NOTAT. December 2018

Transkript

1 NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR EAN mfvm@mfvm.dk

2 Indhold 1. Indledning Integration af miljøhensyn i planen Særskilte emissionsfaktorer for avlsorner Beskyttelsesniveauet for ammoniak Beskyttelsesniveauet for lugt Lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold Dispensation fra forbud og afstandskrav i forbindelse med naturpleje Betingelserne i anmeldeordningerne f.s.v.a. forskellige driftsbygninger, anlæg m.v, og ensilageopbevaringsanlæg m.v Udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen Valg af planen frem for rimelige alternativer Nul-alternativet Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger

3 1. Indledning Miljø- og Fødevareministeriet har i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven) 1, 8, stk. 1, nr. 1, gennemført en strategisk miljøvurdering af forslag til ændringer i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. til husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen). Miljø- og Fødevareministeriet har samtidig gennemført en strategisk miljøvurdering af dele af de gældende regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, der ikke tidligere har været omfattet af en strategisk miljøvurdering. Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til miljøvurderingslovens 13. Redegørelsen er udarbejdet med afsæt i miljørapporten for forslag til ændringer af bekendtgørelsen samt for dele af gældende regler i bekendtgørelsen. Et udkast til ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen har været i høring i 3 uger i perioden 24. oktober til 15. november Den tilhørende miljørapport, der er udarbejdet efter 12 i miljøvurderingsloven, har været i høring i 4 uger i perioden 24. oktober til 22. november Miljørapporten er anvendt som beslutningsgrundlag i forbindelse med ændringerne af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, jf. 13, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Ændringerne af bekendtgørelsen omfatter følgende hovedelementer: Særskilte emissionsfaktorer for avlsorner Præcisering af regler om kontinuitetsbrud Ophør af to overgangsbestemmelser I miljørapporten blev der endvidere foretaget en vurdering af følgende hovedelementer i den gældende bekendtgørelse, selv om disse ikke blev foreslået ændret: Beskyttelsesniveauet for ammoniak Beskyttelsesniveauet for lugt Lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold Dispensation fra forbud og afstandskrav i forbindelse med naturpleje Betingelserne i anmeldeordningerne f.s.v.a. forskellige driftsbygninger, anlæg m.v, og ensilageopbevaringsanlæg m.v. Baggrunden for at foretage en strategisk miljøvurdering af dele af de gældende regler er beskrevet i miljørapportens indledning og afsnit Integration af miljøhensyn i planen Den sammenfattende redegørelse skal ifølge 13, stk. 2, nr. 1, beskrive, hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet. De integrerede miljøhensyn er beskrevet for hvert enkelt delelement i planen. De integrerede miljøhensyn bevirker, at det er forventningen, at bekendtgørelsen, herunder de foreslåede ændringer, samlet set ikke medfører væsentlig indvirkning på miljøet, herunder befolkningen og mennesker sundhed, den landskabelige påvirkning samt den biologiske mangfoldighed, flora og fauna. 1 Jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) 3

