Kommuner svigter unge arbejdsløse

Transkript

1 SEPTEMBER 2002 LEDIGHED Det sociale system har spillet fallit. De unge får for mange penge mellem hænderne, lyder kommentaren fra en kommunal chef. Forsikrede Kommuner svigter unge arbejdsløse En række af landets kommuner er markant ringere til at få unge ud af arbejdsløshed end andre. I nogle kommuner er det i dag flere end 10 pct. af de årige i arbejdsstyrken, der enten er ledige på kontanthjælp eller i aktivering - mens det i de bedste kommuner kun gælder én pct. eller endnu færre af de unge. Det billede står klart i en ny analyse, Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget. Ifølge en af de dårligst placerede kommuner består problemet blandt andet i, at ydelserne til de unge er så høje, især i aktivering, at det ikke betaler sig for dem at tage et almindeligt arbejde. Analysen sætter fokus på de i alt knap unge i kontanthjælpssystemet, der er passivt ledige eller aktiverede. Den gruppe bliver sat i forhold til antallet af unge i arbejdsstyrken i de enkelte kommuner - et tal, der kun omfatter unge, Høj ledighed blandt kommuners unge Ledige + aktiverede årige i hhv. dagpenge- og kontanthjælpssystemet i pct. af arbejdsstyrken (se alle tal på 8,0 6,0 4,0 2,0 Gennemsnit 3,6 Rønne Rudkøbing Nakskov Ørbæk 0,0 0,0 1,0 3,0 5,0 7,0 9,0 11,0 13,0 15,0 Kilde: Danmarks Statistik. Ikke forsikrede Plotdiagrammet viser, at der er stor forskel på, hvor mange unge ledige kontanthjælpsmodtagere, kommunerne har (horisontal akse), og at de kommuner, der har mange, ikke nødvendigvis er karakteriserede ved en væsentlig overledighed for unge forsikrede ledige i dagpengesystemet (vertikal akse). ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A 14 Her går det ikke så godt I fire af landets 275 kommuner er over 10 pct. af de unge, der er i arbejdsstyrken, enten ledige eller i aktivering fra ledighed. Det drejer sig om Nakskov (14 pct.), Ørbæk (13 pct.), Rønne (11 pct.) og Rudkøbing (11 pct.), men også større kommuner som Randers, Grenaa, Hjørring, Frederikshavn, Nykøbing-Falster og Nyborg har over syv pct. arbejdsløse unge i kommunal forsørgelse (se danmarkskort side 3 og alle tal på der aktuelt er til rådighed for arbejdsmarkedet - og ikke unge, der har sociale eller andre problemer ud over ledighed. Store forskelle mellem systemer En del af forklaringen på de store forskelle er givet, at såvel de sociale forhold som antallet af jobåbninger svinger fra område til område. Det er dog næppe den fulde forklaring. Analysen viser, at ledigheden nogle steder i landet er alarmerende høj blandt de unge, kommunen har ansvaret for - uden at den er specielt høj blandt de unge i dagpengesystemet, som AF har ansvaret for. Det lokale arbejdsmarked er fælles, men de to systemers held med at få unge ud af ledighed er alligevel vidt forskellige - som det ses af de to akser i figuren. De fleste af landets kommuner ligger under landsgennemsnittet på 3,6 pct., når man opgør antallet af ledige plus aktiverede unge. Det er dog alligevel 40 kommuner, der ligger mere en to pct. over gennemsnittet - og i de fire kommuner Nakskov, Ørbæk, Rønne og Rudkøbing er flere end 10 pct. af kommunens unge enten ledige eller aktiverede i kontanthjælpssystemet. Der er ikke tale LEDIGHED Hvilke kommuner har mange arbejdsløse unge i offentlig forsørgelse? Se kortet. Side 3 Regeringen giver færre penge til dem på arbejdsmarkedet og flere til dem udenfor. Side 4 Efter et halvt år har regeringen nedjusteret sit mål for arbejdsstyrken i Side 5

