PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Den Private Børnehave Dråbitten. Formål:

Transkript

1 PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Den Private Børnehave Dråbitten. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat deraf, blev der efterfølgende iværksat et større udviklingsprojekt, for at styrke den faglige indsats i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Alle institutioner har deltaget i projektet og det opfølgende tilsyn har til formål at sikre, om den nye viden er blevet implementeret og om alle institutioner nu arbejder med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. 1

2 Den tilsynsførendes opgaver. Før tilsynsmødet. Den tilsynsførende har orienteret sig omkring institutionen via: Dagtilbuddets hjemmeside. Institutionens udviklingspunkter fra sidste tilsyn. Den indsendte statusrapport fra institutionen. Besøgt institutionen. Institutionernes forberedelse før det opfølgende pædagogiske tilsyn. Afrapportering med indhold, som beskrives i tilsendte skema. VIGTIGT. Skemaet sendes elektronisk på mail til den tilsynsførende mindst 10 dage før tilsynsmødet. Mail: ml-consult@lite.d Det opfølgende pædagogiske tilsynsmøde. Mødet afholdes i institution med en varighed af 2,5 time. Tilsynsførende er mødeleder. Efter tilsynsmødet, fremsender den tilsynsførende tilsynsrapporten. Deltagere på tilsynsmødet. Det anbefales, at institutionen repræsenteres bredt på opfølgningsmødet. Det giver mulighed for at skabe en spændende dialog og sammen sætte fremtidige pejlemærker for institutionens udvikling. Leder af institutionen (ved Landsby model deltager både skoleleder og pædagogisk leder) 1 repræsentant fra bestyrelse 2 repræsentanter fra pædagoggruppen 1 repræsentant fra medhjælpergruppen 2

3 RAPPORT. Institution: Naturinstitutionen Dråbitten. Institutionstype: 0 6 års institution, Privat institution Adresse: Dråby Bygade 24, 8400 Ebeltoft Hjemmeside: draabitten@gmail.com Telefon: Leder: Lisa Daugård Larsen. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven. Antal pladser: Vuggestue: 7 Børnehave: 23 Dato for tilsyns besøg: Dato for tilsyns møde: Tilstede ved mødet: Institutionsleder Lisa Daugård Larsen, Pædagog Helene Damgård Laursen. Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent Merete Lorentsen 3

4 Institutionen har udarbejdet: Profil for pædagogisk praksis: X Værdigrundlag: X Samlet evaluering af indsatser i 2013: X Udarbejdet Årshjul: Arbejder generelt hele tiden med alle læreplanstemaer. Har en beskrevet læringsforståelse: X Mål og handleplaner for 2014: X Fokus på inklusion og læringsmiljø: X Opdateret Læreplan for Vuggestue: X Opdateret Læreplan for Børnehavegruppen: X Læreplan offentliggjort på hjemmesiden: nej Tilsynsrapporter: X Informativ og opdateret hjemmeside: X Deltaget i Rotation: X Indsatsområder: Brugen af SMTTE model, børnemiljøet fysiske rammer. Institutionens udviklingspunkter som fremkom ved sidste tilsyn var: 7 stk.4. (børnenes medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati) 8.stk. 3 og 5.(beskriv relevante metoder og aktiviteter og hvordan L.P. evalueres ) 9 stk. 2 (Den samlede evaluering af L.P. hvert andet år) 1. Hvordan har institutionen arbejdet med deres udviklingspunkter? Som opstart på udviklingspunktet om børnenes medbestemmelse, medansvar og forståelse af demokrati, blev der afholdt et personalemøde, som havde fokus på børnenes aktive indflydelse på egen hverdag. I mange år har medarbejderne praktiseret børns medbestemmelse, så kendetegnende for institutionen er, at børnene i hverdagen oplever at blive lyttet til, de tages alvorligt og de mærker, at de er en del af fællesskabet. Medarbejderne giver plads til børns aktive deltagelse og selvforvaltning, hvor lighed, frihed og fællesskab er nøgleord for kulturen. Børnene får i praksis mulighed for at vælge, om de vil være ude eller inde, og ved måltiderne vælger børnene selv, hvad de vil spise. I vid udstrækning får børnene lov til også at vælge påklædning, aktivitet og lignende. Medarbejderne imødekommer børnenes spontane ideer, når det er muligt, og børnene støttes i at blive så selvhjulpne som muligt. Børn og voksne samarbejder om at finde på spændende aktiviteter, og der uddelegeres arbejdsopgaver til børnene som f.eks. at pakke, hente, huske og hjælpe en kammerat. Medarbejderne arbejder bevidst på, at børnene skal erfare, at deres valg får indflydelse på de andre børns situation i gruppen. Som eksempel kan nævnes, at når der skal tages beslutning om, hvor turen i skoven skal gå hen, bliver der spurgt: Dem der vil til rullebakken går til den låge, og 4

