Rapport fra arkæologisk overvågning af geotekniske boringer på 10 kirkegårde i Horsens Kommune i foråret 2013

Transkript

1 Rapport fra arkæologisk overvågning af geotekniske boringer på 10 kirkegårde i Horsens Kommune i foråret 2013 Vejle og Skanderborg amter. Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro juli 2013 J.nr. 1099/2012 Gangsted Kirke Indhold: 1. Forureningsundersøgelsen 2. Den arkæologiske overvågning a. Baggrund b. Forløb c. Metode 3. Gennemgang af de 10 kirke og kirkegårde 4. Konklusion 1

2 1. Forureningsundersøgelsen Formålet med forureningsundersøgelsen og resultaterne af den fremgår af den geotekniske rapport fra DGE, som i Nationalmuseet Antikvarisk-Topografisk Arkiv (se vil blive vedlagt denne arkæologiske rapport. Metoden har fra Region Midtjyllands side været at udvælge de af Horsens kommunes kirker, som i dag helt eller delvist har tagbeklædning af bly. Der er ikke medtaget kirker, hvorom det vides, at de tidligere har haft blytag. Desuden er det valgt kun at tage boreprøver ved kirkebygningerne nedenfor de tagpartier, som i dag har blytag. Det fremgår af afsnit nedenfor, hvad der kendes til udviklingen i af de 10 kirkers tagdækningsmaterialer i de hundreder af år, der er gået siden kirkerne blev bygget. De 10 kirker, som indgår i forureningsundersøgelsen er: Gangsted (Voer hrd.), Hansted (Voer hrd.), Hatting (Hatting hrd., Vejle amt), Kattrup (Voer hrd.), Lundum (Voer hrd.), Serridslev (Nebel sogn, Voer hrd.), Tamdrup (Nim hrd.), Tønning (Tyrsting hrd.), Underup (Nim hrd.), Vedslet Voer hrd.). Med undtagelse af Hatting sogn ligger alle i det gamle Skanderborg amt. Serridslev Kirke ligger i Nebel sogn. 2. Den arkæologiske overvågning a. Baggrund Det er almindelig procedure, at geotekniske boringer på kirkegårde overvåges af Nationalmuseets kirkearkæologer. I forbindelse med denne forureningsundersøgelse har det været formålet at 1. iagttage og registrere eventuelle opdagelser i forbindelse med boringerne, som kan være af historisk interesse samt 2. indsamle erfaring til at kunne vurdere, i hvilket omfang lignende boringer bør overvåges i fremtiden. b. Forløb Boringerne blev foretaget af DGE og Geoconsult på én kirkegård hver tirsdag i 10 uger. Nationalmuseet overvågede de 3 første prøvetagninger, som blev foretaget ved Gangsted, Hansted og Hatting kirker d og 30. april. Desuden Tamdrup Kirke d. 28. maj, som blev valgt, fordi det er en kirke med en meget særlig bygningshistorie. Den planlagte deltagelse ved Vedslet Kirke 2

3 måtte aflyses pga. mandskabsmangel på Nationalmuseet. Den arkæologiske overvågning blev betalt af Region Midtjylland, Miljø. c. Metode Ved hver prøvetagning foregik de maskinelle boringer i kirkegårdens udkanter (A) og de manuelle boreprøver (B) omkring kirkebygningen på samme tid. Arkæologen overvågede det meste af tiden ved kirken for at kunne registrere, hvad der blev stødt på. De maskinelle boringers umiddelbart mest interessante resultater er oplysninger om dybden af uberørt råjord, da de kan vise, om det er sandsynligt, at der har været foretaget begravelser på stedet. Omkring kirkebygningerne blev med håndbor taget prøver i 20 og 50 cm dybde for ca. hver 2-4 meter i ½-1½ meters afstand fra muren ved de bygningsdele, hvor der i dag er tagdækning af bly. Desuden blev der taget prøver på steder, hvor kommunen har oplysninger om blystøbevirksomhed. Disse oplysninger gælder formodentlig kun støbearbejde i forbindelse med tagomlægninger i nyeste tid. Den slags støbevirksomhed er formodentlig foregået hver år ved alle kirker, som har eller har haft blytage, uden det i ældre tider er registreret, hvor på kirkegården eller i kirken, det er foregået. I forbindelse med boringerne ved kirkebygningerne er registreringsmetoden valgt efter oplysningers karakter. Nogle steder er punkter markeret på en plan, andre gange er oplysningerne beskrevet med ord. Når der blev påtruffet sten blev borestedet flyttet op til et par meter. Ved de 6 prøvetagninger, som ikke blev overvåget arkæologisk, blev det aftalt at DGE skulle give mig besked, hvis de stødte på områder, hvor der var sten i flere nærtliggende boringer samt hvis der i de maskinelle boringer i udkanten af kirkegårdene var mindre end en meter ned til uberørt råjord. Der kom ingen beskeder. 3. Gennemgang af de 10 kirker og kirkegårde. Oplysningerne kommer fra bogværket Danmarks Kirker her kaldet DK. (se ) Gangsted DK: I dag bly på tårn. Iflg. DK har der været bly på tårn siden Indtil 1600-tallet var der bly på skib og kor. 3

