KREDSRÅDET SAMARBEJDSPLAN. Frederikshavn Kommune. Læsø Kommune. Hjørring Kommune. Brønderslev Kommune. Jammerbugt Kommune. Vesthimmerlands Kommune

Transkript

1 SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET Frederikshavn Kommune Læsø Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune

2 Forord Kredsrådet er det lokale samarbejdes øverste strategiske forum. Her drøfter Kredsrådets medlemmer spørgsmål af almindelig karakter om politiets virksomhed og organisation, spørgsmål om udviklingen i og forebyggelse af kriminaliteten samt det overordnede samarbejde mellem politi og lokalsamfund. Endvidere drøftes områder, hvor der er behov for at sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgaver, navnlig i forbindelse med den lokale kriminalitetsforebyggende indsats. Kredsrådet for Nordjylland består af politidirektøren og borgmestrene i kredsens 9 kommuner. Kredsrådet holder møde hvert kvartal. Hvert andet år er et af årets kredsrådsmøder erstattet af møder ude af huset, hvor politidirektøren, chefpolitiinspektøren og den stedlige lokalpolitistationsleder besøger de enkelte kommuners ledelse. Disse møder giver mulighed for en grundigere drøftelse af politidækningen på kommuneniveau, ligesom forventningen også er, at der etableres et endnu tættere samarbejde mellem politiet og de 9 kommuner. Kredsrådsmøder ude af huset blev sidst afviklet i første halvår af Næste møderække vil blive afholdt i løbet af Politidirektøren skal hvert år udarbejde en plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne samt andre aktører. Forinden offentliggørelse af samarbejdsplanen drøftes planen i Kredsrådet, jævnfør retsplejelovens 113. Samtidig udpeges en række overordnede indsatsområder, der ønskes særlig fokus på. Disse indsatsområder beskrives nærmere i samarbejdsplanen. Indsatsområderne udvælges på baggrund af politiets analyser af kriminalitetsudviklingen i kredsen og efter nærmere drøftelser i Kredsrådet. Kriminaliteten falder fortsat Omdrejningspunktet borgere. for samarbejdsplanen er tryghed og sikkerhed for politikredsens Kriminaliteten i Nordjyllands Politikreds har gennem flere år generelt været faldende. Den almindelige og hyppigt forekommende berigelseskriminalitet har i de seneste år været kraftigt faldende i Nordjyllands Politikreds. Det var også tilfældet for indbrudskriminaliteten indtil I 2015 har politikredsen i de første tre kvartaler oplevet den modsatte tendens med en kraftig stigning i antallet af indbrud i navnlig Himmerland og Vendsyssel i forhold til Antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet er de seneste år vokset kraftigt, både på landsplan og i Nordjylland. Det drejer sig navnlig om kriminalitet via internettet, såkaldt cybercrime. Kriminaliteten synes i takt med den stigende digitalisering at have flyttet sig 2

3 fra gaden ind foran computeren. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at politiet har et tæt samarbejde med lokalsamfundet og aktivt inddrager kommuner, relevante samarbejdspartnere og den enkelte borger for at forebygge internetkriminalitet bedst muligt. Koordineringen af dette samarbejde foregår via Kredsrådet og lokalrådene. Følgende overordnede indsatsområder er valgt for : Tryghed og sikkerhed Indbrud IT-kriminalitet Trafiksikkerhed Lokalrådene har ansvaret for at udmønte de indsatsområder, som Kredsrådet har udpeget, ligesom lokalrådene løbende orienterer Kredsrådet om status på de aktiviteter, der er iværksat med afsæt i indsatsområder. Lokale kriminalitetsforebyggende samarbejdsfora Nordjyllands Politi indgår i en række lokale samarbejdsfora sammen med repræsentanter fra kredsens kommuner, blandt andet skoler og sociale myndigheder, andre offentlige myndigheder og relevante aktører. Formålet med det tværgående samarbejde i disse fora er at identificere og afhjælpe problemer i lokalsamfundet gennem forskellige initiativer. Derved forebygges og bekæmpes kriminalitet, ligesom unge mennesker og udsatte persongrupper støttes på så tidligt et stadie som muligt. En del af dette samarbejde foregår blandt andet i følgende fora: SSP, SSP+, 115-udvalg samarbejder mellem skole, socialforvaltning og politi Kernen i SSP-samarbejdet er kriminalitetsforebyggende arbejde i forhold til børn og unge op til 18 år. Nordjyllands Politi og kommunerne i kredsen har for at optimere arbejdet med denne unge aldersgruppe etableret såkaldte 115-udvalg, bestående af medarbejdere fra politi og de respektive kommuner. Formålet er at nedbringe kriminaliteten blandt unge samt mindske tilgangen af unge kriminelle gennem forskellige tværfaglige indsatser. I 115-udvalget foretages en 360 graders vurdering af den unges situation. Denne vurdering sker for at kunne iværksætte relevante foranstaltninger, for eksempel bekymringssamtaler, hjemmebesøg, fritidsjob eller hjælp til problemer i skolen. I flere kommuner er der også etableret SSP+ samarbejde, der er tilsvarende tværfaglige indsatser for unge mellem år. Samarbejdet tilpasses målgruppen af unge voksne, der har andre udfordringer end de unge under 18 år. I dette regi kan der tages initiativer i lokalmiljøet mellem politi, kommuner, uddannelsesinstitutioner, boligselskaber m.v. om etablering af tilbud til unge, nye samarbejder og lignende. 3

