Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Transkript

1 Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i dag gør, at man skal kunne læse for at få det optimale ud af undervisningen allerede i de små klasser. I børnehaveklassen har vi erfaring med, at eleverne forventer at få lektier for, når de starter i skole og det giver vi dem som små opgaver i den bog, vi arbejder med i skolen. Som forælder støtter du op ved at sætte dine initialer ved hver opgave, barnet har gjort færdig derhjemme. Opgaverne og niveauet er selvfølgelig afpasset elevernes alder. På den måde indarbejder man nogle gode vaner, så både elever / forældre vænner sig til, at lektier er en naturlig del af det at gå i skole og samtidigt får hjemmet indsigt i, hvad deres barn arbejder med. En tilfældig skoledag kan se sådan ud i begyndelsen af børnehaveklassen. 08:00-08:30 Morgensang og gennemgang af dato, ugedag og måned. Sproglig opmærksomhed, hvor den enkelte har mulighed for at fortælle om oplevelser, de gerne vil dele med de andre i klassen. Dagens ord; vi lærer betydningen af et nyt ord, så vi kan føje endnu ord til vores ordbog. Viby Skole Kirkevej Viby J Hjemmeside Telefon E-post vib@mbu.aarhus.dk Den 20. september :30-09:30 Faglig undervisning. Eleverne arbejder med at lære alfabetet at kende. De lærer navnet, lyden og formen på bogstaverne. Øver sig i at lytte til forlyde og skrive bogstaver, lærer små ord og sætninger. Laver deres egne små tegneserier, som de sætter ord på. De læser i billedbøger med små nemme sætninger. Da både 0.a 0.b som udgangspunkt, arbejder med de samme materialer, benytter vi os jævnligt af hinanden og arbejder på tværs af klasserne. 09:30-10:00 Frikvarter i skolegården, multibanen, gyngerne eller græsplænen. 10:00-11:00 Social leg. Skoledagen indeholder dagligt mindst en times tid til social leg, dvs. at eleverne selv får ansvaret for at organiserer, hvad og hvem de har lyst til at lege med. Det er vigtigt, at man lærer selv at tage initiativ til at være sammen med nogen. Vi støtter op omkring de jævnaldrenes venskaber og bestræber os på at begge børnehaveklasser har dørene åbne samtidigt, så der er mange kammerater at vælge imellem.

2 11:00 11:45 Spisepause med højtlæsning for eleverne, så de vænner sig til at lytte og prøve at genfortælle næste dag. Som noget nyt, skal klassen igennem en sprogtest i efteråret. Vi evaluerer løbende elevernes standpunkt og følger deres udvikling. Det gør vi bl.a. ved KTI (kontrolleret tegneiagttagelse) og elevplaner. Ved Kontrolleret tegneiagttagelse er klasselæreren til stede og observerer, når skolens læsevejleder instruerer eleverne i, hvad de skal tegne og derefter skal gengive på papir. Vi kan ud fra disse tegninger danne os et indtryk af, om eleven har forstået beskeden, så vi kan skabe sikkerhed for, at alle elever får den optimale støtte til, at klare de kommende krav i skolen. Elevplanen er en skolestatus og danner udgangspunkt for den første skole/ hjem samtale. To lektioner hver uge får klassen besøg af en ekstra lærer for, at støtte op om undervisningen. Skolen har valgt at støtte op omkring vores Læseboost og overgangen mellem børnehaveklasse og 1. klasse, så den opleves mere flydende for eleverne. Det tilstræbes at det er den kommende lærer, der er ekstralærer, så vedkommende har et godt udgangspunkt, når eleverne starter i 1. klasse efter ferien. Vi prioriterer forældresamarbejde meget højt. Vi forventer nogle aktive og interesserede forældre, der har lyst til at deltage i deres barns skolegang f.eks. ved at støtte deres barn med lektierne og møde op på skolen, når vi inviterer. Det stabile fundament, som en god klasse bør bygge på, sker netop i krydsfeltet mellem skolen og forældrene. Derfor inviterer skolen allerede i børnehaveklassen til to samarbejdsaftener uden børn, hvor vi i fællesskab prøver, at afklare fælles forventninger. Disse aftener øger samtidigt kendskabet til de andre forældre i klassen, styrker fællesskabsfølelsen og er med til at gøre børnene trygge ved skolen og dens udfordringer. Læsning i 1. klasse uddybning. Formålet med arbejdet med læsning i 1. klasse er, at styrke og videreudvikle elevernes sproglige færdigheder, at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning kan give store oplevelser og ny viden, samt at stimulere elevernes læse- og skrivelyst.

