Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Transkript

1 Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82

2 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed I pjecen Produktionsøkonomi Kvæghold, 2001 har Rudolf Thøgersen, Martin Mikkelsen og Rasmus Andersen, Landbrugets Rådgivningscenter vist, at det ikke kan betale sig at tage fem slæt frem for tre i græsensilage, når der tages højde for alle omkostninger. Vi anbefaler, at fodring med majs oftest sker i kombination med græs/kløvergræsensilage. Derfor melder spørgsmålet sig selvfølgelig hvilken kvalitet af græsensilage skal anvendes i kombination med majs, for at opnå bedste indtjening? I nedenstående beregninger er der ikke taget højde for, at der skal være færre køer med stigende ydelse. Det skyldes, at ydelsesforskellene ikke er store. Der er derimod i en vis udstrækning taget hensyn til foderplanens funktion hos køerne. Det har betydning for rationens pris, idet forskelligt tilskudsfoder har forskellig pris. Da alle rationer ikke er lige harmoniske, når rationen enten blev reduceret i tyggetid, NDF, fordøjelige cellevægge eller øget i stivelse, er der til sidst reduceret i daglig DB med en merudgift til sundhedsmæssige problemer. Der er udført beregninger med de to græskvaliteter fra pjecen Produktionsøkonomi Kvæghold samt to majskvaliteter, henholdsvis en majs med høj fordøjelighed og en majs med middel fordøjelighed. Der er yderligere 2 niveauer af græsensilage, hvor græsset udgør samme mængde som majsensilagen (1/21/2) eller hvor græsensilagen udgør halvdelen af majsensilagen (1//3). De to kvaliteter af majs er behandlet hver for sig, fordi det ikke er et valg fra kvægbrugerens side, men bestemmes af bl.a. geografiske forhold. Forudsætninger for beregningerne Som nævnt er der anvendt samme priser på græsensilage som fra pjecen Produktionsøkonomi. Den gode kvalitet med 79% FK org. stof er sat til 111 øre pr. FE, mens middelkvaliteten med 74 % ford. af org. stof er sat til 92 øre. Majsensilagen med en FK org. stof på 7, og 78, er sat til 90 øre pr FE. De øvrige fodermidler er ikke ændret i forhold til priserne i BEDRIFTS LØSNING. Mælkeprisen er sat til 2 øre pr. kg EKM. Tilvækst er sat til 4 kr. pr. kg. Det er gjort ud fra betragtningen, at forskellen i tilvækst i første del af laktationen skal udlignes senere i laktationen til en pris på ca. 1 kr. pr. FE og 4 FE pr. kg tilvækst. Mælkeydelsen og tilvæksten er beregnet ud fra forventet daglig ydelse i 24 uger med forskellig grovfoderkvalitet (Danske fodernormer til kvæg). På grund af højere fedtmængde er der beregnet en ydelsesstigning af en værdi på øre pr. dag for rationerne med 1/3 græsensilage. Der er også korrigeret for forskellig foderudnyttelse med 3,% pr. 10 enheder i forskel i FK org. stof. Køernes ydelseskapacitet er sat til 8.0 kg EKM, og der er regnet på køer i løsdrift. Køernes foderoptagelseskapacitet er udnyttet i alle rationer, idet der regnes med strategifodring med grovfoder efter ædelyst. Der er også udført beregninger for en besætning på kg EKM, men rationerne fik forholdsmæssig samme sammensætning på fodermidler og næringsstoffer som på 8.0 kg. Derfor er de ikke medtaget, og konklusionerne vil således være gældende for begge ydelsesniveauer. Resultater I tabel 1 og tabel 2 er fodersammensætningen vist for rationer med høj henholdsvis middel kvalitet af majs. Der er vist planer for både 1. kalvs køer og for øvrige køer. Bemærk, at der for at få en tyggetid inden for et acceptabelt niveau er anvendt halm ved den lave græsensilage mægde. Det bringer dog ikke alle rationer inden for de anbefalede grænser for tyggetid. 83