4 Til stede ved prøvetagningen var foruden DGE, Geoconsult og Nationalmuseet også en lærer og 3 elever fra Århus Erhvervsakademi. Boringer i kirkegårdens udkanter: A1. Kirkegårdens NØ hjørne. Muldlaget er knap en meter tykt. Herunder er tilsyneladende uberørt undergrund af okkergult ler. A2. Kirkegårdens NV hjørne. Godt 10 meter øst for graverbygning. 1,5 m fra diget. Undergrund af orange grus er ca. 1,8 m under overflade med småsten. A3. syd for kirkegårdens SØ hjørne. Lerundergrund er 70 cm under græsoverflade. Håndboringer omkring kirkebygningen: B1. Langs skib og kors sydside og ved våbenhusets sider (ikke ved våbenhusets facade). Ca. En meter fra sydmur. For ca. Hver to meter tages prøver i 0,2 og 0,5 meters dybde. B2. Omkring tårn. Ud for tårnets sydside var i alle 3 boringer tegl i 30 cm dybde. Det kan muligvis være nedrivningsaffald fra nedtagning af øverste del af tårnet. Kun lidt tegl vest for tårnet og intet nord for. Det ser ud som om, fundamentet rækker en meter ud fra muren på tårnets vest og nordsiden. B3. langs skibets og korets nordside. Godt 0,5 m vest for norddørens vestvange blev stødt på stor sten. Der er markant mindre kalk- og teglsmulder på nordsiden af kirken end på sydsiden. Der tages ikke prøver på østside, fordi der er tagrende. Hansted Kirkegårdens østlige del, Hansted Kirke 4

5 DK: Alle tage på nær ligkapellet har tagdækning af bly, hvilket formodentlig har været tilfældet siden 1600-tallet. Boringer i kirkegårdens udkanter: A1. Østligst på kirkegården. Ca. 15 m fra sydmur og 4 m fra østdige. Det er en kirkegårdsudvidelse fra 1870'erne. 60 cm under græs er råjord. Orange grus. Vand 13,5 m nede. Problemer med sammenskridning. Men det lykkedes at sætte filter. A2. Vestligst på kirkegården. 1 1/2 m fra kirkegårdsmuren og ca. 4 m fra graverbygningens sydgavl. Undergrund (mørkt gult grus) 70 cm under småsten. A3. Blev boret efter jeg kørte. Planlagt placering var materialepladsen i kirkegårdens NV hjørne. Håndboringer omkring kirken. I hver boring tages prøver 20 cm og 50 cm nede. Se plan med kryds DK artikel. Kun boringer hvor der er noget at bemærke er afkrydset og nummereret. Håndboringer omkring kirkebygningen: Boringer for hver 2-4 m 1-1 1/2 m fra kirkemuren. B1. Under brolægning er grus (dræn?) B2. Sten cm nede forhindrede boring B3-B6 som B2 B7. grus (som over et dræn?) 5

6 B8. kendt blystøbeplads B9.en del fragmenter af rød tegl og kalk Ingen boringer på våbenhusets sydside. Fordi taget ikke hælder den vej (sadeltag) Ingen boringer på tårnets vestside Ingen boringer på ligkapellets nordside Kirkens sydside, Hansted Kirke B10-B12. som B2 B13. grus B14. brokker B15. grus B16-B17. som B2 B18. ingen sten B19. som B2 B20. grus B21. grus ned til 40 cm under stenbro. Herunder muld med tegl og mørtelsmulder. B22. do B23-B24. intet at bemærke. Muld med smulder. Generelt er der inde i fortovet ofte grus (ser recent ud) eller store sten, som ikke kan flyttes af boret. Store sten ses også længere ude fra kirkebygningen. 6

7 Hatting DK: Kirken er meget ung (1886). Der er blytage på alle bygningsdele. Den middelalderlige kirke havde også blytage, da den blev revet ned i 1800-tallet. Den lå samme sted. Boringer i kirkegårdens udkanter: A1. Østligst på kirkegården. Ca. 15 m fra sydmur og 4 m fra østdige. Det er en kirkegårdsudvidelse fra 1870'erne. 60 cm under græs er råjord. Orange grus. Vand 13,5 m nede. Problemer med sammenskridning. Men det lykkedes at sætte filter. A2. Vestligst på kirkegården. 1 1/2 m fra kirkegårdsmuren og ca. 4 m fra graverbygningens sydgavl. Undergrund (mørkt gult grus) 70 cm under perlesten. A2, Hatting Kirke A3. Blev boret efter jeg kørte. Planlagt placering var materialepladsen i kirkegårdens NV hjørne. Håndboringer omkring kirkebygningen: I hver boring tages prøver 20 cm og 50 cm nede. Boringer for hver 2-4 m 1-1 1/2 m fra kirkemuren. Ingen boringer på våbenhusets sydside. Ingen boringer på tårnets vestside. Ingen boringer på ligkapellets nordside Under fortovet er hele vejen rundt om kirken grus, som ser recent ud. Flere steder er sten, som ikke kan flyttes af boret (enten er de store eller ligger kilet mellem andre sten). Dette er også tilfældet længere ude fra kirkebygningen. 7