3 Faste tiltag for læsning: Læsebånd : Der læses mindst 20 min. hver dag. Gode læsevaner læsesamarbejde mellem skole og hjem. Iværksættelse af tidlig læsehjælp for elever med behov for dette. Mål for læsning: Fortælle et hændelsesforløb uden hjælp. Samtaler om tekster eleven har hørt eller set. Erstatte lytte/talesituationen med en læse/skrivesituation. Anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn og form). Skelne mellem vokaler og konsonanter. Opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser. Finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord. Læse enkle tekster med forståelse. Skrive enkle tekster som eleven selv kan gengive for andre, eventuelt vha. børnestavning. Kan anvende stavning ud fra viden om ord og bogstaver. Aktiviteter i forbindelse med læsning: Der er bøger og materialer til stede, der vækker elevernes interesse for bogens verden og giver dem lyst til at læse og skrive. ABC-sange. Differentieret repetition af sproglig opmærksomhed det første halve år. Hver dag: Lærerens oplæsning, læsning af fælles tekst og elevernes selvstændige læsning. Arbejde med angrebsteknikker, lydglidning, prikke vokaler og dele i stavelser. Arbejde med kasser med indhold til læse- og skriveaktiviteter. Skrive breve til familie og venner. Skrive huske og ønskesedler. Evaluering: I efteråret læser en lærer fra støttecenteret med udvalgte elever for at finde ud af, hvem der har behov for tidlig læsehjælp. Der arbejdes med at læseregistrere eleverne ud fra LUS. (læseudviklingsskema) I maj tages den kommunale læseprøve OS64 af en lærer fra støttecenteret. Klassetrinsmøder, elevplaner og elevsamtaler. Gode råd til forældre om læsning: Læs med dit barn hver dag. Tal, spørg, fortæl og læs alt muligt. Hør dit barn læse op. Når det går i stå, så vent et øjeblik. Tal om første bogstav,

4 lyden, brug billederne, gæt eller giv til sidst ordet. Læs for dit barn. Det øger barnets ordforråd og begrebsverden og støtter dermed læseudviklingen. Spil computerspil, internetspil eller brætspil, hvor I sammen staver til ord eller sætter ord på ting eller begreber. Skriv og læs: Ønskelister, huskesedler, madopskrifter, postkort, mails og skilte. Vær en god rollemodel vis dit barn, du også læser. Læsning i 2. klasse uddybning Læsning og skrivning betragtes som ligeværdige elementer i den samlede undervisning. De understøtter hinanden og derfor kan de ikke betragtes selvstændigt. Læsning: Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier (stave, dele og lydere) Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier (fx brug billederne, Læs sætningen færdig) Søge forklaring på ukendte ord Opnå passende læsehastighed og præcision Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste (fx lave boganmeldelser) Finde og vælge bøger til egen læsning Skrivning: Skrive enkle fiktive tekster og små sangtekster (fx små historier, breve og huskesedler) Finde information i tekster og organisere ideer til egen skrivning Kunne anvende overskrift, indledning, indhold og slutning i egne tekster Skrive med et passende ordforråd Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst Skrive de små og store bogstaver i håndskrift

5 Hvad gør vi? I skolen læser eleverne 20 minutter hver dag. Læsningen foregår på forskellig vis: Stillelæsning, fri selvstændig læsning, højtlæsning, forberedt læsning og skærmlæsning. I 2. klasse vil der stadig være fokus på at mestre de forskellige læsestrategier. Læsningen medtænkes i så mange af danskfagets arbejdsområder som muligt (værkstedsundervisning, emnearbejde, skriftligt arbejde etc.). I 2. klasse, vil eleverne have en ugentlig bibliotekstid. Her skal eleverne, gennem vejledning, styrkes i selvstændigt at udvælge bøger tilsvarende eget niveau og interesse. I 2. klasse vil der i foråret blive afholdt undervisningsministeriets nationale test omhandlende læsning. Desuden vil der blive gennemført en OS 120 (ordstillelæsningsprøve) af Støttecentrets Reading Recovery tilbud. Gode råd til forældre om læsning: Læse dagligt i 20 minutter og udfyld læseseddel Læs bøger højt for dit barn. Skriv små beskeder/huskesedler til hinanden. Gerne en med i madkassen. Start barnets læsning med at tale om billederne, handlingen og ord, der optræder i teksten. Hvis et ord driller, kan I: Give tid: Måske kan barnet selv klare ordet, hvis I venter 10 sek med at sige noget. Hjælper det ikke kan I: Stille spørgsmål: Spørg: Hvad kan du gøre? Eller sig til barnet: Se på billedet,tænk på den historie, du er ved at læse, Se på 1. bogstav Tænk på meningen og kør fingeren under ordet (+ sig lydene) Læs igen (fra sætningens start) og tænk over, hvad der giver mening Hvis der læses forkert, og det er forstyrrende, kan I spørge: Giver det mening? Lyder det rigtigt? Ser det rigtigt ud? Husk at rose! For det er hårdt arbejde at forsøge.