4 PSPK samarbejde mellem politi, socialforvaltning, psykiatri og kriminalforsorgen Formålet med PSPK-samarbejdet er at koordinere indsatsen i forhold til socialt udsatte samt sikre, at de får bedst mulig hjælp for på den måde at forebygge, at de udvikler eller fortsætter en kriminel adfærd. Erfaringer har vist, at mange kriminelle har en psykisk diagnose, og derfor er et tæt samarbejde mellem psykiatrien, kommuner, Kriminalforsorgen og politiet vigtigt for at minimere andelen af denne gruppe af kriminelle. KSP samarbejde mellem kriminalforsorgen, socialforvaltningen og politi Formålet er at koordinere den fælles indsats for personer, der løslades fra fængsel. Samarbejdet skal sikre, at disse personer hjælpes videre på den rigtige måde, og samtidig skal samarbejdet forebygge tilbagefald til ny kriminalitet. Kriminalforsorgen er tovholder og er i gang med at foretage justeringer i sammensætningen af kontaktpersoner i dette samarbejdsforum, således at kontaktpersonerne har de rette faglige kompetencer. Samarbejde om forebyggelse af radikalisering Samarbejdet om at forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme er aktualiseret af de seneste års terrorbegivenheder. I Nordjylland foregår samarbejdet via det kredsdækkende virtuelle INFO-hus, der betjenes af SSP-sekretariatet i Aalborg Kommune. INFO-huset tilbyder rådgivning og hjælp til medarbejdere ved kommunerne og politiet i forhold til at spotte tegn på radikalisering og ekstremisme samt hjælp til at handle. Endvidere indgår medarbejdere fra politikredsens øvrige kommuner og lokalpolitistationer i et nationalt radikaliseringsnetværk, der deltager i møder og kurser, afholdt af Socialstyrelse, PET og det lokale INFOhus. Nationale og internationale erfaringer har vist, at visse personer med psykiske vanskeligheder også kan være i risikogruppen for at blive radikaliseret. På den baggrund blev radikaliseringsnetværket i SSP-regi i 2015 udvidet til også at omfatte medlemmer af politikredsens 5 PSPK-operativgrupper og medarbejdere på gadeplan. Disse medarbejdere deltog i 2015 i opkvalificeringskurser med det formål at blive rustet til at opdage bekymringstegn hos personer med psykiske lidelser, der er i risiko for at blive radikaliserede, for at kunne handle på disse tegn så tidligt som muligt. Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune har endvidere i samarbejde udarbejdet actioncard med fælles procedure for håndtering af sager med alle personer i kommunen, der påtænker at udrejse for at deltage i væbnet konflikt eller hjemrejser efter deltagelse i væbnet konflikt. Et lignende samarbejde forventes indgået med kredsens øvrige kommuner. Ungesamrådet Ungesamrådet består af repræsentanter fra de nordjyske kommuner, Kriminalforsorgen og Nordjyllands Politi. Samrådet har til opgave at udarbejde en udtalelse til brug for kommunernes indstillinger til anklagemyndigheden og retterne i de mere alvorlige straffesager mod unge under 18 år. 4

