Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21

22 Ydelseskatalog I Ringkøbing-Skjern Kommune prioriteres brugen af egen/egne tilbud. Der tages i alle sager stilling til om STU-huset i Tarm vil kunne matche den unges behov. Primære tilbud STU-huset i Tarm Ringkøbing-Skjern Kommunes tilbud, som sigter mod en bred målgruppe. Tilbuddet er delt op i tre teams, alt efter hvordan undervisningen skal tilrettelægges, og hvilket sigte man har efter endt STU. Indhold: Der tilbydes et varieret og bredt udvalg af boglige, praktiske og kreative fag. Mulighed for opkvalificering på VUC og praktik. Fagene tilpasses ud fra efterspørgslen fra de unge/bevillingsudvalget/stu-vejleder. Målgruppe: Unge i gruppe A, B og C jf. kvalitetsstandarden Elever med fysiske og psykiske handicaps Elever med udviklingshæmning Elever med ASF (autismespektrum-forstyrrelser) Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Elever med multiple funktionsnedsættelser Elever der af andre årsager ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse Der henvises desuden til STU-husets Facebook-side: STU-huset i Tarm og deres folder: I hvilke sager kan tilbuddet benyttes: Alle sager. STU Drosselvej STU-tilbud forankret under Center for socialpsykiatri, ADHD og autisme på Fredensgade i Skjern. Indhold: Centret tilbyder et bredt tilbud af aktiviteter, lærings- og praktikforløb. Dette kommer til at foregå igennem aktiviteter, som støtter op omkring den sociale, faglige og Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag Side 22

23 personlige udvikling. Det kunne f. eks indeholde: - Botræning En række aktiviteter og læring omkring de udfordringer som ligger i at bo selvstændigt. - Livsstil En læring i egenomsorg, sundhed, kost og motion, samt sociale relationer. - Samfund Læring i brugen af offentlig transport, faciliteter og tilbud i nærområdet. - Faglighed Inddragelse af dansk, matematik, IT, samfunds og evt. sprogfag på individuelle niveauer. Målgruppe: Primært elever fra gruppe A Elever med autismespektrum forstyrrelse eller lignende I hvilke sager kan tilbuddet benyttes: I sager, hvor den unge har en begavelse indenfor normalområdet eller derover, og som ønsker et tilbud i nærområdet. Erhvervsskolen Vestjylland: STU-tilbud med et praktisk grundlag for læring. Linjerne er udgangspunktet i den faglige opkvalificering. Indhold: Landbrug, håndværk og køkken som udgangspunkt. Desuden undervises i dansk med underviser fra VUC, førstehjælp, samfundsfag, drama, sund livsstil, botræning, idræt, IT og udslusning. Der er mulighed for at bo på Erhvervsskolen Vestjylland, hvis Børn og Familie eller Handicap og Psykiatri bevilger det. Det er den unges (og forældrenes) opgave at rette henvendelse til Børn og Familie eller Handicap og Psykiatri såfremt dette er et ønske. Målgruppe: Primært unge fra gruppe A Unge med diagnoser, som eksempelvis ADHA, Autisme eller Aspergers syndrom Unge med indlæringsvanskeligheder Unge uden sociale tilhørsforhold Unge der har behov for ekstra støtte for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb Unge med særlige læringsforudsætninger Der henvises desuden til I hvilke sager kan tilbuddet benyttes: Unge som bevilliges bo-tilbud på Erhvervsskolen. Unge som har et konkret sigte mod enten, landbrug, håndværk eller køkken. Center Bakkehuset Sekundære tilbud Side 23

