Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen

Transkript

1 Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen

2 Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet Ikast Telefon post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR PRÆSTELUNDSKOLEN 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED PRÆSTELUNDSKOLEN 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Præstelundskolen 33 3

4 4

5 INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen og politiet. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

6 METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

7 Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Præstelundskolen. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 7

8 SKOLEVEJSANALYSE FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Præstelundskolen er beliggende i det vestlige Brande. Der er ca. 900 meter fra Brande togstation til skolen. Skolen har adresse på Præstelunden, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Præstelundskolen Præstelundskolen har 534 elever fordelt på alle årgange fra 0. klasse til og med 9. klasse. Der er 345 elever som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 64 %, se tabel 1. 8

9 Præstelundskolen Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse % % 1. Klasse % % 2. Klasse % % 3. Klasse % % 4. Klasse % % 5. Klasse % % 6. Klasse % % 7. Klasse % % 8. Klasse % % 9. Klasse % % I alt % % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Næsten alle klasser har deltaget i undersøgelsen med undtagelse af 4. klasse og de to elever i 10. klasse. Den laveste svarprocent er i 9. klasse med kun 26%. Det vurderes at resultatet er repræsentativt for alle skolens elever, da mange klasser har en høj svarprocent. Den samlede svarprocent for skolen er på 64%. 9

10 Transport til skole Hele 53 % af eleverne kører på cykel/knallert til skole. 31 % bliver kørt i bil, 11 % går og 5 % kører med bus/tog, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 64 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 2 6% 6 17% 0 0% 27 77% % 1.klasse 4 11% 12 33% 0 0% 20 56% % 2.klasse 2 4% 20 42% 1 2% 25 52% % 3.klasse 8 21% 10 26% 2 5% 19 49% % 4.klasse klasse 2 5% 31 82% 0 0% 5 13% % 6.klasse 3 10% 23 79% 0 0% 3 10% % 7.klasse 7 11% 43 69% 9 15% 3 5% % 8.klasse 7 18% 26 67% 2 5% 4 10% % 9.klasse 2 11% 13 68% 3 16% 1 5% % I alt 37 11% % 17 5% % % Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

11 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 33 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 66 % og 64 % af de mellemste og ældste elever går eller cykler alene. Kun 2 % af de mellemste og ældste elever følges med deres forældre, hvor det er hele 48 % af de yngste elever. Et ca. ligeligt antal på mellem 32 % og 34 % af de mellemste og ældste elever følges med en kammarat, hvor kun 19 % af de yngste elever gør det. Der ses en tydelig tendens til, at de ældre elever går og cykler mere alene og at de ældre elever ligeledes går og cykler mindre med deres forældre, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

12 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 59 % af de elever i klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har mulighed for at gå eller cykle. Af eleverne i klasse er det 88% og i klasse er det 68%. Samlet set har 62 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

13 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 124 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 6 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 46 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 48 % angiver øvrige årsager. 13

14 Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

15 Transport fra skole Der er 57 % af eleverne, der er gående fra skole, 29 % er på cykel/knallert, 11 % bliver kørt i bil og 3 % er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 88 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 15 79% 2 11% 0 0% 2 11% % 1. klasse 21 84% 2 8% 0 0% 2 8% % 2. klasse 21 70% 2 7% 0 0% 7 23% % 3. klasse 16 80% 3 15% 0 0% 1 5% % 4. klasse klasse 2 15% 9 69% 1 8% 1 8% % 6. klasse 2 20% 8 80% 0 0% 0 0% % 7. klasse 0 0% 7 70% 3 30% 0 0% % 8. klasse 1 17% 3 50% 0 0% 2 33% 6 100% 9. klasse 2 29% 5 71% 0 0% 0 0% 7 100% I alt 80 57% 41 29% 4 3% 15 11% % Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

16 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 28 % af de ældste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 40 % og 52 % af de yngste og mellemste elever går eller cykler alene. 12 % af de yngste elever følges med deres forældre, hvor hhv. 10 % og 0 % af de mellemste og ældre elever gør det. Hhv. 48 % og 38 % af de yngste og mellemste elever følges med en kammerat, hvor hele 72 % af de ældste elever gør det, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

17 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 50 % af de elever i klasse og klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog fra skole, har mulighed for at gå eller cykle. For eleverne i klasse er dette tal kun 20 %. Samlet set har 42 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

18 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 19 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 5 % angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 63 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 32 % har angivet andre årsager. 18