4 2.1. Særskilte emissionsfaktorer for avlsorner Ændringerne af bekendtgørelsen gennemføres for at indføre særskilte emissionsfaktorer for ammoniak og lugt for avlsorner efter beregninger udført af Aarhus Universitet. Fastsættelse af særskilte emissionsfaktorer ændrer ikke på grundlaget for meddelelse af godkendelse eller tilladelse i husdyrbrug, herunder beregning af ammoniakemission og deposition, beskyttelsen af ammoniakfølsomme naturtyper og beregning af geneafstande for lugt. Det er i miljørapporten vurderet, at de særskilte emissionsfaktorer ikke har væsentlig virkning på miljøet Beskyttelsesniveauet for ammoniak Beskyttelsesniveauet for ammoniak er fastsat i husdyrbrugloven, og de nærmere regler for godkendelse og tilladelse til husdyrbrug er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Ammoniak giver anledning til luftforurening, som kan have negative konsekvenser for mennesker sundhed. Overvågning af luftkvaliteten i Danmark i 2012 viser, at luftkvaliteten generelt overholder såvel fastlagte grænseværdier som målværdier. Generelt kræves for husdyrbrug med en årlig ammoniakemission over 750 kg N, at ammoniakemissionen skal reduceres ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Endvidere er de største husdyrbrug med svin og fjerkræ (IE-husdyrbrug) omfattet af krav om regelmæssig revurdering, hvor der bl.a. kan stilles krav om reduktion af ammoniakemissionen. Det vurderes på den baggrund, at godkendelser og tilladelser af husdyrbrug ikke vil kunne medføre en væsentlig virkning befolkningen og menneskers sundhed som følge af ammoniakemission fra husdyrbrug. I forhold til beskyttelse af ammoniakfølsomme naturtyper, herunder habitatnaturtyper samt andre ammoniakfølsomme naturtyper, der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven, er beskyttelsesniveauet endvidere fastsat så lavt, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af ammoniakfølsomme naturtyper fra konkrete husdyrbrug, der godkendes eller tillades efter reglerne i bekendtgørelsen. Husdyrbrug kan ikke godkendes eller tillades medmindre det ansøgte overholder de fastsatte beskyttelsesniveauer i forhold til ammoniakfølsomme naturområder. Det vurderes på den baggrund, at godkendelser og tilladelser af etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug ikke vil kunne medføre en væsentlig virkning på de ammoniakfølsomme naturtyper og den biologiske mangfoldighed, flora og fauna i disse områder. Det vurderes, at miljøhensyn for så vidt angår ammoniak er integreret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Beskyttelsesniveauet for lugt Husdyrbrug giver anledning til emission af lugt fra stalde og gødningsopbevaringsanlæg, som kan spredes og give gener i omgivelserne. Beskyttelsesniveauet for lugt er fastlagt på grundlag af Faglig rapport vedrørende ny lugtvejledning for husdyrbrug, og indgik i bemærkningerne til husdyrbrugloven. Der skal ved godkendelse og tilladelse til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug beregnes en geneafstand til beboede områder og stilles krav om reduktion af lugtemissionen fra husdyrbruget ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Der kan endvidere gives påbud om reduktion af lugtgener fra eksisterende husdyrbrug, hvis der er væsentlige lugtgener. Det vurderes, at miljøhensyn for så vidt angår lugt er integreret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold Ud over overholdelse af beskyttelsesniveauet for ammoniak og lugt og krav om reduktion ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, der er beskrevet under pkt og 2.3, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug vurdere, om den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan indebære væsentlig virkning på miljøet med hensyn til 4

5 lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold. Der skal på den baggrund fastsættes vilkår, der sikrer at husdyrbruget med det ansøgte ikke vil have væsentlig virkning på miljøet. Det ansøgte kan ikke godkendes eller tillades, hvis det kan indebære væsentlig virkning på miljøet, som ikke kan imødegås med vilkår. Det vurderes, at miljøhensyn for så vidt angår lys-, støv-, støj-, rystelses- og fluegener og uhygiejniske forhold er integreret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Dispensation fra forbud og afstandskrav i forbindelse med naturpleje Kommunalbestyrelsen kan efter 9 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen dispensere fra de fastsatte forbud og afstandskrav til kategori 1- og 2-natur, dvs. visse ammoniakfølsomme naturområder. Med en dispensation kan mindre stalde og læskure tillades til dyrehold, som skal afgræsse naturområder i forbindelse med naturpleje. Dette muliggør naturpleje, når det er nødvendigt for at kunne opretholde en god naturtilstand. Dispensationsmuligheden har således en positiv virkning i forhold til biologisk mangfoldighed, flora og fauna. Det vurderes, at miljøhensyn for så vidt angår den biologiske mangfoldighed, flora og fauna er integreret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 2.6 Betingelserne i anmeldeordningerne f.s.v.a. forskellige driftsbygninger, anlæg m.v, og ensilageopbevaringsanlæg m.v. Som alternativ til at søge om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug kan visse driftsbygninger og anlæg opføres efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Der er fastsat en række betingelser, som alle skal opfyldes, for at et anlæg el.lign. kan opføres efter anmeldelse. De driftsbygninger og anlæg, der er behandlet i miljørapporten, kan ikke give anledning til forøget forurening, og de landskabelige hensyn varetages ved at betingelser om anlæggenes størrelse, dimensioner, udseende og afskærmende beplantning skal overholdes. Betingelserne sikrer derved, at det anmeldte samlet set ikke kan have en væsentlig virkning på miljøet. Det vurderes, at miljøhensyn for så vidt angår driftsbygninger og andre anlæg, der kan opføres efter anmeldelse, er integreret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 3. Udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen. Den sammenfattende redegørelse skal, jf. 13, stk. 2, nr. 2, indeholde en beskrivelse af, hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, og offentliggøres samtidig med udstedelsen af bekendtgørelsen, således at resultaterne af den offentlige høring og dennes betydning for udformningen af bekendtgørelsen bliver synlig for offentligheden. Miljø- og Fødevareministeriet har ikke modtaget høringssvar eller andre bemærkninger til den udsendte miljørapport. Det blev i miljørapporten vurderet, at de særskilte emissionsfaktorer for avlsorner ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet, samt at præciseringen af kontinuitetsreglerne og ophør af to overgangsregler ikke kunne have en virkning på miljøet. Der er ikke indkommet udtalelser i offentlighedsfasen. Der er derfor ikke foretaget ændringer af de foreslåede ændringer. Det blev i miljørapporten vurderet, at de dele af den gældende bekendtgørelse, der blev behandlet i miljørapporten, jf. pkt. 1, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet, idet de eventuelle 5