24 Specialtilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Center Bakkehuset er et bo- og beskæftigelsestilbud efter Serviceloven 104 og 108. Indhold: Sansestimulering, kommunikationstræning, bevægelighed, oplevelser og livskvalitet m.m. Målgruppen: Unge fra gruppe C Unge med udtalt udviklingshæmning oftest med følgehandicaps som epilepsi, spasticitet, autisme og kommunikationsvanskeligheder. Desuden findes der specialtilbud med beboere, med særlige ressourcekrævende behov og en afdeling for døvblinde. I hvilke sager kan tilbuddet benyttes: Center Bakkehuset kommer i betragtning når den unge har så vidtgående udfordringer, at dette ikke kan tilgodeses i STU-huset. Hvis den unge er bevilliget et botilbud på Center Bakkehuset og ikke vil profitere af flytning til STUhuset dagligt. Bøgevangskolen, Vejle Fri Fagskole Højskolelignende tilbud for unge med mulighed for at indgå i undervisning i denne form. Der er mulighed for at den unge selv kan betale for en plads på kollegiet. Indhold: Almen faglig undervisning, køkkenfag, kreative fag, social træning samt voluntørfag og praktik. Målgruppe: Primært unge fra gruppe A Elever med generelle vanskeligheder, der har behov for et trygt miljø og en genkendelig hverdag med fast struktur. Elever med specifikke vanskeligheder efter en visitering, der viser, at eleven vil have udbytte af vores skoletilbud og i øvrigt kan færdes på skolen i en forståelse for fællesskabet. Elever med oligofreni er den primære målgruppe, men optagelse af elever med andre former for psykisk udviklingshæmning vil bero på en nærmere individuel vurdering. Ikke elever med markante emotionelle skader og tilknytningsvanskeligheder. I hvilke sager kan tilbuddet benyttes: Når den unge ønsker at komme lidt væk hjemmefra og selv har mulighed for at afholde udgiften til kollegiedelen. Desuden når målgruppebeskrivelsen opfyldes. Der vil være sager, hvor STUhuset i Tarm vil være en lige så god mulighed. Uddannelsescenter Mariebjerg Alment dannende tilbud, som er Holstebro Kommunes eget. Minder om STU-husets tilbud, men er Side 24

25 langt større og rummer flere elever. Der er mulighed for at få bevilliget bo-tilbud på Mariebjerg. Der skal selv rettes henvendelse til Børn og Familie eller Handicap og Psykiatri hvis dette ønskes. Indhold: Almene fag, social træning, ture ud af huset, frivilligt projektarbejde, praktik, personlig træning m.m. Målgruppe: Unge i gruppe A, B og C I hvilke sager kan tilbuddet benyttes: I helt særlige tilfælde, hvor STU-huset ikke kan udfylde de uddannelsesmål den unge har. I tilfælde, hvor den unge tilbydes bo-tilbud på Mariebjerg. Ungdomscenter Knudmosen Alment dannende tilbud, som er Herning Kommunes eget. Minder om STU-husets tilbud, men er langt større og rummer flere elever. Indhold: Almene fag, social træning, ture ud af huset, praktik, personlig træning, køkkenfag m.m. Knudmosen har to afdelinger: Afdeling på Lindegårdsvej Afdeling på Valdemarsvej Der er fire teams med hver deres faglige mål for øje, team A, B, C og K Målgruppe: Unge i gruppe A, B og C I hvilke sager kan tilbuddet benyttes: I helt særlige tilfælde, hvor STU-huset ikke kan udfylde de uddannelsesmål den unge har. I tilfælde, hvor den unge bor i nærheden af Herning. Side 25

26

27 Formål med kommunalt serviceniveau Formålet med dette kommunale serviceniveau er, i forbindelse med Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, også benævnt som Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), at sikre tydelighed i forhold til: Visitation i forbindelse med uddannelsen Deltagelse i uddannelsen Rammesætning i forhold til serviceniveau Desuden følges dette kommunale serviceniveau af et ydelseskatalog, som beskriver de anvendte tilbud i forbindelse med uddannelsen. Kataloget indeholder en beskrivelse af målgrupper og indhold i tilbuddene. Formålet med en fastlæggelse af serviceniveauet er ydermere at skabe forventningsafstemning og gennemsigtighed i forhold til unge, forældre, forvaltere, vejledere mv. Tilgængelighed Serviceniveau og ydelseskataloget vil være offentligt tilgængelige på Formålet med STU Formålet med STU er, at unge i målgruppen for uddannelsen: Opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Opnår personlige, sociale og faglige kompetencer så pågældende eventuelt kan påbegynde videreuddannelse og beskæftigelse. Målgruppen Målgruppen for STU er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan eksempelvis være unge med autisme, multihandicappede unge, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser. Det er ikke afgørende hvilken diagnose eller udfordringer den unge har. Det er afgørende, hvorvidt den konkrete unge kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Unge, som kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte er ikke omfattet af målgruppen for STU. Unge omfattet af målgruppen for STU kan ikke have for store funktionsnedsættelser eller være for Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag Side 27