19 Transport til hjemmet På turen hjem kører 56 % på cykel/knallert og 26 % bliver kørt i bil. 13 % går og 6 % kører med bus/tog, se tabel 4 og figur 11. Således er 69 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 2 6% 8 23% 0 0% 25 71% % 1.klasse 5 14% 12 33% 1 3% 18 50% % 2.klasse 4 8% 21 44% 1 2% 22 46% % 3.klasse 8 21% 15 38% 2 5% 14 36% % 4.klasse klasse 5 13% 29 76% 1 3% 3 8% % 6.klasse 4 14% 22 76% 0 0% 3 10% % 7.klasse 8 13% 44 71% 9 15% 1 2% % 8.klasse 7 18% 27 69% 4 10% 1 3% % 9.klasse 1 5% 14 74% 3 16% 1 5% % I alt 44 13% % 21 6% 88 26% % Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

20 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 67 % af de mellemste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 49 % og 62 % af de yngste og ældste elever går eller cykler alene. Ingen af de ældste elever følges med deres forældre, hvor det er 2 % af de mellemste der gør det og hele 31 % af de yngste elever der følges med deres forældre. 20 % af de yngste elever følges med en kammarat og hhv. 32 % og 38 % af de mellemste og ældste elever følges med en kammarat. Der ses en tendens til, at de ældre elever følges mere med kammarater end de yngste elever, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

21 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 52 % af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det lidt højere på 57 % og for de ældste er det helt oppe på 63 % som godt kunne skifte transportmiddel. Samlet set har 54 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

22 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur klasse klasse klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 109 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 7 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 46 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 47 % har angivet andre årsager. 22

23 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Samlet set har 88 % af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt. Der er flest som har lys på i de mellemste klasser og færrest i de yngste klasser, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm på 84 % af deres ture, mens det samme kun er gældende for 70 % af de mellemstes ture. Der er kun 29 % i de ældste klasser der benytter cykelhjelm. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 56 % af turene, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

24 Samlet set er der 24 % af eleverne som benytter refleksvest på cykel. Der er 41 % i de yngste klasser, 22 % i de mellemste klasser og 15 % i de ældste klasser. Der er således en tendens til at anvendelsen af refleksvest falder med alderen, se figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% klasse klasse klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

25 Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er ikke en buslinje, som bliver benyttede mere end de andre. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt og og 195 og andre busser til Blåhøj Mørup Brande buslinjer Ved ikke/ Ikke svaret I alt Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

26 Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Præstelundskolen er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Præstelundskolen Antal elever Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 37 11% % På cykel/knallert % % I bus/tog 17 5% 268 9% I bil % % Transportmiddel fra skole Gående % % På cykel/knallert 77 22% % I bus/tog 29 8% 49 4% I bil 34 10% % Transportmiddel til hjemmet Gående 44 13% % På cykel/knallert % % I bus/tog 21 6% % I bil 88 26% % Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen % % Cykel/knallert, brug af hjelm % % Cykel/knallert, brug af refleksvest % % I bus, mulighed for at gå eller cykle 18 43% % I bil, mulighed for at gå eller cykle % % Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

27 UTRYGGE LOKALITETER VED PRÆSTELUNDSKOLEN På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Præstelundskolen, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Præstelundskolen 27

28 I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Brandlundvej/Ørbækvej K Storegade S Storegade S Storegade S Storegade S Østre Allé/Storegade K Vejlevej S Storegade S Brandlundvej S Brandlundvej S Storegade/Hyvildvej K Brandlundvej/Søndervænget K Storegade S Sdr. Ommevej S Sdr. Ommevej S Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Præstelundskolen. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Præstelundskolen tirsdag den 29. oktober 2013 kl Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

29 P plads ved Præstelunden Problem: Skolen påpeger, at der ofte opstår utrygge situationer ved indkørslen til p pladsen. Samtidig er der udfordringer med busstoppestedet på Præstelunden foran p pladsen, når cyklister og trafikanter kommer kørende. Beskrivelse af kryds: Der er etableret p plads i tilknytning til skolen med ind- og udkørselsmulighed samme sted fra Præstelunden ved den hævede flade. Cyklisterne benytter samme indkørsel, når de skal til skole. Overfor p pladsen er der busstoppested. Der er busholdeplads nord for pladsen i modsatte side af vejen. Løsningsforslag: For at få et bedre flow i trafikafviklingen omkring p pladsen foreslås det at etablere indkørsel ved den hævede flade og udkørsel fra p - pladsen i den modsatte ende. Der opsættes forbudstavle Indkørsel forbudt i den sydlige ende. Forbuddet skal ikke omfatte cyklister. Det kan undersøges, om det er muligt at flytte busstoppestedet til anden og mere sikker placering, idet det nuværende busstoppested er til gene for den øvrige trafik på Præstelunden, især i morgentimerne. Det kan undersøges, om det evt. er muligt både at sætte af og på i buslommen længere nordpå. Dette kræver dog ændring af busruten. Den nordlige indkørsel til p plads. Præstelunden set mod syd. 29