3 I tabel 3 og tabel 4 er sammensætningen af næringsstoffer i rationen vist. For rationerne med høj kvalitet af majsensilage, falder tyggetiden ved at gå fra høj til middel kvalitet af græsensilage. Det skyldes et fald i grovfoderandelen. Det er især udtalt med den lave mængde af græsensilage. Den beregnede mængde af fordøjelige cellevægge og mængden af NDF er meget ens i alle rationer. Det er lidt bemærkelsesværdigt, da forgæringsprodukter indgår i mængden af fordøjelige cellevægge. Prisen på foderrationen falder ved at bruge græs af middel kvalitet. Det gælder dog især, når mængden af græs udgør halvdelen af grovfoderet. Samme tendenser med faldende tyggetid og stigende stivelsesmængde fra venstre mod højre i tabellen gør sig også gældende for rationerne med middel kvalitet af majsensilage. I rationen med kun middel kvalitet af grovfoder er tyggetid og grovfoderandel meget lav. Med undtagelse af tyggetiden, ligger alle andre næringsstoffer inden for de anbefalede grænser. Alligevel betragtes rationerne ikke at være ligeværdige, idet det forventes, at der opstår flere fordøjelsesforstyrrelser med faldende tyggetid og stigende stivelse. I de økonomiske beregninger er vist et resultat, hvor alle rationer betragtes som ligeværdige, og et resultat hvor der er reduceret i indtjeningen med stigende forventning til problemer. Tabel viser, at med høj kvalitet af majs, er det fordelagtig at anvende en høj kvalitet af græsensilage. Det er tilfældet både med og uden korrektion for nedsat sundhed med faldende tyggetid. Det er også med de anvendte forudsætninger fordelagtigt med en stor andel af græsensilage, især hvis der korrigeres for sundhed. Forskellen er dog ikke stor. Fordelen ved den gode kvalitet af græsensilage reduceres ved faldende mængde. Derfor vil en ration med endnu mindre græsensilage have væsentlig mindre fordel af den gode kvalitet. Tabel 6 viser, at med majs af middel kvalitet, er det stadig fordelagtigt at have god kvalitet af græsensilage. Det skyldes, at grovfoderoptagelsen øges, og fordøjeligheden af rationens grovfoder øges. Det øger tillige mælkeydelsen. Også her falder betydningen af græsensilagens kvalitet med faldende mængde. Det er især, når der tages højde for, at rationerne ikke er lige harmoniske, at det er mest fordelagtigt at anvende græsensilage af høj kvalitet. Det betyder, at hvis der er problemer med at få rationen til at fungere uden fordøjelsesproblemer, må det anbefales at anvende græs af høj kvalitet. Med de tyggetider, der generelt er med finsnittet majsensilage, er det en fordel med fuldfoder, også selv om der satses på store grovfodermængder. Konklusion Konklusionen fra tidligere Grovfoderseminarer, om at det er arealets størrelse, der skal afgøre ensilagekvaliteten, idet koen altid kvitterer for bedste kvalitet ensilage, kan derfor gentages her. Da ensilagen skal opfodres efter ædelyst, skal kvaliteten selvfølgelig afpasses efter mængden, som er til rådighed. Ellers skal fylde og tyggetid opfyldes ved at anvende halm, hvilket ikke er løsningen til højtydende køer. Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt at tage små slæt for derefter at fylde op med tungt fordøjeligt foder. Især ikke hvis prisen pr. FE derved stiger. Jo mindre andel græsensilagen udgør i forhold til majsen, desto mindre betydning har foderværdien dog. Det betyder ikke, at der skal laves tungt fordøjeligt græsensilage, men der behøver ikke være stærk fokus på tidlige slæt. 84

