Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
|
|
- Philip Frank
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering og korrekt brug af fagudtryk. Faglige mål (i dette eksempel) At eleverne anvender de korrekte geometriske fagbegreber At eleverne anvender redskaber til at tegne figurerne. ( fx passer, lineal, vinkelmåler) At eleverne er nøjagtige med måling af afstande og vinkler Sproglige mål(i dette eksempel) At eleverne anvender de korrekte geometriske fagbegreber At eleverne anvender korrekte forholdsord i beskrivelsen af figurerne At eleverne kan omformulere deres forklaringer, hvis ikke modtageren forstår At eleverne opdager, at de ikke kan benytte sig af upræcise hverdagssproglige vendinger At eleverne lytter opmærksomt og giver udtryk for, hvis de ikke forstår den andens forklaring
2 Tegning 1
3 Tegning 2
4 Progressiv brainstorm Beskrivelse Faglige mål Sproglige mål Eleverne deles i grupper, som får hver sin farve tusch. Hver gruppe får et ark med udsagnet Hvad ved vi om.? De brainstormer gruppevis ved at skrive ord og begreber eller lave tegninger om emnet. Efter nogle minutter lader grupperne deres ark ligge og går videre til en anden gruppes ark. De medbringer deres farvede tusch og brainstormer nu videre på den anden gruppes ark med deres særlige farve. Her tilføjer de ideer ved at bruge den forrige gruppes ideer som et afsæt for ting de ikke havde tænkt tidligere eller tilføje ting de synes mangler. Grupperne fortsætter til alle grupper har bidraget til alle ark og er tilbage ved eget ark. Hver gruppe diskuterer hvad der nu står på deres papir og noterer sig alle relevante tilføjelser eller kritiserer, det de ikke er enige i. Arkene kan sættes på væggen og hver gruppe kommentere kort på kommentarer de har fået eller noget de har lært fra de andre grupper At eleverne får øje på hvor meget de i fællesskab ved om et emne Aktiviteten kan anvendes i starten af et forløb som en forforståelsesaktivitet og evt. gentages som evaluering i slutningen af forløbet. At eleverne får udvidet deres ordforråd At eleverne opdager hvordan man kan formulere sig i et præcist sprog og, at eleverne opdager, at de ikke kan benytte sig af upræcise hverdagssproglige vendinger At eleverne lytter opmærksomt og giver udtryk for, hvis de ikke forstår den andens forklaring At eleverne arbejder med skriftlighed til at fastholde deres viden og læring
5 Hvad ved I om statistik?
6 Ordkort - begrebskort Beskrivelse Eleverne får nogle kort med en række begreber. (Oftest udvalgt af læreren) Eleverne kan nu fx skiftes til at forklare ordene for hinanden, finde eksempler, ordne dem(hvis det giver mening). Efterfølgende skal eleverne forbinde begreberne på et A3-ark, og skrive hvilken forbindelse der er mellem begreberne. Faglige mål (i dette eksempel) At eleverne anvender de korrekte begreber At eleverne kan forklare hvad de gør, når de regner med brøker Sproglige mål(i dette eksempel) At eleverne anvender de korrekte fagbegreber At eleverne forhandler om betydninger af begreberne At eleverne kan omformulere deres forklaringer, hvis ikke modtageren forstår At eleverne opdager, at de ikke kan benytte sig af upræcise hverdagssproglige vendinger At eleverne lytter opmærksomt og giver udtryk for, hvis de ikke forstår den andens forklaring
7 tæller forkorte fællesnævner blandet tal forlænge brøkstreg ægte brøk uægte brøk dividere gange trække fra lægge til
8 Procesnotat Beskrivelse Faglige mål Sproglige mål Procesnotatet skal udfyldes trin for trin. Eleverne får støtte til at opdele deres tankeproces og fokusere på en del af gangen. Læreren får mulighed for at følge elevens arbejds og tankeproces tættere, og kan dermed bedre analysere hvor eleven er udfordret. At eleverne får øje på at de kan følge trinene i procesnotatet i alle opgaveløsninger. At eleverne arbejder med at beskrive en matematisk problemstilling gennem flere fremstillingsformer (tegning, symbolsprog, verbalsprog) At eleverne anvender et sprog, som de behersker. At eleverne arbejder med at gøre deres sprog mere generelt i den afsluttende forklaring.