6 virkninger skal afbødes med vilkår, eller der skal meddeles afslag, såfremt de væsentlige virkninger ikke kan afbødes med vilkår. Se også pkt Miljørapporten og høringen af miljørapporten har ikke givet anledning til en ændret vurdering af mulige virkninger på miljøet, eller til ændringer af bekendtgørelsen ud over de i høringen forslåede ændringer. 3. Valg af planen frem for rimelige alternativer Den sammenfattende redegørelse skal, jf. 13, stk. 2, nr. 3, beskrive, hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller vedtagne program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen inkl. de foreslåede ændringer udgør en del af ny husdyrregulering. Miljørapporten omfatter ikke alternativer til den regulering, der er fastsat i den gældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, bl.a. fordi bekendtgørelsen udgør en del af opfølgningen på Fødevare- og Landbrugspakken fra december Endvidere gennemfører husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen EU-retlige krav i en række direktiver, som husdyrbrugloven og bekendtgørelsen bidrager til at gennemføre Nul-alternativet Nul-alternativet til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen vil være at fastholde den nuværende regulering. Overordnet set vurderes der ikke at være væsentlige miljøkonsekvenser forbundet med et nul-alternativ. 4. Overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger Den sammenfattende redegørelse skal, jf. 13, stk. 2, nr. 4, i miljøvurderingsloven, beskrive, hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet. Overvågning af effekten på natur og miljø af planen vil blive håndteret som en del af det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA). NOVANA, som startede i 1989, har til formål at tilvejebringe viden om natur- og miljøtilstanden i Danmark. Denne viden er en del af forvaltningsgrundlaget for den danske natur- og miljøpolitik og beslutningsgrundlaget for miljøpolitiske initiativer. Data fra programmet indgår også i dokumentationen af effekterne af forvaltningsmæssige initiativer på natur- og miljøområdet. NOVANA er målrettet efter både 1. at skabe et nationalt overblik over natur- og miljøtilstanden i Danmark samt 2. at kunne give viden om konkrete områder og lokaliteter i Danmark til brug for udarbejdelse af de næste vand- og Natura 2000-planer samt havstrategi, herunder at vurdere effekterne af de første vand- og Natura 2000-planer, som følger af implementering af Vandramme- og Natura direktiverne (dvs. Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne) samt afdække behov for indsats. Endvidere er programmet tilrettelagt efter at overvåge luftforurening med henblik på bestemmelse af belastningen af naturen med kvælstofforbindelser samt human eksponering. Denne kombination af nationalt overblik og konkret viden om specifikke områder opnås ved, at flere af delprogrammerne i NOVANA er tilrettelagt efter Vandrammedirektivets principper ved en kombination af såkaldt kontrolovervågning og operationel overvågning. Tilsvarende gennemføres på natur en kontrol- og en operationel overvågning. 6

7 Kontrolovervågningen beskriver den generelle tilstand og udvikling i miljøet og naturen på nationalt niveau. Operationel overvågning tilrettelagt til at beskrive tilstanden i konkrete områder og på lokaliteter med henblik på at afdække behovet for evt. yderligere indsats. Det samlede NOVANA-program muliggør således en løbende overvågning af udviklingen i natur- og miljøtilstanden samt relationen til udviklingen i landbruget. 7