6 Lad barnet genfortælle det, der bliver læst af og til. Det er vigtigt at forstå og kunne huske det, man læser. Læsning i 3. klasse uddybning: Målet med læsningen: 1. Eleverne skal opnå sikkerhed og større hastighed i læsningen. 2. Eleverne skal indholdslæse, så der ses "bagom" teksten/læses mellemlinerne - bl.a. ved at beskrive indhold, personer, tid m.m. 3. Eleverne skal kende forskel på en faglitterær tekst (tekst, der er opstillet efter decimaltekst, der handler om fakta om et emne) og en skønlitterærtekst (tekst, der er opstillet efter forfatternes efternavn og giver en oplevelse) - og kunne bruge den rigtige "læseteknik" ved læsningen af disse to teksttyper. Konkret arbejde for at nå målene: 1. "Læsetræning". Der læses hver dag i 20 minutter på klassen i bøger på elevens eget niveau. Her gives hver dag lektier for hjemme, hvor der er en forventning om, at der også læses minimum15-20 minutter hjemme. 2. Lektiegivningen styres af eleven selv ved hjælp af "Læselog" - et ark, hvor eleven hver dag noterer, hvor læsningen starter hjemme - hvilken bog og side - og efterfølgende noterer, hvor meget, der så er blevet læst. På læseloggen er der plads til forældreunderskrift/evt. kommentar. På klassen læser læreren på skift med eleverne, så der hele tiden er sikkerhed for, at eleven flytter sig i sit læsestandpunkt. 3. I perioder læses en fællesbog på klassen. En bog, der bruges til at fokusere på "indhold". Denne bog er normalt ikke "læsetræningsbog", men læses på klassen - ved, at læreren eller udvalgte elever læser kapitler højt. Ved oplæsningen fokuseres på "betoning" - det at læse med indlevelse i teksten og sikkerhed. Udvalgte elever kan her få et kapitel for hjemme, som de skal "øve" sig på at læse højt for klassen. Efter oplæsning er der diskussion af indhold m.m. på klassen. 4. Der arbejdes også med boganmelder på forskellige niveauer. Anmeldelse af en konkret bog, eleven har læst - med spørgsmål gående på ho-

7 vedpersoner, tid og sted. Disse anmeldelser hænges op i klassen til inspiration for andre - eller fremlægges for klassen. Herved gives viden videre om mange bøger, som eleverne måske kunne få lyst til at læse. 5. På en "rundvisning" på Pædagogiske Servicecenter forklares, hvordan bøgerne er stillet op - og hvordan man kan søge og finde frem til disse bøger, og der laves forløb i 3. klasse med fokus på "faglig læsning". 6. Der laves løbende test af elevens læsestandpunkt - bl.a. ved samarbejde med skolens støttecenter. Her laves eks. opfølgende læsekurser - kortere eller længere kurser, hvor det skønnes, at en konkret elev har brug for et ekstra "skub". 7. I tredje bliver Faglig læsning i alle fag eks. regnehistorier i matematik et mere systematisk arbejde, hvor fagenes ord og begreber gennemarbejdes bl.a. ved hjælp af dagens ord og andet. Nogle forventninger til skolen: Jeres barn læser hver dag i bøger på deres niveau og testes løbende. Jeres barn lærer forskellen på skønlitteratur(en god historie) og faglitteratur (et emne) og lærer de forskellige læsestrategier, der skal bruges, når man læser disse forskellige tekster, og hvor bøgerne fysisk befinder sig på et bibliotek. Jeres barn lærer at se bag om en tekst snakke om indhold m.m. Nogle forventninger til jer forældre: I giver mulighed for en stillestund hjemme hver dag så jeres barn kan få læst minimum 20 minutter i fred og ro. Spørg gerne ind til det læste med hv-ord. Eks. Hvad handler teksten om? Hvem er med? Hvor foregår historien? Gode ideer: Gå på biblioteket med jeres barn. Læs gerne højt/læs med barnet og hyg jer med det! Læs tv-tekster sammen med jeres barn. Det øger læsehastigheden, når barnet skal øve sig i at nå at læse undertekster.