METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

Transkript

1 METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er teori? - En abstrakt opfattelse af, hvordan noget hænger sammen. En teori består af generelle udsagn, som ikke går ned i enkelttilfælde. - En slags Forståelsesramme, der siger noget om hvordan ting skal forstås og fortolkes Fælles: o Metode og teori flyder ofte sammen o Teori og metode er de faglige briller, man tager på, når man skal se på sit stof / emne / problem Det er vigtigt at være bevidst om, at den metode man vælger, og de spørgsmål, man stiller til en tekst, også har betydning for, hvilken læsning man ender med at foretage og altså hvad man ser.

2 Flerfaglige projekter og opgaver I DIO og Studieretningsprojektet skal I kombinere to fag og bruge de 2 fags teorier og metoder. Nedenfor kan I se et billede af det: Hvordan to forskellige fags teorier og metoder kan iagttage empiri, som er et ord for det, der skal undersøges: Modellen er opstillet af Karl Henrik Jørgensen i: Gymnasieskolen, maj 2010 og kan findes på: ( Videnskabsteori : Teori om teorierne. Dvs. at man stiller sig udenfor den anvendte teori og anvender et kritisk syn) Her kan I se at teorierne og metoderne fra de to fag ikke ser det samme, selvom det er det samme problem (den samme empiri) de belyser. På den måde kan to fag være med til at gøre analysen af et problem mere nuanceret end et fag kan. Eksempel: Et eksempel kunne være en opgave om velfærdssystemet i Danmark med særlig vægt på kontanthjælpssystemet. Hvis man vælger fagene IØ og Dansk, kan de hver især bidrage med noget væsentligt. IØ kan bidrage med velfærdsmodeller, statistikker og overordnede tendenser, mens dansk (f.eks. gennem en filmanalyse af Per Flys Bænken ) kan se på menneskelige konsekvenser. På den måde kan man i sin opgave se problemet fra flere sider.

3 Når I bruger teorier og metoder, er det vigtigt at være bevidst om: - At man tager nogle briller på, der præger det, som man ser - At teorier og metoder aldrig er objektive eller værdifrie - At overveje fordele og ulemper / styrker og svagheder ved teorien / metoden - At flere vinkler kan bidrage til et mere nuanceret billede Styrker kunne være: - At teorier kan hjælpe med at skabe et overblik i en kompliceret virkelighed - At teorier kan være et redskab til at forstå mønstre eller sammenhænge - Metoder kan hjælpe med at åbne tekster og kan give ideer til hvordan man kan nærme sig sin genstand Svagheder kunne være: - Kan få os til at overse de ting eller forhold der afviger fra teorierne og modellerne - Kan være bygget på et løst grundlag - Kan aldrig være objektive - Teorier og metoder kan styre den måde vi ser verden og vores genstand på (Se tegningerne nedenfor) Kilder: Fagdidaktik-kursus i religion

4 Fagene og deres metoder: I det næste kan I læse lidt om de forskellige fag og om hvilke metoder I kan bruge her. Dansk Kort beskrivelse af faget Dansk er et humanistisk fag og den metode, vi anvender, er derfor den humanistiske metode, som består af analyse og fortolkning. Vores genstand eller materiale er den menneskelige kultur og dens former og vi undersøger menneskeskabte og betydningsbærende fænomener. Vi arbejder med tre stofområder indenfor dansk; sprog, litteratur og medier, og nedenfor kan I se, hvad de forskellige metoder hver især indeholder og kan bidrage med. I alle tre områder bruger vi Den hermeneutiske metode. Det græske ord hermeneutik betyder fortolkning, og denne metode lægger vægt på fortolkning, der dog stadig er afhængig af en grundig analyse (som bevis for fortolkningen). Når vi møder en tekst har vi en forforståelse (en bagage) vi forstår teksten ud fra. Mødet med teksten påvirker vores bevidsthed og vi ændrer vores forforståelse og på den måde er der en bevægelse frem og tilbage mellem teksten og forståelsen. Dette kaldes den hermeneutiske cirkel eller den hermeneutiske spiral fordi man opnår en højere forståelse ved at vende tilbage igen og igen. Fagets metoder SPROG - Det sproglige område Sproglig analyse (med fokus på grammatik, sætningsopbygning, ord, sammenhænge) Diskursanalyse (hvordan forskellige fænomener italesættes (f.eks. Danskhed, som kan italesættes meget forskelligt) Argumentationsanalyse (f.eks. i taler, artikler, læserbreve mm.) Retorisk analyse (taler, reklamer, artikler, mm.)

5 MEDIER I en medieanalyse er det mediet og kommunikationssituationen, der er i centrum. I en medieanalyse kan man ikke analysere alt, men man må vælge et fokus (og argumentere for det). Medieanalysen siger noget om, hvordan og på hvilke måder mediet kommunikerer. Medieanalysen kan f.eks. fokusere på; - Virkemidler: farvebrug, billedbeskæring, klipning, lyd mm. - Fiktions- og faktakoder (fremstilles det som virkeligheden eller som en historie / noget opdigtet)? - Retorik og argumentation - Kommunikationssituationen - fortællestrukturer: berettermodel, aktantmodellen, fortælletyper NB! Disse metoder kan altså ofte kombineres med metoder fra det sproglige og litterære område (f.eks. retorik og diskursanalyse) LITTERATUR Det litterære område Nykritik: Her anvendes nærlæsning (close-reading) og teksten ses som autonom, dvs. uden referencer til omverdenen. Det er en god dåseåbner til en tekst. Du skal altså her nærlæse teksten og give teksten opmærksomhed Strukturalisme: Her arbejdes der med forskellige modeller som aktantmodellen, antitetiske strukturer (modsætninger) og kompositionen (hjem-ude-hjemme). Denne metode kan bruges på folkeeventyr og mange andre sags tekster Psykoanalytisk læsning: Her anvender man især Freuds personlighedsmodel (ægget), samt forsvarsmekanismerne, og denne metode vil altså have fokus på personerne eller miljøet i teksterne. En filosofisk læsning: Her tager vi afsæt i forskellige filosofiske retninger som f.eks. eksistentialismen (Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Camus). Biografisk læsning: Her er der fokus på forfatternes biografi og dennes slægtskab med teksten. Denne metode har været misbrugt i litteraturhistorien, bl.a. i forhold til H.C. Andersen, og er blevet kritiseret meget. Hvis I vælger den, skal den bruges med omtanke og aldrig stå alene.