2 12. SEPTEMBER 2002 SIDE 2 om en ren statistisk tilfældighed. I alle fire kommuner er det et relativt højt antal unge, der er på kommunal forsørgelse - 44 unge i Rudkøbing, 54 unge i Ørbæk, 107 unge i Rønne og 142 unge i Nakskov (fuldtidspersoner). I dagpengesystemet er andelen af unge i ledighed eller aktivering generelt lavere og landsgennemsnittet nede på 1,9 pct. Også her er der forskelle fra kommune til kommune, men ikke så dramatiske. Forskellige regler i to systemer Antallet af årige arbejdsløse svinger altså ikke kun fra kommune til kommune, men også lokalt mellem de to systemer, der udmærker sig ved forskellige regler og ydelser. For unge i kontanthjælpssystemet gælder det fx, at de kan blive mødt med et krav om aktivering straks fra første ledighedsdag og senest skal aktiveres efter 13 ugers ledighed. I dagpengesystemet skal aktivering ske efter et halvt års ledighed for unge under 25 år. Med hensyn til aktiveringstidspunktet er kontanthjælpssystemet så vidt mere kontant i sine krav til unge ledige, end dagpengesystemet er, men samtidig også mere kontant i økonomisk henseende. I begge systemer får unge under 25 år som udgangspunkt kun halv ydelse. I kontanthjælpssystemet gælder det dog ikke forsørgere. Samtidig betyder den tidlige aktivering i kontanthjælpssystemet, at de ledige her hurtigt får de højere ydelser, man får i aktivering. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Kommuners egne tal De anvendte opgørelser over antallet af ledige og aktiverede unge i de enkelte kommuner bygger på kommunernes egne indberetninger via Arbejdsmarkedsstyrelsen til Danmarks Statistik. Principielt omfatter tallene alene ikke-forsikrede unge, der ikke har problemer ud over ledighed og altså vurderes umiddelbart at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ifølge konsulent i Danmarks Statistik, Mikkel Zimmermann, er det dog kendt, at alle kommuner ikke indberetter efter helt de samme principper, og at der altid indgår et subjektivt element i de enkelte sagsbehandleres vurdering af, om personer er til rådighed. Analysen bygger på tal for 2. kvartal 2001 til 1. kvartal Følgende aktiviteter hos AF og/eller kommunerne er i analysen talt med som aktivering: Jobtræning, individuel jobtræning, ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, intensiv jobsøgning, særlig formidling, frivillige ulønnede aktiviteter og arbejdspraktik. Rådighedsproblemet Både i dagpenge- og kontanthjælpssystemet skal ledige være til rådighed for arbejdsmarkedet. Interviewundersøgelser foretaget af Danmarks Statistik har imidlertid vist, at mange ledige - især inden for kontanthjælpssystemet - slet ikke ønsker et job og ikke søger aktivt efter et. Kommunerne, der har rådighedskontrollen, har pligt til at skære i kontanthjælpen, hvis de konstaterer, at en person ikke i fuldt omfang lever op til sine forpligtelser på dette punkt. Undersøgelser fra Den Sociale Ankestyrelse har imidlertid vist, at kommunerne kun gør dette i 10 pct. af de tilfælde, de konstaterer, at en person ikke er til rådighed. I dagpengesystemet anvendes økonomisk sanktion i 69 pct. af tilsvarende tilfælde. Det sociale system har spillet fallit I Nakskov kommune, der har Danmarks højeste andel af unge ledige og aktiverede, kan souschef i arbejdsmarkedsafdelingen, Kai Hauvre, bekræfte de høje tal: For tiden har vi over 250 unge ledige og aktiverede i systemet, så det ser skidt ud. Mange af vores unge har en ringe social arv, og ofte forlader de skolen uden at kunne læse og skrive. Samtidig har vi næsten ingen ufaglærte job, siger han. De unge mangler dog også økonomiske incitamenter, mener Kai Hauvre: Det sociale system har spillet fallit på det økonomiske område. De unge får for mange penge mellem hænderne. Unge, der bor hjemme, får fuld takst i aktivering - og en ung mor, der er i aktivering, får mere ud af at blive dér end af at tage et ufaglært job, siger han. - fla