28 svagt fungerende i forhold til at få et tilbud om STU. Der er således ikke en nedre grænse for deltagelse i STU. Desuden kan udviklingspotentialet ej heller være for begrænset. Loven bygger på den forudsætning, at alle kan lære og udvikle sig. Målgruppen vil derfor indeholde elever, som er yderst plejekrævende. Dette må der tages hensyn til i uddannelsesplanens målsætning, indhold og tilrettelæggelse. Således kan uddannelsesplanen eksempelvis indeholde elementer af træning og sociale aktiviteter. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagerne i ungdomsuddannelsen er efter lovgivningen fastsat til at udgøre mindst 840 timer årligt inklusiv eventuelt afklaringsforløb og vejledningssamtaler i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det er dog ikke et krav, som den unge skal leve op til, for at være omfattet af målgruppen. Retskrav Ifølge lovgivningen har unge, som er omfattet målgruppen for STU et retskrav på Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Den unge har dog ikke retskrav på et hvilket som helst uddannelsestilbud. Der skal ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen lægges betydelig vægt på ønsker fra den unge og forældre eller værge. Desuden skal uddannelsen i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Tilrettelæggelsen af mulige uddannelsesforløb sker således i samarbejde mellem den unge, dennes forældre eller værge og STU-vejleder. Beslutningskompetencen i forhold til uddannelsesforløbet ligger ved STU-visitationsudvalget. Indhold i uddannelsen Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkeltes udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videreuddannelse og beskæftigelse. Således er uddannelsen individuelt tilrettelagt og kan bestå af elementer som undervisning, træning og praktiske aktiviteter. Herunder praktik i virksomheder og institutioner. Undervisningen Undervisningen varetages af uddannelsesudbydere på STU området. I Ringkøbing-Skjern Kommune er indholdet af undervisningen beskrevet i Ringkøbing-Skjern Kommunens ydelseskatalog for STUområdet. Praktiske aktiviteter Praktiske aktiviteter, herunder praktikker kan foregå på virksomheder og institutioner uden for de undervisningsmæssige rammer. Formålet med praktikker er at sikre, at den unge får kendskab og erfaring med at indgå i samarbejdet på en arbejdsplads. Derudover kan praktikker indeholde det rette netværk og miljø, som kan være fundamentet for en progression i udviklingen. I Ringkøbing-Skjern Kommune prioriterer vi praktikken i det omfang, det er muligt ud fra den unges kvalifikationer. Omfanget af praktiske aktiviteter fastlægges på baggrund af en individuel vurdering i samråd og dialog med den unge og dennes forældre. S i d e 2 7 Side 28

29 Mål og uddannelsesplaner Uddannelsesplanen for unge i målgruppen for STU udarbejdes i samarbejde mellem den unge, forældre og STU-vejleder. Uddannelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af det overordnede mål med den unges uddannelsesforløb. Desuden skal planen indeholde en beskrivelse af planens elementer samt målene for disse. For at kvalificere uddannelsesplanerne bliver de unge indplaceret i tre forskellige grupper. Grupperne afspejler de unges funktionsniveau og dermed også, hvad det overordnede mål med STU uddannelsen forventes at være. Indplaceringen bruges til at målrette afklaringsforløbet og uddannelsesplanen for de unge således, at den unges uddannelsesplan understøtter de overordnede mål den unge har for deltagelse i STU. Derudover er målet at skærpe uddannelsesudbydernes fokus på det overordnede mål med uddannelsesforløbet. De unge kan indplaceres i følgende tre grupper: Gruppe A Målet for den unge er efter endt STU uddannelse at påbegynde yderligere uddannelse eller at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Pågældendes uddannelsesplan vil bestå af elementer, som understøtter at pågældende påbegynder yderligere uddannelse eller får en tilknytning til arbejdsmarkedet. (F.eks. via fleksjob.) Derudover vil planen understøtte, at den unge i videst mulig omfang bliver i stand til at indgå i almindelige hverdagsaktiviteter (botræning). Gruppe B Målet for den unge er efter endt STU uddannelse, at påbegynde yderligere uddannelse, beskyttet beskæftigelse eller arbejdsmarkedet på særlige vilkår. Pågældendes uddannelsesplan vil bestå af elementer, som understøtter at den unge efter endt uddannelse påbegynder yderligere uddannelse eller bliver tilknyttet beskyttet beskæftigelse eller evt. får en tilknytning til arbejdsmarkedet på særlige vilkår. (F.eks. skånejob). Derudover vil planen understøtte, at den unge i videst mulig omfang bliver i stand til at indgå i almindelige hverdagsaktiviteter (botræning). Gruppe C Målet for den unge er efter endt STU uddannelse, at den unge bliver i stand til at begå sig og trives i et bo- og samværstilbud. Pågældende uddannelsesplan vil bestå af elementer, som understøtter den unges livskvalitet og at den unge i videst mulig omfang kan varetage egne behov i et botilbud. Uddannelsens omfang og varighed Uddannelsen kan påbegyndes efter undervisningspligtens ophør, dvs. efter 9. eller 10. klasse. Uddannelsen skal dog påbegyndes inden det fyldte 25. år og skal være afsluttet senest 5 år efter påbegyndelsen. Uddannelsens omfang er 840 timer pr. år i 3 år. Forinden indstillingen til STU skal den unge være forsøgt afprøvet og afklaret i forskellige skole- og S i d e 3 7 Side 29

