1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring?

Transkript

1 1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder. For de virksomheder der bruger kunstige kølemidler, kan det medføre problemer med at overholde reglerne, eller store omkostninger med at efterkomme reglerne. Her gennemgås de regler, der har størst betydning for fiskeindustrierne. 1.1 Ozonlagsnedbrydende kølemidler Der er størst grund til bekymring omkring de anlæg, der stadig benytter de ozonlagsnedbrydende kølemidler, dvs. CFC (R-12 og R-502). Disse anlæg må ikke nyopføres, og der må ikke fyldes CFC på eksisterende anlæg. Til samme gruppe hører de HCFC-baserede anlæg (R-22). Disse anlæg må heller ikke nyopføres, og må kun repareres i begrænset omfang. Ved behov for genopfyldning eller supplering af kølemiddel må der kun benyttes genbrugt (regenereret og evt. renset) kølemiddel, så længe det kan skaffes. Der er allerede ved at opstå mangel på regenererede kølemidler, og prisen må forventes at stige kraftigt. Forbud og begrænsning i brugen af CFC og HCFC har sit udspring i Bekendtgørelse nr. 243 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer fra Drivhusgasser Alle de kunstige kølemidler tilhører gruppen af kraftige drivhusgasser, fordi de medvirker til at danne et såkaldt drivhuslag i den øvre atmosfære, og medvirker til opvarmning af atmosfæren. Det betyder at der er indført regler for at begrænse brugen af HFC-gasserne (R-134a, R-404, R-407, R-410, R-507 mfl.). HFC må fortsat anvendes, men der er indført en størrelsesbegrænsning i nyanlæg med disse kølemidler. Fra 1. januar 2007 må hvert enkelt nye køleanlæg højst indeholde 10 kg HFC. Den samme grænse gælder også ved en udvidelse af eksisterende anlæg. For anlæg under 10 kg HFC er der ingen begrænsninger. Man må gerne tage nye anlæg i brug, og man må gerne udvide et eksisterende anlæg, så længe det ikke kommer over de 10 kg HFC. Men der er indført afgifter på HFCkølemidler, så den samlede pris på HFC-kølemidler ligger på 400 til 1000 kr. pr. kg. Forbud og begrænsning i brugen af HFC har sit udspring i Bekendtgørelse 243 om regulering af visse industrielle drivhusgasser fra Se også forordning 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser. Virksomheder med CFC- og HCFC-baserede kølanlæg kan i vid udstrækning efterkomme lovgivningen ved at skifte til HFC-kølemiddel. Men hvis anlægget har over 10 kg kølemiddelfyldning, må der ikke påfyldes ud over de 10 kg fra 1. januar Man skal altså skifte til HFCkølemiddel og ændre sit anlæg inden 1. januar 2007, hvis anlægget kræver over 10 kg kølemiddel for at kunne fungere. 8

2 1.3 Hvor mange bliver berørt? Der er ca. 450 autoriserede/godkendte fiskeindustrier i Danmark. (Hertil kommer fiskeforretninger og markedsvogne, samlecentraler, auktioner, mindre kølehuse/kølerum til fisk og lignende). De fleste af disse virksomheder har et eller flere køleanlæg til enten køl, frost eller is. Køleanlæg i fiskebranchen er typisk: Kølelagre - fra helt små opbevarings rum på 5 10 m 2 op til flere tusind m 2 i auktionshaller. Proceskøleanlæg til nedkøling af produkter f.eks. efter varmebehandling, røgning mv. Fryserum - fra 5 til 10 m 2 til opbevaring af frosne produkter. Frostlagre - fra 100 til flere tusind m 2. Indfrysning Ismaskiner til fremstilling af is til brug i proces eller til transportformål. Rumkøling i produktionslokaler. Centralanlæg/kombinerede anlæg, der dækker flere af ovennævnte enkeltanlægs funktioner. Eksempel på hus til køleanlæg, placeret udenfor fabrikken. Anlægget er et centralt ammoniak-anlæg, der forsyner en større fiskeindustri Alcedo s kortlægning af fiskeindustriens køleanlæg (2005; BILAG: Kortlægning) viser, at cirka halvdelen af fiskeindustrien betjener sig af anlæg, der bør give grund til nøjere overvejelser i forbindelse med service, ændringer og nyetableringer - enten pga. anlæggets størrelse eller kølemiddeltype. 9