3 12. SEPTEMBER 2002 SIDE 3 LEDIGHED pct. 0,00-2,00 2,00-4,00 4,00-6,00 6,00-8,00 8,00 - Her er de unge på kontanthjælp Nogle af landets 272 kommuner har næsten ingen årige arbejdsløse i kommunal forsørgelse, mens andre har rigtig mange målt i forhold til kommunens størrelse. På kortet er kommunerne delt i fem grupper efter, hvor mange procent unge arbejdsløse (ledige plus aktiverede) kommunen har i kontanthjælpssystemet - i forhold til antallet af unge i kommunens arbejdsstyrke. - fla Hirtshals Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Åkirkeby Christiansø Allinge-Gudhjem Neksø Løkken-Vrå Hjørring Sæby Brønderslev Læsø Pandrup Dronninglund Åbybro Hanstholm Brovst Fjerritslev Hørsholm Hals Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Sejlflod Søllerød Løgstør Farum Støvring Lyngby-Tårnbæk Års Skørping Sydthy Værløse Morsø Sundsøre Farsø Nørager Arden Gentofte Hadsund Sallingsund Ballerup Gladsaxe Ålestrup Ledøje-Smørum Herlev Mariager Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Skive Møldrup Hobro Nørhald Albertslund Glostrup Rødovre Frederiksberg Purhus Tjele Høje Tåstrup København Rougsø Brøndby Lemvig Randers Nørre Djurs Struer Vinderup Fjends VallensbækHvidovre Viborg Sønderhald Ishøj Bjerringbro Langå Midtdjurs Tårnby Dragør Holstebro Rosenholm Grenå Hvorslev Karup Hadsten Greve Ulfborg-Wemb Avlum-Haderup Rønde Kjellerup Hinnerup Gjern Hammel Ebeltoft Trehøje Silkeborg Århus Galten Ringkøbing Herning Ikast Græsted-Gilleleje Videbæk Ry Hørning Them Helsingør Helsinge Nørre Snede Skanderborg Fredensborg-Humlebæk Hundested Holmsland Hillerød Skjern Brædstrup Åskov Brande Nykøbing-Rørvig Frederiksværk Gedved Karlebo Odder Skævinge Trundholm Jægerspris Egvad Tørring-Uldum Slangerup Frederikssund Give Horsens Samsø Stenløse Dragsholm Ølgod Grindsted Hedensted Ølstykke Jelling Skibby Blåbjerg Holbæk Juelsminde Bjergsted Svinninge Bramsnæs Gundsø Vejle Kalundborg Varde Tornved Egtved Børkop Jernløse Hvalsø Roskilde Blåvandshuk Billund Hvidebæk Lejre Helle Tølløse Høng Ramsø Fredericia Bogense Dianalund Holsted Otterup Gørlev Solrød Stenlille Esbjerg Brørup Vejen Lunderskov Middelfart Skovbo Kerteminde Ringsted Bramming Kolding Nørre Åby Søndersø Munkebo Slagelse Sorø Køge Fanø Vamdrup Ejby Vissenbjerg Langeskov Vallø Rødding Christiansfeld Årup Odense Korsør Ullerslev Hashøj Suså Haslev Stevns Ribe Tommerup Nyborg Fuglebjerg Rønnede Gram Glamsbjerg Årslev Holmegård Vojens Assens Broby Ørbæk Fakse Skælskør Næstved Haderslev Ringe Skærbæk Hårby Ryslinge Fladså Nørre Rangstrup Gudme Fåborg Egebjerg Præstø Vordingborg Bredebro Rødekro Åbenrå Løgumkloster Langebæk Svendborg Nordborg Tranekær Højer Sundeved Møn Tønder Tinglev Lundtoft Augustenborg Gråsten Sønderborg Ravnsborg Sydals Nørre Alslev Ærøskøbing Bov Broager Marstal Nakskov Maribo Stubbekøbing Sakskøbing Sydlangeland Højreby Nykøbing Falster Rudbjerg Rødby Holeby Nysted Sydfalster Rudkøbing

