Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016

Transkript

1 Punkt 2. Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik , ultimo Mads Duedahl var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Kirsten Algren var fraværende. Møde den kl Side 1 af 6

2 Sagsbeskrivelse Med vedtagelsen af Sundhedspolitikken for , blev det besluttet, at byrådet hver andet år skal have status for sundhedspolitikken. Hermed følger status for de første to år af arbejdet med sundhedspolitikken. Aalborg Kommunes Sundhedspolitik blev vedtaget af byrådet den 16. januar 2015 og bygger videre på et stærkt fundament lagt af de to tidligere sundhedspolitikker. Sundhedspolitikken går et skridt videre og hæver ambitionerne for at imødegå de kommende års udfordringer på sundhedsområdet. Det kommer blandt andet til udtryk ved byrådets beslutning om, at kommunen skal implementere anbefalingerne på grundniveau fra fem af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Dette er et vidtgående og ambitiøst mål, som illustreres ved, at der er 72 anbefalinger på grundniveau i de fem forebyggelsespakker, som i forvaltningerne bliver til 169 sundhedsindsatser. Derudover er der fire pejlemærker i sundhedspolitikken, som sætter skarpt fokus på kommunens handlemuligheder. Under hvert pejlemærke er der formuleret en række indsatser, som forvaltningerne i særlig grad fokuserer på i politikperioden ud over forebyggelsespakkernes anbefalinger. De fire pejlemærker i sundhedspolitik og de fem forebyggelsespakker er: Pejlemærker Sunde rammer Lighed i sundhed Mental sundhed Sundhed i fællesskab Forebyggelsespakker Alkohol Tobak Fysisk aktivitet Mad og måltider Mental sundhed Arbejdet med de konkrete indsatser under de fire pejlemærker og implementeringen af forebyggelsespakkerne foregår i de enkelte forvaltninger. Derfor tager denne status for politikperiodens første 2 år, fra 2015 til og med 2016, udgangspunkt i forvaltningernes egen vurdering af implementeringsarbejdet. Hver forvaltning har vurderet, om de har en konkret indsats under pejlemærkerne, samt i hvilken grad forvaltningerne har implementeret indsatser på baggrund af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Det skaber et overblik over, hvilke dele af pejlemærkerne, der har haft størst fokus, og hvilke der i højere grad kan prioriteres i den resterende del af politikperioden. Det giver ligeledes et billede af, hvor langt Aalborg Kommune samlet set er med at implementere indsatser på baggrund af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne, og hvor langt implementeringen er kommet i den gældende politikperiode. Der er derfor fokus på indsatserne under de fire pejlemærker, samt øvrige aktiviteter, der er igangsat under den nuværende politikperiode fra 2015 og frem til nu. Udover dette har forvaltningerne en lang række øvrige aktiviteter, som også kan relateres til de fire pejlemærker og sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Der er stor sammenhæng mellem de foregående sundhedspolitikker, de fire pejlemærker i Sundhedspolitikken og anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Det er et resultat af, at Aalborg Kommune i de sidste ti år har arbejdet målrettet med at fremme borgernes sundhed. Nogle af anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne var således allerede implementeret i en eller flere forvaltninger ved politikkens vedtagelse. Dog har der ikke tidligere været samme grad af systematik i forhold til at få anbefalingerne fuldt implementeret i hele forvaltningen eller i alle relevante forvaltninger. Her har forebyggelsespakkerne bidraget som et særdeles vigtigt værktøj. Der er i politikken opstillet en række konkrete målsætninger for politikperioden. Det er mål indenfor fysisk aktivitet, rygning, BMI, alkohol, selvvurderet helbred og mental sundhed. Politikperiodens længde er tilpasset således, at det er muligt at vurdere disse mål ved politikperiodens udløb, idet data for målene indsamles hvert fjerde år i Sundhedsprofilundersøgelserne. Sundhedsprofilundersøgelsen 2017, som netop er i gangsat, vil således være grundlag for vurderingen målopfyldelsen af de konkrete målsætninger. Nedenfor vil den samlede status for kommunens implementeringsarbejde indenfor pejlemærkerne og forebyggelsespakkerne blive beskrevet. I det tilhørende bilag er det muligt at få et mere detaljeret indblik i, hvor langt arbejdet med at omsætte politikken er kommet. Status sundhedspolitikken Arbejdet med sundhedspolitikken hviler på det store arbejde, som forvaltningerne allerede har lavet i tidligere politikperioder. Således står politikken på et stærkt fundament, idet der allerede er taget stort ejerskab til Møde den kl Side 2 af 6