5 Ungesamrådet skal også inddrages, når Kriminalforsorgen og kommunerne skal vurdere, hvordan en ung skal afsone en ubetinget fængselsstraf. Aalborg Kommune varetager sekretariatsfunktionen. Exit-enhed, Pre-Exit og RUG-Udvalg (Rådet mod Uheldige Grupperinger) Nordjyllands Politi, kredsens kommuner og Kriminalforsorgen etablerede i 2012 en fælles Exit-enhed, der skal hjælpe rocker- og bandemedlemmer, som ønsker at forlade bandemiljøet. Selvom der fortsat er fokus på hjælp til at forlade rocker- og bandemiljøet, var fokus i 2015 i højere grad rettet mod personer på vej ind i bandemiljøet. Det vil også være tilfældet i. Arbejdet foregår via en Pre-Exit strategi, der er i tråd med det allerede etablerede arbejde i Rådet mod Uheldige Grupperinger (RUG-udvalget). RUG-udvalget skal forebygge etablering af bander og bryde fødekæden til de allerede etablerede bander. SSP-samarbejdet udgør kernen i RUG-udvalget, og arbejdet foregår bl.a. ved at spotte unge på vej ind i miljøet og afholde bekymringssamtaler med og vedrørende disse personer. Samarbejdet i ovennævnte regi videreføres i. Børnehus Nord I børnehuset samarbejder politi og kommuner om sager, hvor der er viden eller mistanke om, at et barn eller ung mellem 0 og 17 år har været udsat for overgreb af seksuel eller voldelig karakter. Børnehus Nord ligger i Aalborg Kommune og dækker hele Region Nordjylland. INDSATSOMRÅDER I Tryghed og sikkerhed Et fælles mål for Nordjyllands Politi og kredsens kommuner er, at vores borgere føler sig trygge. Kredsråd og lokalråd vil derfor i arbejde for at øge trygheden generelt og særligt sætte ind på udvalgte områder. Trygt festmiljø og natteliv Kredsråd og lokalråd arbejder kontinuerligt på, at alle både unge, turister og andre gæster - skal kunne færdes trygt i politikredsens festmiljø og øvrige arrangementer, såsom restaurations- og værtshusmiljøet, karneval, by og markedsfester, og uanset om det er dag eller nat. Vi skal fortsat styrke det tværfaglige samarbejde med restaurationer, dørmænd og bevillingsnævn. En del af dette arbejde foregår via fælles bevillingspolitik, fx ved fastsættelse af 5

6 fælles retningslinjer om tilstedeværelse af unge under 18 år på restaurationer, anvendelse af dørmænd m.v. Et eksempel på en fælles tryghedsindsats er strategien Tryg Aalborg mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi, der kører i byrådsperioden Strategien omfatter 6 prioriterede indsatser, hvoraf én indsats omhandler Et trygt natteliv. De øvrige indsatser er: Formidling, En meningsfuld hverdag, Børn og unges trivsel og udvikling, Tryghedsvandringer og Radikalisering. I forbindelse med Karnevallet i Aalborg fik politiet i 2015 flere anmeldelser om voldtægt. Nordjyllands Politis analyseenhed vil forud for karnevallet i foretage en analyse af tidligere anmeldte voldtægter, som udspringer af festmiljøet i Aalborg. Analysen vil danne baggrund for tværfaglige drøftelser mellem Nordjyllands Politi og Kredsrådet med henblik på at iværksætte initiativer, der mindsker risikoen for seksuelle overgreb, når de unge færdes i festmiljøet i Aalborg. Unges misbrug af rusmidler Alle undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem vold og alkoholindtagelse, og at vold hovedsagelig begås af unge mænd i nattelivet. Selvom de unges alkoholforbrug gennem de seneste år har været faldende, ligesom også ungdomskriminaliteten generelt er faldende, er de unges forbrug af rusmidler, både alkohol, euforiserende stoffer og dopingmidler, stadig alt for højt. Et vigtigt område for politiet og kredsens kommuner kan være, i samarbejde med bl.a. forældre, skoler, og især ungdomsuddannelserne, at ændre de unges holdninger og adfærd i forhold til forbrug af alkohol og andre rusmidler, for på den måde at fastholde den positive tendens, der i de seneste år har vist sig i fald i voldskriminaliteten. Også private aktører som fx fitnesscentre kan inddrages til forebyggelse af navnlig dopingmidler. Det er en fælles opgave at lære vores unge, at de i endnu højere grad skal passe på sig selv og hinanden. De skal i højere grad drage omsorg for deres venner, når de er en del af festmiljøet og turde involvere sig ved at sige fra overfor venners uhensigtsmæssige adfærd Særligt udsatte boligområder På landsplan er udpeget de boligområder, der er mest belastet af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd de såkaldte SUB-områder. I Nordjyllands Politikreds er boligområderne Sebbersundvej og Løvvangen i Aalborg Kommune udpeget i Udpegning af SUB-områder foretages årligt på baggrund af forskellige kriterier. Problemerne i SUB-områderne kan variere og består ikke nødvendigvis af alvorlig kriminalitet, men kan også dreje sig om hærværk, støjende opførsel og ulovlig knallertkørsel på sti- og gangsystemer. Men også i andre boligområder end de særligt udpegede - både i og udenfor Aalborg - kan der opstå tilsvarende udfordringer. Politi og kommuner kan samarbejde om forebyggende indsatser i områderne for at nedbringe kriminalitet og samtidig øge beboernes tryghed i disse boligområder, samt for at forhindre, at børn og unge bliver en del af disse kriminelle og uroskabende miljøer. I dette samarbejde kan også indgå andre aktører såsom boligselskaber og idrætsforeninger. 6