4 12. SEPTEMBER 2002 SIDE 4 Færre penge til personer på arbejdsmarkedet - og flere til dem udenfor. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles i abonnementssystemet på Oplag: ISSN: Udgifter ikke rettet mod arbejdsmarkedet Den offentlige forsørgelse går i stadig mindre grad til grupper, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Ud af hver krone, der betales til forsørgelse af de årige, går der til næste år 27 øre til de grupper, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. For fem år siden gik der 37 øre. Det viser en opgørelse, Arbejds- Hvad bliver forsørgelseskronerne brugt til? Udgifter til forsørgelse, år. Til rådighed Efterløn Overgangsydelse pct. 37 pct. 37 pct. 6 pct. 14 pct. 4 pct. Kilde: Finanslov og forslag til finanslov. Børn Helbred Fleksjob og revalidering 40 pct. 5 pct pct. 18 pct. 6 pct. 2, pct. 38 pct. 6 pct. 7 pct pct. 27 pct. 20 pct. MarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af finanslovsforslaget for Opgørelsen viser, at efterløn og overgangsydelse - hvor folk selv vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet - fylder stadig mere af hver udgiftskrone, nemlig 21 øre, svarende til offentlige udgifter på 24 mia. kr. i At en mindre og mindre del af hver forsørgelseskrone bliver brugt til personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet er et spejlbillede af de seneste ti års udvikling, hvor det er lykkedes at skabe beskæftigelse til en meget stor del af de ledige, mens anstrengelserne for at reducere de øvrige grupper i offentlig forsørgelse har været uden den store effekt. Der er nu færre ledige end i 1994, men på grund af væksten i efterløn er den samlede gruppe af overførselsindskomstsmodtagere i samme periode kun faldet med ca sbi Nyorientering af erhvervsuddannelserne ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale med regeringen om at ændre de merkantile uddannelser. En aftale, der kan blive grundlaget for et markant løft af alle erhvervsuddannelser. Under overskriften faglighed og fleksibilitet gives uddannelserne kraft og vitalitet med henblik på at imødekomme virksomhedernes skiftende behov på et dynamisk arbejdsmarked. Aftalen betyder et nyt indhold, en ny struktur, flere faglærte niveauer, men ikke mindst langt mere fleksible uddannelser inden for kontor, handel, detail og finans. Fagligheden i uddannelserne styrkes, og eleverne får mulighed for tidligere at komme i arbejde, fordi de får et adgangskort til arbejdsmarkedet i form af et sæt erhvervskompetencer, som de siden kan bygge videre på. Samtidig bliver der differentierede adgangskrav til de enkelte hovedforløb, hvilket kan styrke fagligheden, fordi uddannelserne bliver forskellige i bredde, dybde og længde. For virksomhederne betyder det, at de får hurtigere adgang til en uddannet arbejdskraft på netop det niveau, som der aktuelt er behov for. Og for eleverne, at de efter en tid på arbejdsmarkedet kan komme tilbage og bygge videre på deres uddannelse uden at skulle begynde helt forfra. I den kommende tid er der åbent for, at øvrige erhvervsuddannelser får mulighed for at inddrage de elementer fra det merkantile reformarbejde, der er relevante for dem. Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen forpligter til en hurtig ændring af Erhvervsuddannelsesloven, så meningen med trepartsaftalen kan føres ud på institutionerne til gavn for den fremtidige arbejdskraft. Samtidig er der med aftalen om de merkantile uddannelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter skabt et godt og tidssvarende grundlag for modernisering af erhvervsuddannelserne til gavn for de unge og til glæde for virksomhederne.