5 dem der vil på festpladsen går til den anden Derefter tælles børnene, og derefter går alle til det sted, hvor som flest har ønsket. Udviklingspunktet i forhold til læreplansarbejdet på temaet Sproglig udvikling, har institutionens specifikke mål været, at børnene skal øve sig i at bruge sproget til konflikt - eller problemløsning. Medarbejderne har derfor valgt som metode at være supervisorer, og børnene er blevet coachet gennem konflikter og problemløsninger. Målet er, at børnene med tiden styrker deres relationer, giver dem erfaringer i at coache og senere at kunne mestre konfliktsituationer. Målene har også været, at børnene skulle lære at forholde sig positivt til udfordringer. At de kan mestre eget liv og få styrket selvværd og selvrespekt. Der er blevet arbejdet med metoden reframing, (at flytte fokus fra det barnet tror det ikke kan, til det barnet kan): F.eks. hvis et barn er ked af det. Hvad kan jeg gøre for, at det bliver anderledes for dig i morgen? Hvad vil du gerne lave? Hvad vil du gerne være? I forhold til læreplanstemaet Naturen og Naturfænomener, har institutionen deltaget i Naturnetværket Mols, hvor børn og voksne har arbejdet med at få implementeret brugen af Ipad og at inddrage brugen af mikroskopkamera. Kameraet benyttes flittigt nu, og alle oplever naturen på en helt ny måde. Institutionen har fået en natur undersøgelseskasse og tipi med udstyr, og som et nyt tiltag har børn over 3 år prøvet at sejle i kano. I udarbejdelse af den nye læreplan og i arbejdet med at udvikle dokumentationen og i arbejdet med børnemiljøet, er der tilføjet enkelte nye mål for læreplanen I planlægningsarbejdet anvender medarbejderne nu flittigt SMTTE modellen, som viser at planlægningen er velovervejet pædagogisk og præciseret med tydelige mål mv.. Der er nu udarbejdet en læreplan for de yngste 0-6 måneder 2,9 år på alle læreplanstemaer. For at forbedre indeklimaet er der installeret en varmepumpe, og der er blevet ryddet op i legetøjet og sat symboler på kurvene, så de mange materialer og legetøj giver børnene et bedre overblik. Da institutionen kun har et stort rum, er udnyttelsen af de fysiske rammer fortsat en udfordring, især efter at der er kommet flere vuggestuebørn, som har behov for mere gulvplads og mulighed for i løbet af dagen at være i mere rolige omgivelser. For at imødekomme de små børns behov har institutionen set på sin organisering og praktiserer nu, at når vuggestuegruppen leger ude om formiddagen, har de store mulighed for indendørsaktiviteter. Når de små spiser inde, spiser de store ude. Når der tages på tur, er det fortrinsvis med de to ældste årgange. På denne måde bliver det muligt at skabe flere kvadratmeter til de enkelte børnegrupper. 5

6 Som noget nyt har skolegruppen, som består af 8 børn og 2 voksne efter efterårsferien fået et anneks, hvor de en gang om ugen arbejder med førskolematerialer og udfordres ved opgaver, der styrker selvstændighed, overblik og får skabt nysgerrighed på læring. Der er udarbejdet en samlet evaluering af institutionens indsats for 2012/ Hvad er Status på jeres overordnede arbejde med læreplanerne? Institutionen har valgt at arbejde med et Indianertema hen over sommeren og sensommer. Der er blevet arbejdet i aktivitetsgrupper afstemt efter børnenes alder og kompetencer, og SMTTE modellen er anvendt til den detaljerede uge planlægning. Eksempler på aktiviteter er: Lavet bue/pil finde spor i naturen kaste efter mål lave marmelade lave indianerslik lege fælles lege lave drømmefangere lært om tudsen lavet indianerpizza perlekæder mv.. I august 2014 har de 4-5 årige beskæftiget sig med Indianerdyste motoriske udfordringer, at snitte med kniv mv.. Som evaluering med børnegruppen blev anvendt fjer i rød, gul, grøn som indikatorer på børnenes tilbagemeldinger. Derudover er anvendt evalueringsmateriale fra EVA (Danmarks Evaluerings Institut). Generelt vil medarbejderne i fremtiden blive mere skriftlige, og der vil løbende vil blive samlet op på evalueringerne ved brug af SMTTE modellen. 3. Hvilken ny viden og erfaringer har I fået med læreplansarbejdet? Da institutionen giver børnene mulighed for høj grad at have selvbestemmelse i hverdagen, er det vigtigt, at de voksne er opmærksomme på, at alle børn bliver godt orienteret inden et forløb eller en aktivitet/tur. Børn, som ikke er trygge ved at prøve noget nyt, eller har svært ved at udfordre sig selv, bliver yderlig støttet og guidet. Personalet oplever, at de har fået en øget bevidsthed på processernes resultater, da de nu arbejder med en mere systematisk evalueringsanalyse. Medarbejderne ser andre sider af børnene end før. Bl.a. har medarbejderne set flere ressourcer ved nogle børn, som de før ikke var bevidste om. Medarbejderne har erfaret, at den positive opmærksomhed er selvforstærkende og metoder, som at skrive historier sammen med børnene og at læse fortællinger op sammen med børnene, har givet børnene et øget selvbillede. 6