30 Brandlundvej / Ørbækvej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 22 elever pga. mange biler, farligt kryds, dårlige oversigtforhold, svært sted at krydse vejen, bilerne holder ikke tilbage og andet. Beskrivelse af kryds: Krydset Brandlundvej / Ørbækvej er et større, signalreguleret F kryds. Der er fodgængerfelt i alle 4 ben. Afmærkningen i krydset et slidt. Der er etableret cykelsti i den vestlige side af Ørbækvej. Stopstregen på Ørbækvej er trukket 5 meter tilbage i forhold til stopstregen på cykelstien. Løsningsforslag: Idet afmærkningen i krydset er slidt, foreslås det at opfriske afmærkningen i krydset. Det kan overvejes at etablere blåt cykelfelt på tværs af Brandlundvej fra cykelstien på Ørbækvej til Skolestien. Dette kan være med til at forbedre trygheden for cyklisterne, når de kører ind i krydset. Krydset Solsortevej / Borgergade set mod vest. Krydset Solsortevej / Borgergade set mod nord. 30

31 Brandlundvej / Søndervænget Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 4 elever pga. mange biler og farligt kryds. Skolen oplyser, at der er mange cyklister fra Landlyst, der skal krydse vejen over mod Søndervænget. Beskrivelse af kryds: Krydset Brandlundvej / Søndervænget er et T kryds, hvor Landlyst ligger som overkørsel til krydset. Vest for krydset er der etableret et mindre helleanlæg. Der er ikke gennembrud i hellen. Der er delt sti langs Brandlundvej i begge sider af vejen fra vest frem mod krydset. Der er god oversigt i krydset. Løsningsforslag: Det kan overvejes at ombygge den eksisterende helle til en krydsningshelle, så det tydeligere markeres, at der her er et krydsningssted. Der foreslås ingen fysiske ændringer af krydset. Brandlundvej set mod vest. Krydset Brandlundvej / Søndervænget set mod vest. 31

32 Rundkørsel ved skolen Problem: Skolen påpeger, at rundkørslen benyttes som parkeringsplads, hvilket skaber udfordringer i forhold til trafikafviklingen. Beskrivelse af kryds: Rundkørslen er etableret for enden af Søndervænget ved skolens hovedindgang. Rundkørslen skal fungere som afsætningsplads. Der er parkeringsmuligheder øst for rundkørslen. Løsningsforslag: Det foreslås at etablere standsningsforbud i rundkørslen med undertavle Af og pålæsning tilladt i tidsrummet 7 9 for at undgå udfordringer med parkering. Skolen opfordres til igen at gøre forældrene opmærksomme på de øvrige parkeringsmuligheder omkring skolen. Rundkørsel for enden af Søndervænget ved skolens hovedindgang. Rundkørsel, der skal fungere som afsætningsplads. 32

33 Kommentarer fra Præstelundskolen Præstelundskolen er fremkommet med nedenstående kommentarer: Med hensyn til de besigtigede utrygge lokaliteter opfatter skolen løsningsforslagene ved P pladsen ved Præstelunden og krydset Brandlundvej / Ørbækvej som optimale også set i forhold til, hvad der er muligt. Derimod tror skolen ikke, at løsningsforslagene vedrørende krydset Brandlundvej / Søndervænget samt forholdene ved rundkørslen ved skolen vil ændre meget i forhold til den nuværende praksis I forbindelse med undersøgelsen er der også stillet spørgsmål om brugen af lys, hjelm og refleksvest. Resultaterne af disse spørgsmål svarer slet ikke til den virkelighed, vi ser i trafikbilledet. Skolen ved ikke, om eleverne svarer det, de ved, skolen gerne vil høre, men det er slet ikke det reelle billede 33

34 Vejen Kommune 34