30 uddannelsesmæssige sammenhænge og praktiske aktiviteter. Organisering og beslutningskompetence I Ringkøbing-Skjern Kommune sker bevillingen til STU, godkendelse af uddannelsesplan samt valg af udbyder i Bevillingsudvalget Bevillingsudvalget består af følgende deltagere: En repræsentant fra Dagtilbud og Undervisning (formand for udvalget) En repræsentant fra Børn og Familie En repræsentant fra Beskæftigelse En repræsentant fra Handicap og Psykiatri Desuden deltager: Sekretær/referent STU-vejleder som bisidder Visitation til STU STU vejledningen i Ringkøbing-Skjern Kommune varetages en STU-vejleder hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). UU er en aftaleenhed under Dagtilbud og Undervisning. STU-vejleder udarbejder en skriftlig indstilling til Bevillingsudvalget. Indstillingen indeholder følgende punkter: Målgruppevurdering samt indplacering i undergrupper. o Aktuel status på den unge. Herunder hvad der har været forsøgt i forhold til uddannelse. Eventuelt med støttebehov eller andre aktiviteter. Blandt andet med en kort evaluering af eventuelle uddannelsesforberedende forløb. o Den unges begrænsninger underbygget af dokumentation på diagnoser og lignende. o Den unges resurser. Hvad er den unges interesser og styrker? Foreløbig uddannelsesplan Forslag til uddannelsessted(er) o Ved indstilling til uddannelsesplan foreslås minimum to begrundede forslag. For hvert forslag angives omkostninger inkl. Eventuelle omkostninger til befordring og hjælpemidler. Befordring o Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km og derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Det kan være i form af godtgørelse for afholdte udgifter til det billigste offentlige transportmiddel og ved befordring med eget befordringsmiddel med en fastsat godtgørelse efter statens laveste takst. o Unge med særlige befordringsbehov kan efter en konkret vurdering få dækket hele eller dele af udgiften i forbindelse med befordring til og fra uddannelsesstedet. Afgørelser om befordring træffes af Bevillingsudvalget. Hjælpemidler/specialpædagogisk støtte S i d e 4 7 Side 30