3 Omkring de 50 største anlæg er hovedsageligt centralanlæg baseret på det naturlige kølemiddel ammoniak. Cirka 400 fiskeindustrier anvender kunstige kølemidler i deres køleanlæg. Hver virksomhed har i gennemsnit 2 eller 3 køleanlæg. Det vil sige, at den danske fiskeindustri har ca køleanlæg (eller kølekredse), som er baseret på kunstige kølemidler. Af dem er ca. 300 køleanlæg baseret på CFC eller HCFC og ca. 700 på HFC. 400 ud af køleanlæggene med disse kølemidler indeholder over 10 kg kølemiddel. Kilder i kølebranchen oplyser, at en stor del af fiskeindustriens køleanlæg er i en dårlig forfatning, og at der både er behov for grundlæggende reparationer og vedligehold samt behov for udskiftninger. En udskiftning vil ofte være en rentabel investering i sig selv af flere grunde: For at spare el, af hensyn til driftsikkerheden og for at minimere reparationsomkostninger. 1.4 Hvad er et køleanlæg? Køleanlæg adskiller sig i praksis hovedsageligt kun fra hinanden på tre punkter: Anlæggets funktion. Der kan være tale om frys, køl, ismaskine, rumkøl osv. Størrelsen af det udstyr, der er i kølekredsen. Størrelsen på anlæggene herunder anlæg, der kan trække flere forskellige parallelle processer. Kølerummet, hvor fordamperen sidder, ønskes nedkølet. Det sker, når der fjernes varme fra rummet ved at fordampe kølemidlet i fordamperen. Fordampningen og dermed kølingen kan øges ved at starte en blæser, der cirkulerer luften hen forbi fordamperen. Det fordampede kølemiddel ledes i rør til kompressoren, der presser dampene sammen. Sammenpresningen (komprimeringen) får trykket og temperaturen til at stige. De varme dampe ledes gennem kondensatoren, hvor dampene afkøles af luft eller vand. Kondensatoren er typisk anbragt udendørs. Afkølingen bevirker, at dampene vender tilbage til væskeform. Det flydende kølemiddel samles i receiveren, klar til at blive sendt ud til fordamkølerum/fryserum Figur A. Simpelt køleanlæg med en enkelt kølekreds. 10