9 Procesnotat matematik frit efter Brudholm mfl. Hjælpespørgsmål Er der et klart spørgsmål i opgaven? Kan du se med det samme, hvad du skal gøre? Er oplysningerne i opgaven fortalt på en klar måde? Kan du se, hvilken slags regning du skal bruge? Hvad skal jeg finde ud af? Her kan du skrive opgaven, gerne med dine egne ord. Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede? Tegn Her skriver du nøgleord til de oplysninger du skal bruge for at regne opgaven. Her prøver du at tegne opgaven. Hvordan gør jeg? Her forklarer du med ord hvordan du vil regne opgaven. Regn opgaven ud Her laver du dine udregninger. Forklar løsningen Her forklarer du med ord, hvordan du har regnet opgaven.
10 Sprogkort Beskrivelse Faglige mål Sproglige mål Eleverne får tre forskellige forklaringer til en proces (bevis el. lign.) De skal nu vælge hvilken forklaring de bedst kan forstå til hvert trin i processen og på den måde stykke en samlet forklaring sammen. At eleverne skaber en forklaring af en matematisk proces, som de forstår. At eleverne anvender et sprog, som de behersker. At eleverne opdager, at de forskellige dele af forklaringen er på forskellige steder på det sproglige kontinuum.
11 Først kostede bukserne 800,- kr. Først kigger jeg på hvad bukserne koster først. Du starter med at finde førprisen. Nu koster de 550,- kr. Så ser jeg hvad de koster, når der er tilbud. Så finder du tilbudsprisen. Jeg siger kr. Så laver jeg minus med de 2. Så trækker du tilbudsprisen fra førprisen. Det giver 250,- kr. Så ved jeg, hvad jeg sparer. Så har du besparelsen/rabatten i kroner. Jeg dividerer 250 med 800 og ganger med 100. Så dividerer jeg den første pris op i det, jeg sparer og ganger med 100. Så dividerer du besparelsen med førprisen og ganger med 100. Det giver 31,25% Så har jeg det, jeg sparer i %. Så får du besparelsen/rabatten i %. De 3 kolonner forklarer det samme regnestykke opdelt i faser. På den vandrette led er det den samme fase der forklares. Den blå kolonne er tættest på situationen (hverdagssprog). Den gule er på vej væk fra situationen (en bro mellem hverdagssprog og fagsprog), mens den grønne er uafhængig af situationen (fagsprog). Eleverne vælger til hvert trin den forklaring, som de forstår bedst og kan forklare for hinanden /underviseren.
12 Marginspørgsmål Beskrivelse Faglige mål Marginspørgsmål spørger ind til elevens oplevelser og forforståelser af teksten. Sproglige mål Læseteknisk er det en god idé at være i dialog med teksten, og det hjælper marginspørgsmål med til. Marginspørgsmålene skal besvares inden opgaverne løses rent matematisk. På sigt kan man arbejde med at marginspørgsmålene bliver et internaliseret værktøj for eleverne, så de altså selv stiller spørgsmålene og besvarer dem mere eller mindre ubevidst. At eleverne anvender hele deres viden(også om konteksten) til at løse opgaven.. At eleverne bliver i stand til selvstændigt at angribe og løse matematiske problemstillinger At eleverne oplever, at de kan bruge deres hverdagssproglige kompetencer til at angribe matematiske problemstillinger.
13
14 Skelettekst Beskrivelse Læreren stiller opgaver, hvor vigtig information enten ikke er defineret eller er visket ud/skjult for læseren. På den måde skal eleven arbejde med sin forståelse af matematiske problemstillinger. Fx kan eleven først skulle finde ud af, hvilke oplysninger der er nødvendige for at regne den samlede udgift ud og bagefter bestemme nogle værdier for de nødvendige oplysninger i stedet for at alle oplysninger er givet på forhånd. Faglige mål Sproglige mål At eleverne bliver opmærksomme på hvordan matematiske opgaver er bygget op. At eleverne bliver i stand til selvstændigt at angribe og løse matematiske problemstillinger. At eleverne fokuserer på hvad der står i opgaven også mellem linjerne, og derved bliver i stand til at udfylde hullerne i teksten. At eleverne, når de selv formulerer opgaver er i stand til at formulere matematiske spørgsmål, som kan løses.
