Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Transkript

1 Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at tage orienteringen om nye initiativer vedrørende sygefravær på baggrund af trepartsforhandlingerne til efterretning 2. at tage orienteringen om administrative forretningsgange vedrørende opfølgning i sygedagpengesager til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets møde 13. november 2008 Punkt 3: Udvalget tog orienteringerne til efterretning. Sagsfremstilling: Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde den 7. oktober 2008, pkt. 2, at få forelagt en sag om 1: nye initiativer vedrørende sygefravær på baggrund af trepartsforhandlingerne samt 2: administrative forretningsgange vedrørende opfølgning i sygedagpengesager. Ad. 1 (nye initiativer på baggrund af trepartsforhandlinger): Med baggrund i regeringens handlingsplan om nedbringelse af sygefraværet fra sommeren 2008 blev der den 29. september indgået aftale med arbejdsmarkedets parter. Formålet med aftalen er, at der skal komme 4000 ekstra personer i beskæftigelse for at lette presset på arbejdsmarkedet. Trepartsaftalen indeholder 39 initiativer, og disse skal nu i behandling i Folketinget. Der forventes lovforslag januar 2009 med ikrafttræden henholdsvis sommeren 2009 og januar De 39 initiativer indeholder nye opgaver for såvel jobcentrene som virksomhederne, lægerne, arbejdsskadestyrelsen med flere. Kampagner, analyser m.v.: Der iværksættes en del kampagner, analyser m.v. Beskæftigelsesministeriet iværksætter f.eks. 7 kampagner, bl.a. til jobcentrene med henblik på at formidle viden om f.eks. organisering af indsatsen, samarbejdsformer m.m. Arbejdstilsynet får yderligere opgaver i form af kampagner og vejledning til virksomhederne om håndtering af sygefravær. Virksomhederne: Der stilles krav til virksomhederne om at afholde samtaler med sygemeldte medarbejdere senest ved 4 ugers sygdom, og der åbnes mulighed for at virksomheden og medarbejderen i fællesskab udarbejder en fastholdelsesplan. Der indføres en ny lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, som skal træde i stedet for den nuværende erklæring om uarbejdsdygtighed.

2 Akassen: Akassen skal fremover afholde samtale ved 4 ugers sygdom med sygemeldte forsikrede, og skal med baggrund i samtalen videregive informationer til jobcentret. Jobcentrene: Der ændres på opfølgningsreglerne, således at jobcentrene altid skal tage kontakt til den sygemeldtes arbejdsgiver efter 1.samtale. Hyppigheden af opfølgningerne for kategori 1 (glatsager) og kategori 3 (alvorlig sygdom) sager ændres fra de nuværende 8 ugers intervaller til hver 3. måned. Til gengæld skal alle opfølgninger ske ved personlig samtale, også 4 ugers opfølgningen for kategori 2 (risiko) sager. Der lempes på konsekvenserne ved manglende medvirken. I dag bortfalder retten til sygedagpenge for resten af sygeperioden hvis den sygemeldte undlader at medvirke. I initiativerne lægges op til, at retten bortfalder så længe den sygemeldte ikke medvirker. Udbetalingen skal altså kunne genoptages hvis den sygemeldte ændrer adfærd. Mulighederne for at igangsætte aktiviteter for sygedagpengemodtagere udvides. I dag skal en sygedagpengemodtager med baggrund i en ressourceprofil findes revalideringsberettiget til afklaring af arbejdsevnen, inden der kan igangsættes en aktivitet, og denne kan i princippet kun have til formål at afklare arbejdsevnen. I initiativerne lægges op til, at jobcentrene skal kunne igangsætte aktiviteter, f.eks. virksomhedspraktikker med henblik på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, træne såvel sociale som faglige færdigheder m.m. Samtidig ændres reglerne omkring statens refusion til kommunen på udgifterne til sygedagpenge. I dag hjemtages refusion på 50 % af udgiften fra 5. sygeuge frem til en eventuel forlængelse, hvor refusionen bortfalder. I initiativerne lægges op til, at der skal ydes 65 % refusion af kommunens udgift til sygedagpenge frem til en eventuel forlængelse, hvis den sygemeldte er i aktivitet, eller delvist har genoptaget arbejdet mindst ti timer om ugen. Såfremt den sygemeldte ikke er i aktivitet eller har genoptaget arbejdet delvist mindst ti timer om ugen, ydes kun 35 % refusion af kommunens udgift. Ad. 2 (administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager) I det følgende præsenteres et sammenskriv af de væsentligste forretningsgange vedr. opfølgningsarbejdet præsenteret i Lov om sygedagpenge. I præsentationen fokuseres på opstarten af sagen, visitationen, opfølgningsarbejdet og de administrative opgaver i forbindelse med opfølgningsarbejdet, varighed & forlængelse forlængelseskriterier samt ledelsestilsyn. Opstarten af sagen: Når der modtages dagpengeskema i Ydelsesafdelingen, og dette indberettes i ydelsessystemet, oprettes automatisk opfølgningssag i Opera, som er et IT system der anvendes til styring af beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret. Dagpengeskemaet modtages enten fra arbejdsgiver, a kasse eller fra den sygemeldte selv når denne er selvstændig. Den sygemeldte kan på tidspunktet for oprettelsen i Opera have været sygemeldt i op til 5 uger. Når sagen oprettes i Jobcentret fremsendes via Opera automatisk oplysningsskema til den sygemeldte (se bilag Oplysningsskema). Den sygemeldte har 8 dage til at returnere skemaet i udfyldt stand. Returneres skemaet ikke bringes udbetalingen af sygedagpenge til ophør på grund af den manglende medvirken, med mindre der foreligger en rimelig grund. Visitation: Når oplysningsskemaet modtages i Jobcentret foretages visitation til en af følgende tre kategorier:

3 Kategori 1: Glatsager. Her er tale om det ukomplicerede brud, mindre operationer m.v. som ikke vurderes at medføre risiko for arbejdsevnen eller længerevarende sygdom. Kategori 2: Risikosager. Her er tale om sager hvor arbejdsevnen vurderes som truet. Der kan f.eks. være tale om psykiske lidelser, tvivl om eller flere diagnoser, psykosomatiske lidelser el.lign. Kategori 3: Sager med langvarig sygdom. Her er tale om sager med tydelig diagnose der medfører et nogenlunde forudsigeligt og langvarigt sygeforløb, f.eks. hofteoperationer, cancer, blodpropper, afasi m.v. Opfølgning: Den første opfølgning udføres i direkte forlængelse af visitationen. Ved alle opfølgninger skal som minimum vurderes i henhold til følgende paragraffer (se bilag for eksempel på journalnotat): 9 Der skal tages stilling til inddragelse af andre relevante aktører, f.eks. arbejdsplads og egen læge. I praksis betyder dette, at det skal vurderes om de i den konkrete sag er nødvendigt at tage kontakt til arbejdsgiver, akasse, egen læge eller andre. 10 Det skal vurderes om den sygemeldte fortsat er fuldt uarbejdsdygtig. Dette vurderes med baggrund i de oplysninger den sygemeldte leverer ved kontakten, indhentede lægelige oplysninger, dialog med lægekonsulent m.v. 11 Retten til fulde eller nedsatte dagpenge skal vurderes, er der f.eks. tale om delvis uarbejdsdygtighed, skal det vurderes om det er muligt at genoptage arbejdet på nedsat tid. 12 Ved hver opfølgning foretages revisitation til en af de tre beskrevne kategorier. 15 Der skal foretages en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for behandling, genoptræning eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding. 16 Senest ved 2. opfølgning skal der udarbejdes opfølgningsplan. I Jobcenter Hvidovre udarbejdes opfølgningsplan ved 1. opfølgningssamtale med sagsbehandleren med mindre der er tale om en kategori 1 sag, her udarbejdes planen ved 2. opfølgning. Planen skal have særligt fokus på arbejdsfastholdelse og indeholde beskrivelse af mål og indsats i opfølgningen. Planen skal udleveres til den sygemeldte borger. Ved væsentlige ændringer i planen skal denne igen udleveres til borger (se bilag Opfølgningsplan). I en kategori 2 sag påbegyndes ved 1. opfølgning en ressourceprofil (se bilag Arbejdsevnevurderingsjournal). Ressourceprofilen er et lovbestemt værktøj og metode som benyttes til at beskrive, vurdere og udvikle den sygemeldtes arbejdsevne. Når arbejdsevnen ikke kan endeligt afklares via ressourceprofilen sendes borgeren i et afklaringstilbud, typisk Afklaringsteamet. Her afprøves arbejdsevnen via en praktik i en virksomhed. Resultaterne af afprøvningen benyttes i ressourceprofilen, og med baggrund i denne træffes afgørelse om fremtidig indsats, der tages f.eks. stilling til om der er behov for hjælp efter anden lovgivning, eksempelvis revalidering eller fleksjob. Varighed & forlængelse: Som udgangspunkt har man som sygemeldt ret til at modtage sygedagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 18 måneder. Jf. 27 kan sygedagpengeperioden dog forlænges hvis en af følgende forlængelseskriterier er opfyldt: 1. Det anses som overvejende sandsynligt at der kan iværksættes revalidering. Sygedagpengeperioden forlænges indtil en egentlig revalidering påbegyndes, eller forlængelsesgrundlaget bortfalder. 2. Det anses for nødvendigt at gennemføre afklarende aktiviteter, f.eks. virksomhedspraktik. Udbetalingen af sygedagpenge forlænges indtil arbejdsevnen er afklaret, og der eventuelt kan påbegyndes indsats efter anden lovgivning. Dog højest i 26 uger. 3. Den sygemeldte er under eller venter på lægelig behandling som det vurderes vil medføre at den sygemeldte kan genoptage beskæftigelsen indenfor 2 år fra varighedens indtræden.