5 12. SEPTEMBER 2002 SIDE 5 Der bliver længere og længere til regeringens mål om at forøge arbejdsstyrken. Det er især efterlønnen, der trækker i den gale retning. Regeringen justerer mål for arbejdsstyrke I løbet af de seneste seks måneder har regeringen nedjusteret sit mål for, hvor mange flere der skal komme i arbejdsstyrken i Nedjusteringen er på personer og skyldes, at regeringen i mellemtiden har opjusteret sin forventning til antallet af efterlønsmodtagere. Dermed er forventningerne til faldet i antallet af personer på offentlig forsørgelse blevet tilsvarende mindre. Det fremgår af en sammenligning af regeringens fremskrivning, der kom i januar 2002, med regeringens nyeste økonomiske redegørelse, der netop er udkommet i august. Regeringens mål er, at arbejdsstyrken skal stige med frem til 2010 i forhold til Det er et ambitiøst Mål for arbejdsstyrken Personer i arbejdsstyrken, personer Regeringens målsætning, januar Demografisk udvikling Regeringens målsætning, august Kilde: Økonomisk redegørelse, januar 2002 og august Frem til 2001 er grafen baseret på statistiske oplysninger om den faktiske udvikling i arbejdsstyrken. De tre skitserede forløb derfra er fremskrivninger af arbejdsstyrkens udvikling med og uden politiske tiltag. Det nederste forløb viser således, hvordan arbejdsstyrken vil udvikle sig isoleret set på baggrund af befolkningens aldersudvikling uden samtidige politiske initiativer. mål, da befolkningens aldersfordeling i samme periode vil betyde et fald i arbejdsstyrken i samme omfang. Reelt skal arbejdsstyrken derfor øges med mere end Den nye nedjustering betyder, at mellemmålet i 2003 for arbejdsstyrken i forhold til 2000 er nedjusteret fra til , og dermed bliver kravene til den resterende del af perioden så meget større. Alt efter opgørelsesmetode er der på overførselsindkomst i den erhvervsaktive alder. Antallet af efterlønsmodtagere fylder stadig mere i statistikken over overførselsindkomstmodtagere, og det er ikke første gang, at udviklingen er kommet bag på politikernes ønske om at bremse væksten i tilgangen til efterløn. Således er antallet af efterlønsmodtagere steget med personer, fra den nye efterlønsordning trådte i kraft 1. juli 1999 og til 1. juli Det fremgår af finanslovsforslaget, at regeringen forventer, at effekten af den nye barselsorlov i 2003 vil blive udlignet af et mindre brug af den gamle børnepasningsorlov, således af ordningerne samlet set vil være neutrale i forhold til udbud af arbejdskraft og antallet af overførselsindkomstmodtagere. Ved lovens vedtagelse forventede regeringen, at ændringerne på længere sigt vil trække personer ud af arbejdsstyrken. Enhver yderligere stigning i barsel og efterløn i forhold til regeringens forudsætninger vil således øge kravene til det nødvendige fald i øvrige forsørgelsesordninger, når regeringens mål for væksten i arbejdsstyrken frem til 2010 skal realiseres. - sbi

6 12. SEPTEMBER 2002 SIDE 6 NOTA BENE Flere arbejdsskader skal anerkendes Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil med et lovforslag sikre, at flere ulykker og uheld på arbejdspladser accepteres som arbejdsskader. Løftet kommer i forlængelse af, at arbejdsskadeudvalget med deltagelse af arbejdsmarkedets parter har afleveret en betænkning om bl.a. ulykkesbegrebet. Parterne nåede dog ikke til fuld enighed om en anbefaling af et nyt ulykkesbegreb. Det forventes, at et nyt ulykkesbegreb vil medføre, at ca. 15 pct. flere ulykker anerkendes. Manglende sammenhæng i vejledning Den danske uddannelses- og erhvervsvejledning lider under en for løs struktur, manglende overordnede mål for vejledningen og for lidt tværgående samarbejde mellem de forskellige vejledningsinstanser. Det konkluderer en ny rapport fra Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Rapporten anbefaler en central og mere klar fastlæggelse af opgaver, ansvar og kompetence. Fædre mere på barsel Flere og flere fædre benytter sig af muligheden for at holde barselsorlov i 25. og 26. uge efter fødslen. I 2001 benyttede hver fjerde nybagte far, i alt , denne mulighed, mens det i 2000 kun var hver femte, viser tal fra Danmarks Statistik. Siden 1998, hvor orloven blev indført, er antallet steget støt. Kvinder bedst uddannet i nye lande Kvinder i de centraleuropæiske ansøgerlande til EU er generelt bedre uddannet end deres lands-mænd. Kun i Tjekkiet og Rumænien er der flere højtuddannede mænd end kvinder, fremgår det af en ny rapport fra Eurostat om strukturerne på arbejdsmarkedet i ansøgerlandene. Ny hjemmeside med flere muligheder DA har fået ny hjemmeside, der ligesom før befinder sig på adressen Den nye side har en række nye servicefunktioner, blandt andet et abonnementssystem, hvor det er muligt at krydse af, hvilke informationer man ønsker at få tilsendt direkte. Ud over ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda - der fortsat vil komme i både en elektronisk og en trykt udgave - kan man abonnere på en daglig nyhedsovervågning, nye DA-statistikker og på et nyt elektronisk nyhedsmedium, DA Opinion, der løbende vil udkomme med nyheder og holdninger på det uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske område. - lil