7 I de egentlige SUB-områder arbejdes der allerede med kriminalpræventiv byplanlægning, fx ændring af belysning, beplantning og adgangsforhold. Tilsvarende vil formentlig kunne tænkes ind i samarbejdet om andre boligområder i kredsen, hvor den utryghedsskabende adfærd er høj. Flygtninge og asylansøgere Danmark oplever i disse tider i lighed med resten i Europa et historisk stort antal af migranter - flygtninge og asylansøgere - der indrejser fra især Syrien. De migranter, der ikke rejser videre til vore nabolande, indlogeres i bl.a. de nordjyske kommuner Det medfører et stort pres på kommunerne med at modtage og integrere migranter/flygtningene, både i forhold til den indledende asylfase, hvor de skal modtages på asylcentre og efterfølgende, når de pågældende skal integreres i de enkelte kommuner. For at denne opgave kan lykkes bedst muligt, er det vigtigt, at lokalsamfundene fra start informeres og involveres mest muligt, idet tilstrømning af flygtninge/asylansøgere erfaringsmæssigt giver utryghed og mytedannelser i lokalsamfundene. På asylcentrene kan politi, kommuner og asylcentrene og disses driftsoperatører samarbejde om af sikre tryghed og gensidig tillid mellem beboerne, deres danske naboer og myndighederne. Det kan fx ske gennem faste kontaktpersoner, øget information og jævnlige besøg af det lokale politi. Samarbejdet er også vigtigt i forbindelse med integrationen i kommunerne. Politiet kan deltage i velkomstmøder samt andre af kommunernes arrangementer, fx cafémiljøer og i forbindelse med sprogundervisning, for på den måde at introducere de pågældende til dansk politi og politiets rolle og derved bibringe opfattelsen af politiet som en medspiller og ikke en modspiller. Indbrud Indbrud i privat beboelse er en af de kriminalitetsformer, der i særlig grad skaber utryghed. Derfor har indbrud i privat beboelse også i flere år været et indsatsområde på landsplan og i Nordjyllands Politi. Statistiske analyser viser, at der på landsplan er sket et markant fald i antallet af anmeldelser. Det har frem til 2015 også været tilfældet for Nordjylland. Tendensen er dog skiftet i 2015, hvor indbrud i privat beboelse har været i vækst i Himmerland og Vendsyssel. Derfor ønsker Kredsrådet i fortsat at have fokus på dette område, blandt andet gennem følgende indsatser: Sikring af egen bolig Det er nødvendigt for kommunerne og lokalpolitiet at samarbejde om involvering og aktivering af den enkelte borger for at forebygge indbrud, fx ved i højere grad at indbrudssikre egen bolig, både den eksisterende og ved renovering og nybyggeri. Ligeledes kan lokalpoliti og kommunerne samarbejde om at øge borgernes deltagelse i netværk som nabohjælp. 7