4 Det skal vurderes at behandling/genoptræning alene vil kunne genskabe arbejdsevnen i fuldt omfang. Perioder hvor den sygemeldte venter på behandling medregnes ikke i de to års forlængelse, hvorfor perioden kan være længere. 4. Den sygemeldte lider af en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte. Det skal løbende, i samråd med borgeren, vurderes om der skal påbegyndes sag om førtidspension. I flere tilfælde kan dette være økonomisk rentabelt for borgeren, hvis der f.eks. udbetales forsikringssum el.lign. ved førtidspensionering. 5. Der er rejst arbejdsskadesag. Så længe der verserer en arbejdsskadesag er varighedsbegrænsningen i princippet ophævet. Borgeren skal fortsat opfylde de øvrige betingelser for at modtage sygedagpenge, f.eks. være fuld uarbejdsdygtig på grund af sygdom. 6. Der er påbegyndt sag om førtidspension. Denne forlængelse kan kun benyttes når der er påbegyndt sag om førtidspension efter pensionsloven. Når sagen er afgjort bortfalder forlængelsesgrundlaget. Af pensionsloven fremgår det, at en påbegyndt sag skal være afgjort senest 3 måneder efter påbegyndelsesdatoen. Når et forlængelsesgrundlag bortfalder, skal det inden udbetalingen af sygedagpenge bringes til ophør vurderes om den sygemeldte opfylder et af de andre kriterier. Eksempel 1: En borger har været sygemeldt i 1 år på grund af cancer. Ved generel varighed vurderes det, at den sygemeldte vil blive fuldt restitueret indenfor højst 2 år via den behandling der er igangsat. Udbetalingen af sygedagpenge forlænges derfor. Efter endnu 1 år, altså sammenlagt 2 års sygdom, vurderes det, at behandlingen ikke længere kan forventes at genskabe fuld arbejdsevne. Canceren er kureret, men der foreligger en del alvorlige følger efter kemoterapi, operationer m.v. Forlængelsesgrundlaget er derfor bortfaldet. Udbetalingen a f sygedagpenge bringes dog ikke til ophør, da der nu er konstateret nedsat arbejdsevne via ressourceprofilen. Det vurderes at arbejdsevnen skal afklares, hvorfor der bevilges forlængelses af sygedagpengeperioden med op til 26 uger, da der vurderes at være behov for afklarende foranstaltninger. Eksempel 2: En borger har været sygemeldt i 1 år på grund af en arbejdsskade. I forbindelse med en flytning er et pengeskab væltet ned over hans fod og ben og har medført adskillige komplicerede brud og skader. Ved generel varighed er borgeren fortsat syg, der pågår fortsat medicinsk udredning, operationer og genoptræning. Der verserer en uafsluttet arbejdsskadesag, hvorfor han er berettiget til en forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge indtil der er truffet afgørelse i arbejdsskadesagen. Efter yderligere 9 måneder træffes der afgørelse i arbejdsskadesagen af Arbejdsskadestyrelsen og borgeren tildeles en erstatning. Dermed bortfalder forlængelsesgrundlaget, da arbejdsskadesagen nu er afgjort. Udbetalingen af sygedagpenge bringes dog ikke til ophør. De sidste måneder op til afgørelsen har den sygemeldte deltaget i et afklaringsforløb med henblik på at afklare arbejdsevnen. Denne afklaring har vist, at han ikke vil være i stand til at vende tilbage til hidtidig beskæftigelse som flyttemand, og at han i øvrigt ikke kan stå bredt til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af de følger der er efter arbejdsskaden. Det besluttes derfor, at der er behov for revalidering. Udbetalingen af sygedagpenge forlænges derfor indtil revalideringsplanen kan igangsættes. Ledelseskontrol. Via udtræk fra Opera kontrolleres rettidigheden af opfølgningen en gang månedligt af afdelingsleder. I forhold til det faglige indhold i opfølgningen drøftes dette løbende i afdelingen. I øjeblikket er der særligt fokus på arbejdsfastholdelse og kontakt til arbejdsgiver. Når der er behov, gennemføres ledelseskontroller af det faglige indhold i opfølgningerne.

5 Ved forlængelser, og andre indstillinger til afdelingsleder, gennemgås disse med henblik på dels at sikre bevillingsgrundlaget er til stede, men også med fokus på mønstre, f.eks. diagnoser, aktiviteter og tilbud el.lign., således der kan skrides til handling hvis der er mønstre der mistænkes at medføre længevarende sygeperioder. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Opfølgningsplan Journalnotat Opfølgningsplan Arbejdsevnevurderingsjournal