3 sundhedsopgaven. Forvaltningerne har fortsat det store arbejde på sundhedsområdet, ved i stor udstrækning, at udmønte sundhedspolitikkens målsætninger og integrere sundhedsopgaverne i forvaltningernes kerneopgave. Det betyder, at sundhedsindsatsen når en stadig bredere del af Aalborg Kommunes borgere. Sundheds- og Kulturforvaltningen vurderer, at arbejdet med udmøntning af sundhedspolitikken forløber tilfredsstillende, og at udmøntningen hovedsageligt sker gennem inddragelse af anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne i løsningen af kerneopgaven, samtidig med at der er rettet fokus på de vedtagne indsatser under pejlemærkerne. Således er det overordnede resultat, at 95% af indsatser afledt af forebyggelsespakkerne er igangsat eller er fuldt implementeret. Dertil kommer, at alle forvaltninger arbejder med de relevante pejlemærker i sundhedspolitikken. Det er Sundheds- og Kulturforvaltningen vurdering, at arbejdet med de konkrete indsatser under de fire pejlemærker er rigtig godt i gang i alle forvaltninger. Forvaltningerne vurderer i det indsamlede materiale, at der arbejdes med konkrete initiativer under samtlige 32 indsatser under pejlemærkerne. Forvaltningerne har dog stadig en række områder, hvor der er potentiale for at styrke og arbejde videre med indsatsen. I forhold til forebyggelsespakkerne er det Sundheds- og Kulturforvaltningens vurdering, at arbejdet med implementeringen af forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau er rigtig godt i gang i kommunen. Det hører dog med til billedet, at forebyggelsespakken Mad og Måltider ikke har haft samme grad af fokus som de andre fire pakker. Der er også stor forskel på, hvor mange anbefalinger, der er relevante for de enkelte forvaltninger (se figur), og på hvor langt den enkelte forvaltning er nået både i forhold til planlægning og implementering af de enkelte anbefalede indsatser (se bilag). Det, at både indsatserne under pejlemærkerne og implementeringen af forebyggelsespakkerne er så godt i gang på tværs i kommunen, vidner om, at Aalborg Kommune med succes har formået at integrere sundhedsområdet i alle forvaltningsområder. Antal indsatser fra forebyggelsespakkerne FB; 46 SK; 38 ÆH; 26 BL; 14 SUN; 45 Status på Pejlemærker fra Sundhedspolitikken Sunde rammer: Sunde rammer handler om indretning af - og tilgængelighed til - det fysiske rum samt om at beskytte børn og unge i forhold til eksempelvis røg og alkohol. Ud af ni indsatser under pejlemærket Sunde rammer vurderer de relevante forvaltninger i høj grad at have konkrete indsatser til beskyttelse af børn og unge mod røg og alkohol. Derudover vurderes det, at der har været et stærkt fokus på at skabe sunde fysiske rammer. Det er muligt i den resterende politikperiode yderligere at styrke indsatser inden for sund mad i kommunale institutioner og idræts- og kulturtilbud, samt at øge informationen om sundhed målrettet børn og unge i foreninger. Lighed i sundhed: Uligheden i sundhed er en af de største sundhedsudfordringer. Der er fortsat et stort behov for, at vi prioriterer, så alle kommunens borgere har mulighed for at leve et sundt liv. Lighed i sundhed er det pejlemærke, som forvaltningerne vurderer, man er kommet længst med i første halvdel af politikperioden. Fire ud af syv af indsatserne vurderes i høj grad at være igangsat. Som eksempel kan nævnes de fremskudte sundhedsindsatser i udsatte boligområder og en særlig indsats i tandplejen i forhold til tidlig opsporing. I den resterende del af politikperioden er det muligt yderligere at fokusere på sunde vaner for de borgere, kommunen har i deres varetægt døgnet rundt, eksempelvis på botilbud. Derudover vil der i den resterende politikperiode blive et øget fokus på lighed i sundhed, idet forvaltningerne, i regi af styregruppen Det Nære Sundhedsvæsen, har udvalgt en række nye indsatser, som skal medvirke til at skabe mere lighed i sundhed. Møde den kl Side 3 af 6