31 Bevillingsudvalget træffer afgørelse og sekretæren laver et afgørelsesbrev til den unge. Vejledning om STU Efter bekendtgørelse om valg af ungdomsuddannelse og erhverv skal UU give vejledning om muligheden for STU til potentielle grundskoleelever. Dette fortrinsvist fra specialskoler og specialklasser. Der kan vejledes frem til det fyldte 25. år. Ansøgning og opstart Opstart på uddannelsen sker efter aftale med UU Ringkøbing-Skjern. STU-vejleder indstiller til målgruppevurdering. Der afholdes månedlige møder i Bevillingsudvalget. Således kan den unge blive målgruppevurderet indenfor én måned. Herefter indstiller STU-vejleder den foreløbige uddannelsesplan. På det følgende møde vurderes den unges foreløbige uddannelsesplan. Herefter kan den unge starte i STU-tilbuddet afhængig af uddannelsesudbyderens tidspunkter for optag. Der holdes ikke møder i Bevillingsudvalget i juli og august. Opfølgning og justering i uddannelsesplanen STU-vejleder foretager opfølgning på igangsatte uddannelsesforløb. Opfølgningen foregår ved statusmøder med den unge og uddannelsesudbyderne. Opfølgning foretages løbende i det omfang det er relevant. Dog mindst én gang om året. Fravær: Uddannelsesudbyderen melder til STU-vejleder, såfremt den unge har været fraværende på uddannelsen i mere end syv på hinanden følgende undervisningsdage eller hvis den unge har et samlet fravær på mere end 10 undervisningsdage i løbet af to måneder. Det meldes desuden også, hvis den unge ikke trives, eller der er konkrete udfordringer i forhold til uddannelsesforløbet. Vurderes det, at den unge ikke deltager aktivt i uddannelsen, tager STU-vejleder kontakt til den unge og dennes forældre eller værge. Dette med henblik på eventuelt justering af uddannelsesplanen. En eventuel justering skal godkendes i Bevillingsudvalget. Hvis det vurderes, at den unge stadig ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet, udsendes et varselsbrev, hvor i den unge og forældrene eller værgen indkaldes til samtale med det formål at justere yderligere på uddannelsesplanen. Desuden med det yderligere formål at forsøge at afhjælpe de vanskeligheder, som måtte være forbundet med fraværet. Hvis den unge fortsat ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, og det skønnes at yderligere justeringer ikke kan ændre adfærden, kan Bevillingsudvalget efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning træffe beslutning om at afbryde den unges ungdomsuddannelse. (se nedenfor) Et almindelig sygefravær og lignende, målgruppens særlige forhold taget i betragtning, medfører ikke, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt den unge deltager aktivt i uddannelsen. Afbrydelse af STU uddannelsesforløb: S i d e 5 7 Side 31

32 Det er vigtigt for den unges gennemførelse, at den unge møder til tiden og deltager aktivt i uddannelsesforløbet. Bevillingsudvalget kan midlertidigt ikke afbryde et STU-forløb, hvis den unges manglende deltagelse er begrundet i den unges særlige behov. I disse tilfælde må uddannelsesplanen justeres, herunder støtte, guidning, timer, fag mv. En indstilling til afbrydelse af et STU-forløb vil være efter samråd og dialog med den unge og forældrene eller værgen. Pausering af STU uddannelsesforløb: Et STU-forløb kan efter ønske fra den unge, og efter aftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning sættes på pause pga. sygdom, eller andre personlige grunde. Genoptagelse af uddannelsen skal ske inden den unge fylder 25 år. Dog skal STU-uddannelsen være afsluttet senest 5 år efter påbegyndelsen. Der kan i særlige tilfælde, som f.eks. ved barsel og længerevarende sygdom, dispenseres fra reglen om, at genoptagelse af uddannelsen skal det ske inden det fyldte 25. år. Kompetencepapir Ved uddannelsens afslutning sørger STU-vejleder for, at der udstedes kompetencepapir til den unge. Kompetencepapiret skal indeholde følgende oplysninger: Den unges navn og personnummer. Målet med uddannelsen. En beskrivelse af hvert enkelt gennemført uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed, omfang og indhold. En beskrivelse af de gennemførte praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold. En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige kompetencer. Leverandør af uddannelsestilbud Uddannelsestilbuddene under STU varetages af forskellige udbydere. Ringkøbing-Skjern Kommunes ydelseskatalog for STU området indeholder en beskrivelse og plan for tilbuddet. I særlige tilfælde kan andre udbydere benyttes, såfremt de, i ydelseskataloget, beskrevne tilbud ikke matcher med den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Afgørelser og klagevejledning Den unge modtager både en afgørelse på visitation til STU og visitation til det konkrete uddannelsestilbud. Der kan klages over Bevillingsudvalgets tilbud om eller afslag på tilbud om STU. Desuden kan klages over afgørelser om: Målgruppevurdering af den unge Indholdet af uddannelsesplanen Afslag på anmodning om at afbryde eller holde pause fra ungdomsuddannelsen S i d e 6 7 Side 32