4 Tabel 1. Fodersammensætning ved forskellig andel og kvalitet af græsensilage i kombination med majsensilage af høj kvalitet. (FE pr. ko pr. dag) Fodermiddel: 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige Rapskage 10% fedt Byg Pulpetter Græsensilage Majsensilage Halm Urea 2,8 1,0,1,1 1,8 1,0 6,6 6,6 3,9 4,1 4,2 Tabel 2. Fodersammensætning ved forskellig andel og kvalitet af græsensilage i kombination med majsensilage af middel kvalitet. (FE pr. ko pr. dag) Fodermiddel: 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige Rapskage 10% fedt Byg Pulpetter Græsensilage Majsensilage Halm Urea 2,8 1,4 2,2 1,4 6,2 6,2 2,0 Tabel 3. Næringsstofsammensætning ved forskellig andel og kvalitet af græsensilage i kombination med majsensilage af høj kvalitet. (g/fe) 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige AAT PBV Fedtsyrer Sukker + stivelse Stivelse Ford. cellevægge NDF Tyggetid, minutter Grovfoder, % Pris, øre/fe ,,3,4 3,7 2,0 4,9, ,6 1,3 3,0 6,0 3,2 1, 2,7, , 1,3 8,1 2, 1, 3, 7, ,7 3,3 2,6,3 1,7 2,3 4, Grovfoderets FK 78, 76,0 78,0 76 4,7 2,9 3,4 6,9 3, 1,7 3,1 6,

5 Tabel 4. Næringsstofsammensætning ved forskellig andel og kvalitet af græsensilage i kombination med majsensilage af middel kvalitet. (g/fe) 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige 1. kalv øvrige AAT PBV Fedtsyrer Sukker + stivelse Stivelse Ford. cellevægge NDF Tyggetid, minutter Grovfoder, % Pris, øre/fe Grovfoderets FK 77,2 74, ,7 Tabel. Mælkeydelse, indtægt og udgift til foder ved forskellig andel og kvalitet af græsensilage i kombination med majsensilage af høj kvalitet. Mælkeydelse kg EKM/dag Tilvækst g/dag Indtægt Mælk Tilvækst Korr. fedt Udgift Foder Korr. for foderudnyttelse DB kr. pr. ko pr. dag Skønnet merudgift til dyrlæge og manglende ydelse på grund af mindre harmonisk ration kr. pr. dag Ny DB pr. ko pr. dag,1 7,2 2, ,,0 7,00 6 0,, , 0, 20,80 0,22 20,0 0 20, , 4,79 4,27 4,3 4, , 0, 0, 4, , ,

6 Tabel 6. Mælkeydelse, indtægt og udgift til foder ved forskellig andel og kvalitet af græsensilage i kombination med majsensilage af middel kvalitet. ½ græs + 1/2 majsensilage 1/3 græs + 2/3 majsensilage Mælkeydelse kg EKM/dag Tilvækst g/dag,8,4,6 80,4 Indtægt Mælk Tilvækst Korr. fedt 74, 0,24 73, 0,4 7 0, 0, 73, 0, 0, Udgift Foder Korr. for foderudnyttelse 20,80 0,09 20, 0,09 20, , 0,09 DB kr. pr. ko pr. dag 3 3,1 3,72 1 Skønnet merudgift til dyrlæge og manglende ydelse på grund af mindre harmonisk ration kr. pr. dag Ny DB pr. ko pr. dag , 0, 0, , , , , 1,4 Alm. rajgræs Alm. rajgræs m. % kløver Alm. rajgræs m. % kløver Kg tørstof pr. FE 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0, Antal døgn fra begyndende skridning Figur 1. Foderværdien som funktion af slættid. (Fællesberetning nr. 16, 1991) 87

7 FE/ha Rajgræs Kløvergræs Dage fra begyndende skridning Figur 2. Udbyttet som funktion af slættid. (Kløvergræs er vægtet af ren kløver og rajgræs) 88