15 4 eksempler på skelettekst - opgaver A. Jonas har fødselsdag og vil invitere sine kammerater med i biografen. De skal have sodavand og popcorn til filmen. Hvad mangler du at få at vide, før du kan regne ud, hvad det kommer til at koste for Jonas i alt? Du skal selv finde på nogle tal og vise, hvordan du regner opgaven ud. B. Jonas har fødselsdag og vil invitere sine kammerater, Ahmed, Per og Abdallah med i biografen. De skal have sodavand og popcorn til filmen. Hvad mangler du at få at vide, før du kan regne ud, hvad det kommer til at koste for Jonas i alt? Du skal selv finde på nogle tal og vise, hvordan du regner opgaven ud. C. Jonas har fødselsdag og vil invitere sine 3 kammerater med i biografen. De skal have sodavand og popcorn til filmen. Sodavand koster 25,- kr. og popcorn koster 20,- kr. pr. person. Biografbilleten koster 65,- kr. pr. person. Du skal finde noget, du kan regne ud og vise, hvordan du gør. D. Jonas har 17 års fødselsdag og vil invitere sine 3 kammerater med i biografen på fredag d. 18 marts. De skal se den nye film med Matt Damon kl , Den bliver vist i sal nr. 3, hvor der er plads til 120 gæster, så de regner ikke med, at det er nødvendigt at bestille billetter i forvejen. De skal nemlig være afhentet 30 min før, og så passer det dårligt med deres bus nr.7, som først er der 10 min., før filmen starter. Billetterne koster 65, - kr. pr. person. De skal have ½ liter sodavand og den største popcorn til filmen. Det koster 25,- kr. for sodavand og 20,- kr. for popcorn. Hvad kommer det til at koste for Jonas i alt? Yderligere arbejde med formen: Eleven formulerer selv en historie og laver opgaver. Hvis der gennem arbejdet med opgaver af ovenstående type, har været fokus på struktur i opgaverne, kan eleverne lave opgaver, som falder inden for de forskellige typer. Altså opgaver som indeholder mange og irrelevante data, og opgaver som går fra meget lukkede til meget åbne.
16 Find det rigtige svar Beskrivelse Læreren stiller opgaver, hvor der gives flere svarmuligheder. Eleverne skal i grupper finde det rigtige svar og argumentere for hvorfor, det er det rigtige. Faglige mål Sproglige mål At eleverne kan argumentere for deres svar med matematiske argumenter. At eleverne opdager, at det er vigtigt at kunne argumentere for deres svar og ikke kun give et svar. At eleverne forhandler om løsninger på opgaven, og skærper deres argumentation. At eleverne lytter og taler efter tur.
17 Dele processer op Beskrivelse Faglige mål Sproglige mål Aktiviteten kan med fordel anvendes til at arbejde med ligninger eller beviser. Læreren klipper en ligningsløsning eller et bevis op i dele, hvorefter eleverne skal sætte det sammen i den rigtige rækkefølge og forklare deres løsning. Eleverne støttes gennem hele processen af at alle udregninger / oplysninger er tilgængelige fokus flyttes fra at regne/ løse til at forstå og forklare hvorfor. At eleverne bliver opmærksomme på hvordan ligningsløsning eller beviser er bygget op. At eleverne får en dybere forståelse af hvad der sker i de forskellige led i processen. At eleverne anvender de rette fagbegreber når de skal forklare deres løsning. At eleverne kan anvende matematiske argumenter for deres løsning. At eleverne får afprøvet mundtlig fremlæggelse. Opgaven kan tvistes ved: At lave opgaver, hvor eleverne skal forbinde handling med fagbegreb (se bagsiden af dette ark).
18 Ligning nr. 1a Indsæt løsningsreglerne ved de rigtige steder i ligningen 2(x+3) = 16 reduktion 2x+6 = 16 reduktion 2x+6-6 = 16-6 løsning 2x = 10 der ganges ind i parentesen 2x/2 = 10/2-6 trækkes fra på begge sider af lighedstegnet X = 5 division med 2 på begge sider af lighedstegnet Ligning nr. 2a Indsæt løsningsreglerne ved de rigtige steder i ligningen (4x-2)+4 = 6 reduktion 4x-2+4 = 6 løsning 4x+2 = 6 reduktion 4x+2-2 = 6-2 division med 4 på begge sider af lighedstegnet 4x = 4 ophæve parentes 4x/4 = 4/4-2 trækkes fra på begge sider af lighedstegnet X = 1 reduktion
19 Tekstopgaver/prøvesæt Beskrivelse Faglige mål Sproglige mål Læreren visker selve opgaven bort i prøvesæt eller lignende tekstopgaver. Eleverne skal nu selv stille en opgave, som kan løses ud fra de oplysninger, de har fået. De skal også selv kunne løse opgaven. At eleverne bliver opmærksomme på hvordan matematiske opgaver er bygget op, og lægger mærke til hvilke oplysninger de får. At eleverne arbejder med opgaver, som ligge inden for deres faglige formåen. At eleverne bliver i stand til selvstændigt at angribe og løse tekstopgaver / prøvesæt. At eleverne fokuserer på hvad der står i opgaven og dermed bliver opmærksomme på hvordan de kan bruge det sprog, de får i udformningen af deres egne spørgsmål. At eleverne, når de selv formulerer opgaver er i stand til at formulere matematiske spørgsmål, som kan løses..