33 Afslag på anmodning om at fravige alderskravet i forbindelse med genoptagelse af ungdomsuddannelsen. Afbrydelse af ungdomsuddannelsen. Klagen skal ske direkte til Klagenævnet for Specialundervisning. Der kan enten skrives eller ringes til: Ankelstyrelsen, 7998 Statsservice Tlf.: Telefontid: mandag-fredag kl ast@ast.dk eller sikkermail@ast.dk Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. S i d e 7 7 Side 33

34

35 STU i uddannelsessystemet Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Trin 1 ErhvervsGrundUddannelsen Kombineret UngdomsUddannelse Trin 2 Særligt lreelagt Ungdomsuddannelse Trin 3 Repr. beskæigelse Repr. fra D & U Repr. fra B & F Repr. fra H & P Side 35

36

37 N O T A T < Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Emne Kommissorium for indsats for trivsel og mod mobning Afdeling Viden og Strategi, Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.dk Dato 13. december 2016 Sagsnummer Forslag til kommissorium for indsats til fremme af trivsel og forebyggelse af mobning Baggrund: Efter en periode hvor der i Dagtilbud og Undervisning har været et stort fokus på faglige mål, kan det nu være relevant at rette opmærksomheden mod et andet vigtigt mål i Børne- og Familiepolitikken, nemlig trivsel og fællesskab. Selv om der er et lovkrav om, at alle skoler skal have en anti-mobbeplan, er der stadig børn, som bliver mobbet, og på nationalt plan er der stort fokus på problemet. 20 procent af eleverne i klasse i folkeskolen på landsplan angiver således, at de er blevet mobbet 1. Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har i august 2016 præsenteret en national aktionsplan mod mobning. I denne lægges der bl.a. op til etablering af et statsligt organ, som skal føre tilsyn og fungere som klageinstans. Det er vigtigt ikke at se mobning kun som et udtryk kun for uønsket adfærd fra enkelte børn. Forskning viser blandt andet, at mobning er et gruppefænomen, og derfor skal fokus i forebyggelse og bekæmpelse af mobning ikke blot være på mobberen og mobbeofferet, men på hele fællesskabet i en skoleklasse, på et fritidshjem eller på en ungdomsuddannelse. Ifølge Antimobbekonsulent Dorthe Rasmussen, Red Barnet, opstår mobning især i grupper, hvor det sociale klima er kendetegnet af manglende fællesskabsfølelse, og hvor negative ladede værdier er normsættet. En indsats mod mobning skal derfor ses i sammenhæng med de initiativer, der tages for at sikre trivslen, og for at alle børn kan være en del af fællesskabet. 1 Kilde: Trivselsmåling i folkeskolen fra 2016 Side 37