4 Mental sundhed: Mental sundhed er et klart mål i sig selv og kan også være et middel til bedre fysisk helbred. Derfor er god trivsel et vigtigt mål, også selvom det allerede er et indsatsområde i andre politikker og strategier i Aalborg Kommune. Mental sundhed har været meget i fokus i forvaltningernes arbejde med sundhed i politikperiodens første to år. Dette afspejler sig i vurderingen af de konkrete indsatser formuleret under pejlemærket. Således vurderer de relevante forvaltninger, at der for tre ud af ni af indsatserne i høj grad er igangsat konkrete initiativer. Resultatet vurderes at hænge sammen med, at forvaltninger har arbejdet meget med implementeringen af forebyggelsespakken mental sundhed, som kun delvist overlapper med formulerede indsatser under pejlemærket. Der er eksempelvis i høj grad etableret indsatser, der sikrer trivsel for skolebørn gennem trivselsfora og for nybagte forældre og deres børn gennem forældrekurser. Det er i den tilbageværende del af politikperioden muligt yderligere at styrke indsatser i forhold til for eksempel at øge borgernes kompetencer gennem eksisterende kommunale indsatser og afhjælpe trivselsproblemer hos flygtninge. Sundhed i fællesskab: Kommunen kan ikke løfte sundhedsopgaven alene. Gennem nye partnerskaber kan vi nå flere målgrupper, som vi ellers ikke har mulighed for at komme i kontakt med. Tilsammen vurderer de relevante forvaltninger, at tre ud af syv indsatser i høj grad er igangsat inden for pejlemærket Sundhed i fællesskab. Det er eksempelvis indsatser, der involverer det omgivende samfund mere i skolerne og partnerskabsprojekter om mere røgfri kommune. Flere af indsatserne under pejlemærket er kendetegnet ved, at indsatsen altid kan styrkes, og derfor kan det være svært at nå helt i mål. En styrkelse af pejlemærket vil eksempelvis kunne ske ved at prioritere de foreninger, der gør en særlig indsats for at fremme sundhed hos særligt udsatte grupper. Status Forebyggelsespakker Forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau sætter en standard for, hvad der bør arbejdes med inden for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne, og derfor er der et stort sammenfald med de indsatser, som Aalborg Kommune har igangsat siden opgaveoverdragelsen i Således var der ved politikperiodens begyndelse implementeret 70 indsatser, der levede op til anbefalinger i forebyggelsespakkerne. Det svarer til, at 41% af indsatserne allerede var fuldt implementeret og i drift i kommunen ved politikperiodens begyndelse. Det vidner om, at forvaltningerne før inddragelsen af forebyggelsespakkerne i sundhedspolitikken, var kommet godt i gang med at implementerer anbefalingerne. I de første to år af politikperioden er implementeringsgraden steget til 53%, og der arbejdes som minimum med konkrete planer for implementering af 95% af indsatserne (se bilag). Status for graden af implementering af alle indsatser afledt af forebyggelsespakkerne og status for implementering før og efter politikperiodens begyndelse i 2015.* Alkohol Tobak Mad og måltider Mental sundhed Fysisk aktivitet I alt Før 2015 Efter 2015 Fuldt implementeret Implementering igangsat Implementering i mindre omfang Indsatser under forberedelse Ingen plan for implementering Antal relevante indsatser *Opgørelsen af status før og efter politikperiodens begyndelse tælles kun indsatser med hvor forvaltningerne har planlagt aktivitet. Tabellen viser graden af implementering for hver forebyggelsespakke og er udtryk for, at forvaltningerne, i indeværende politikperiode, yderligere har styrket arbejdet med forebyggelsespakkerne, i og med at der pt. arbejdes med 90 indsatser, som ikke var implementeret ved politikperiodens begyndelse. Status for den enkelte forebyggelsespakke, gennemgås kort nedenfor og kan læses i mere deltaljeret form i bilaget, hvor der også er konkrete eksempler på de tiltag, som forvaltningerne har arbejdet med i politikperioden. Møde den kl Side 4 af 6

5 Mental sundhed: Mental sundhed er den forebyggelsespakke, der er arbejdet mest med i politikperioden, hvilket bl.a. hænger sammen med, at det også er et pejlemærke i Sundhedspolitikken Det skal også ses i lyset af, at der ikke var implementeret mange indsatser inden for mental sundhed inden politikperioden. Mad og måltider: Forebyggelsespakken Mad og måltider er den forebyggelsespakke, hvor der udestår størst andel af indsatser for at blive fuldt implementeret. Tobak: Forebyggelsespakken Tobak er den eneste, hvor alle indsatser er planlagte og er samtidig den forebyggelsespakke, der har den største andel af indsatser, som er fuldt implementeret. Alkohol: På nær én har forvaltningerne planlagt indsatser inden for alle anbefalinger i forebyggelsespakken Alkohol. Fysisk aktivitet: Forebyggelsespakken Fysisk aktivitet er der arbejdet meget med, idet der er igangsat implementering af mange indsatser. Der udestår dog stadig cirka halvdelen af indsatserne i at blive fuldt implementeret. Møde den kl Side 5 af 6

6 Bilag: Bilag: Status på Sundhedspolitik Møde den kl Side 6 af 6