på skolens hjemmeside under uddannelser. Herudover gælder følgende specifikke eksamensregler vedr. eksamener på masteruddannelsen: Eksamen efter moduler Hvert modul afsluttes med en eksamen i form af en mindre afhandling med intern bedømmelse og bedømmelsen bestået / ikke-bestået. Afhandlingen kan enten have form af en case eller en opgave, der skal dække centrale elementer af det pågældende modul. Nærmere regler herfor fastsættes i undervisningsplanen for det pågældende modul. Afhandlinger kan besvares individuelt eller af en gruppe studerende på indtil 3. Ved en individuelt besvaret afhandling er omfanget maksimalt 12 normalsider (á 375 ord), svarende til ca ord. Ved gruppebesvarelser er omfanget maksimalt 5 normalsider (svarende til ca ord) mere pr. studerende ud over omfanget for én studerende. Det skal altid i en gruppebesvarelse være angivet, hvilken del af opgaven den enkelte studerende er ansvarlig for. Afgangsprojektet Uddannelsen afsluttes med et skriftligt afgangsprojekt. Eksamen ved afgangsprojektet sker med ekstern bedømmelse under medvirken af en af Kulturministeriet beskikket censor efter 13-skalaen. Eksaminator og censor udarbejder en udtalelse om projektet. Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 3 studerende. Omfanget af et individuelt afgangsprojekt er maksimalt ca. 35 normalsider (á 375 ord), svarende til ca ord. Ved gruppebesvarelser er omfanget maksimalt 15 normalsider (svarende til ca ord) mere pr. studerende ud over omfanget for én studerende. Det skal altid i en gruppebesvarelse være angivet, hvilken del af opgaven den enkelte studerende er ansvarlig for. Danmarks Biblioteksskole tildeler en vejleder til afgangsprojektet under hensyntagen til den studerendes ønsker. Formuleringen af afgangsprojektets endelige problemstilling skal godkendes af vejlederen. Projektet afleveres normalt 25. oktober i efterårssemestret efter afslutningen af det andet modul. Afleveringsterminer er herefter 25. marts eller 25. oktober i to år frem efter ordinær afleveringstermin. Hvis 25. marts eller 25. oktober falder en lørdag eller søndag afleveres projektet første alm. arbejdsdag herefter. 7

8 Sygeeksamen og reeksamen Ved sygdom i den periode, hvor der skrives afhandling eller afgangsprojekt, kan den studerende søge om udsættelse på grund af sygdom. Ansøgning om udsættelse skal dokumenteres ved lægeattest, og udsættelsen sættes i forhold hertil. Der afholdes reeksamen i forlængelse af den normale eksamenstermin. Reeksamen afholdes kun for studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen, men ikke har bestået. Afleveringsfristen ved reeksamen udmeldes af Danmarks Biblioteksskole. De studerende kan i stedet for at benytte sig af reeksamen vælge at vente med at aflevere til næste ordinære eksamenstermin. Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk master- eller kandidatuddannelse kan i særlige tilfælde efter Danmarks Biblioteksskoles afgørelse træde i stedet for et modul på masteruddannelsen (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Der kan højst meritoverføres 24 ECTS. Titulatur og eksamensbevis Den, der har bestået uddannelsen, har ret til at anvende titlen Master i Biblioteks- og Informationsvidenskab. Danmarks Biblioteksskole udsteder bevis for gennemførelsen af uddannelsen med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af uddannelsen med en redegørelse for den faglige sammensætning. En studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver. Bruger- og aftagerudvalg Danmarks Biblioteksskole nedsætter et brugerudvalg, som skal bidrage til etablering af masteruddannelsen og dens fortsatte udvikling og evaluering. Bruger- og aftagerudvalget består af 1 repræsentant fra hver af følgende organisationer: Danmark Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Bibliotekslederforeningen, Bibliotekarforbundet og Dansk Industri. Fra Danmarks Biblioteksskole: 1 repræsentant fra hvert institut, heraf 1 institutleder, som er formand for bruger- og aftagerudvalget. Klageadgang og dispensation Danmarks Biblioteksskole kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Danmarks Biblioteksskole. Klage over Danmarks Biblioteksskoles afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til skolen. Danmarks Biblioteksskoles afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Kulturministeriet. 8

9 Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende. Klager over eksamen behandles efter Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 409 af 27. maj 1999 om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole. 9