38 Formål: Lege- og læringsmiljøet i dagtilbud og skoler opstår i samspillet mellem børnene og mellem børnene og de voksne. De voksne, dvs. de pædagogiske medarbejdere har en særlig pligt til at virke for et socialt klima med positivt ladede værdier og en stærk fællesskabsfølelse, da der erfaring for at dette modvirker mobning. De pædagogiske medarbejdere kan dog ikke altid være til stede sammen med børnene, da børnene også møder hinanden i fritiden og på sociale medier. Ikke desto mindre kan de pædagogiske medarbejdere, som er sammen med børnene til dagligt, gøre meget for at modvirke mobning, hvis de har tilstrækkelig indsigt og opbakning fra ledelsen. Børnenes forældre spiller imidlertid også en vigtigt rolle, da de kan være med til at støtte en kultur med positivt ladede værdier, hvis man i hjemmet generelt taler positivt om dagtilbuddet/skolen og andre børn og deres forældre. Ledelsen og bestyrelsen i dagtilbud og skoler kan arbejde for, at forældrene bakker op om dagtilbuddet og skolen, og for at der ikke tales negativt om andre børn eller deres forældre. Det er vigtigt, at børn eller forældre, som henvender sig om hjælp, bliver taget alvorligt. De fagprofessionelle bør selv tage initiativ, hvis de observerer tegn på mistrivsel. Dagtilbud og skoler er generelt meget optaget af at fremme trivslen og forbygge mobning, og det lokale arbejde støttes allerede i dag på forskellig vis fra centralt hold herunder gennem: 1. AKT-netværket 2. Ungdomsskolens temadage og undervisning i god adfærd på nettet mv. 3. Inklusionsmedarbejdere og udviklingskonsulenter fra både Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning 4. Fokus på trivsel i forbindelse med DBA Børne- og Familieudvalget ønsker imidlertid, at der gøres en særlig indsats for at fremme trivsel og forebygge mobning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det overordnede mål er, at alle børn trives. Som følge heraf skal der sikres lege- og læringsmiljøer, hvor ingen børn mobbes eller holdes ude af fællesskabet. På denne baggrund nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til indsatser mod mobning. Projektmål: Arbejdsgruppen skal aflevere et oplæg, som indeholder forslag til konkrete initiativer til fremme af trivsel og forebyggelse af mobning samt forslag til, hvorledes der fra centralt kommunalt hold kan sættes ind med støtte, hvis børn alligevel udsættes for mobning. Det forudsættes, at initiativerne kan gennemføres forholdsvist hurtigt og inden for rammer af de nuværende budgetter. Initiativerne kan både omfatte handlinger, der skal iværksættes lokalt i de enkelte dagtilbud og skoler, og handlinger, som gennemføres på centralt plan. Arbejdsgruppens oplæg skal suppleres med forslag til procesplaner, der blandt andet beskriver, hvem der har ansvaret for at gennemføre de forskellige initiativer. Succeskriterier: Bedre trivselsmålinger Positive tilbagemeldinger fra forældre- og skolebestyrelser Mærkbart fald i antallet af tilfælde, hvor børn mobbes 2 Side 38

39 Indbydes afhængigheder: Alle skoler skal have en antimobbeplan, og mange skoler og dagtilbud har allerede udarbejdet handleplaner for inklusion. Der arbejdes ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang; og indsatsen for at sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet, støttes på forskellig vis af konsulenterne i administrationen. Der skal tages hensyn til dagtilbud og skoler, som allerede har taget passende initiativer. Information og interessentpleje: Hvis indsatsen skal kunne få effekt, er det vigtigt, at informationen når helt ud til børnene, forældrene og det pædagogiske personale. Forældrenes, dagtilbudsledernes og skoleledernes opbakning og engagement er helt afgørende. Derfor skal de inddrages i vidst mulige omfang. Børne- og Familieudvalget ønsker desuden, at repræsentanter for børnene inddrages i processen, da de må formodes at have vigtig viden om, hvordan mobning foregår, og holdninger til hvad der bør gøres for at forebygge eller stoppe mobning. Bemanding: Fagchefen for Dagtilbud og Undervisning nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter for Dagtilbud Skoler Børn og Familie Dagtilbud og Undervisning Arbejdsgruppen kan trække på ekstern bistand, hvis det skønnes nødvendigt. Deadline: Et endelig forslag skal kunne præsenteres på Børne- og Familieudvalgets møde den 20. juni Projektets økonomi og ressourcer: Arbejdsgruppens eventuelle udgifter til ekstern konsulentbistand, deltagelse i konferencer mv. afholdes af Dagtilbud og Undervisning. Relation til strategier og politikker: Det indgår som en del af Børne- og familiepolitikken, at alle dagtilbud og skoler skal have en handleplan for arbejdet med børnenes trivsel, og at Dagtilbud og Undervisning udarbejder fælles standarder for indsatsen. 3 Side 39

40

41 Side 41

42

43 Dokumentation og evaluering af Gratis PSykologhjælp til unge 1. Leverandøren udfylder oplysninger om den unge efter endt forløb 2. Leverandøren udleverer et spørgeskema til den unge Oplysninger om den unge (udfyldes af leverandøren) - Alder - Køn - Postnummer - Antal sessioner - Forløbets start/slutdato - Under uddannelse/arbejdssituation o Folkeskole o Gymnasial uddannelse o Erhvervsuddannelse o Produktionsskole o Anden uddannelse o I arbejde o Ledig - Problematik (vælg en eller flere på listen) o Depression og tristhed o Angst o Familie eller forældreproblematikker o Kærlighed og kærestesorger o Præstation på uddannelse/arbejde o Selvværd og selvtillid o Seksualitet o Spiseforstyrrelser/selvskade o Misbrug o Kriminalitet o Andet - Vurdering af forløbets effekt og påvirkning af den unges trivsel (vælg på listen) o Meget tilfredsstillende o Tilfredsstillende o Uændret o Utilfredsstillende o Meget utilfredsstillende Side 43