8 Kattrup DK: kirkegårdsportalen mod nord har haft blytækkede piller siden Tidligere var der 4 baner bly på våbenhusets sydligste del (ind mod skibet). Tagmaterialerne har været de samme siden tallet, måske længere. Lundum Kirke DK: Kirkegårdens hovedport mod vest. Pillerne her var blytækkede i 1810 iflg. en kilde. Tagmaterialerne har været de samme siden 1700-tallet, måske længere. Serridslev Kirke, Nebel sogn DK: ingen bemærkninger. Tamdrup DK: I dag har alle kirkebygningens dele blytage. Det har været sådan siden Bly var også eneste tagdækning indtil slutningen af 1600-tallet. Herefter var dele af træspån og tegl og fra sent 1800-tal til 1934 kun tegl. Kirken har en indviklet og interessant bygningshistorie og er i dag en af Danmarks mest specielle landsbykirker. Alene den skæve placering på kirkegården peger i retning af særlige forhold på stedet. Horsens Museum har udgravet middelalderlig bebyggelse på marken ved siden af kirkegården. Boringer i kirkegårdens udkanter: A1. I kirkegårdens vestlige del syd for låge, ud for graverbygning og maskinhus. Omgravet ned til 0,8 m (ingen grave!). Vandet er 5,2 m nede. Det er ikke ret meget vand. A2. I kirkegården NV hjørne, lige øst for materialeplads. Også her er uberørt lerundergrund 0,8 m nede. A1, Tamdrup Kirke 8

9 Håndboringer omkring kirkebygningen: Først nordsiden af kirken startende langs våbenhusets vestside. Syd for skibets vestligste del er mange brokker ca. 30 cm nede. Der kommer næsten intet jord op med boret. Syd for tårnet er der også brokker, måske mindre teglbrokker. Det er ikke så kompakt som det før omtalte. Omkring tårnet er der ikke brokker under det knap 1/2 m brede pigstens fortorv. Men det er der under græsset uden for fortovet som beskrevet ovenfor. kirkens sydside. B1. 1/2 m øst for tårnets SV hjørne er under fortovet en stor sten. B2. Ved skibets syddør er ud for (1,5 m syd for) støttepillen kompakt med sten. Lige øst for døren er inde under fortovet ingen sten. Mønsteret med mange brokker ude under græsset og få inde ved bygningen under fortovet fortsætter i hele skibets længde på sydsiden. Langs koret er der til gengæld markant færre brokker og mindre tegl i jordprøverne. Der er ikke boret langs korets gavl. På korets nordside er der i begge de to boringer ude i græsset, knap 2 m fra kirkemuren, sten som forhindrer boring og lidt tegl i prøverne. Under fortovet er der bare sten, men ingen teglstumper 9

10 øst for den nordre apside er en sten og ingen teglstumper. Kirkens sydside, Tamdrup Kirke Tønning DK: Tidligere (før 1800-tallet) var hele kirken blytækket. Underup DK: ingen bemærkninger. Vedslet DK: Den nuværende situation, hvor skibets og korets sydsider har tegltag og nordsiden blytag, formodentlig går tilbage til slutningen af 1600-tallet. Før den tid var der sandsynligvis bly på sydsiden også. 4. Konklusion De dybe maskinelle boringer på kirkegårdene kan give et fingerpeg om hvorvidt den del af kirkegården har været i brug tidligere. På de ældste dele af kirkegårdene er det interessant med ubrugte områder, da disse kan vise placeringen af nu fjernede stier og bygninger. Boringer omkring kirkebygninger har tidligere vist sig at kunne give oplysninger om nu nedrevne bygningsdele. Men i dette projekt foregik håndboringerne omkring kirkebygningerne meget nænsomt og ville ikke kunne skade eventuelle anlæg omkring kirkebygningen væsentligt. Det er positivt for bevaringen, men af samme årsag, blev der ikke set ret meget af arkæologisk interesse. Da det var blevet tydeligt afstod Nationalmuseet fra at overvåge flere prøvetagninger. 10

11 Erfaringen med denne undersøgelse viser, at det er meget svært at beskrive og forstå hvor stort et indgreb i jordlag og eventuelle anlæg et givet projekt indebærer. Det vil derfor også fremover være nødvendigt med arkæologisk overvågning af projekters første prøvetagning, hvilket i mange tilfælde også vil være eneste prøvetagning, da det er almindeligt, at projekter kun omfatter én kirke eller kirkegård. 11