8 Lokalpolitiet Hjørring har sammen med Hjørring Kommune og Det Kriminalpræventive Råd indgået et nyt formaliseret samarbejde (Co-creation) i forhold til indbrudsindsatsen i Hjørring Kommune, der tænkes forankret i lokalrådet over en årrække. Til brug for samarbejdet har politiets analyseafdeling udarbejdet en analyse af indbrud i Hjørring Kommune. Endvidere deltager 2 kriminologistuderende fra Aalborg Universitet i forarbejdet. Det er tanken, at flere offentlige og private interessenter inddrages i samarbejdet, fx vinduesproducenter, grundejerforeninger, kommunens forvaltninger fx for Vej og Park, kommunens ansatte m.v. for at få flest mulige bud på, hvordan antallet af indbrud nedbringes og borgernes tryghed højnes. På sigt kan projektet eller dele heraf udbredes til andre kommuner. Mobilisering af kommunernes ansatte Som et forsøg på at nedbringe antallet af indbrud opstartede Nordjyllands Politi i 2014 et projekt, der skulle mobilisere kommunens medarbejdere, med daglig gang hos kommunens borgere, til bl.a. via politiets app at tippe politiet, hvis de iagttog mistænkelige forhold. På sigt var tanken også at inddrage borgerne og private aktører, såsom renovationsfirmaer, postvæsen og grundejerforeninger. Projektet startede i samarbejde mellem Lokalpolitiet i Frederikshavn og Frederikshavn Kommune og er siden udvidet til at omfatte de fleste af de øvrige af kredsens kommuner. I Hjørring og Jammerbugt Kommuner er samarbejdet med Lokalpoliti Hjørring endnu ikke opstartet. Status på projektet er, at der ikke har været nævneværdigt udbytte i form af henvendelser eller tip. Det er tanken at evaluere på projektet, ligesom lokalrådene bør samarbejde aktivt om at motivere kommunernes medarbejdere og andre aktører til selv i en travl hverdag - at involvere sig aktivt i projektet. Fx kan lokalpolitiet deltage i personalemøder og på anden vis udvide kendskab til politiapp en mv. Omrejsende kriminelle Igennem de senere år er der sket en stigning i andelen af berigelseskriminalitet, som begås af omrejsende kriminelle. De drejer sig fortrinsvis om lomme- og tasketyverier, butikstyverier, tyveri fra pengeautomater i forbindelse med skimming og pinkodeafluring, men også indbrud i privat beboelse, ligesom ældre borgere og forretningsdrivende udsættes for tricktyveri. Disse kriminelle er ofte organiseret i netværk og er kun i landet i korte tidsrum ad gangen. Politi og kommuner kan samarbejde om at hjælpe borgerne med at beskytte sig i mødet med de omrejsende kriminelle bl.a. gennem information og rådgivning og herunder aktivt inddrage diverse organisationer og foreninger, fx handelsstandsforeninger, ældreråd m.v. IT-kriminalitet I takt med den stigende digitalisering og webbasering i det private erhvervsliv, i den offentlige forvaltning og borgernes brug sociale medier og online-handel er kriminaliteten for alvor ved at skifte arena. Mange former for kriminalitet foregår nu med gerningsmanden bag computeren i stedet for på gaden. 8

9 Det komplicerer i høj grad efterforskningen, da gerningsmanden kan skjule sig bag falsk identitet og operere i lukkede, krypterede netværk, ligesom et stort antal ofre kan rammes på tværs af landegrænser ved ganske få processer. Vi kan og skal ikke bremse den teknologiske udvikling, men vi skal så vidt muligt være på forkant med udviklingen, så borgerne i undgår at blive ofre i forbindelse med deres færden på internettet. Derfor var emnet Cybercrime også valgt som tema for Den Kriminalpræventive Dag 2015, der blev afholdt i Aalborg den 23. april 2015 med Nordjyllands Kredsråd, Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden som værter. Dagens punkter var Børn og Unge, Identitetstyveri og phishing (internetfænomen, hvor brugere franarres adgangskoder og kreditkortoplysninger) samt Innovation og forebyggelse. Børn og unge Politi og kommuner skal fortsat samarbejde målrettet med skoler, uddannelsesinstitutioner, forældre, fritidstilbud m.v. om at klæde børn og unge på, både i forhold til omgangstone og til forsigtighed med egne data, når de navigerer på de sociale medier, som Facebook og Instagram m.v. og også ved onlinehandel. Nogle af de områder, hvor børn og unge er særligt udsatte er: mobning på nettet seksuelle overgreb, hvor voksne via internet og mobilchat skaber kontakt til børn/unge med henblik på at begå overgreb enten fysisk, eller ved at formå børn/unge til at sende fotos og film af seksuel karakter, hvilket i nogle tilfælde kan medføre trusler/afpresning om at dele disse på de sociale medier. phishing og identitetstyveri i forbindelse med, at unge enten selv gør deres personlige oplysninger tilgængelige på nettet, fx ved onlinehandel, eller at de franarres disse oplysninger af kriminelle, der kan misbruge oplysningerne til forskellige former for kriminalitet. Ældre Fremtidens kommunikation mellem offentlige myndigheder og borgeren foregår ved digital post. Det betyder, at den ældre befolkningsgruppe i stigende grad færdes på internettet. Da mange ældre ikke er fortrolige med internettet og de risici, der er forbundet med færden på nettet, er de særlig sårbare i forhold til kriminelle, der franarrer brugere deres identitets- og kreditoplysninger. Politi og kommuner skal samarbejde med bl.a. lokale organisationer og foreninger, fx ældreråd, med fokus på sikkerheden for de ældre, når de færdes på digitale medier. Trafiksikkerhed Sikker skoletrafik Vores børn og unge er nøglen til at gøre fremtidens trafikanter mere sikre. 9