44 Spørgeskema Du har deltaget i Ringkøbing-Skjern Kommunes tilbud om gratis psykologhjælp for unge. I den forbindelse vil vi bede om din hjælp, for at sikre os, at tilbuddet virker efter hensigten. Derfor håber vi, at du vil bruge 5 minutter på at udfylde dette spørgeskema og levere det tilbage til din psykolog/terapeut. Undersøgelsen er anonym og handler om, hvor du har stiftet bekendtskab med tilbuddet samt din oplevelse og tilfredshed med effekten af samtalerne. På forhånd tak for din tid. Baggrundsspørgsmål 1. Hvilken psykolog/terapeut har du benyttet? XXXX XXXX XXXX XXXX XXXX Beslutningen om at få gratis psykologhjælp 2. Hvor eller hvordan blev du første gang bekendt med Gratis Psykologhjælp til unge? (Sæt ét kryds) I en trykt eller online avis På Facebook Gennem bekendte På min uddannelsesinstitution Andet: Side 44

45 3. I hvilket omfang har det, at psykologhjælpen var gratis været afgørende for, at du startede? (Sæt ét kryds) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Udbyttet af psykologhjælpen 3. Hvilken af følgende udsagn stemmer bedst med årsagen til, at du benyttede dig af psykologhjælpen? (Sæt ét kryds) Depression og tristhed Angst Familie eller forældreproblematikker Kærlighed og kærestesorger Præstation på uddannelse/arbejde Selvværd og selvtillid Seksualitet Spiseforstyrrelser/selvskade Misbrug Kriminalitet Andet: _ Ved ikke Side 45

46 4. I hvilket omfang har psykologhjælpen afhjulpet din situation/dine udfordringer? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 6. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med dit udbytte af psykologhjælpen? (Sæt ét kryds) Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 7. Uddyb venligst, hvis du har yderligere kommentarer til udbyttet af psykologhjælpen? Side 46

47 Psykologhjælpens forløb 8. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med ventetiden fra du henvendte dig og til første samtale? Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 9. Hvor tilfreds eller utilfreds har du været med psykologens/terapeutens evne til at finde mulige samtaletidspunkter? Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 10. Uddyb venligst hvis du har yderligere kommentarer til psykologhjælpens forløb Side 47

48 Psykologhjælpens indhold 11. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med de metoder som psykologen/terapeuten har brugt? Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 12. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med psykologens/terapeutens evne til at skabe en god relation til dig? Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 13. Uddyb venligst, hvis du har yderligere kommentarer til indholdet i psykologhjælpen. Afrunding 14. Har du andre kommentarer, som du synes, vi skal vide? Side 48

49

50 Proces for udmøntning af forsøgsprojektet: Gratis psykologhjælp til unge Første udkast til projektbeskrivelse - Parterapi-projektet - Jurister: Underretning vs. Tavshedspligt og forældre-samtykke? Projektbeskrivelse fremlægges i Børn og Familie Udvalget til indledende drøftelse Tidsplan November 20. december Ansvarlige Børn og Familie Ungerådet inviteres til at kommentere på projektbeskrivelsen Januar 2017 Børn og Familie Projektet fremlægges i Børn og Familie Udvalget til endelig godkendelse 24. januar 2017 Prækvalifikation og forventningsafstemning med mulige tilbudsgivere Januar 2017 Børn og Familie Gratis psykologhjælp til unge sendes i udbud Januar 2017 Børn og Familie Udbudsafdeling Kontrakt indgås med de udvalgte tilbudsgivere og kommunikationsplanen rulles ud Februar 2017 Børn og Familie Komm.afdelingen + UU-vejledningen Halvårlig status på antal forløb August 2017 Børn og Familie Halvårlig status på antallet af forløb Februar 2018 Børn og Familie + midtvejsevaluering Halvårlig status på antallet af forløb August 2018 Børn og Familie Afsluttende evaluering Februar 2019 Børn og Familie Side 50

51

52 Side 52

53

54 Side 54