4 peren i et nyt kredsløb. Denne type køleanlæg kaldes direkte køleanlæg: Fordampningen sker direkte hvor der er brug for det, dvs. i fordamperen inde i kølerummet. Anlægget styres af temperaturen i kølerummet. Når temperaturen bliver for høj, åbner ventilen foran fordamperen, så kølemidlet i recieveren kan strømme ind og fordampningen begynde. Eventuelle blæsere starter. Fordampningen fjerner den overskydende varme fra kølerummet. Når temperaturen er sænket tilstrækkeligt, slukker og lukker anlægget igen. Denne styring og regulering kan være mere eller mindre automatisk og forfinet, og styringen er en meget væsentlig faktor for et køleanlægs effektivitet og økonomi. Indirekte anlæg eller indirekte køleanlæg virker i princippet på samme måde som det direkte anlæg. Men i stedet for at anbringe fordamperen i det rum, der skal køles, sker fordampningen i en varmeveksler, anbragt samme sted som kompressoren. I varmeveksleren køles en væske ned kaldet en brine. Denne brine pumpecirkuleres ud til de områder der ønskes kølet. Brinen i indirekte anlæg kan i praksis være saltvand, glykol mv Kølemidler: Hvad mener vi med kølemiddel? Det er i praksis kun en mindre gruppe stoffer der bruges som kølemidler. Kølemiddel vælges ud fra hvilken temperatur, de skal virke under, men også forhold som anlægsøkonomi og driftsøkonomi påvirker valget. Der skelnes mellem kunstige og naturlige kølemidler. De naturlige kølemidler er stoffer, som i forvejen findes i naturens kredsløb, dvs. ammoniak, kulbrinter (butan, propan), CO 2 mv. Nogle af disse kølemidler fremstilles kunstigt fx ammoniak og propan men tilhører alligevel gruppen af naturlige kølemidler. De kunstige kølemidler betegnes også som de miljøfarlige kølemidler. Der skelnes imellem den gamle gruppe af kølemidler, CFC og HCFC, og de nye stoffer, HFC-erne. Det er stoffer som ikke findes naturskabt, men fremstilles kemisk i industrien. Nogle af stofferne bruges i andre sammenhæng end som kølemidler, fx som drivgas i spraydåser. Skemaet på næste side er en oversigt over de mest almindelige kølemidler, der benyttes i kommercielle køleanlæg. Skemaet viser fx kølemidlernes betegnelser, deres typiske anvendelse og pris. Som det ses af tabellen er HFC kølemidlerne relativt dyre, og det påvirker både den samlede pris for et anlæg og omkostninger til senere efterfyldning. De aktuelle afgifter på HFC findes på SKAT s hjemmeside, skat.dk. Naturlige kølemidler er generelt billige, og prisen har således ikke har nogen stor betydning for anskaffelse og vedligeholdelse. Alle industrielle køleanlæg med en fyldning på over 1 kg kølemiddel skal anmeldes til Arbejdstilsynet, og have en kontrolbog (se også Kapitel 4.1 Arbejdsmiljøregler for køleanlæg). I kontrolbogen angives blandt andet type af kølemiddel, fyldning og andre væsentlige oplysninger for køleanlægget. 11

5 Kunstige kølemidler Naturlige kølemidler Stofbetegnelse R-nr. CFC R-12 R-502 Typisk anvendelse Køl HCFC R-22 Køl frost Skønnet markedspris i alt kr. pr. kg 1) Efterfyldning er ikke tilladt. Genanvendt R-22 må bruges, så længe lager haves. Prisen er stigende. Afgift 2) og miljøafgift 3) HFC R-134a Køl R-404A frost, indfrys R-407C frost, indfrys R-410A frost, indfrys R-507 frost, indfrys Butan R-600 Køl 50 Propan R-290 frost, indfrys 50 Ammoniak, NH 3 R-717 køl, frost, indfrys Kuldioxid, CO 2 R-744 køl, frost, indfrys Ozonlagsnedbrydning Drivhuseffekt Brandfarlig Aktuel status i Danmark Høj Høj Nej Findes i enkelte ældre anlæg Moderat Høj Nej Findes i en del ældre anlæg. Ingen Høj Nej Findes i de fleste anlæg af nyere dato. Ingen Uden betydning Ja Findes kun i begrænset omfang i køleanlæg, men bruges typisk i køleskabe Ingen Ingen Ja Findes i mange større køleanlæg. 50 Ingen Uden Betydning Nej Teknologien er under udvikling. De mest benyttede kølemidler. Oversigt over økonomi og miljømæssige egenskaber. Køl dækker området -5 o C til +10 o C, frost -20 o C til -5 o C og indfrys mere end -20 o C. Mere omfattende lister findes på Miljøstyrelsens hjemmeside 1) Markedsprisen er den samlede pris for kølemidlet, incl afgifter. 2) Afgiften er fastsat i forhold til kølemidlets GWP-værdi: Global Warming Potential. 3) Miljøafgiften opkræves forud til bortskaffelse af kunstige kølemidler. 12

6 1.6 Renovering og opdatering af fiskeindustriens køleanlæg Ved kontakt rundt til kølefirmaer udtales det samstemmende, at der er store driftsgevinster forbundet med renovering og opdatering af fiskeindustriens køleanlæg. En stor del af anlæggene er i en dårlig stand, og anlæggene er ikke tidssvarende. Specielt kan der spares en del energi ved at installere moderne styring. Der kan ikke præcist siges noget om, hvor meget man kan opnå med mere effektive anlæg, men der er enkeltstående eksempler på, at installation af nye anlæg i en eksisterende produktion kappede 50 % af elregningen (se eksemplet Nopalax). 13