10 Rådet for Sikker Trafik, søsætter fra skoleåret en ny landsdækkende skolekampagne. Målet for kampagnen er at sætte fokus på sikker adfærd i trafikken hos alle skoleelever, ikke blot de nye 0. klasser, således at flere elever modtager den obligatoriske færdselsundervisning og dermed bliver mere sikre trafikanter. Det er af stor betydning, at kredsens kommuner og Nordjyllands Politi samarbejder om dette arbejde både i lokalråd og netværk. Rådet opfordrer alle landets kommuner til at vedtage en trafiksikkerhedsplan og at følge og støtte skolernes arbejde med trafikundervisning, herunder færdselsundervisning gennem hele skoleforløbet. Politiet kan støtte med færdselskontroller og præventiv indsats ved skolepatrulje, gå- og cyklistprøver m.v. Rådet for Sikker Trafik gennemfører hvert år Kommunernes skoletrafiktest som er en årlig måling af kommunernes indsats for at styrke trafiksikkerheden hos børn og unge. I vil rådet bl.a. måle direkte på antallet af elever pr. kommune, der gennemfører cyklistprøven i 6. klasse, og antallet af elever i de ældste klasser, der modtager besøg af LIVE ambassadør. Risikobetonet kørsel - spiritus- og narkokørsel, hastighed og uopmærksomhed Trafiksikkerheden stiger. På trods af en betydelig stigning i antal af motorkøretøjer, falder antallet af dræbte og tilskadekomne. Den positive tendens skyldes en række forskellige faktorer, som fx mere sikre biler, bedre infrastruktur, politikontroller, hastighedsgrænser, øget brug af sele, skærpede regler, mindre accept af spirituskørsel, informationskampagner m.v. Uheld i trafikken har på alle måde store samfundsmæssige omkostninger, først og fremmest menneskelige, men også økonomiske. Kommuner og politi skal derfor fortsat samarbejde aktivt for at fastholde den positive tendens ved at nedbringe antallet af personer, der kommer til skade i trafikken. Det kan ske gennem fortsat prægning af befolkningens holdninger til brug af spiritus, narko og medicin, inden man sætter sig bag rattet. Kommunerne har også en vigtig opgave i forbindelse med afvænning af borgere, der har et misbrug. Høj hastighed og uopmærksomhed er andre faktorer, der medfører betydelig risiko for uheld i trafikken. Her kan politi og kommuner samarbejde om information og holdningsbearbejdning i forhold til borgerne samt for politiets vedkommende ved målrettet kontrol. I forbindelse med disse indsatser bør inddrages både Rådet for Sikker Trafik, andre offentlige og private instanser samt borgerne. Lokalrådenes udmøntning af samarbejdet i kommunerne Det er i lokalrådene, at Kredsrådets overordnede handleplan for årets indsatsområder skal omsættes til handling. Hvert lokalråd skal inden den 1. februar fastlægge en handleplan for den præventive indsats og det øvrige samarbejde i kommunen i. Lokalrådenes handleplan skal tage udgangspunkt dels i de indsatsområder, der er beskrevet i Kredsrådets handleplan, og dels i de behov for indsatser og samarbejde, der er i de enkelte kommuner, herunder behovet for inddragelse af interesseorganisationer m.v. 10