7 4. Hvilke Pædagogiske Læreplans mål har I valgt at arbejdet med og hvorfor? Herunder også valg af metoder/aktiviteter mv. Der er arbejdet med alle 6 læreplanstemaer, og i efteråret skal der arbejdes med læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier. Målet er Institutionen vil dykke ned i Dråbys historie helt tilbage fra 1100 tallet og frem til i dag. Indholdet vil bl.a. være, at børnene skal se på gamle bygninger i Dråby og høre om, hvad der skete i gamle dage. Institutionen får i den forbindelse besøg af borgere, der var børn i Dråby for 60 år siden. Institutionen bruger Den gode stol for de (5-6 årige). De andre børn giver personlige positive udsagn til barnet, der er sat i stolen, samt at barnet selv formulerer 3 ting som han/hun er gode til. Udsagnene suppleres med barnets tegninger af sig selv, så det ender med at blive et børneportræt med en personprofil. Derudover laver børnene deres eget familiegalleri med selvproducerede portrætter, og børnene lærer om førstehjælp i omsorg. 5. Hvilke evalueringsmetoder/redskaber er anvendt og hvilken ny viden og erfaringer har I fået? Institutionen har besluttet at bruge SMTTE modellen i alle sammenhænge, så modellen bliver velkendt og anvendelig for alle. Det er stadig nyt at arbejde med modellen, men der øves flittigt. 6. Dokumentationer (dataindsamlingerne) hvad fortæller de Jer? Dataindsamlingen viste blandt andet, at nogle af børnene havde haft godt af de strukturerede forløb og overraskende sås flere ressourcer hos det enkelte barn, som medarbejderne ikke kendte. Erfaringer viste også, at det kan være nødvendigt at ændre/justere i aktiviteten, for at alle kan deltage. 7. Børn med særlige behov hvordan er der arbejdet med inklusion? Institutionen oplever at få indskrevet flere sensitive børn. Det stiller blandt andet krav om, at personalet laver et godt forarbejde og skaber rum for forudsigelighed både på indhold og ved løbende at justere de fysiske rammer. Enkelte børn har særlige rammer og andre må noget, som andre børn ikke må. Der bliver givet instruktion i hvornår/hvordan børnene kan trække sig, når pressede situationer opstår, og der er opmærksomhed på, at der er mere tid og ro i de overgange, der er i løbet af dagen. Der bliver også givet mulighed for, at enkelte børn indtager og får en særlig rolle, så de andre børn får øje for, at de har noget særligt at tilbyde. 7

8 8. Hvordan har I arbejdet med Børnemiljøet, herunder børns medbestemmelse set i et børneperspektiv? Og hvilke demokratiske processer indgår børnene i? Medarbejderne har arbejdet med fjer som smileys i evalueringer i Indianertemaet og har derfor ændret på aktiviteten undervejs, for at imødekomme børnenes ønsker og ideer. F.eks. ved aktiviteterne dans og trommesang. Børnene har forhandlet sig til f.eks. at få vand på legepladsen. De kan argumentere for at få lim, perler, lave modellervoks m.m.. 9. Hvordan sikrer I medarbejdernes kompetenceudvikling, så der skabes ligevægt mellem de faglige udfordringer og medarbejdernes faglighed? Alle har deltaget i Pust liv i læreplanerne i 2013 og deltaget i rotationen, som gav indblik i andre institutioners arbejde. Medarbejderne er fagligt nysgerrige og diskuterer ofte emner fra BUPLs medlemsblad. Den daglige refleksion og arbejdet med Læreplanerne har sikret, at der er temasat faglige emner på de månedlige personalemøder. 10. Giv et par eksempler på hvordan I konkret inddrager forældrene omkring barnets trivsel, udvikling og læring? Forældresamarbejdet styrkes ved den daglige dialog, ved forældresamtalerne og på de planlagte forældremøder. Institutionen oplever, at flere forældre efterspørger råd om f.eks. børns nattesøvn, og derfor rådgives forældrene løbende og efter behov. 8