6 NB! Det er vigtigt at være bevidst om (og nævne) at den metode man vælger, kommer til at præge den læsning og analyse af teksten man foretager. Det kan være en idé at bruge to forskellige metoder International Økonomi Kort beskrivelse af faget Fagets metoder Faget international økonomi i de gymnasiale uddannelser er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse af den samfundsøkonomiske udvikling i en åben økonomi. International økonomi beskæftiger sig med beskrivende økonomi samt økonomisk teori og metode. I international økonomi skelner man på generelt plan mellem to forskellige metoder, nemlig den kvalitative og den kvantitative, som har hver deres bud på hvordan forskellige informationer bearbejdes og indsamles. I den kvantitative metode lægges der vægt på, at de indsamlede informationer kan udtrykkes i tal, mens man i den kvalitative metode lægger vægt på, at informationerne kan beskrives med ord. Et godt eksempel på den kvantitative metode er spørgeskemaer, statistikker og tabeller mens et eksempel på kvalitativ metode kan være interviews. Der henvises i øvrigt til IØ bogens kapitel 33 Samtidshistorie Kort beskrivelse af faget Faget samtidshistorie er et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag, der beskæftiger sig med de seneste ca. 200 år af den historiske udvikling både politisk, økonomisk, socialt og kulturelt. Samtidshistories formål er at skabe historiebevidsthed, og derigennem skabe forståelse for samspillet mellem fortid, nutid og fremtid. Fagets metoder Når man beskæftiger sig med historie og skal løse en bestemt problemstilling, er det afgørende at indsamle flere forskellige kilder

7 (informationer) og derefter udvælge de mest relevante kilder for den problematik, som man vil undersøge. I historiefaget anvendes mange forskellige kildetyper. Man skelner fx mellem levn (dokumentation) og beretning, mellem skriftlige og ikkeskriftlige kilder, primære og sekundære kilder. Desuden anvendes fremstillinger (historieskrivning). Når man skriver opgave, er det vigtigt at anvende fremstillinger, men de kan ikke stå alene. Det er vigtigt også at anvende oprindelige kilder. Kildekritik er den metode, man anvender i historie. Når man arbejder med en kilde, er det vigtigt at gå systematisk og strukturelt til værks. Her skal man stille kilden en række kildekritiske spørgsmål. I fortolkningen af kilderne kan også anvendes metoder fra de øvrige humanistiske fag, fx argumentationsanalyse og den hermeneutiske spiral. Disse analytiske metoder kan være nyttige, når man skal finde frem til kildens tendens (hensigt og synsvinkel). Engelsk Kort beskrivelse af faget Engelsk er et humanistisk fag, der har 3 overordnede formål: - Det skal opøve færdighed i at forstå forskellige slags engelsk, både talt og skrevet, og til aktivt at bruge sproget både skriftligt og mundtligt. - Faget er desuden et vidensfag, der skal formidle viden om engelske og amerikanske samfundsforhold og aktuelle emner. - Endelig er engelsk et kulturfag, der skal give indblik i britisk og amerikansk kultur. Fagets metoder I engelsk indgår en række metoder, der kan deles op i de rent engelskfaglige, som er specifikke for faget og de fællesfaglige, som faget deler med andre fag. Lingvistik Arbejdet med det engelske sprogs grammatik, ordforråd, syntaks og lydsystem er rent engelskfagligt.

8 Modeller til analyse af litterære tekster - Setting tid og sted i novellen/romanen - Narrator og point of view fortæller og fortællersynsvinkel - Characters hovedperson og bipersoner - Composition/structure opbygning - Theme overordnet emne - Message budskab Sociolingvistik Analyse af sprogbrug set i forhold til social klasse, miljø, uddannelse, geografi, alder og køn har en vigtig plads i engelsk. Teksterne kan være alt fra film, romaner, noveller, sagprosa og tv-udsendelser. Kommunikationsanalyse Kommunikationsanalysen anvendes på sagprosatekster, der formidler viden og budskaber. Analysen omfatter: - Afsender hvad ved vi om forfatteren og det medium, der er brugt. - Modtager hvem er den tilsigtede modtager, og hvordan kan vi aflæse det? - Genre hvilken type tekst er der tale om? - Karakteristik af teksten - Formål skal teksten formidle viden eller et budskab, f.eks. merkantilt, politisk eller samfundsmæssigt? Argumentationsanalyse se afsnittet om dansk Film- og billedanalyse Reklameanalyse Kultur Arbejdet med kultur, kulturforskelle, kulturelle konflikter og barrierer er centralt i engelsk. Analysen kan betjene sig af forskellige modeller. - Løgdiagrammet af Geert Hofstede - Geert Hofstedes kulturdimensioner - Geert Hofstedes mentale program - Edward T. Halls teorier og begreber om kultur og kommunikation.

9 Analyse af websteder - Kildekritisk metode