20
Ideer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereMatematik og sprog. Fra vidensbanken på
Matematik og sprog Matematik og sprog af Corna Sørensen og Rasmus Greve, projektmedarbejdere i Projekt Uddannelsesløft. Dette materiale er en inspiration til hvordan, der kan arbejdes med at koble fagsprog
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang
Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline
Læs mereÅrsplan for Matematik klasse Skoleåret 2018/2019
Uger Emne Materialer Evaluering 33-35 De fire regningsarter Hæfter fra matematikfessor.dk 36 Afrunding af tal TAL OG ALGEBRA - TAL Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Læs mereLæs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet
Læs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling
Læs mereUge Emne Formål Faglige mål Evaluering
Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig
Læs mereÅrsplan 5. Årgang
Årsplan 5. Årgang 2017-2018 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereBrøker og forholdstal
Brøker og forholdstal Hvad er brøker - nogle eksempler... 6 Forlænge og forkorte... Udtage brøkdele... Uægte brøker og blandede tal... Brøker og decimaltal... 0 Regning med brøker - plus og minus... Regning
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereFormler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable
Navn: Klasse: Formler algebra - Fase Omskriv beregn med variable Vurdering fra til 5 (hvor 5 er højst) Læringsmål Selv Lærer Beviser og forslag til forbedring. Jeg kan opstille en linjes ligning, når jeg
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Isolere en ubekendt... 3 Hvis x står i første brilleglas...
Læs mereMatematik Delmål og slutmål
Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse
Læs mere3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder
3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive
Læs mereÅrsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019
Uger Emne Materialer Evaluering 33 Kom godt i gang Hæfter fra matematikfessor.dk Repetition fra 2. klasse Eleverne arbejder med genopfriskning af matematik fra 2. klasse gennem blandede opgaver. 34 TAL
Læs mere4. Elementær brøkregning - En introduktion med opgaver (og facitliste) - En brøk er to tal (eller bogstavudtryk), som adskilles af en brøkstreg.
. Hvad er brøker?. Elementær brøkregning - En introduktion med opgaver (og facitlist - En brøk er to tal (eller bogstavudtryk), som adskilles af en brøkstreg. Tallet øverst i brøken kaldes tælleren. Tallet
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik
Læs mereMatematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1
Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet
Læs mereMattip om. Brøker 2. Tilhørende kopier: Brøker 2 og 3. Du skal lære: Om addition af brøker. At forkorte en brøk. At forlænge en brøk
Mattip om Brøker 2 Du skal lære: Om addition af brøker Kan ikke Kan næsten Kan At forkorte en brøk At forlænge en brøk At gange en brøk med et helt tal Tilhørende kopier: Brøker 2 og 2016 mattip.dk 1 Brøker
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde
Læs mereAt løse ligninger - og om at danne billeder i matematik
At løse ligninger At løse ligninger - og om at danne billeder i matematik Af projektmedarbejder Birgitte Ahrenfeldt, på baggrund af samarbejde med Flemming Lind, matematiklærer i 9. klasse på Herningvej
Læs mereSproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev
Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse
Læs mereÅrsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020
Årsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereÅrsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereFag matematik 1. klasse 17/18
Fag matematik 1. klasse 17/18 UGER TEMA MATERIALER Uge 33-38 Kontext 1 elevbog a: s. 2-27 Tal og tælling Vi arbejder vi arbejder med forskellige begreber, hvor mange er der, flest eller færrest, hvad koster
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3A Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Decimaltal og store tal Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal
Læs mereÅrsplan 5. Årgang
Årsplan 5. Årgang 2016-2017 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde
Læs mereEksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker. Kopimappe
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Eksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker Kopimappe Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mere2 Brøker, decimaltal og procent
2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,
Læs mereMatematik - undervisningsplan
I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs merefortsætte høj retning mellem mindre over større
cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka
Læs mereHunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.
4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter
Læs mereMundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Læs mereKompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019
Kompetencetræning i matematik - også til prøverne KP 10. januar 2019 Kompetencetræning i matematik - også til prøven Prøverne i matematik bliver i stadig højere grad kompetencebaseret, så det giver god
Læs mereForeløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring
Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereDer er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.
Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereÅrsplan for matematik 2013/2014
33 Valg af regningsart Matematikundervisningen vil komme til at indeholde forskellige arbejdsformer med vægt på klasseundervisning, diskussion, gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Derudover vil vi fortsætte
Læs mere5 Ligninger og uligheder
5 Ligninger og uligheder Faglige mål Kapitlet Ligninger og uligheder tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Regler for løsning af ligninger og uligheder: kende reglerne for ligningsløsning og uligheder
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase
Læs mereHjælpemiddel, værktøj og konkret materiale. Hjælpemiddelkompetencen. Hjælpemiddel, En definition
Hjælpemiddelkompetencen Hjælpemiddel, værktøj og konkret materiale Vi skelner ikke godt nok mellem: hjælpemiddel værktøj konkret materiale. Hjælpemiddel, En definition Hjælpemidler er produkter, som mennesker
Læs mereUafhængig og afhængig variabel
Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereTW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:
TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereÅrsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole
Uge Emne 32 Opstartsuge 33 - Brøker 36 37-40 Kompetenceområder/mål Koordinatsystemet 41 Emneuge 42 Efterårsferie 43-50 Geometri og rumfang Geometri og måling Eleven kan forklare geometriske sammenhænge
Læs mereStrategier. Der gør matematikken nemmere
Strategier Der gør matematikken nemmere 1 Nemmere? https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=nemmere nem adjektiv Betydninger 1. som ikke volder større vanskeligheder eller besvær; som opnås eller udføres uden
Læs mereÅrsplan for Matematik Lillemellem Skoleåret 2017/2018. Emne Materialer Evaluering
Uger Emne Materialer Evaluering 32-35 Addition og Subtraktion Eleven kan udvikle metoder til addition og subtraktion med naturlige tal Eleverne kan addere 4-cifrede tal med 4-cifrede tal Eleverne kan addere
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereMatematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)
Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.) Undervisningsministeriets forenklede fælles mål: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Problembehandling
Læs mereHVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015
HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 BINDENDE/VEJLEDENDE BINDENDE MÅL OG TEKSTER: FAGETS FORMÅL KOMPETENCEMÅL (12 STK.) FÆRDIGHEDS-
Læs mereMULTI 6 Forenklede Fælles Mål
MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklende Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleverne kan anvende forskellige strategier til matematisk
Læs mereÅrsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)
Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereElevens data: Fornavn: Efternavn: Skole/Gymnasium: Klasse: Dreng: Pige:
Interviewskema Unge matematiksvage Elevens data: Fornavn: Efternavn: Skole/Gymnasium: Klasse: Dreng: Pige: Læreren skal huske: Hvis det kan lade sig gøre er det en god ide at elevens egen matematik lærer
Læs mereEns eller forskellig?
Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning
Læs mereÅrsplan matematik 6. Klasse
Årsplan matematik 6. Klasse 2018-2019 Materialer til 6.årgang: - Matematrix grundbog 6.kl - Matematrix arbejdsbog 6.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 6.kl - Computer Vi skal i løbet af året
Læs mereEmne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse
Læs mereReformen. Forenklede Fælles Mål
Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke
Læs mereÅrsplan 4. Årgang
Årsplan 4. Årgang 2019-2020 Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en stor omvæltning for nogle elever. Vi bruger følgende materialer: - Matematrix grundbog - Matematrix
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereLøsning af simple Ligninger
Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereEN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19
ÅRSPLAN 18/19 Lærer: Mia Fag: Matematik 1. klasse I 1. klasse arbejder vi i grundbogen Kontext+, der er delt i to bøger. Hvert kapitel er beregnet til ca. 4-5 uger. Der vil til hvert kapitel blive brugt
Læs mere6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene
Årsplan for skoleåret 2016/2017 6. klasse matematik Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering 33 36 Regn med tallene Arbejde med færdigheds og problemregning med de fire regnearter og potenser. Kontext
Læs mereresultaterne og sammenholde dem med hinanden.
! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,
Læs mereÅrsplan for matematik 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereBasisblokke addition Programmet viser enere, 10-bunker, 100- bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen.
Basisblokke addition bunker osv. Det kan bruges til at visualisere, hvordan man lægger tal sammen. Basisblokke - decimaltal bunker osv. Det kan desuden vise decimaler og dermed give eleven visuel støtte
Læs mereElevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.
Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse 2019/2020
Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for matematik. Formålet
Læs mereMatematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.
Form Undervisningen vil veksle mellem individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Materialer Undervisningen tager udgangspunkt i følgende grundbøger og digitale lærings- og undervisningsplatforme.
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen
Læs mereKun beregnet billetpris. Korrekt regneudtryk, ingen facit.
Opgavenummer 1.1 200 2 46 108 Hun skal have 108 kr. retur. Korrekt regneudtryk, korrekt facit og korrekt konklusion (bidrager positivt til helhedsindtryk). 46 46 92 200 92 108 Hun skal have 108 kr. tilbage.
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mere